EU i dagens aviser tirsdag den 17. oktober 2023

Tophistorier

Historisk tilstrømning af vælgere gav demokratiet i Polen en stor sejr
Flere af dagens aviser beretter om søndagens valg i Polen, hvor en rekordhøj valgdeltagelse på 72,9 procent ser ud til at have sendt regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) ud i mørket og bragt Donald Tusk og Borgerplatformen i spil til en ny regering. Den endelige optælling foreligger først i dag, men foreløbige optællinger og exit polls antyder, at demokratiet er på vej tilbage i Polen, skriver Berlingske. Det kræver dog en meget bred koalition, hvis Donald Tusk skal ende med at stå i spidsen for en ny regering, da det er den siddende polske præsident, tidligere PiS-medlem Andrzej Duda, der peger på, hvem der først får mulighed for at danne regering. Da PiS som enkeltparti opnåede flest stemmer, vil dets leder, Jaroslaw Kaczynski, utvivlsomt være den første, der får muligheden for regeringsdannelse, og hvis det ikke lykkes, får Tusk formentlig først chancen i november eller måske december. Kaczynski har ikke opgivet håbet om at fortsætte som regeringsleder og sagde mandag morgen: "Vi har en worst case scenario-plan. Vi er villige til at implementere den punkt for punkt, så det ikke bliver nemt for oppositionen at danne regering og udøve magt." Skulle Tusk få chancen for at danne regering, står han overfor alvorlige udfordringer, da Polen er delt i to. PiS har vundet alle regioner i øst, mens Tusk vandt regionerne i vest, og det vil kræve hårdt arbejde at opnå enighed.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen. Han skriver blandt andet: "Valget i Polen ligner et jordskred i liberal retning. Det vil styrke EU's østlige flanke og stabilisere støtten til Ukraine, men vejen til at danne en ny regering kan blive lang. [...] "Den polske middelklasse har mobiliseret for at fastholde os som et europæisk demokrati. Enormt høj valgdeltagelse i byområder, mens det traditionsbundne Sydøstpolen manglede motivation," skrev Radek Sikorski, polsk medlem af Europa-Parlamentet og tidligere liberal udenrigsminister, efter afstemningen. [...] Hvis valgets udfald bliver en liberal og provestlig regering under Donald Tusk - og her må man stadig tage forbehold for, at resultaterne ikke er fuldt optalt - vil det betyde en markant forbedring af forholdet både mellem Polen og EU og Polen og Tyskland, der flittigt har været brugt som skydeskive af PiS. [...] Skrækscenariet set fra et EU-perspektiv ville være en situation, hvor en nationalkonservativ regering i Warszawa med et nyt mandat fra vælgerne kunne gøre fælles sag med lignende kræfter i Ungarn og Slovakiet (her har venstrepopulisten Robert Fico netop dannet regering) og dermed skabe basis for hårdnakket opposition på EU's østflanke. [...] Med en provestlig koalition ved roret vil der være mindre støj på linjen mellem Kyiv og Warszawa - og dermed færre åbninger for den russiske propaganda."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Søndagens valg i Polen ser ud til at blive lige så historisk som forudsagt. Landet har aldrig haft højere valgdeltagelse i sit korte liv som demokrati efter kommunismens fald. [...] "Folk er dødtrætte af regeringen, og de vil have deres demokrati tilbage", mente den tidligere udenrigsminister og nuværende EU-parlamentariker Radosław Sikorski, som fortalte Politiken, at han ville rejse tilbage til Bruxelles med et klart budskab. [...] De tre oppositionskoalitioner har lovet, at de sammen vil genskabe forholdet til EU, rulle kontroversielle retsreformer tilbage og bløde de strenge abortregler op."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af udenrigskommentator Jens Worning. Han skriver blandt andet: "Oppositionen jubler, imens stemmerne fra søndagens skæbnevalg endnu tælles op. Uanset hvad står Polen ved en skillevej i forholdet til EU, krigen i Ukraine og nationens politiske kurs. [...] Det historiske ligger i spørgsmålet om, hvorvidt Polen vil forsætte sin kurs mod et nationalistisk, såkaldt illiberalt demokrati eller gå i retning af en mere konstruktiv EU-kurs og indtage sin berettigede plads blandt EU's mest betydningsfulde stater fremfor at være politisk inferiør, fordi man altid er i konflikt med EU. Polen er i økonomisk forstand en EU-succeshistorie med konstant vækst i 30 år og er med sine næsten 40 millioner indbyggere EU's femtestørste land. Foran ligger Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, men da Italien og Spanien udligner hinanden politisk, fordi de ikke kan se sig selv i en fælles EU-kurs, så kunne Polens tyngde supplere den traditionelle tysk-franske akse og gøre den til en stærk trojka, hvis ellers man politisk kan finde hinanden. På det militære område er Polen blandt Natolandene et af de stærkeste og har kun kurs mod at blive stærkere. I en verden, hvor en stormagtskonkurrence mellem USA og Kina er under opsejling, hvor der er krig i Ukraine og dermed Europa samt et eksplosivt Mellemøsten mod syd, er EU's relative politiske styrke helt afgørende for Europas eget bedste i opbygningen af den kommende - dette århundredes - verdensorden. Her vil netop en trojka med Tyskland, Frankrig og Polen være et af de gode scenarier."

Information bringer en analyse af europakorrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Polens opposition erklærer sejr efter søndagens parlamentsvalg. Efter flere år med demokratiske tilbageskridt og EU-skeptisk højrepopulisme kan landet nu gå i fuldstændigt modsatte retning. [...] Under valgkampen har håbet om en ny retning for Polen været stor blandt oppositionsstøtterne, men der har også været stor frygt for, at situationen i landet kunne blive yderligere forværret, hvis PiS fik fire år mere ved magten. PiS har de seneste år undergravet Polens demokratiske institutioner, angrebet domstolenes uafhængighed, forværret kvinders rettigheder og indført et næsten totalforbud mod abort. Partiet har opildnet til homofobi, øget mediekontrollen og omdannet de statslige medier til sine egne propagandainstrumenter. Det er en udvikling, som igen og igen har ført til sammenstød mellem Warszawa og Bruxelles. [...] PiS har fremstillet sig selv som en beskytter af traditionelle, konservative og katolske værdier, og som Polens eneste forsvar mod en invasion af muslimske indvandrere og den såkaldte "LGBT-ideologi", som EU's liberale eliter ifølge regeringspartiet forsøger at påtvinge Polen. Regeringen har ført en skræmmekampagne mod Donald Tusk, der er blevet portrætteret som EU's nikkedukke, der vil forråde Polen til fordel for Tyskland og Rusland, og Kaczynski har fremstillet Tusk, der var premierminister fra 2007 til 2014 og derefter EU-præsident, som "ren ondskab", en "fjende af staten" og "en forræder, som moralsk skal udslettes". Tusk har lovet at "bringe Polen tilbage til Europa", og han ønsker blandt andet at rulle de seneste otte års antidemokratiske tiltag tilbage, styrke forholdet til EU, lempe landets restriktive abortlovgivning og forbedre LGBT+-rettigheder. [...] Hvis Tusk bliver landets nye leder, vil man i EU-systemet formentlig ånde lettet op, da det med det samme vil forbedre det ellers konfliktfyldte forhold mellem Bruxelles og Warszawa, og EU-Kommissionen vil formentlig hurtigt frigive de 36 milliarder euro i lån og bevillinger, som den hidtil har nægtet at udbetale til Polen på grund af landets demokratiske tilbageskridt og regeringens angreb på domstolenes uafhængighed."
Berlingske, s. 6, mandag; Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 27; Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Information, s. 6; Børsen, tirsdag (17.10.2023)

Prioriterede historier

Dansk fregat med kurs mod Israel
Adskillige aviser rapporterer om situationen i Israel og Palæstina. Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet flyttes fregatten Niels Juel fra Nato's flådestyrke i Nordatlanten til styrken i det østlige Middelhav, således at den kan være en del af en evakueringsindsats, hvis "den aktuelle situation i Israel og Palæstina skulle sprede sig yderligere i den øvrige mellemøstlige region", skriver Ekstra Bladet. "Sikkerhedssituationen i Mellemøsten er lige nu uforudsigelig. Derfor har regeringen besluttet at flytte fregatten Niels Juel til det østlige Middelhav. Hvis situationen i Mellemøsten udvikler sig, og der bliver behov for yderligere evakueringsindsats, kommer vi nu tættere på og kan reagere med kortere aftræk," siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Tirsdag afvikles et ekstraordinært EU-topmøde mellem landenes stats- og regeringsledere. Forud for topmødet har EU-landene udsendt en fælles udtalelse, og EU-præsident Charles Michel sagde forud for mødet: "Vi skal fortsætte med at arbejde for en varig fred baseret på en tostatsløsning. Den skal baseres på en fornyet indsats i fredsprocessen i Mellemøsten. Det skriver Berlingske mandag. I udtalelsen lyder det blandt andet: "Der er ingen retfærdiggørelse for terror. Vi understreger på det kraftigste Israels ret til at forsvare sig i overensstemmelse med humanitær- og international lov over for sådanne voldelige og vilkårlige angreb. Vi gentager vigtigheden af at sikre beskyttelsen af alle civile til enhver tid i overensstemmelse med international humanitær lov."

Børsen skriver mandag, at EU vil lancere en humanitær korridor fra Egypten til Gaza. Det sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med et pressemøde ved Balkan-topmødet i Albaniens hovedstad, Tirana, mandag. "Palæstinenserne i Gaza har brug for humanitær hjælp og bistand. Derfor lancerer vi en humanitær EU-luftbro til Gaza gennem Egypten. De første to flyvninger starter i denne uge," sagde Ursula von der Leyen. Hun understregede samtidigt, at Israel har ret til at forsvare sig, så længe man følger den humanitære folkeret og internationale ret. Men civile palæstinensere har behov for hjælp i Gaza. EU-Kommissionen vil tredoble støtten til civile i Gaza til 75 mio. euro, ifølge von der Leyen.

Politiken bringer et debatindlæg af journalist Marcus Rubin. Han skriver blandt andet: "Der er ingen modsætning mellem at støtte kampen mod terroristerne i Hamas og sige, at Israel har svigtet fredsprocessen. [...] Vi må også fastholde kritikken af Netanyahu og Israel. Kun Hamas har ansvaret for sin terror, men både EU og USA har alt for længe accepteret, at Netanyahu åbenlyst undergravede fredsprocessen. Vi har ikke for alvor grebet ind, når bosættelserne er blevet udbygget, når nye er blevet oprettet eller lovliggjort, eller når Netanyahu igen og igen har ydmyget og ignoreret det palæstinensiske selvstyre. [...] Det er et enormt svigt, at USA og EU ikke har gjort meget mere for at presse Israel til forhandlingsbordet. Det sidste seriøse amerikanske forsøg på at få en løsning var under Bill Clinton i år 2000. [...] Og dengang som nu er Israel den klart stærkeste part. Det er Israel, som har magten, det er Israel, som har overherredømmet og - trods Hamas-angrebet - det uden sammenligning stærkeste militær. Det er Israel, som må vise vilje til at gå på kompromis og tage et opgør med sine egne ekstremister. [...] Og sandheden er, at Israel ikke bliver et sikkert sted, før der er en løsning på konflikten med palæstinenserne. Og at den fred vil kræve forhandlinger og bitre indrømmelser. Hævntørsten efter Hamas' terrorangreb er fuldt forståelig. Men det vil kun skade Israel at lade sig styre af den."

Information bringer en analyse af korrespondent Niels Ivar Larsen. Han skriver blandt andet: "Israel - og USA - er opsat på at tilintetgøre Hamas, men om det kan lade sig gøre, er tvivlsomt. Og hvad vil Israel, hvis det lykkes? Mindske Gazas territorium som ekstrastraf, siger en minister. [...] Kan Israel "eliminere" Hamas? Ikke hvis man spørger Iyad el-Baghdadi, palæstinensisk forfatter til bogen The Middle East Crisis Factory. Han skriver, også på X: "Israel har intet slutspil i Gaza. Det kan ikke genbesætte Gaza, hvis dets beboere stadig er der, og det kan ikke drive to millioner indbyggere i Gaza ud i Sinai-ørkenen. Og uden at gøre ét af de to ting kan det ikke 'udrydde Hamas i Gaza'." Dernæst er det også usikkert, hvad Israel vil stille op med Gazastriben, dersom det skulle lykkes at indtage den. Ligesom det er usikkert, hvad de israelske regeringsembedsmænd præcis mener, når de taler om at tilintetgøre Hamas' ledelse. Som The New York Times anfører, er Hamas, der ses som en terrorgruppe i både USA og EU, på én gang "en stor social bevægelse og en milits med dyb forankring i Gazas samfund", hvor den ifølge en nylig meningsmåling - fra før angrebet på Israel forrige lørdag - bakkes op af så mange som en tredjedel af Gazas borgere. [...] I et interview med Israels Kanal 12 refereret i Haaretz åbner Gideon Sa'ar, en af de nye ministre i Israels samlingsregering, for, at arabiske lande kan få observatørstatus og mandat i Gaza med henblik på at hindre Hamas i at vende tilbage. I interviewet nævner Sa'ar også et tredje led i regeringens plan, som - i tro med, hvad der har været historisk praksis siden 1948 - skal fuldbyrde den påtænkte straffeaktion: Når den igangværende krig er slut, "må Gaza gøres mindre". "Vi må gøre afslutningen på vores kampagne klar for alle omkring os," sagde han til Kanal 12. "Den, der starter en krig mod Israel, må miste territorium (...) Hamas bekymrer sig ikke om menneskeliv, og derfor vil den hårdest mulige straf være at gøre Gazas areal mindre."
Ekstra Bladet, s. 14; Berlingske, mandag; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, s. 4, 7; Information, s. 16-17, 8-9 (17.10.2023)

Det digitale indre marked

Kunstig intelligens får børstilsyn til at frygte en finanskrise
Børstilsynet i USA er bekymrede for, hvordan teknologien anvendes på de finansielle markeder, og frygter, at udbredelsen af kunstig intelligens kan føre til den næste finanskrise. Det skriver Berlingske i dag. Eftersom flere og flere benytter kunstig intelligens (AI) til at spotte tendenser, forudsige finansielle bevægelser osv, vil det sandsynligvis medføre, at markedsdeltagere og investeringsfonde agerer på samme måde og derved får markederne til at ryste. Det er i hvert fald, hvad topchefen for de amerikanske børsmyndigheder (SEC), Gary Gensler, frygter. Kristian Bondo Hansen er lektor ved Department of Management, Society and Communication ved Copenhagen Business School, og forsker i samspillet mellem AI og finansverdenen. Han er ikke enig i, at kunstig intelligens kan føre til den næste finanskrise, men siger, at det sædvanligvis er menneskeligt hovmod eller overdreven opportunisme, der udløser en krise. EU har allerede taget fat på debatten omkring AI. I juni vedtog EU-parlamentet en AI-lov, der skal sikre forsvarlig brug af kunstig intelligens i Europa. Loven har dog endnu ikke været gennem de afgørende forhandlinger og trådt endeligt i kraft.
Berlingske, s. 6 (17.10.2023)

Licensordning skal tæmme tech-giganter
Børsen bringer en kronik af Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk og Ask Hesby Krogh, direktør, Digitalt Ansvar. De skriver blandt andet: "Tech-giganterne bryder gang på gang med EU-regler. Derfor bør EU-Kommissionen lave licensordning til at komme ind på markedet. Virksomheder som Meta, Google, Tiktok og Amazon har med deres søgemaskiner, handelsplatforme, kommunikationskanaler og alverdens andre produkter og servicer indtaget stort set alle aspekter af vores (privat) liv som forbrugere og borgere. [...] Derfor er det også meget bekymrende, når tech-giganterne gang på gang ikke overholder EU's regler. [...] Senest har EU rettet en direkte kritik af Elon Musk for ikke at fjerne desinformation på X i forbindelse med Hamas' angreb på Israel, selvom EU's retsakt om digitale tjenester pålægger tech-virksomheder at fjerne ulovligt indhold. [...] Frem for at lade de helt store tech-giganter frit begynde at operere i EU for så at overtræde reglerne og sige undskyld bagefter bør EU-Kommissionen i stedet give dem licens til overhovedet at komme ind på markedet. Det vil for det første give os bedre kontrol fra starten, og så vil det give os mulighed for at lægge håndhævelsen centralt i EU frem for i det enkelte land, hvor virksomheden er bosat. [...] Digital Service Act og Digital Markets Act vil skabe mere transparens omkring de store platformes algoritmer, men hvis ikke reguleringen følges op af benhård håndhævelse, bliver effekten til at overse. Derfor bør en licensordning for de største tech-virksomheder, der opererer på det europæiske marked, være det næste naturlige skridt for politikere i Danmark og Bruxelles. Det vil hjælpe os på vejen mod at få genskabt magtbalancen og styrke vores muligheder for at opretholde forbrugernes og borgernes rettigheder og tillid til vores samfunds grundlæggende demokratiske værdier i den digitale tidsalder."
Børsen, s. 26-27 (17.10.2023)

Skærmen lytter med
Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: "Europa må stoppe salg af digital overvågning. For bare et par år siden ville det utvivlsomt blive henregnet som småparanoidt forfølgelsesvanvid. I dag burde det være udtryk for basal digital agtpågivenhed og hygiejne i en global overvågningsvirkelighed. Mobiltelefoner er ikke bare et kommunikationsredskab for dem, der holder dem i hånden. De er også overvågningsredskaber for de mørke kræfter, der sidder inde med den rette teknologi. Og som denne avis i de seneste uger har afdækket i et samarbejde med en lang række internationale medier, så har europæiske virksomheder i et hidtil hemmeligholdt samarbejde udviklet overvågningsudstyr, der formår at trænge ind i mobiltelefoner og tappe dem for indhold. Det sofistikerede overvågningsudstyr er tillige blevet solgt til autokratiske lande, hvor det selvfølgelig bruges til at overvåge, kontrollere og efterfølgende sanktionere over for oppositionspolitikere og andre legitime modstandere. [... ] Ingen skal være naive i forhold til den digitale overvågnings muligheder og praksis, men så længe EU føler sig moralsk berettiget til at kritisere amerikanske techgiganter for deres skandaløse omgang med borgernes private oplysninger, så ville det klæde os at få ryddet op i egne rækker."
Politiken, s. 1 (17.10.2023)

Institutionelle anliggender

Danmark mangler en kommissær, mens Vestager løber rundt i Europa efter nyt job
Beslutningen om den nye chef for EU's investeringsbank lader vente på sig, og det frustrerer medlemslandene, skriver Altinget mandag. Margrethe Vestager har indtil videre været på orlov i seks uger, uden at der er udsigt til en afgørelse om hendes mulige jobskifte. I denne uge mandag og tirsdag samles de europæiske økonomi- og finansministre i Luxembourg til et EU-ministermøde, men ifølge Altingets oplysninger er der stadig ingen afklaring af, hvorvidt Vestager eller en anden kandidat kan samle flertal. Situationen synes at sidde fast i primært fransk-tysk ubeslutsomhed. Den danske regering presser ikke på for en hurtig beslutning, da man i de danske ministerier har fået indtryk af, at tiden arbejder for Vestagers kandidatur i øjeblikket, lyder det fra en kilde. Den eneste danske minister med en lidt aktiv rolle synes at være økonominister Jakob Ellemann-Jensen (V). Han udtaler, at han vil tale for den danske kandidat, "hvis emnet kommer op" under de 27 EU-landes økonomi- og finansministermøder i denne uge.
Altinget, mandag (17.10.2023)

Interne anliggender

EU-ansatte skal blive indendørs efter skuddrab
Adskillige af mandagens medier berettede om skuddrabet på to svenskere i Bruxelles, som skete forud for fodboldlandskampen mellem Belgien og Sverige. Hændelsen fik Belgien til at hæve niveauet for terrortrussel til det højest mulige i Bruxelles, og drabene blev betegnet som et terrorangreb. EU-Kommissionens ansatte blev via sms bedt om at blive indendørs. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fordømt drabene på det sociale medie X: "I aften er mine tanker med familierne til de to ofre for dette foragtelige angreb i Bruxelles. Min absolutte støtte til de belgiske politistyrker til hurtigt at pågribe den mistænkte. Vi står sammen mod terror," skriver hun. Ifølge en belgisk avis åbnede en mand iført en orange jakke ild og angiveligt råbte "Allahu Akbar", som betyder "Gud er stor" på arabisk, da han steg af sin scooter og skød i flere retninger. Gerningsmanden er fortsat på fri fod.
Berlingske, mandag; B.T., mandag; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (17.10.2023)

Klima

EU går efter at udfase fossile brændsler ved klimatopmøde
På et rådsmøde i Luxembourg mandag aften vedtog EU-landene, at når EU deltager i det kommende FN-klimatopmøde COP28 i Dubai, så vil unionen arbejde for, at fossile brændsler skal udfases globalt. Det skriver flere aviser mandag aften. Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, deltog i mødet og fra ham lyder det, at udfasningen af fossile brændsler vil blive "et af de helt store slagsmål" til klimatopmøde. "Vi arbejder for en tredobling af den globale vedvarende energi inden 2030 og en fordobling af energieffektiviteten globalt. Det er virkelig godt for klimaet, og helt nødvendigt hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader," siger Dan Jørgensen.
Berlingske, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (17.10.2023)

Skrivebordsøvelser kan forplumre kampen for klima og natur
Børsen bringer en kommentar af Dorte Eckhoff, chef for bæredygtighed, Danica Pension. Hun skriver blandt andet: "Netop viden er byggestenen for, at vi kan sætte ind de rigtige steder og skabe en rigtig bæredygtig omstilling, der kan måles og vejes. Derfor bakker vi 100 pct. op om EU's ambition om at skabe større grobund for flere bæredygtige investeringer og mere oplyste forbrugere på området. Men EU's øgede rapporteringskrav kan komme med en høj pris, der kan ende med at modarbejde ambitionen. [...] Der er de seneste år væltet krav ind over finansbranchen, hvor vi skal rapportere på alt fra klima, biodiversitet, menneske- og arbejdstagerrettigheder, diversitet og meget mere. De stammer eksempelvis fra EU's Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) eller Taksonomien for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Og fra 2024 skal vi og andre virksomheder fremvise endnu flere bæredygtighedsoplysninger, som følge af EU's nye direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD). At stille krav er uden tvivl den rigtige vej at gå - så længe det er meningsfuldt. [...] Derfor bør EU-politikerne fokusere på at simplificere oplysningskravene og forhindre, at de risikerer at stå i vejen for forandringer. [...] Naturligvis støtter vi obligatorisk rapportering på bæredygtighedsområdet, for de informationer bruger vi til at måle, hvorvidt vores indsatser bidrager positivt. Det er både i form af at fremme biodiversiteten, investere i den grønne omstilling eller reducere klimabelastningen fra investeringer. Men alene SDFR betyder, at vi i Danica Pension bruger rigtig mange ressourcer på at publicere flere hundrede siders informationer om bæredygtighedsforhold. Og CSRD vil kun øge rapporteringen og skabe endnu mere ‘information overload', hvor kunderne bliver mere forvirrede end oplyste, og det er i modstrid med EU's hensigt. EU bør i fremtiden have fokus på kvalitet i stedet for kvantitet og give en længere indfasningsperiode for oplysninger, hvor det er svært at rapportere tilstrækkelig retvisende. [...] Hvis vi på tværs af brancher og myndigheder kan blive enige om definitioner og metoder, giver det investorer og virksomheder en rettesnor for, hvordan de hurtigst og mest effektivt kan hjælpe klimaet og naturen. Og det skal understøttes med kvalitetsrapportering, der skaber klarhed og brugbar viden for forbrugerne. "
Børsen, s. 10 (17.10.2023)

Synderne går fri i EU's nye byspildevandsdirektiv
Børsen bringer et debatindlæg af Helle Fabiansen, adm. direktør, Kosmetik- og hygiejnebranchen. Hun skriver blandt andet: " I Danmark og i EU har vi et princip om, at forureneren betaler. Det er både fornuftigt og rigtigt. [...] Men hvis princippet skal virke, er det vigtigt, at vi rammer skiven og ikke skyder med spredehagl. Desværre skyder EU-Kommissionen langt forbi skiven med sit forslag til en revision af byspildevandsdirektivet. Direktivets formål er at forbedre rensningen af vores spildevand og reducere forekomsten af miljøfarlige stoffer. Det skal blandt andet ske ved at etablere et fjerde rensetrin, der skal finansieres via et udvidet producentansvar. [...] EU-Kommissionen har udarbejdet en liste over 1300 mikroforurenende stoffer, som de lægger til grund for det udvidede producentansvar. Men en række af de stoffer anvendes slet ikke i kosmetikprodukter. [...] Faktisk viser en analyse fra EU-Kommissionens fælles forskningscenter JRC, at det kun er 50 ud af de 1300 stoffer, som står for hele 97 pct. af den forurening, som ikke allerede renses i dag. [...] Når to brancher betaler aflad for alle andre branchers syndere, så er det både disproportionalt og skaber ikke det nødvendige incitament hos de reelle kilder til forureningen til at reducere brugen af de forurenende stoffer. Tværtimod vil de frit kunne fortsætte ufortrødent, mens andre betaler for konsekvenserne. Hvis vi rent faktisk skal begrænse udledningen af mikroforurenende stoffer, er vi derfor nødt til at fokusere på selve stoffet og kilden hertil."
Børsen, s. 27 (17.10.2023)

Konkurrence

Er EU villig til at betale regningen for hjemtagning?
Børsen bringer et debatindlæg af Rasmus Foss, analytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "De seneste års tendens til mere industripolitik og statsstøtte i EU er nu på vej med hastige skridt mod medicinalindustrien. I disse uger stryger forsyningssikkerhed hastigt op på den politiske dagsorden. Siden 1990'erne er meget produktion af medicin og farmaceutiske ingredienser flyttet ud af Europa. Mange konkurrenter har nydt godt af lavere lønninger og svagere regulering end i EU, især på miljøbeskyttelse. Men det bunder også i politiske valg: Kina har længe fulgt en målrettet strategi om at dominere de medicinske forsyningskæder, hvorimod europæiske indkøbere har fokuseret mest på pris og kvalitet, men sjældent forsyningssikkerhed. Resultatet er, at vi er blevet afhængige af billig, men vigtig medicin fra udlandet. [...] Siden 2020 har EU gjort meget for at adressere medicinmangel, og flere tiltag ventes 24. oktober - men samtidig har EU gjort meget lidt for at løse de strukturelle problemer, der ligger bag. [...] Mere end 20 EU-lande bakker nu op om et forslag om at sikre mere produktion i Europa gennem Critical Medicines Act. [...] Men sundhed vil konkurrere om knappe midler med andre presserende behov, f.eks. klima og forsvar. Og produktion af medicin i EU vil komme med en merpris, både for indkøbere og for miljøet. Hvor langt udviklingen går, afhænger af, om vi er villige til at betale den merpris, som det koster at rulle globaliseringen tilbage i sikkerhedens navn."
Børsen, s. 27 (17.10.2023)

Oceaner af havvind kommer til Europa - men kineserne lurer i kulissen
I 2024 udbydes der i Europa havvindparker i historisk stor skala, hvilket er godt for den grønne omstilling, og forhåbentligt også for Danmarks hårdt pressede vindindustri. Men det kan også betyde, at kinesiske vindmøller vinder indpas i Europa, skriver Jyllands-Posten. Rikke Nørgaard, der er medstifter af og kommerciel direktør i Aegir Insights, siger at mængden af havvind skal højt op, hvis vi skal nå de ambitiøse 2030-målsætninger, men det vil de nye udbud i 2024 hjælpe med til. Chef for regulering i Ørsted, Ulrik Stridbæk, er enig i Aegir Insights konklusion. "Nu skal udbuddene omsættes til rigtige ordrer, som kan omsættes til rigtige investeringer i leverandørkæderne, så vi kan få bygget rigtige projekter, som står ude i den rigtige verden," siger Ulrik Stridbæk. De seneste års havvindtørke har udløst en krise hos producenterne af vindmøller samt deres underleverandører, men Rikke Nørgaard er overbevist om, at sektoren "kommer til at bestå og kommer til at være sund på sigt". Politisk chef for brancheforeningen Windeurope, Pierre Tardieu, har dog tidligere påpeget, at de kinesiske vindmøller er en konkret konkurrent til de europæiske producenter, og en analyse foretaget af Rikke Nørgaard, viser, at kostpriserne på de kinesiske vindmøller typisk ligger 30-50 procent under de vestlige vindmøller. Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen har varslet en særlig hjælpepakke til den europæiske vindindustri, som ifølge Bloomberg ventes at blive præsenteret den 24. oktober. Den såkaldte Wind Power Package skal bl.a. accelerere godkendelsesprocesser, understøtte leverandørkæder og forbedre auktionsdesignet, så man skruer ned for det massive prispres, der har sat mølleproducenter og underleverandører under pres. Den danske EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), der har spillet en hovedrolle i parlamentets strategi for havvind, vil arbejde hårdt for at få kommissionen til at tage truslen fra Kina alvorligt. "Med den prispolitik kineserne fører, hvor de subsidierer opstillingen af møller rundtomkring, er der grund til at kigge grundigt på det her," siger Morten Helveg Petersen.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (17.10.2023)

Migration

Mere grænsekontrol i Europa
Grundet det stigende antal flygtninge vil den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, SPD, meddele EU-Kommissionen, at Tyskland vil oprette faste grænsekontroller til Polen, Tjekkiet og Schweiz. Siden 2015 har der været grænsekontrol mellem Østrig og Tyskland. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Jyllands-Posten, s. 16 (17.10.2023)

Sundhed

Heunicke skuffet over begravet kemistrategi
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterer i dag et arbejdsprogram for det kommende år, hvor en revideret kemistrategi tilsyneladende ikke nævnes overhovedet. Det skriver Information i dag. Det ærgrer miljøminister Magnus Heunicke (S). "Det er meget, meget skuffende, men desværre forventeligt. Vi er så langt inde i perioden nu og så tæt på et valg (europaparlamentsvalget til sommer, red.), at det nu er for sent. Det er en stor mulighed for virkelig at sikre forbrugerbeskyttelse og bevæge Europa i en grønnere retning, som bliver misset her," siger han. Arbejdet med Kommissionens forslag til en opdateret strategi for et giftfrit miljø - også kaldet REACH - skulle beskytte både mennesker og miljøet bedre mod de tusindvis af kemikalier, der omgiver os og ofte ender i vores kroppe og i naturen, hvor de udgør en risiko for både biodiversitet og sundhed. Strategien skulle sikre bedre kontrol med de over 20. 000 kemiske stoffer, der bliver solgt på det europæiske marked, og hvis bivirkninger man ikke kender omfanget af. Magnus Heunicke har tidligere sammen med en række af sine kolleger skrevet et protestbrev til Kommissionen, hvor de udtrykte bekymring for, at strategien var på vej til at blive droppet. Information fortalte mandag, at strategien er blevet pillet af bordet efter modstand fra den kristenkonservative gruppe i Europa-Parlamentet, der blandt andet tæller det tyske parti CDU, som Ursula von der Leyen tilhører. Derudover har der været massivt lobbypres fra kemiindustrien, blandt andet fra kemigiganten BASF, der tidligere har meldt ud, at man vil nedtrappe aktiviteter i Europa på grund af stigende energipriser og udsigten til strammere miljøbestemmelser. Lovgivningen kan genoptages, når en ny kommission bliver udpeget efter parlamentsvalget næste sommer.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Det var efter pres fra den danske miljøkemiker Finn Bro-Rasmussen og siden fra miljøminister Svend Auken (S), at EU i 1998 besluttede at arbejde frem mod en lov om kontrol med de titusinder af kemiske stoffer, der flød - og stadig flyder - rundt i samfundet. Efter mange års forhandlinger og kampe med den kemiske industri var man i 2007 fremme ved at kunne sætte en sådan fælles kemikalielov, kaldet REACH, i kraft. Siden har EU's kemiske agentur, ECHA, og enkeltlande været i en langsomt malende proces med at tjekke kemiske stoffer ét for ét for deres skadevirkninger på miljø og sundhed. [...] Tirsdag klokken 15 vil kommissionspræsident Ursula von der Leyen så meddele Europa-Parlamentet, at REACH-revisionen er taget helt af Kommissionens arbejdsprogram på ubestemt tid. [...] Motivforskning i Bruxelles siger, at Ursula von der Leyen, der vil genvælges som EU-præsident, ikke kan tåle at lægge sig ud med sit eget parti, CDU, med EPP og med den magtfulde tyske kemiindustri - derfor ofrer hun kemibeskyttelsen af miljø og mennesker i EU. Det er en skandale, at embedsværket i Bruxelles kan træffe en så vidtrækkende afgørelse stik imod beslutningen fra deres politiske chefer i EU's Ministerråd."
Information, s. 2, 11 (17.10.2023)

Udvidelse

EU vil åbne dele af indre marked for Vestbalkan
Under topmødet i Albaniens hovedstad, Tirana, hvor EU og Vestbalkan diskuterer samarbejde frem mod en udvidelse af EU, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at både EU og landene på Vestbalkan vil tjene på at åbne for adgang til dele af det indre marked. Det skriver Berlingske i dag og Kristeligt Dagblad mandag. "Vi ønsker at åbne dørene til EU's indre marked på specifikke områder for virksomheder på Vestbalkan. Det gælder fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, vejtransport, energi og adgang til EU's digitale indre marked," sagde Ursula von der Leyen, og fortsatte: "Landene på Vestbalkan skal også færdiggøre deres eget regionale, indre marked. Det betyder, at det er en betingelse, at Vestbalkan giver sine naboer adgang til markederne," sagde von der Leyen. Hun satte ikke dato på, hvornår der kan blive adgang. EU's præsident, Charles Michel, har fået kritik for at sætte 2030 som et mål for, hvornår EU skal være klar til en udvidelse. Men han fastholder, at det er tid til, at EU overholder "løftet" til kandidatlandene om, at de kan blive optaget i EU, når de har gennemført de nødvendige reformer. Charles Michel understreger samtidigt, at optagelsen skal være "meritbaseret". Det vil sige, at kandidatlandene skal leve op til alle de formelle krav til et EU-medlemsland, før de kan blive optaget i EU.
Berlingske, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag (17.10.2023)

Økonomi

Finansmarkerne er fortsat robuste
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, CEO Lundgreen's Capital. Han skriver blandt andet: "Finansmarkederne er overraskende rolige på trods af de nye spændinger i Mellemøsten. Tunge politiske ledere ser ud til at være mere nervøse end investorerne. [...] Nu brænder et hjørne af Mellemøsten, men indtil videre er finansmarkederne ret upåvirkede af udviklingen. [...] Et tegn på alvoren er det faktum, at blot et par dage efter Hamas-angrebet ankommer den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, personligt på officielt besøg i Israel, også med det formål at forsøge at begrænse en eskalation af konflikten. Det amerikanske initiativ er i koordination med Saudi-Arabien, hvilket klart understreger fokus på at undgå, at konflikten vokser til en regional konflikt. [...] Det er en usædvanlig situation. Min vurdering er, at der i øjeblikket ikke er indregnet risiko nok i kurserne, især hvad angår olieprisen. Det er en direkte trussel mod inflationen, som investorerne stadig bekymrer sig meget om. Men finansmarkederne udviser en overraskende robusthed, hvilket er interessant og ganske positivt. [...] En politisk begivenhed den 6. til 9. juni næste år vil nok ikke få særlig opmærksomhed på forhånd, men den indebærer en risiko. Begivenheden er valget til EU-Parlamentet, som faktisk er meget vigtigt, men det interesserer ikke nødvendigvis vælgerne dybt, hvilket formentlig også bliver afspejlet i finansmarkederne. Ved valget kan der opstå en ejendommelig politisk situation. I øjeblikket er det yderfløjene i det europæiske politiske landskab, der har medvind, og her finder man EU-unionens modstandere. Det er en mulighed, at disse forskellige grupperinger får flertallet i EU-Parlamentet. [...] Blot fem måneder senere, den 5. november, er der præsidentvalg i den største økonomi i verden. [...] Resultatet af dette meget vigtige valg er fuldstændig åbent. [...] Hvis Trump vinder The Oval Office igen, er en yderligere global spaltning bestemt en risiko. Udsigten er, at de politiske begivenheder af forskellig art vil fortsætte med at spille en stor rolle for de globale finansmarkeder i hvert fald indtil begyndelsen af 2025."
Jyllands-Posten, s. 13 (17.10.2023)

Italien betaler prisen for en svag finanspolitik
Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Med fremlæggelsen af finansloven for næste år har premierminister Giorgia Melonis regering sat en tyk streg under, at Italien ikke respekterer de europæiske budgetregler. Det udfordrer de øvrige EU-finansministre. Men der er også en pris, som Italien selv må betale. Det larmer ikke så meget, men bag lukkede døre i EU-hovedkvarteret i Bruxelles udkæmpes i disse uger nogle af de vigtigste politiske kampe i lang tid. Det handler om EUs budgetregler. [...] Gældsproblemer i ét land kan meget hurtigt blive fællesskabets problem. Det er erfaringen fra eurokrisen. [...] Men helt centralt i problemerne er endnu engang Italien, der i løbet af tre til fire år står til at have den højeste gæld i EU. [...] Gælden er godt 40 procent større end BNP. Det skyldes også, at EUs hidtidige smertensbarn, Grækenland, har taget hårdt fat. [... ] I sidste uge kom den italienske centralbank med en ny prognose om økonomisk vækst på under én procent både i år og næste år. [...] Mandag præsenterede premierminister Giorgia Meloni så detaljerne i budgettet for 2024. Det bygger på den annoncerede lempelse af finanspolitikken både næste år og i de kommende år. Der er blandt andet pæne skattelettelser for lønindkomster og et forventet underskud næste år på 4,3 procent af BNP mod det tidligere mål om et underskud på 3,7 procent af BNP. Først i 2026 vil underskuddet komme under den magiske grænse på tre procent. [...] Regeringen ved godt, at det er i strid med EUs regler, der træder i kraft igen til januar, når den coronarelaterede suspendering udløber. [...] Ikke kun bringer det Italien i fornyet karambolage med EUs budgetregler, men hvis man i Rom slækker på reformtempoet, kan det medføre, at nye trancher af midler fra EUs genopretningsfond og energifond ikke kan udbetales. EU-Kommissionen udbetalte i sidste uge yderligere 18,5 milliarder euro til Italien efter opfyldelsen af 54 mål. I alt har EU udbetalt lån og bidrag for 85 milliarder euro til Italien ud af den samlede ramme på 192 milliarder euro. [...] Det er ikke gået ubemærket hen i de finansielle markeder. På grund af inflationen har Den Europæiske Centralbank (ECB) kun begrænsede muligheder for at gribe ind i obligationsmarkederne og dermed undertrykke de underliggende markedsbevægelser. [...] Finansminister Giorgetti er sikker på, at de øvrige eurofinansministre vil "tage godt imod" den nye finanslov, som regeringen betegner som "seriøs og fornuftig." Det skal han nok ikke være så sikker på."
Berlingske, s. 9 (17.10.2023)

Mens Europas økonomi stagnerer, rykker vi tættere på fuld beskæftigelse
Information bringer en analyse af Jacob Funk, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Hvis de økonomiske prognoser holder stik, vil selv de kraftigste rentestigninger i Den Europæiske Centralbanks historie ikke spænde ben for den høje europæiske beskæftigelse. Tager man temperaturen på Europas økonomi, ser et øjebliksbillede således ud: Den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet renterne med fire et halvt procentpoint, inflationen i Europa er stadig over fire procent, og olieprisen er igen omkring 90 amerikanske dollar per tønde. Oven i det kører den kinesiske økonomi stadig i et lavt gear, og EU's regeringer fjerner gradvist deres resterende covid- og energiprisrelaterede støtteforanstaltninger. Derfor er det ikke overraskende, at bnp-væksten i den europæiske økonomi er stagneret de seneste kvartaler. [... ] Selv om eksporten til for eksempel Kina lider lige nu, så er nedgangen i den europæiske vækst primært hjemlig og et direkte resultat af ECB's rentestigninger, som blev implementeret for at få styr på inflationen gennem en helt tilsigtet dæmpelse af den økonomiske vækst, som vil komme fra de højere låneomkostninger og derved lavere investeringer - noget, der som udgangspunkt vil forårsage flere konkurser og arbejdsløse. [...] For første gang i historien var mere end 195 millioner EU-borgere mellem 20 og 64 år i beskæftigelse i andet kvartal af 2023, mens arbejdsløsheden fortsat var rekordlav i juli med 5,9 procent. [...] Hvis de nuværende økonomiske prognoser for den europæiske økonomi holder stik, vil det reelt være en helt uhørt situation, hvor selv de kraftigste rentestigninger i ECB's historie ikke forårsager meget andet end en opbremsning af stigningen i den europæiske beskæftigelse. [...] Såfremt den europæiske beskæftigelse strukturelt er på vej op, er det yderst positivt for mange nyansatte europæere, ikke mindst befolkningsgrupper som nylige immigranter, kvinder eller unge, som i mange EU-lande traditionelt har mindre tilknytning til det legale arbejdsmarked. Samtidig vil en permanent højere beskæftigelse i EU gavne de offentlige finanser i den nuværende stagnerende vækst samt potentielt fjerne noget af den økonomiske basis for populisme. Det betyder næppe, at politisk ustabilitet undgås, inden inflationen i Europa igen er under kontrol. Men det kan dog betyde, at den nuværende økonomiske afblomstring er langt mindre alvorlig, end mange frygter."
Information, s. 12 (17.10.2023)