EU i dagens aviser tirsdag den 19. december 2023

19. december 2023

Tophistorier

Dansk EU-regning vokser: Renterne afgør hvor meget
EU-lederne forsøgte sidste uge at nå en budgetaftale, men Ungarns Viktor Orban blokerede, skriver Børsen. De øvrige 26 lande lavede et kompromis, som blev offentliggjort af EU-præsident Charles Michel, men samtidig besluttede man på topmødet, at man igen vil forsøge at nå en aftale efter nytår. Det er endnu uvist, hvordan den endelige budgetaftale vil tage form. Et notat fra Folketinget indikerer, at hvis hele EU-Kommissionens budgetudspil på 66 mia. euro blev vedtaget, ville Danmarks regning være omkring 10 mia. kr. frem til 2027. Seneste aftalepapir reducerer budgetpakken til 21 mia. euro, men det er uklart, hvor meget Danmarks regning vil blive reduceret, da renterne på gælden også spiller ind. Renterne udgør indtil videre et beskedent beløb, men rejser spørgsmål om tilbagebetalingen af den fælles gæld efter 2027. Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketankene German Marshall Fund og Peterson Institute, mener, at diskussionen om at afdrage gælden vil være vigtig frem mod det næste syvårige EU-budget fra 2028, og det kan indebære upopulære løsninger som at øge nationale bidrag eller indføre flere egne skatter og afgifter. “Man kan også vælge at sige: Ved I hvad, vi refinansierer, vi låner bare pengene igen. Så mia. euro eller tæt på 5600 mia. kr. aftalte EU-landene i 2020 at låne til en fælles krisefond, og nu, hvor renterne på gælden er steget, sparker man det ud i fremtiden. Inflationen tager nok en del, og så bliver det den næste generation af ledere, der må slås med det,” siger Kirkegaard og spørger retorisk: “Vil man virkelig tage det slagsmål om gæld, i en tid hvor vi også har krig i Ukraine og en masse andre problemer? Jeg tror det ikke.”

Flere aviser skriver mandag, at den 1. februar 2024 er der ekstraordinært EU-topmøde, hvor det flerårige budget (MFF) er i fokus. Her skal man blandt andet komme til enighed om den langsigtede økonomiske støtte til Ukraine, fortæller EU's præsident Charles Michel til et pressemøde mandag med Belgiens premierminister Alexander De Croo. Det er Belgien, som overtager EU-formandskabet efter Spanien den 1. januar 2024. "Vi kunne forstå torsdag og fredag, at der var behov for mere tid med Ungarn for at kunne nå til enstemmighed, hvilket man skal, når det gælder MFF-revideringen," siger Charles Michel.
Børsen, s. 12; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag (19.12.2023)

Alvorlige beskyldninger om svindel med valgresultat i EU-kandidatland
Ved parlamentsvalget i Serbien søndag opnåede det regerende nationalkonservative parti, Serbiens Progressive Parti, en forventet og overbevisende sejr med 47 procent af stemmerne, skriver Politiken. Dette forlænger præsident Aleksandar Vucics magtperiode, som hidtil har strakt sig over 10 år. Valget er det tredje på fire år i Serbien, det største land på Vestbalkan med næsten 7 millioner indbyggere. Oppositionen anklager regeringspartiet for valgsvindel, og de påpeger uregelmæssigheder rapporteret af uafhængige valgobservatører, herunder fotografering af stemmesedler og ulovlig uddeling af propaganda ved valgsteder. Valgobservatører i den nordlige del af landet fik endda deres bil smadret med baseballbat. Yderligere påstås det, at mange serbere fra andre Balkan-lande blev kørt til Beograd, hvor de stemte som beboere, hvilket har affødt kontroverser. Oppositionen, der anslår op til 40.000 tvivlsomme stemmer, opfordrer til protester mod resultatet. Den politiske polarisering og socioøkonomiske udfordringer samt spændinger med Kosovo og regionale indflydelser forventes at være betydelige udfordringer for den nye regering. EU ser Serbien som en vigtig kandidat for udvidelse og ønsker en normaliseringsaftale mellem Serbien og Kosovo. Serbien er EU-kandidatland og ses som en vigtig del af EU's udvidelseprojekt, hvor Serbiens optagelse i EU også vil begrænse Ruslands og Kinas stigende indflydelse på Vestbalkan, hvor Aleksandar Vucics forhold til begge stormagternes ledere er godt. "Vi skal styrke sammenholdet og sikkerheden på vores kontinent. Vi ønsker, at Serbien slutter sig til vores union," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sidst i oktober. Beskyldninger om svindel er endnu ikke kommenteret af EU.

Information bringer en analyse af journalist Niels Ivar Larsen, som blandt andet skriver: "Sensationen udeblev ved Serbiens parlamentsvalg og lokalvalg i 45 byer: Den højrepopulistiske præsident Aleksandar Vučićs regerende Serbiske Progressive Parti (SNS) vandt nyvalget, hvis forløb dog skæmmes af voldsomme beskyldninger fra såvel oppositionspolitikere, uafhængige medier og valgobservatører om svindel og manipulation. Et officielt resultat var endnu ikke meldt ud ved redaktionens slutning, men prognoser baseret på næsten fuld stemmeoptælling pegede alle i samme retning: Aleksandar Vučić har med dette valg styrket og konsolideret sit magtgreb om Serbien. [...] Den fælles oppositionsvalgliste 'Serbien uden vold', der samlede hele ni små demokratiske pro-EU-partier, ser ud til kun at have fået 24 procent af stemmerne, hvilket svarer til 65 pladser - langt under, hvad meningsmålingerne spåede. Andre stemmer gik til nationalkonservative og regionalt baserede småpartier, mens ultranationalisterne i partilisten National Samling røg ud. Den korte valgkamp var fri, men ikke fair, mener Daniel Serwer, professor i politik ved Johns Hopkins University i USA. ”Vučić brugte sin kontrol over statsapparatet til at styrke sin stemme,” siger Serwer til Radio Free Europe. ”Han har skabt et frit, men ikke retfærdigt valgsystem, som favoriserer ham selv.” Trods påstande om omfattende svindel vurderer Serwer, at valgsejren er i samklang med, hvad det serbiske folkeflertal ønsker. [...] Vučić søger både at opretholde et godt forhold til Moskva og at udvikle tættere bånd til EU og Kina. Serbien har ikke sluttet sig til EU og de andre vestmagter, der har indført sanktioner mod Rusland på grund af landets krig i Ukraine. I sit over ti år lange styre har Vučić dyrket myten om sit land ”som et evigt uskyldigt offer for større magter”, skriver Beograd-korrespondent Florian Hassler i Süddeutsche Zeitung. At flertallet af serbere ser Rusland som forbundsfælle, skyldes ifølge Hassler i høj grad, at serbiske medier og skoler maler ”en hvidvasket version af Rusland præget af manipulation, udeladelser og løgne” - også af Putins aggressionskrig mod Ukraine."
Politiken, s. 10; Information, s. 9 (19.12.2023)

Prioriterede historier

Snart skal Kenya kunne eksportere sin kaffe toldfrit til EU
Mandag underskrev Kenyas præsident, William Ruto, og EU en ny aftale, som skal gøre al eksport fra det østafrikanske land til EU told- og kvotefri, skriver Politiken. "Dagen i dag er et øjeblik med stort potentiale, men det er også begyndelsen på et historisk partnerskab," siger William Ruto ved en ceremoni i Nairobi, hvor også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen deltager. Aftalen betegnes som en 'win-win-situation' af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor EU er en af Kenyas største eksportpartnere. Samtidig åbnes der gradvist for import fra EU til Kenya. Både EU-Parlamentet og det kenyanske parlament skal ratificere aftalen, inden den træder i kraft. Det Europæiske Råd har kaldt aftalen 'det mest ambitiøse økonomiske partnerskab' hidtil med et udviklingsland. Mere end en femtedel af Kenyas eksport går til EU, og den samlede handel mellem parterne nåede næsten 25 milliarder kroner i 2022, en stigning på 27 procent siden 2018 ifølge EU-tal. Dansk Industri hilser aftalen velkommen og ser Kenya som 'Østafrikas økonomiske motor'. EU forsøger at imødegå Kinas 'Belt and Road'-initiativ med øgede investeringer, herunder flere hundrede millioner euro til Kenya som en del af EU's Global Gateway-initiativ.
Politiken, s. 3 (19.12.2023)

EU-sag mod Elon Musks sociale medie er startet
EU-kommissær med ansvar for det indre marked, Thierry Breton, oplyser mandag, at EU har taget de første formelle skridt i en sag mod det sociale medie X, som det mistænker for brud på de forpligtelser, der ligger i forordningen om digitale tjenester (DSA), skriver flere aviser mandag. "I dag starter vi de formelle skridt mod X for at gøre det klart, at med DSA'en er tiden, hvor store online platforme agerer som om, at de er så store, at de kan være ligeglade, forbi," siger Thierry Breton ifølge en pressemeddelelse og han fortsætter: "Vi har nu klare regler, forpligtigelser, stærkt tilsyn, hurtig håndhævelse og afskrækkende sanktioner, og vi vil gøre brug af vores værktøjskasse for at beskytte borgere og demokratier." EU-Kommissionen vil fortsætte med at indsamle beviser - blandt andet ved at sende flere anmodninger om information til X. Fra den danske EU-Kommissær, Margrethe Vestager, lyder det, at EU tager ethvert brud på reglerne meget seriøst. "EU-Kommissionen vil grundigt undersøge X's overholdelse af DSA'en for at sørge for, at europæiske borgere er sikre online," siger hun.
Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag (19.12.2023)

EU vil ramme Rusland på diamanter og gas
I går meddelte EU-Kommissionen, at EU har offentliggjort den 12. sanktionspakke mod Rusland, som har fokus på flere import- og eksportforbud, skriver Berlingske. "Med denne 12. pakke fremlægger vi et robust sæt af nye lister og økonomiske tiltag, der yderligere vil svække Ruslands krigsmaskine. Vores besked er tydelig," siger EUs udenrigschef, Josep Borrell, i en pressemeddelelse og han tilføjer, at EU har forpligtet sig til at hjælpe Ukraine "og vil fortsætte med at støtte dets kamp for frihed og suverænitet". Sanktionspakken inkluderer blandt andet et nyt forbud mod import af flydende gas (LPG), som forventes at ramme russisk import negativt med en værdi på omkring en milliard euro. Ydermere indeholder pakken et forbud mod både direkte og indirekte import af diamanter fra Rusland. Der er også tilføjet 140 navne til EU's liste over personer, virksomheder og organisationer, som vil få deres aktiver indefrosset i Europa. EU vil også intensivere indsatsen for, at det tidligere indførte olieprisloft effektivt håndhæves for at begrænse Ruslands indtjening på oliesalg til ikke-EU-lande.
Berlingske, s. 15 (19.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Jysk kæmpefabrik henter 678 millioner fra EU's pengekasse
EU's innovationsfond skyder næsten 700 mio. kr. i Topsoes kommende storskalaproduktion af elektrolyseapparater i Herning, skriver Jyllands-Posten og Børsen. "Jeg er meget stolt over, at Innovationsfonden anerkender vores teknologiske lederskab og vores beslutning om at tage de første skridt i at øge den europæiske produktionskapacitet af elektrolyseapparater," udtaler Topsoes CEO Roeland Baan i en pressemeddelelse. Han har før udtalt sig kritisk om EU's uddeling af støttemidler til den grønne omstilling, hvor han bl.a. kritiserede, at EU's støttesystem er langsomt og uigennemskueligt, hvis man sammenligner med USA's enorme subsidieordning Inflation Reduction Act. Derfor valgte Topsoe også allerede i maj sidste år selv at skyde 2 mia. kr. i opførelsen af fabrikken i Herning uden at have afklaring omkring støttemulighederne for ikke at tabe kostbar tid, mens man ventede på EU's afgørelse. Men nu er sagen afklaret og Robert Baan mener, at det er et helt afgørende signal til den europæiske industri, som får brug for offentlig støtte, hvis den skal gå foran med nye klimateknologier. "EU-finansiering er nøglen til at støtte industriens bestræbelser på at støtte den grønne brintøkonomi og bidrage til EU's 2050-mål om klimaneutralitet," siger han ifølge Jyllands-Posten. Roeland Baan mener dog ikke, at støtten fra EU ændrer på, at Danmark er nødt til at forholde sig til det støtteræs, der lige nu udspiller sig, skriver Børsen. Baan påpeger, at konkurrenter i Tyskland og Frankrig har fået tildelt statsstøtte, der svarer til omkring det dobbelte af det beløb, som Topsoe nu har sikret sig fra den europæiske innovationsfond. “Vi ser lige nu, at lande med meget dybe lommer som Frankrig og Tyskland har bedre mulighed for at støtte industrien. Det gør det meget svært for selskaber i mindre lande at tage en beslutning om at investere i deres eget land, fordi der ikke er tilsvarende støtteordninger til rådighed,” siger Roeland Baan.
Jyllands-Posten, s. 7; Børsen, s. 8 (19.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

Fri abort bør sikres i menneskerettighederne
Information bringer et læserbrev af Karoline Lindgaard, politisk ordfører og ungespidskandidat til Europa-Parlamentet for Alternativets Unge. Hun skriver blandt andet: "FN's menneskerettighedserklæring fylder 75 år her i december. Men for de milliarder af kvinder, der ikke har adgang til abort, er der ikke meget at fejre. For menneskerettighedserklæringen fra 1948 inkluderer nemlig ikke retten til fri abort. [...] Fraværet af abort i menneskerettighedserklæringen viser, at menneskerettighederne er et levn fra en kvindeundertrykkende tid, og ved ikke at inkludere abortrettigheder i menneskerettighederne accepterer vi, at menneskerettighederne diskriminerer kvinder. Og det er stik imod menneskerettighedernes kernebudskab: at alle mennesker har samme værdi. [...] Lad os give de kvinder, hvad enten det er i Uganda, Ungarn eller USA, der hver eneste dag kæmper for sikker adgang til abort, et klart bevis på, at de ikke blot kæmper for en politisk sag, men for en grundlæggende menneskerettighed."
Information, s. 18 (19.12.2023)

Institutionelle anliggender

På topmøde fordømte EU-landenes ledere antisemitisme: "Det er ikke det samfund, vi skal være"
Selvom andre emner stjal rampelyset under det seneste EU-topmøde, nåede EU-landenes regeringschefer også til enighed om at fordømme antisemitisme, skriver Altinget mandag. Statsminister Mette Frederiksen udtalte: "Der er en anden situation omkring det jødiske mindretal, end der er omkring andre mindretal." I kølvandet på den nylige stigning i antisemitiske hændelser fordømmer EU's stabs- og regeringschefer nu "i stærkest mulige vendinger" alle former for antisemitisme. "Det Europæiske Råd er alvorligt bekymret over de seneste alarmerende hændelser, og Rådet gentager sin fordømmelse i de stærkest mulige vendinger af alle former for antisemitisme og had, intolerance, racisme og fremmedhad, herunder antimuslimsk had," står der i konklusionen fra topmødet.
Altinget, mandag (19.12.2023)

Slut med dansk kyllingeadfærd i EU - udviklingen taler for større mod
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Nu er der enighed om, at Danmark på afgrænsede områder i udenrigspolitikken skal støtte, at EU kan rykke hurtigere og mere kraftfuldt. Uden urealistiske traktatændringer og omfattende opgør med vetoretten skal der i højere grad benyttes “konstruktive afståelser” eller andre bestemmelser, så flertallet ikke behøver at lade sig lamme, fordi der ikke er fuld enighed. Behovet for at finde operationelle veje er netop udfoldet i al tydelighed med Ungarns premierminister Viktor Orban. Som vi har set det med Tyrkiet og Nato, er der medlemslande og regeringschefer, der formår at tage sig dyrt betalt, forhale processer eller hæmningsløst udnytte vetoregler til gene for det store flertal - og EU's position i verden. Dén udfordring bliver selvsagt kun skærpet, når EU bliver udvidet med flere lande. [...] Europaaftalen om bl.a. konstruktive afgørelser og ønsket om at overføre flere områder fra enighed til kvalificeret flertal gælder kun helt begrænsede områder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Eksempelvis, når det handler om sanktionslister, menneskerettigheder og civil krisestyring. Danmark fastholder selv vetoretten på de fleste felter. Og det på trods af, at den nye aftale fremhæver, at “Danmark skal gå aktivt ind” i drøftelserne om, hvordan “beslutningsprocesser skal tilpasses, så EU bliver fuldt rustet til endnu en stor udvidelse.” Det understreges ligeledes, at der “mere end nogensinde er brug for et stærkere EU”, at det er i Danmarks interesse at “EU fortsætter med at udvikle og styrke sin geopolitiske rolle”, og at EU via Ukraine-indsatsen har vist “en ny tyngde”. [...] I dag ligner den europapolitiske aftale et håbefuldt skift over EU's komplekse fremtid. Med et minimum af skridt, der skal til, for at selvbestemmelsen ikke ender som ren illusion - og gør vetoretten værdiløs. Der kan blive brug for mere mod og større skridt."
Børsen, s. 28 (19.12.2023)

Klima

SNART SLUT
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har været til EU-ministerrådsmøde i Bruxelles og han kan nu fortælle, at Ministerrådet i EU vil have pant på dåser i forbindelse med den tyske grænsehandel, skriver Ekstra Bladet. "Jeg må sige til alle folk, der er trætte af det: Det handler altså om vores natur. Der er mange, der er gode til at sortere affaldet, men vi kan bare se, at alt for meget af det emballage, der ikke er pant på, det havner i den danske natur," siger han og tilføjer, at det har været intenst rundt om forhandlingsbordet. "I første runde var der ikke flertal, så vi måtte gå videre og få flere lande med. Jeg er tilfreds med, at vi i rådet fik taget en beslutning, som betyder, at forordningen nu kan blive til virkelighed," siger Heunicke. Det næste trin indebærer forhandlinger med EU-Parlamentet for at nå frem til en endelig aftale. Vicedirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, er glad for, at der kan være fælles regler på vej, men han mener også at det er vigtigt at man fra dansk side lægger sig i selen for at få det hurtigere gennemført. "Jeg synes ikke, at ministeren skal hvile for længe på laurbærrene, for de her regler skal tidligst træde i kraft i 2029," siger Henrik Hyltoft.
Ekstra Bladet, s. 28 (19.12.2023)

Tænketanken Europa: EU's bæredygtighedskrav kan blive klimaaktivisters nye værktøj
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "For at EU kan indfri sine mål om, at fremtidens vækst skal være grøn, er det nødvendigt, at de europæiske virksomheder følger med og bevæger sig i en mere bæredygtig retning. EU har derfor iværksat et bredt lovgivningsarbejde, der skal sikre, at europæiske virksomheder fremadrettet laver bæredygtighedsstrategier, og at de rapporterer på deres aktiviteter, både når det kommer til klima og miljø, men også social bæredygtighed. Næste år træder EU's Corporate Sustainability Reporting Directive i kraft, men det er blot ét initiativ i en bredere tendens, der også omfatter blandt andet EU's taksonomi for bæredygtige investeringer og det kommende due-diligence direktiv, som forhandles netop nu. Forhåbningen fra EU's side er, at de øgede rapporteringskrav på både den finansielle sektor og resten af økonomien vil skubbe på virksomhedernes grønne omstilling, men også at den øgede transparens vil skabe tillid hos investorer, forbrugere og civilsamfund. [...] Selvom det måske ikke er det primære formål med den nye lov, skaber EU's krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering et værktøj, og det rum for klimasøgsmål de åbner, er med til at sikre, at de forpligtelser, virksomhedsledere har for at sikre virksomhedens finansielle afkast, balanceres med retskrav på også at sikre de klima- og miljømæssige påvirkninger af virksomheders aktiviteter. [...] Vi går i disse år igennem store klimaomstillinger, og klimasøgsmål bidrager til at trække diskussionen frem om, hvem der er ansvarlig for hvad. Der er dog en risiko for, at domstolsprøvelser, udover at de er langsommelige og ressourcekrævende for alle involverede, potentielt skaber uforudsigelighed i omstillingen, der bliver præget af de enkelte afgørelser - og virksomheder og stater vil have svært ved at forudsige, hvornår og hvilke søgsmål de eventuelt rammes af. Det er derfor ikke en strategi, der kan stå i stedet for arbejdet for en fortsat lovgivningsmæssig indsats, der sikrer ambitiøse og klare rammer for den grønne omstilling."
Altinget, mandag (19.12.2023 05:51)

Konkurrence

Morten Løkkegaard: EU skal have bund under selskabsskatten, så multinationale selskaber bidrager
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Løkkegaard, næstformand, Renew Europe, MEP (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V), som blandt andet skriver: "Venstres ønske om en fælles bund under selskabsskat er nu tættere på at blive en realitet verden over: En fælles bund for selskabsskatten skal bremse skattespekulationer, hvor multinationale virksomheder bevidst shopper mellem lande for at finde de laveste skattesatser. Allerede i 2019, før det sidste valg til Europa-Parlamentet, foreslog Venstre en fælles bund for selskabsskatten i EU. Og nu baner et EU-direktiv og den kommende fælleserklæring fra OECD, med 140 lande som underskrivere, vej for en global aftale. I vores globaliserede verden, hvor virksomheder opererer på tværs af landegrænser, er det afgørende at Danmark kan konkurrere om at tiltrække virksomheder. Selskabsskatten spiller en central rolle."
Altinget, mandag (19.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Putin mobiliserer op til valg
Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "De ubesvarede spørgsmål om den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs skæbne står i kø. For nylig blev det meddelt, at han var forsvundet fra den straffekoloni, hvor han afsoner den ene fabrikerede dom efter den anden. Hans advokat, der lejlighedsvis har haft adgang til ham, kan ikke længere komme i kontakt med ham, selvom russisk lov foreskriver retten til en sådan kontakt. [...] Det er derfor nærliggende at konkludere, at flytningen af Navalnyj skal ses i lyset af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, nu har erklæret sit kandidatur til præsidentvalget den 17. marts næste år. Det kan afkodes som et signal om den politiske retning op til og efter valget. Præsident Putin har i sine seneste offentlige bemærkninger udtrykt stor optimisme om Ukraine-krigens gang. Præsidentvalget er et valg om krigen. Ruslands fremtid handler om krigen. Putin har udtrykt, at Rusland uden tvivl kan vinde krigen, da man har skabt en regulær krigsøkonomi, og man har omstillet forsvarsindustrien til at komme op i et gear, der er Ukraine overlegent. I samme åndedrag understreger han, at Ukraine netop ikke er og ikke bliver selvforsynende som Rusland. Putins udtalte konklusion er, at Rusland har en fremtid, og det har Ukraine ikke. [...] Mange steder er det blevet noteret som en sejr for Zelenskyj, at Ukraines optagelsesproces i EU blev godkendt på EU-topmødet - her fik Viktor Orban sig som bekendt en kop kaffe uden for mødelokalet, da der blev stemt om dagsordenspunktet, så han undgik at skulle nedlægge veto. Vejen til EU-medlemskab er lang, og hvis Ukraine bliver annekteret af Rusland, har Putin ikke brug for hjælp fra Viktor Orbán i den sag, for så er medlemskabet naturligvis umuligt. [...] Ukraine har ingenlunde tabt krigen, og til januar kan der rettes op på de donationer, som hverken kom igennem i Washington eller i Bruxelles. De politikere, der står med de beslutninger, kan i al fald ikke påstå uvidenhed om de faktiske forhold, og hvilket Europakort vi alle får, hvis Putin vinder."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.12.2023)

Styrk fredsforskningen, og skab modvægt til militarismen
Information bringer en kronik af Jan Werner Mathiasen, kandidat til Europa-Parlamentet (RV) og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han skriver blandt andet: "Tre dage efter Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 afholdt Nordisk Råd en fredskonference på Island. Danmark glimrede ved sit fravær af relevante ministre, politiske ordførere samt en officiel repræsentant for regeringen. Derved blev danske perspektiver på fredens muligheder alene formidlet af den fremmødte rådgiver fra Udenrigsministeriet og tre forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Denne manglende interesse for deltagelse bekræfter to nyere tendenser i Danmarks udenrigspolitik: et fravalg af Norden og et fokus på krig frem for fred. For imens det øvrige Norden drøftede verdens fredelige udvikling i Reykjavík, forhandlede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) en ny våbenpakke til Ukraine - denne gang i samarbejde med Tjekkiet. Sveriges og Finlands NATO-ansøgninger, der kunne bringe de nordiske lande sammen, blev indledningsvist rundbarberet af Danmark, der i stedet valgte at samarbejde med andre europæiske småstater om de mange donationer til Ukraine. Dermed fremstår våbendonationerne som en fortsættelse af den militaristiske politik, der siden 11. september 2001 ubetinget har bakket op om Danmarks krigsdeltagelse rundt omkring i verden."
Information, s. 16-17 (19.12.2023)

Tænketank: Det bliver dyrt at opgive Ukraine
Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) konkluderer i en analyse af de mulige udfald af krigen, at hvis Putins styrker ikke tvinges ud, bliver Vestens fremtidige forsvarsudgifter meget kostbare. Det skriver Politiken. "Et pludseligt sammenbrud i den vestlige bistand vil sandsynligvis før eller senere føre til, at Ukraines evne til at holde det russiske militær stangen kollapse,” står der i analysen. Det vil betyde, at truslen mod Europa vil være markant forøget og kommer til at kræve betydelige investeringer i forsvar. ISW skriver, at "omkostningerne ved disse forsvarstiltag vil være astronomiske", hvis politikerne opgiver hjælpen til Ukraine. "Putin har gennem årtier haft som mål at skabe forudsætningerne for, at Nato kommer til at underminere sin egen globale magt og udløse et strukturelt og ideologisk knækket Nato, som ikke vil være i stand til at stå i vejen for Ruslands fremtidige mål," vurderes det i analysen. Hvis det ender med en ukrainsk sejr, som sender russerne retur - også fra Krim - vil det ifølge ISW lette presset på forsvarsalliancen betragteligt og gøre situationen lettere at håndtere.
Politiken, s. 7 (19.12.2023)

Udenrigspolitik

Klart signal til Israel: Selv blandt de nærmeste allierede er tålmodigheden ved at slippe op
Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Tålmodigheden med Israel er ved at slippe op i EU-kredsen, og presset for en løsning stiger. Men enkelte lande står i vejen for enigheden. [...] Tyskland er en af Israels stærkeste støtter i EU-kredsen og fastholder stadig Israels ret til at forsvare sig selv efter det gruopvækkende Hamas-angreb 7. oktober, men som udenrigsministerens indlæg illustrerer, breder der sig også her et stigende ubehag over den åbenlyse humanitære katastrofe i Gaza. Stemningen har i det hele taget rykket sig blandt EU-landene, og det viste en diskussion blandt EU-lederne fredag til topmøde i Bruxelles. "Der er en bevægelse i kredsen af EU-lande i retning af at lægge mere pres på Israel for at overholde international lov, og vi bevæger os tættere og tættere på et ønske om våbenhvile. Men der er lande, som stadig ikke vil gå offentligt ud med det, og for nogle enkelte lande er det stadig ikke en mulighed at gå hårdere til Israel," fortæller en kilde tæt på fredagens diskussion. Det er især Østrig og Tjekkiet og i lidt mindre grad Ungarn, som ubetinget står på Israels side, og som stadig ikke vil vide af nogen som helst tale om våbenhvile, bæredygtig eller ej, før Israel har haft chancen for at udrydde Hamas. [...] Samtidig har den franske præsident, Macron, for flere uger siden efterlyst, at EU går samme vej som USA og Storbritannien og indfører indrejseforbud for voldelige bosættere. Og udenrigsminister Colonna lod mandag forstå, at Frankrig er klar til at gå foran og indføre sådan et forbud, selv hvis EU-kredsen ikke vil være med. Det samme har Belgien varslet. [...] EU's udenrigschef, Josep Borrell, fortalte i sidste uge, at han arbejder på en fælles EU-pakke. "Det er tid til at gå fra ord til handling og vedtage modsvar til den vold, der foregår mod den palæstinensiske befolkning på Vestbredden," sagde Borrell, som dog også erkendte, at det endnu ikke er lykkedes at opnå den enstemmige støtte fra EU-kredsen, som er nødvendig for at vedtage sådan en pakke, og at det er derfor, den ikke er fremlagt endnu. Efter EU-topmødet fredag afviste Mette Frederiksen, at Danmark vil være klar til at gå enegang ligesom Frankrig og Belgien. [...] I første omgang planlægger Borrell at fremlægge en skærpet sanktionspakke mod Hamas. Vel vidende at der skal tages museskridt i denne konflikt for ikke at vælte EU-læsset."
Politiken, s. 5 (19.12.2023)

Økonomi

Tyskland svinger sparekniven midt under forværret økonomisk nedtur
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den tyske finanslov for 2024 bliver en sparelov, som kan forstærke nedgangen i tysk økonomi. Men mest af alt efterlader det politiske forløb de seneste måneder et indtryk af en regering, der ikke aner, hvad den vil med landet og fremtiden. Det er præcis det modsatte af, hvad det tyske samfund har brug for. [...] Lavere investeringer over en længere årrække giver ikke kun lavere vækst her og nu, men nedslidningen dæmper også økonomiernes vækstmuligheder. Den store EU-genopretningsfond vil afhjælpe noget af problemet i en række sydeuropæiske lande, men vil ikke betyde så meget i Tyskland. Selvom man blandt EU-landene skulle blive enige om budgetregler, hvor investeringer delvist holdes uden for regnskabet, vil det ikke løse det tyske problem, fordi gældsbremsen er en hårdere begrænsning end EUs regler. [... ] Samtidig er Tyskland særlig sårbar over for en handelskonflikt med Kina, da tyske virksomheder har investeret så stort i produktion i Kina og eksport til Kina. En undersøgelse fra tænketanken Kiel Institut viser, at det tyske BNP vil falde med fem procent ved et hårdt brud. Men selv udsigterne til stigende friktion, eksempelvis rettet mod de meget aggressive kinesiske producenter af elbiler, kan have betydelige negative konsekvenser for andre dele af erhvervslivet, der vil komme i klemme i en handelskrig mellem EU og Kina. Samtidig er produktivitetsvæksten lav i Tyskland på grund af et stift arbejdsmarked og manglende investeringer i virksomhederne. Dermed stiger enhedslønomkostningerne kraftigt, hvilket både rammer den internationale konkurrenceevne og øger risikoen for, at lønstigningerne bliver sendt videre til forbrugerne i form af højere priser. Det er også dette, der er dilemmaet for Den Europæiske Centralbank (ECB) i tilrettelæggelsen af rentepolitikken. [...] Noget er nødt til at give sig i den tyske samfundsmodel, hvis landet igen skal blive en vækstdynamo. Men stærke konservative kræfter fra fagbevægelsen til de store virksomheder og i SPD arbejder på, at det ikke sker. Næste år kan blive et voldsomt opgør om, hvordan Tyskland skal finde en vej ud af mørket."
Berlingske, s. 8-9 (19.12.2023)