EU i dagens aviser tirsdag den 21. maj 2024

EU i dagens og pinsens aviser

18.05.2024 – 21.05.2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Hvem kommer til at bestemme i EU efter valget? Det sladrer 17.000 afstemninger om
Europas højre-nationalister øjner stor fremgang til det kommende Europaparlamentsvalg, men eksperter mener ikke, at frygten behøver at være så stor, skriver Berlingske søndag. Et stort dataudtræk over hvordan samtlige politikere og partier har stemt ved over 17.700 afstemninger i Europa-Parlamentet i den fulde valgperiode de seneste fem år, viser, at noget tyder på, at den højrenationalistiske fløj er så splittet, at den trods fremgang kan få svært ved at sætte sin nyvundne magt i spil. "De her data kan ret konkret fortælle os noget om, hvad vi står overfor, fordi de peger på nogle generelle tendenser i Europa-Parlamentet. Lige nu er der blandt nogle en stor frygt for, hvilken rolle det yderste og ekstreme højre kommer til at spille i europæisk politik. Man må bare sige, at de her data peger på, at frygten ikke behøver at være kæmpestor," siger Christine Nissen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa. Højre-nationalisterne er de klart mest uenige grupperinger i Europa-Parlamentet, hvor den yderste højrefløj i Europa ikke har et samlet politisk projekt eller følger nogen tydelig politisk linje. Selvom eksperterne vurderer, at højrefløjens direkte indflydelse på politik i EU vil være begrænset, så vil der stadig være tale om indirekte indflydelse, som vokser. Christine Nissen mener også, at det skal tages alvorligt, når tæt på hver fjerde vælger i EU lige nu vil stemme på partier yderst til højre. "Det er afgørende for EU, at de anerkender, at der er en øget tilslutning til partier, som er imod EU," siger hun.

Politiken skriver søndag, at europæiske partier nægter at samarbejde med den yderste højrefløj efter EP-valget, men de overser én ting; Nemlig at yderfløjen allerede sidder på magten i store dele af Europa. "Geert Wilders har givet afkald på stort set alt, hvad han er gået til valg på de sidste mange år, f.eks. at melde Holland ud af EU og internationale konventioner, men det ændrer ikke ved, at det er Hollands til dato mest højreradikale regering, og Wilders kommer til at sidde og trække i trådene som det største parti," siger Claes de Vreese, professor i medier og demokrati, Amsterdam Universitet. Det yderste højre rykker tættere og tættere på magten rundtom i europæiske hovedstæder, og i flere lande - f.eks. Italien, Finland og i sidste uge Kroatien - er de sågar rykket helt ind i regeringskontorerne. "En af de største udviklinger i europæisk politik i det sidste årti har været den her normalisering af synspunkter, som før var ekstreme i forhold til identitet, immigration og islam, og hvor grænsen mellem yderfløjen og centrum-højre er blevet mere udvisket," siger ekspert i højrefløjspopulisme Hans Kundnani, forfatter til bogen 'Euro Whiteness' og tilknyttet tænketanken Chatham House. Han tilføjer: "Men det er jo ikke kun højrefløjen. Bare tag jeres egen statsminister, Mette Frederiksen, som har overtaget den yderste højrefløjs migrationspolitik." Fire partigrupper i EU-Parlamentet har i fællesskab lagt afstand til højrefløjen og til den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen, som har åbnet for et samarbejde til højre. "Vi vil aldrig samarbejde eller danne en koalition med det yderste højre eller radikale partier på et hvilket som helst niveau," lyder løftet fra den socialdemokratiske gruppe, den liberale Renew-gruppe, De Grønne og venstrefløjsgruppen. Hans Kundnani mener, at det et tegn på desperation, et sidsteøjebliksforsøg på at holde det yderste højre på afstand på et tidspunkt, hvor det allerede er for sent. "Som vi har set i Holland, bevirker det som regel bare, at det yderste højre vender endnu stærkere tilbage ved næste valg," siger han.

Børsen skriver blandt andet i sin leder tirsdag: "De partier, der står til at tabe valget, anser de partier, der ser ud til at vinde, for en trussel mod selve demokratiet. Det er vores udgave af den amerikanske polarisering i valget mellem Biden og Trump. Mindre dramatisk, mere kompliceret og slet ikke lige så omtalt. Men måske lige så farlig. Og præcis som i USA: Med meget store risici for fejlhåndtering og eskalering. Op til EP-valget har fire EU-partier lovet aldrig at samarbejde med de to partier yderst til højre, som ser ud til at gå markant frem ved valget. Løftet samler venstrefløjen, de grønne, socialdemokraterne og den midtergruppe, som er startet af Frankrigs præsident Macron. Han udnævnte selv for nylig højrenationalismen til en “dødstrussel” mod EU. På linje med sikkerhedstruslen fra Rusland. [...] Den højrepopulistiske trussel bør ikke tages mindre alvorligt. Og man kan vinde valg på at imødegå den, som Donald Tusk viste, da han vandt magten tilbage i Polen. Men generel, kategorisk udelukkelse af et stort mindretal virker som en tvivlsom strategi. Som man også måtte sande i Sverige efter mange års fornægtelse. Derfor er tiden inde til at diskutere alternativer. Et komplekst miks af nye alliancer mod yderfløjene. Lydhørhed over for relevant systemkritik. Og pragmatiske veje til, at tidens populister underlægges magtens åg. Som det delvis er sket med Italiens højrenationale statsminister, Meloni. Det er måske tidens største politiske demokratiske udfordring. Ikke bare i USA, men også i EU."

Berlingske bringer lørdag et interview med spidskandidat Christel Schaldemose (S). Hun har på det seneste oplevet flere af sine socialdemokratiske kolleger fra udlandet udtrykke en helt anden nysgerrighed og interesse for hendes danske partifællers kurs i udlændingepolitikken. Det sker også på baggrund af, at tilstrømningen af asylansøgere til Europa for tiden er på sit højeste siden flygtninge- og migrantkrisen i 2015-2016. "Den nysgerrighed har jeg aldrig oplevet før. Tag for eksempel et spørgsmål, som hvorvidt EU skal finansiere ikke bare overvågningsudstyr, men også grænsehegn. Tidligere var der ikke nogen ud over os, der syntes, at det var en god idé. Men nu begynder lidt flere af mine kollegaer - ikke mange, men flere - at sige, at det måske egentlig giver meget god mening," siger Schaldemose. Rwanda modellen og idéen om et modtagecenter for asylansøgere uden for EU får ikke opbakning af de europæiske socialdemokrater, men Schaldemose mener heller ikke, at det er derfra, at opbakningen skal komme. "Den skal komme fra hovedstæderne, hvor man jo sidder og håndterer de udfordringer, der er med migration, og hvor man på én gang skal finde pengene, boligerne og pladsen og undgå, at det politiske system vælter," siger hun og påpeger, at Italien allerede har indgået en aftale med Albanien om, at asylansøgere skal sendes til modtagecentre i landet på det vestlige Balkan, mens deres sager bliver behandlet i Italien.

Hvis højrefløjen går markant frem til EU-valget, kan de danske SF'ere blive sat udenfor indflydelse, skriver flere aviser lørdag. "Enten risikerer vi at blive marginaliserede, eller også kan vi blive dem, der leverer de afgørende stemmer til et flertal," siger spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen (SF) og fortsætter: "Ursula von der Leyen og den konservative gruppe siger, at de vil samarbejde i det pro-europæiske flertal, vi har samarbejdet med de seneste fem år, som vil Europa og den grønne omstilling." Op til dette valg ser det ud til, at det er højrefløjen i en række store europæiske lande, som går markant frem og derfor kan Ursula von der Leyen ende med at indgå et kompromis med højrefløjen for at sikre sig en ny periode som EU-formand. Kira Marie Peter-Hansen mener, at det vil være et skrækscenarie for SF, der går efter at kunne bruge sin indflydelse i miljøudvalget, økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. "Det er de udvalg, der favner SF for mig, og hvad SF skal kunne i parlamentet," siger Kira Marie Peter-Hansen.

Børsen skriver tirsdag, at forsvar optager vælgerne, men EU-Parlamentet har næsten ingen magt. Christine Nissen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa, mener dog, at der er en bevægelse i gang, hvor forsvars- og sikkerhedspolitikken sniger sig ind på andre områder - f.eks. forsvarsindustri. Hvis Ursula von der Leyen som ventet fortsætter som EU-formand, har hun meldt ud, at hun vil udpege en forsvarskommissær. “Man er nået til en erkendelse af, at vi er nødt til at opbygge en stærkere industri. Det handler om forsvar, men også om uafhængighed, økonomi og arbejdspladser,” siger Nissen og uddyber: “Det vil stadig være med landene i førersædet. Men vi kommer til at se, at kommissionen og Parlamentet får mere indflydelse, når det f.eks. handler om at finde pengene.” Den seneste måling fra EU's Eurobarometer viser ifølge Politico, at sikkerhed og forsvar dominerer som valgtema i Nord- og Østeuropa, hvorimod det er emner som fattigdom, jobskabelse og sundhed, der er de vigtigste i Sydeuropa. Kun i Sverige er det fortsat klimaet, der er det vigtigste tema. 
Kilder: Berlingske, søn, s. 28-29, lør, s. 26-28; Politiken, søn, s. 3; Børsen, tir, s. 28, 16-17; Kristeligt Dagblad, lør; B.T., lør

Interne anliggender: Tre uger før valget er alt åbent: ”Danskerne er i vildrede”
Dagens og pinsens aviser skriver blandt andet følgende om Europaparlamentsvalget:

Selvom om Europaparlamentsvalget er lige om hjørnet, så ved danskerne stadig ikke, hvem de skal stemme på. Det skriver Berlingske mandag. Ved forrige Europaparlamentsvalg var vælgerdeltagelsen overraskende høj, men til dette valg frygter valgforsker Kasper Møller Hansen, at det modsatte bliver tilfældet. Hans bekymring skyldes en ny Gallupmåling, der viser, at halvdelen af de danske vælgere, endnu ikke har besluttet, hvor de skal sætte krydset d. 9. juni. "Det er en valgkamp, som har været ikkeeksisterende for de fleste af os, og det afspejler sig meget tydeligt her. Danskerne er i vildrede om, hvor de skal sætte deres kryds," siger Kasper Møller Hansen og fortsætter: "Det bekymrer mig egentlig mest, at de der 49 procent (tvivlere, red.) jo også kan vælge at blive hjemme. Og så står vi over for en valgdeltagelse, som får et gevaldigt knæk." De seneste tre Europaparlamentsvalg fandt sted samtidig med et folketingsvalg eller en anden afstemning. Det er ikke tilfældet i år. Samtidig har de politiske partier i Danmark ikke opstillet "nogen tidligere statsministre eller markante Søren Gade-typer," siger Kasper Møller Hansen, som derfor mener, at valgkampagnerne spiller en vigtigere rolle, da man i denne ombæring ikke bare kan "låne" kampagnerne fra de andre sideløbende valg. "Når man beslutter sig senere - og det er en tendens, vi også har set ved de seneste folketingsvalg - betyder det, at valgkampen får større betydning. Til Europaparlamentsvalget er der oveni kun én valgkreds, hvor alle kan stemme på de samme, og det gør, at kandidaternes evne til at føre kampagne i hele landet kan blive meget, meget vigtig," forklarer Kasper Møller Hansen. Den politiske EU-debat er også blevet mindre sort/hvid, og det kan have været med til få flere til at have svært ved af finde ud af, hvor krydset skal sættes. " Til gengæld kan partiernes Europavalgresultater blive påvirket af, hvordan vælgerne mener, partierne klarer sig politisk i Danmark. Gallup-målingen viser også, at samtlige opstillede partier - på nær Alternativet - kommer til at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet, når valget er overstået. 

Ekstra Bladet skriver mandag, at hvor Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europaparlamentsvalget, tidligere bakkede op om Tyrkiet som EU-kandidatland, så kræver han dem nu fjernet fra kandidatlisten. Henrik Dahl mener, at Tyrkiet ikke længere bør anses som kandidatland, fordi landet "har bevæget sig langt væk fra frihed, demokrati og ordentlighed." Tidligere har Henrik Dahl ellers brugt knapt så hårde vendinger om Tyrkiet. "Det er rigtigt, at Tyrkiet er en irriterende samarbejdspartner, men man skal jo bare huske, at Tyrkiet er en samarbejdspartner, og det er faktisk det vigtige," argumenterede Henrik Dahl så sent som for fire måneder siden. Henrik Dahl forklarer selv holdningsændringen således: "Vi har i partiet strammet vores holdning til spørgsmålet om Tyrkiet i EU. Da jeg stod på talerstolen i januar, der sagde jeg, at det alligevel vil være langt ude i fremtiden, at Tyrkiet kan komme ind," siger Henrik Dahl, som kalder det ærlig snak, når partiet strammer sin holdning til Tyrkiet. 

Politiken bringer tirsdag en forklarende artikel om Europaparlamentsvalget, de politiske partigrupper i Europa-Parlamentet, og hvordan valget før, under og efter kommer til at foregå. Politiken skriver blandt andet, at valgstrukturen er indrettet til at favorisere de mindre lande. Således kræver det ti gange flere stemmer at vinde en af de 96 tyske stole i Europa-Parlamentet, end det tilsvarende gør at få lov til at sidde i en af de danske stole i Parlamentet. 

Information bringer lørdag en artikel om Anders Vistisen (DF), Dansk Folkepartis spidskandidat til Europaparlamentsvalget. Partierne yderst til højre på det politiske spekter spås markant fremgang ved det kommende EU-valg. Anders Vistisen mener, at andre partiers afstandtagen fra den politiske højrefløjs synspunkter, er med til at underbygge narrativet om, at eliten ignorer de bekymringer, som vælgerne har, og som f.eks. Anders Vistisen adresserer. "Det blev en slags genopførelse af debatten om, at stuerene bliver vi aldrig. Men det virker lidt uklogt at kalde Le Pens parti for 'neofascistisk', når op mod 30 procent af vælgerne vil stemme på dem. 30 procent af franskmændene er næppe nyfascister," siger Anders Vistisen. Ifølge Alberte Bové Rud, som studerer den europæiske højrefløj på DIIS, så er der tre politiske dagsordener, som får de europæiske vælgere til at trække mod højre. Der er en stigende vælgermodstand mod migration og flygtninge. Klimadagsordenen har ifølge mange taget overhånd og rammer både landmænd og forbrugere for hårdt. Og så er der en modstand mod woke-bølgens nedbrydning af kønsroller, familiemønstre og traditionel kultur. "Fælles for de tre dagsordener er, at de for vælgergruppen repræsenterer et værdikollaps i Europa. At verden, som vi kender den, er i opløsning, og at den nye verden er flydende og grænseløs," forklarer Alberte Bové Rud. Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, vurderer også, at konflikten mellem land og by, og at den grønne omstilling besluttes af den europæiske elite hen over hovederne på folk, er med til at øge højredrejningen. "Det er i virkeligheden en form for ulighedsdagsorden, som den yderste højrefløj har sat sig på. Hvilket er iøjefaldende, for det er jo traditionelt set venstrefløjens dagsorden," siger Ditte Marie Brasso Sørensen. 

I et debatindlæg i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "Indtil videre er det kun lykkedes for to spidskandidater at trænge igennem lydmuren af manglende medie- og vælgerinteresse for valgkampen. Den ene er Stine Bosse fra Moderaterne, og den anden Dansk Folkepartis Anders Vistisen. [...] Stine Bosse fik allerede for en måneds tid siden på forbløffende vis afsporet sin valgkamp med sit ganske opsigtsvækkende forslag om, at Danmark via EU hvert år skulle modtage 7.000 kvoteflygtninge. [...] At vælgerne har reageret på Bosses skiftende meldinger, kunne man efterfølgende konstatere i den seneste - og knusende - Epinion-måling fra begyndelsen af maj, hvor Moderaterne kun får 4,5 procent af stemmerne, hvilket betyder, at partiet mangler cirka to procent af stemmerne for at få de cirka 6,5 procent, som et EU-mandat - afhængigt af valgforbundene - kræver. Tilbage i april lå erhvervskvinden ellers til at komme ind med 7,6 procent af stemmerne. [...] Når DF-spidskandidaten skælder ud på kommissionsformand Ursula von der Leyen i en debat i Holland, hvor han kræver hende fyret sammen med 20.000 EU-bureaukrater, så skaber det også opmærksomhed herhjemme. Det samme, når Vistisen brokker sig over, at det europæiske tv-samarbejde EBU holder ham ude af en partilederdebat på grund af tekniske krav, som kun få umiddelbart forstår. [...] Indtil videre lykkedes strategien, men med kun 6,5 procent af stemmerne i Epinions seneste måling, kan Vistisen ikke være helt sikker på at komme ind. [...] Socialdemokratiets kandidater er synlige her og der, men endnu uden at imponere. Alligevel står partiet hos Epinion til mandatfremgang på én til fire pladser, så liste A igen bliver største parti i Europa-Parlamentet. [...] Det største potentielle drama kan dog ligge hos Venstre, hvis partiet mislykkes med partiformand Troels Lund Poulsens ambition om at fastholde to af de fire pladser, partiet fik sidst ved kanonvalget i 2019."

I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Mads-Magnum Damm, værdiordfører for Dansk Folkepartis Ungdom, blandt andet: "Vi fra Dansk Folkeparti har altid været klare i vores krav om at mindske EU’s indflydelse på dansk politik. Vi tror på Danmark som en suveræn nation, der skal have ret til at bestemme over sine egne interesser uden unødvendig indblanding udefra. Vi ønsker et radikalt anderledes EU, et EU der respekterer nationalstaternes suverænitet og ikke blander sig i alt fra vores skatter til vores kultur." [...] Mange partier hævder at stå for danskernes interesser, men i virkeligheden stemmer de gang på gang for mere magt til EU. Selv dem, der på overfladen taler om at ønske mindre EU, ender med at følge regeringens EU-politik i en alt for høj grad. Vi er det eneste parti, der konsekvent kæmper for et langt mindre EU. Vi er det eneste parti, der aktivt modsætter sig den udvikling, der truer med at tage endnu mere kontrol væk fra danskerne. Vi står fast på vores principper og vil aldrig svigte vores lands interesser til fordel for europæisk føderalisme. Derfor opfordrer jeg på det kraftigste til, at I ved det kommende europaparlamentsvalg stemmer på Anders Vistisen eller en af de andre kandidater på Dansk Folkepartis liste."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4-5, 1, 27, lørdag, s. 15; Information, lørdag, s. 6-14; Politiken, tirsdag, s. 10-11; Ekstra Bladet, mandag, s. 2, 2

Interne anliggender: Kandidattest har afsløret klimakløft mellem Venstres to EU-topkandidater
Dagens og pinsens aviser skriver blandt andet om CO2-kvoter for landbruget og dets indflydelse på Europaparlamentsvalget. 

Berlingske skriver, at en kandidattest afslører store meningsforskelle mellem to Venstre topkandidater til EU-valget, når det gælder CO2-afgifter på landbruget. I Avisen Danmark har kandidater til EU-valget blandt andet svaret på spørgsmålet om, hvorvidt "Danmark skal indføre CO2afgift på landbruget nu og ikke vente på, at det indføres på EU-niveau”. Spidskandidat hos Venstre, Morten Løkkegaard, erklærer sig "helt enig." Men Asger Christensen (V), nummer to på Venstres kandidatliste erklærer sig til gengæld "helt uenig." Asger Christensen mener, at de interne modstridende holdninger, Venstrekandidaterne i mellem, blot er udtryk for, at der er plads til forskellige holdninger i partiet. Han vil dog ikke kommentere på, om det er en fordel for Venstre at have to helt forskellige fronter på spørgsmålet om CO2, og så derved kunne appellere til flere vælgere. Morten Løkkegaard afviser, at han og Asger har koordineret deres holdninger for strategisk at kunne ramme flere vælgersegmenter. "Svaret på den såkaldte uenighed er meget nuanceret. Vi er enige, men har forskellige opfattelser af, hvilke veje man skal tage og i hvilket tempo," siger Morten Løkkegaard. 

Berlingske bringer lørdag en for/imod debat om CO2-beskatning. I debatten diskuterer Kira Marie Peter Hansen, spidskandidat til europaparlamentsvalget for SF med spidskandidat for De Konservative, Niels Flemming Hansen, om hvorvidt EU bør regulere medlemslandenes CO2-beskatning.

Kira Marie Peter-Hansen argumenterer følgende: "Vi ved, at de grønne ambitioner oftest kommer fra EU, ikke fra de nationale regeringskontorer. Også i Danmark, på trods af pyntegrønt og ”klap dig selv på skulderen”-attitude. [...] En ensartet klimaafgift i EU er det mest retfærdige for industrien. Det ville være konkurrenceforvridende, hvis den tyske stålindustri skulle betale en højere afgift end den polske. [...] EU har allerede (delvist) en fælles klimaafgift, nemlig det såkaldte kvotehandelssystem med CO -kvoterne. Systemet har været på plads siden 2005 og er, efter en del børnesygdomme, begyndt at drive reel grøn omstilling. Der er dog mange ting, der bør forbedres. Vigtigst af alt skal de såkaldte ”gratiskvoter” udfases langt hurtigere end i den nuværende aftale." 

Niels Flemming Hansen argumenterer: "Det korte svar er nej, EU skal selvfølgelig hverken opdrive skat eller afgøre, hvad skatten skal være i de enkelte lande. Vi skal bruge EU til at løse de grænseoverskridende udfordringer, som vi bedst løser i fællesskab. Resten skal vi lade være op til de enkelte lande. Det gælder i særdeleshed skattepolitik. [...] Hvis vi åbner for, at EU skal diktere vores CO2-beskatning, hvad er så til hinder for, at EU dikterer skatten på alt muligt andet? Så kan EU regulere alt fra skat på arbejde til boligskatten i Danmark. Det er danskerne ikke tjent med. [...] Når det er sagt, så er det et sundt princip, at udleder betaler for sine CO2-udledninger. Derfor er jeg bestemt tilhænger af CO2-beskatning, så længe pengene føres tilbage til det konkrete erhverv, så de kan bruges på grøn omstilling og at skabe bæredygtige industrier. Det skal bare ikke være EU, der sætter satserne."

Information bringer lørdag et interview med Asger Christensen, genopstillende kandidat til Europaparlamentsvalget for Venstre. Asger Christensen kvæglandmand i sit civile virke, og har derfor været meget optaget af landbrugspolitiske spørgsmål i parlamentet. "Jeg er jo en af de få MEP'ere, der har hænderne på kogepladen. Jeg er fra det virkelige liv og kan mærke, hvordan den politik, vi er med til at beslutte, føles herhjemme," siger Asger Christensen, som er blevet beskyldt for at være Landbrug & Fødevarers forlængede arm i Europa-Parlamentet. Han er indædt modstander af den CO2-afgift på landbruget, som er til forhandling. Han har tidligere kaldt det "tudetosset", at afgiften kun indføres nationalt og ikke vedtages på EU-plan. Efter formandsskiftet i Venstre, har Asger Christensen dog nedtonet sin kritik, og begrunder det med, at afgiften jo nok alligevel ikke bliver til noget. 

Jyllands-Posten skriver, at CO2-afgiften er blevet til et stort politisk problem for Venstre. Men partiet kan måske ånde lettet op, for afgiften bliver, ifølge klimaminister, Lars Aagaard (M), måske alligevel ikke til noget. Lars Aagard ser i stedet muligheder i et EU-kvotesystem på landbruget. "Der er sådan et hierarki inden for klimaløsninger. Globalt; best, europæisk; second best og nationalt, third best," forklarer Lars Aagaard, som mener, at en europæisk løsning på sigt bør afløse de nationale klimatiltag. Og Lars Aagaard mener, at en CO2-løsning på EU-niveau vil være realiserbar allerede i starten af 2030erne. Det vil medføre, at alle landmænd i Europa får lige vilkår, og at alle lande bidrager til CO2-nedbringelsen. Han mener også, at en fælleseuropæisk løsning vil føre til, at man bedre kan beskytte EU og den europæiske landmand "mod at blive udkonkurreret af ikke-europæiske landmænd, der bare fucker med klimaet". Han erkender dog, at et kvotesystem for landbruget vil møde modstand. Den danske klima-, energi- og forsyningsminister ser dog flere ting, som er med til at gøre ambitionerne om et kvotesystem mere realistiske. F.eks. udløber EU´s gældende aftaler om landbruget og landbrugspolitik ved udgangen af 2027. De skal fornyes i en ny landbrugsreform. Derudover har den kommende nye EU-Kommission, som en af de første hovedopgaver, efter valget, at lægge en plan for, hvordan EU vil opfylde sine 2040-klimamål og opnå CO2-neutralitet i 2050. De fleste storudledende sektorer i EU er desuden allerede indlemmet i CO2-kvotesystemet, og "det, der mangler, det er landbruget," siger Lars Aagaard. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, vurderer også, at et kvotesystem på landbruget vil være på plads "meget snart." 

I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet og Lars Barfoed (M), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "EU er bagud på markedet for grøn energi. Statslig støtte bliver givet til grønne projekter i Kina og USA. Det betyder, at de europæiske udbydere på markedet er kommet bagud. [...] Men vores kvalitet og teknologi fejler ingenting. Vores priser kan bare ikke følge med det, der sker i øst og vest. Det er et problem, vi skal løse. For vi står i en situation, hvor det er nødvendigt, at vi for alvor kigger på, hvordan statsstøtte kan forbedre vores konkurrenceevne. Hvis vi vil være de førende på grøn energi, så er statsstøtte nødvendigt. [...] Når USA og Kina får statsstøtte til grønne projekter, så sænker det prisen markant. Dermed bliver de europæiske løsninger de dyreste på markedet. Vores konkurrenceevne bliver forringet og sætter os i bunden af markedet på grund af priserne. For vi har kvaliteten og teknologien, det er bare prisen, der sætter os ud af kurs. EU's grønne fremtid har brug for, at vi tager et kig på, hvordan vi kan gøre den grønne omstilling nemmere. En del kunne være statsstøtte. Havvind kan redde os Danmark og ni andre lande har i Nordsøen lavet en aftale om, at vi i 2030 skal producere 120 gigawatt havvind. I 2050 skal det være mere end fordoblet og gerne være steget til mere end 300 gigawatt. Det er de ambitioner, vi har brug for. Kommissionen har bakket os op, men vi mangler investeringerne til at realisere det. Lige her vil det give mening for os at lave statsstøtte til grønne og nødvendige projekter."

I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Uden massive investeringer risikerer EU ikke at nå fællesskabets klimamål. [...] Hvert år skal EU-lande tilsammen investere svimlende 1,5 trillioner euro. Et astronomisk beløb, som hverken medlemslandenes statskasser eller EU's fælleskasse kan finansiere. Derfor er det afgørende, at vi skaber vækst for europæisk erhvervsliv. Allerede i dag understreger de alarmerende lave vækstrater i EU, at vores konkurrenter i USA og Kina er ved at løbe fra det europæiske fællesskab. 2024-prognosen for vækst i EU lyder på 0,9 pct., mens den for USA når 2,6 pct. og for Kina 4,9 pct. Tallene skriger på handling. En absolut topprioritet er at begrænse bureaukratiet. Vi er nødt til at gøre det lettere at drive virksomhed: Færre rapporteringskrav og mindre administration. [...] Dernæst skal vi have bedre håndhævelse af fælles EU-regler. I dag opstiller flere EU-lande for mange barrierer, som forhindrer det indre marked i at nå sit fulde potentiale. [...] Vi må ikke satse på, at statsstøtte alene kan vinde klimakampen. Statsstøtte er til fordel de store EU-lande med de allerstørste statsbudgetter; præcis som vi så under pandemien, hvor EU lempede reglerne for statsstøtte: Tyskland, Frankrig samt Italien stod for over 80 pct. af den uddelte statsstøtte. Et statsstøtteræs taber et lille land som Danmark på."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6, 18-19; Information, lørdag, s. 1, 6-8; Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7; Børsen, mandag, s. 27

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Han skrottede 80 procent af sit valgprogram: Nu skal den hollandske outsider i regering
Efter seks måneders forhandlinger er der skabt en ny hollandsk regering, hvor Geert Wilders indvandrerkritiske parti indgår i en koalitionsregering med tre andre højrefløjspartier, skriver Politiken lørdag. Gert Wilder har i mere end 20 år været en markant outsider i det politiske landskab i Holland, men ved valget i november gjorde hollænderne ham til ubestridt sejrherre, hvor hans parti gik frem fra 17 til 37 mandater. "Han er en politiker, der er kendt for at have radikale synspunkter, og han har aldrig haft grund til at gå på kompromis med noget, fordi han ikke har haft reel regeringsmagt. I virkeligheden er der ingen, der ved, om han i alle de år har været villig til at forhandle og være pragmatisk," siger Claes De Vreese, professor i politisk kommunikation ved Amsterdams Universitet. Hollands næste ministerpræsident er endnu ikke offentliggjort, men Claes De Vreese spår, at uanset hvem, der får posten, vil det være en svær position at indtage med Wilders om bord i regeringen og som leder af det største parti. "Man kan godt allerede have ondt af den regeringschef, som skal repræsentere ham. Wilders kan komme til at opføre sig, som om han er medlem af oppositionen og ikke af regeringen, fordi han er utilfreds med, at han ikke blev ministerpræsident," afslutter Claes De Vreese.

Information skriver i sin leder lørdag: "Geert Wilders har personligt strakt sig langt for det historiske resultat for landets hårde højrefløj, som i denne uge åbenbarede sig: nemlig en koalition med tre andre partier, som vil føre til den mest højreorienterede regering i årtier. "Den strengeste asylpakke nogensinde," lød overskriften fra partierne, som strækker sig fra Wilders Frihedsparti PVV til de liberalt-sindede borgerlige i VVD, tidligere premierminister Mark Ruttes parti. Wilders har måttet sluge, at det ikke bliver med ham som premierminister. Han har accepteret at lægge nogle af sine mest outrerede synspunkter om EU og Islam på køl. [...] En meningsmåling lavet for mediet RTL viser, at godt halvdelen af hollænderne støtter den nye koalition. Den tidligere socialdemokrat - og euroskeptiker - Ronald Plasterk, som har været mægler under regeringsdannelsen, er blandt favoritterne til at blive premierminister. Men det kommer til at være Wilders, som sidder med styrepinden. Hollænderne har historisk ry for at være pragmatikere, men i EU-sammenhæng kræver den nye regering konsekvent særbehandling. Det kan gøre det sværere for EU at finde fælles fodslag om økonomi, krig og miljø, hvis Wilders og koalitionen konsekvent kræver, at Holland skal undtages. Det ligner ballade for EU."

Politiken bringer lørdag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "En ny vind blæser hen over vores land", lød det triumferende fra højrefløjspopulisten Geert Wilders, da en ny hollandsk regering med ham selv i centrum blev præsenteret. Han kunne snildt have udvidet vinden til en blæst over Bruxelles - for en ny hollandsk regering betyder en ny realitet for hele EU. [...] Når Holland skifter EU's længst siddende regeringschef, Mark Rutte, ud med en marionetdukke med Geert Wilders i ryggen, vil det helt automatisk flytte Hollands politiske placering fra unionens midte til et sted ovre i nærheden af Ungarn. [...] Allerede inden der lå et politisk program fra den nye regering, vidste EU-diplomater, at Wilders rimer på problemer. Han har råbt på en udmeldelse af EU, et 'nexit', i årtier. Det ønske er med Wilders egne ord "lagt i køleskabet", men der er masser i regeringsprogrammet, som passer skidt med EU-medlemskab og konventioner. Først og fremmest har den nye regering (den præcise leder og ministrene skal partierne først til at finde) varslet et fuldt stop for asylsøgere i to år og sløjfet retten til familiesammenføring. [...] Hvis Holland skal have særbehandling, vil det altså kræve traktatændringer. Lysten til at rode med traktater er i forvejen meget lille hos de andre 26 regeringsledere, og ønsket om særbehandling for Holland er næppe noget, der øger den. Men EU kan se frem til, at rammerne for samarbejdet vil blive testet igen og igen af Hollands mest højreorienterede regering til dato."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12; Information, lørdag, s. 2

Andre EU-historier

Interne anliggender: Vil DF fortsætte med at sende gaspenge til Rusland?
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), MEP, som blandt andet skriver: "Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti har for nylig været ude og kritisere bl.a. den EU-lov om energieffektivitet, jeg var chefforhandler på i Europa-Parlamentet. Han var den eneste dansker, der ikke stemte for. Det bliver for dyrt, siger han. Og det smadrer den europæiske konkurrenceevne. [...] Vistisen mangler at svare på, om han har tænkt sig at blive ved med at importere gas fra Rusland? I 2023 sendte EU 60 mia. kr. til Putin for flydende naturgas. Alt godt, vi fortsætter bare eller hvad, Vistisen? Han vil gerne forberede levevilkårene for europæerne. Men han vil ikke være med til at investere i de offentlige bygninger, vores plejehjem og skoler, så indeklimaet kan blive bedre, og energiregninger lavere. [...] Han vil heller ikke være med til at udfase olie- og gasfyr. Lad bare de fattigste sidde tilbage med dem. Saudi-Arabien og Rusland styrer de facto prisen på deres varmeregning. Det går nok eller hvad, Vistisen? [...] Vistisen har absolut intet svar på, hvordan Europa kommer fri af russisk gas og styrker sin konkurrenceevne. Mens Vistisen har sat sig med korslagte arme ovre i hjørnet, så har et flertal i Europa-Parlamentet på tværs af politiske skel forsøgt at skabe konkrete resultater."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 26

Institutionelle anliggender: EU fodrer stadig Putins krigsmaskine med gas-milliarder
Mere end to år efter starten på den russiske invasionskrig i Ukraine flyder store mængder gas fra Rusland stadig uhindret ind i EU, skriver Jyllands-Posten lørdag. Det er med til at forlænge krigen i Ukraine, fordi Putin stadig skovler penge ind på gassalget i Europa, som polstrer krigskassen med milliarder af kroner. En opgørelse, som EU selv har udarbejdet, viser, at selv om EU-landene siden invasionen har skåret markant ned på importen af russisk gas, så henter EU stadig 15 procent af sit samlede gasforbrug fra Rusland via både rørledninger og som flydende naturgas (LNG). Mange EU-lande er stadig dybt afhængige af gas fra Rusland for at kunne producere strøm og varme til borgere og virksomheder, hvor et fuldt stop for russisk gas kan true forsyningssikkerheden i en række lande, ikke mindst i Central- og Østeuropa, hvor bl.a. Ungarn og Østrig er dybt afhængige af russisk gas.
Den russiske gas er hidtil blevet helt friholdt i EU's mange sanktionspakker og Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), sammenligner EU's adfærd med "en hund, der spiser sin egen hale". "EU's import af russisk gas giver Putin milliarder i kassen og dermed frirum og frihed. Rusland har opbygget en stor krigskasse, og sammen med de store gasindtægter fra EU medfører det, at Putin kan fortsætte sin militære invasion, og at krigsmaskinen samtidig kan køre i endnu længere tid," siger Jacob Kaarsbo. I øjeblikket arbejder EU på endnu en sanktionspakke mod Rusland og ifølge et udkast, som cirkulerer i Bruxelles, bliver flydende naturgas fra Rusland måske ramt for første gang. Netmediet Politico skriver, at den 14. sanktionspakke i udkastet omfatter et forbud mod at anvende europæiske faciliteter til at omlaste russisk LNG-gas, der er på vej til lande uden for EU. Det vil sige, at det stadig ikke er et forbud mod at importere russisk gas til EU, hverken via rørledninger eller i flydende form på skibe, selv om flere lande presser på for et totalforbud mod LNG-gas, skriver det tyske medie Deutsche Welle.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: Derfor er EU et borgerligt dilemma
Berlingske bringer et debatindlæg af Christian Egander Skov, ph.d., forfatter til bogen "Borgerlig krise", konsulent ved Tænketanken Prospekt og redaktør på Årsskriftet Critique. Han skriver blandt andet: "For nogle år siden blev det populært at betegne EU som en UPO: Et uidentificeret politisk objekt. Det var en meget klog måde at udtrykke det forhold, at når det kommer til EU, så er det hverken fugl eller fisk. [...] De europæiske eliter ønsker sig viseligt et større og et dybere EU, men det skal ikke omfavne de mellem 20 og 25 procent af europæerne, som de to grupper anslås at repræsentere efter det forestående valg til Europa-Parlamentet. Ligesom der er saloner i Danmark, hvor magten og prestigen mødes og blander blod, er der det i Bruxelles. Og det er svært at slippe det indtryk, at europæisk politik, hvad end det foregår i Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, EU-Domstolen eller embedsværket, er et eksempel på, hvad der sker, når eliterne ikke er konfronteret med et kraftigt folkeligt korrektiv. EU er et demokrati uden folk. Det har sin åbenlyse svagheder. [...] I al sin umulighed er EU også gået hen og blevet en nødvendighed i en verden, hvor de fleste er enige om, at Europa i højere grad må stå på egne ben, og hvor vi er omgivet af fjender og geopolitiske modstandere. Der er ikke noget alternativ. Derfor er der så meget desto mere brug for en vej til et borgerlig Europa forpligtet på det nære og med en indbygget skepsis."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 21

Migration: FNs flygtningechef: Flertal af flygtninge vil slet ikke til Europa
Ifølge FNs egen opgørelse er der omkring 114 millioner internt fordrevne og flygtninge, og tallet er voksende og flygtningekrisen er igen et højspændt emne, der kan være med til at afgøre det forestående EU-valg. Berlingske bringer mandag et interview med FNs flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, som mener, at den negative retorik gør situationen værre. "Det er en bekymring, hvis det fører til, at Europa ikke længere vil give asyl. Og det er en bekymring, hvis stramning af regler betyder, at det fører til, at man straffer folk i overdreven grad," siger han. Han fortæller samtidig, at dogmet om, at langt de fleste flygtninge drømmer om at komme til Europa, ikke er rigtigt. "Der er denne formodning om, at alle flygtninge ønsker at komme til Europa. Faktisk ønsker de fleste at forblive så tæt på deres land som muligt, så de har mulighed for at vende tilbage. Selvfølgelig vil en del af dem gerne til Europa, men det er ikke flertallet," siger højkommissæren på baggrund af sine erfaringer i FNs flygtningeorganisation UNHCR. Hans grundlæggende budskab er at folk skal stoppe med at se asyldebatten med et snævert nationalt fokus og i stedet brede debatten ud. Der skal sættes mere effektivt ind med bistand i fattigere dele af verden, hvor problemerne er størst og så skal der vises medmenneskelighed over for mennesker i nød. Filippo Grandi er EU-borger og han vil også stemme til valget i juni og når krydset skal sættes, vil han i debatten om beskyttelse af europæiske værdier tænke på, at han voksede op med visheden om, at det var en central værdi for Europa at beskytte menneskerettighederne.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Alle parforhold ændres lidt somme tider. Det gør vores også
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Klavs A. Holm, tidl. ambassadør, kandidat til Europa-Parlamentet, (M) og Bergur Løkke Rasmussen, MEP, Moderaterne. De skriver blandt andet: "Mange snakker om forsvars- og sikkerhedssituationen i Europa. I over 100 år har USA været Europas bedste ven. [...] Og så sent som i sidste uge vedtog Kongressen en hjælpepakke på 61 mia. dollars, næsten 425 mia. kr., til Ukraine. Igen viser amerikanerne engagement i Europa og er med i kampen mod en brutal fjende i EU's nærområde. Så hvorfor er det, at vi er begyndt at tale om, at vi ikke i fremtiden kan tage amerikansk støtte for givet, som vi hidtil har gjort? For det første er det tydeligt, at den amerikanske befolkning er krigstræt. […] Og skulle USA endelig vælge et militært engagement, ligger det nok mere for at koncentrere en amerikansk indsats i Taiwanstrædet for at afskrække Kina mod at trænge sig på over for Taiwan. Derudover er USA efterhånden også godt og grundig træt af, at bl.a. EU-landene ikke betaler sin del af Nato-regningen. [...] Så vi bliver nødt til at rive plasteret af og tale åbent om, hvad det er, EU nu skal gøre. EU skal i højere grad kunne stå på egne ben forsvarsmæssigt. [...] EU skal etablere en fuld operationsdygtig udrykningsstyrke. Der har været talt om 5.000 mand, som skal klare operationer ledet af Nato, hvor USA dermed ikke vil have nogen rolle. [...] Og så er der ingen vej uden om, at EU-landene skal intensivere samarbejdet for at bekæmpe især Ruslands cyberkrigsførelse mod os med bl.a. hacking og misinformation. [...] Der skal hurtigt en europæisk produktion af våben og ammunition op at stå, og der skal udnævnes en EU-kommissær til at få gang i det. [...] EU skal stå mere sammen forsvarsmæssigt. Det kan vi også godt, og Moderaterne vil i Europa-Parlamentet arbejde for et stærkere samarbejde mellem EU-landene - selvfølgelig koordineret med Nato. [...] Den politiske realitet er, at EU's parforhold med USA udvikler sig, ligesom alle parforhold gør. Det er helt naturligt, men det kræver nogle modige beslutninger at gøre EU militært stærkere og mere uafhængigt af den gamle allierede."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 23

Handel: Ny britisk kontrol med EU-varer udløser kaos ved grænsen
Fra maj har Storbritannien indført skærpet fysisk grænsekontrol med flere importvarer fra EU som følge af Brexit-aftalen, men problemer med regeringens it-system har udløst alenlange køer, fordærvede varer og vrede importører, skriver Berlingske mandag. Det britiske miljø-, fødevare-, landbrugsministerium arbejder intenst på at ordne sagen, hvor en talsmand fra det britiske ministerie oplyser, at de arbejder hurtigt på at løse problemerne og forventer, at it-systemerne snart vil køre normalt igen. Den omfattende kontrol af import af dyr og planter fra EU til Storbritannien kommer efter næsten tre års forsinkelser og der er flere importører og brancheforeninger som gentagne gange har advaret om, at det kan betyde betragtelige omkostninger for importørerne, hvilket i sidste ende kan resultere i prisstigninger på varerne i butikkerne.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 13

Institutionelle anliggender: Professor: Danmark har enorm indflydelse i EU
En meningsmåling foretaget af Altinget i januar viste, at over halvdelen af danskerne ikke kendte partiernes spidskandidater til EU-parlamentsvalget. Det kunne pege på en udfordring for EU i forhold til at skabe interesse for EU. Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Ove Kaj Pedersen, professor emeritus i komparativ økonomi ved Copenhagen Business School, og han påpeger, at selv om der kunne være større opmærksomhed omkring EU, er den højere nu, end den nogensinde før har været. "Tidligere var der ikke nogen national opmærksomhed rettet mod EU, og mediedækningen var begrænset. Nu forstår man EU som en vigtig politisk arena. Flygtningekrisen, finanskrisen, corona, Ukraine og forsvarsdebatten har skabt en opmærksomhed om, hvad der foregår i EU, og hvad EU kan gøre,” siger Ove Kaj Pedersen, der har beskæftiget sig indgående med implementering af EU-lovgivning i dansk politik. De seneste års kriser har skabt grobund for et hidtil uset fællesskab mellem EU-landene, ligesom der er større fokus på et fælles EU i resten af verden. Han fremhæver ligeledes den øgede opmærksomhed omkring fordelingen af kommissærposter og andre topposter i EU, og han mener, at mediedækningen af EU er tiltaget over de seneste år, hvor vi samtidig har set en forringet dækning af kommunal- og regionalpolitik. På spørgsmålet om der er for meget brok i den danske EU-debat, svarer Ove Kaj Pedersen: "Nej. Der er en pessimisme og en holdning om, at EU indebærer et suverænitetstab og har en begrænset åbenhed. Det er ganske givet reelt, men der er også den anden side af det, nemlig at EU sammen med Nato er vores garanter for, at vi overhovedet er suveræne, og at problemstillinger, der går på tværs af landegrænser, bliver varetaget." Han oplever, at Danmark spiller en vigtig rolle i EU lovgivningskompetencen gennem kriser og konflikter, hvilket giver øget indflydelse på vores omverden.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Konkurrence: Vestager advarer mod afhængighed af Kina: "Vi har været lige grådige nok"
Berlingske bringer mandag et interview med EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, hvor hun fortæller om, hvad hun ser som de største udfordringer i Europas kamp for fortsat at være relevant på den internationale scene. Margrethe Vestager mener, at det er et stort problem, at vi allerede er afhængige af Kina, men uden Kina får vi ikke bekæmpet klimaforandringerne. "Hvad der skete med den europæiske solcelleindustri, var en kort og sørgelig historie. Hvis vi fortsat vil installere solceller i Europa, og det vil vi, kommer vi til at importere udefra," siger hun og pointerer, at det er vigtigt at se fremad, specielt på de områder, hvor Europa stadig kan nå at udelukke sandsynligheden for at blive afhængig af Kina. "Områder som biotek, kunstig intelligens og mikrochip er essentielle teknologier. Her må vi ikke være i lommen på Kina. Ikke kun på grund af økonomiske hensyn, men også i forhold til hele vores sikkerhed," siger Vestager. Margrethe Vestager mener ikke, at man kan tale om konkurrencepolitik uden at tale om geopolitik, men hun mener stadig, at Europa skal ses som en stor spiller på den internationale scene. "Den velstand, gode arbejdsvilkår og høje købekraft, vi har skabt i Europa i de seneste mange år på trods utallige kriser, er et tegn på, at vi stadig kan være en stor spiller i konkurrencepolitikken - også geopolitisk." Konkurrencekommissæren fastslår samtidig, at virksomheder bør være mere bevidste om, hvilken betydning det har at handle med lande som Kina.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 1,12-13

Klima: “Industrielle varmepumper bør være et oplagt førstevalg”
Børsen bringer tirsdag en kommentar af Nethe Veje Laursen, programchef, energi, bygninger og industri, Concito, som blandt andet skriver: "EU har et behov for at frigøre sig fra afhængighed af energiimport fra andre lande, ikke mindst fra russisk gas. Heldigvis har industrien gode muligheder for at elektrificere og på den måde komme væk fra gasforbruget og bidrage markant til klimaomstillingen. Industrielle processer står for 20 pct. af CO2-emissionerne i EU. En del af de processer har behov for innovation og f.eks. CCS-løsninger (CO2-fangst og -lagring) for at finde plads i et klimaneutralt Europa. [...] En seriøs elektrificering af europæisk industri kræver, at det bliver et reelt fokusområde. Der skal sættes ind over for direkte elektrificering med samme entusiasme, fokus og incitamenter som over for andre teknologier, der er nødvendige for at nå EU's nettonulmålsætninger. Det er et oplagt område, hvor vores nye europaparlamentarikere kan gå forrest og understøtte den mest fornuftige dekarbonisering og sikre den langsigtede konkurrenceevne. [...] Vi har brug for lovgivning og incitamenter, de sikrer, at vi i EU får en målrettet, fornuftig dekarbonisering, der fokuserer på at få industrien effektiviseret og elektrificeret, i det omfang det er muligt. Grundlæggende skal elektrificering ses som hovedløsningen, mens andre løsninger kun skal bruges, når elektrificering ikke er mulig."
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 11

Sikkerhedspolitik: "Altså, det har Ukraine ikke bedt om"
Politiken bringer lørdag et interview med statsminister Mette Frederiksen (S), hvor avisen spørger Frederiksen om, hvordan Danmark forholder sig, hvis Ukraine beder om militært mandskab, hvortil hun svarede: "Altså, det har Ukraine ikke bedt om på noget tidspunkt. Og jeg talte med Volodymyr Zelenskyj for ganske få dage siden, og det er slet ikke på bordet imellem os. Det, vi især taler med ukrainerne om, er jo vores F16-fly, hvor vi er i gang med at træne både piloter, men også støttepersonale på dansk jord". Hun nægtede at forholde sig til et teoretisk scenarie om militært personel. Frankrig er blevet kritiseret for at yde mindre støtte til Ukraine end andre EU-lande, og adspurgt til, om det var et emne, hun havde drøftet med Macron, svarede Frederiksen, at landene, der støtter Ukraine, gør det på forskellig måde, hvilket hun synes er fint. Dog er hun enig i, at vi er nået til et punkt i europæisk historie, hvor alle forslag skal på bordet, og at det er vigtigt, at Europa bruger flere penge på sikkerhed og forsvar. Herunder er det en mulighed at optage fælles EU-lån, der skal finansiere våbenindkøb og sikre våbenproduktion i EU. Et forslag fra Macron, som Frederiksen ellers tidligere ikke har været tilhænger af. "Vi bliver nødt til at gå ind i alle de her diskussioner med åbne øjne. Jeg kan godt se, at vi har et finansieringsproblem i Europa i dag med alt, det vi skal på én og samme tid. Derfor bliver vi nødt til at gøre helt ufatteligt store investeringer på én og samme tid, og det kræver en anden tilgang til den økonomiske politik," siger Mette Frederiksen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Opråb fra ungarske lgbtq-aktivister: Vi har brug for allierede i EU
Politiken bringer tirsdag et debatindlæg af Ane Sommer Knudsen, forperson for Reclaim, et Bruxelles-baseret rettighedsinitiativ; Eszter Polgári, direktør for det Juridiske Arbejde i Háttér, Ungarns Største Lgbtq+-ngo og Andras Léderer, chef for Advocacy i Ungarns Helsinki Komité. De skriver blandt andet: "I Ungarn vedtog Orbán-regeringen i 2021 den såkaldte anti-lgbt-propaganda-lov, der med russisk forbillede gjorde det strafbart for blandt andet medier, museer, skoler og fagprofessionelle at dele information, der 'promoverer' homoseksualitet. Vi oplever effekten hver dag. [...] Sidste år tog EU et skridt frem og to tilbage i forsvaret for demokrati- og menneskerettigheder. Først blev der skrevet menneskeretshistorie, da hele 16 medlemslande og Europa-Parlamentet lyttede til os i civilsamfundet og tilsluttede sig EU-Kommissionens retssag mod Ungarn over netop anti-lgbt-propaganda-loven. Det er aldrig set før, at så mange lande og parlamentet står side om side med kommissionen i en sag, der handler om EU's grundlæggende værdier. EU viser tænder, og den antidemokratiske og homofobiske lovgivning kommer pludselig med en pris. Det er vejen frem og giver os håb! Desværre sluttede året af med en mavepuster, da EU-Kommissionen - i hvad der mest af alt ligner et knæfald for Orbáns afpresningsmetoder - frigav de EU-midler, man ellers havde indefrosset, mens man afventede en sikring af domstolenes uafhængighed. Studehandler med autokrater giver håb til dem, der lige nu truer vores fælles værdier og modarbejder civilsamfundets indsats. Det er ikke vejen frem. [...] Vi håber, at den historiske retssag vedrørende Ungarns anti-lgbtq-lov vil danne forbillede for reel og robust respons, når der trampes på lgbtq-rettigheder og andre grundlæggende rettigheder i Europa. [...] For at sætte en kæp i hjulet på Europas autokrater in the making har vi brug for et EU, der er en principfast lgbtq-allieret."
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Estlands forsvarschef advarer om, at Putin vil udvide krigen
Estiske soldater træner sammen med NATO-allierede for at kunne slå et russisk angreb tilbage og i et telefoninterview med Jyllands-Posten forsikrer Estlands forsvarschef, general Martin Herem, at ethvert russisk angreb vil blive slået tilbage. "Vi er klar til nærkamp, og hvis de forsøger at ramme os på 50 eller 100 kilometers afstand, som det sker i Ukraine i dag, så vil vi smadre dem i småstykker inde i Rusland," siger han, men advarer samtidig om, at hvis frontlinjen i Ukraine fryser til, og Rusland beslutter at beholde 250.000 af deres 450.000 soldater i Ukraine, vil de have en styrke på 200.000 mand til at sætte ind andre steder. "Selv om vi vinder militært i sidste ende, så kan sejren blive meget grim med store tab og skader på infrastrukturen," siger generalen ifølge Jyllands-Posten tirsdag. Han vurderer dog samtidig, at Putins mål næppe vil være at fremprovokere en total krig mod Nato ved at besætte et medlem af alliancen. General Herem tror, at Ruslands mål måske slet ikke en militær sejr, men "at føre psykologisk krig og sprede frygt og splittelse i alliancen." Og med en uforudsigelig verdenssituation, som et kinesisk angreb på Taiwan, en udvidelse af krigen i Mellemøsten eller en helt tredje overraskelse kan fjerne de store NATO-landes opmærksomhed fra Ukraine og give Putin frit spil.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 14-15

Handel: Mette Frederiksen åbner for told på kinesiske produkter
Statsminister Mette Frederiksen mener, at EU er nødt til at diskutere, om man skal lægge ekstra told på kinesiske varer, skriver Information. "Vi har jo længe advokeret for at have et godt globalt verdenshandelssystem, hvor man kan konkurrere med hinanden på lige vilkår. Vi europæere er som regel rigtig flinke over for andre. Men selvfølgelig bliver vi som europæere også nødt til at tage bestik af en situation, hvor det ikke er alle, der respekterer de internationale spilleregler. Og nogen faktisk forsøger at underbyde dem," sagde statsministeren efter et møde med Macron fredag og fortsatte: "Så selvfølgelig kommer vi også til i Europa til at forholde os til, om vi skal lægge noget told på noget, som vi egentlig ikke har lyst til at lægge told på. For vi tror jo på, at jo mere landene handler med hinanden, jo bedre er det for vores befolkninger og arbejdspladser. Men vi må heller ikke bringe os i en situation, hvor det kun er nogle i verden, der respekterer reglerne. Og hvor der er nogle, som slet ikke gør. Så selvfølgelig er vi også i gang med at tage bestik af den her globale udvikling." EU-Kommissionen har åbnet flere undersøgelser af den kinesiske handelspraksis på europæisk jord og i den forgangne uge indførte den amerikanske præsident, Joe Biden, en række særlige toldtariffer på kinesiske produkter som solceller og elbiler, da USA ikke mener, at Kina spiller efter reglerne, når det kommer til handelspolitikken. Den 27.-28. juni mødes EU's stats- og regeringsledere til topmødet i Bruxelles, hvor de skal tage stilling til resultatet af valget til Europa-Parlamentet og forsøge at godkende den strategiske dagsorden.
Kilde: Information, tirsdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Dagens brev: Er det nu også pinligt?
Berlingske bringer tirsdag et læserbrev af Chelle Lilly, EP-kandidat for Liberal Alliance, som blandt andet skriver: "9 ud af 10 partier vil sende flere mænd end kvinder til Bruxelles: 'Det er en lille smule pinligt'«. Sådan lød for nylig en overskrift hos DR. Men er det virkelig pinligt, at kvinderne udgør 36 procent af den samlede kandidatliste til det kommende EU-valg 9. juni? Nej, det synes jeg ikke, og jeg er endda en af de "kun" tre kvinder på Liberal Alliances liste. [...] Så kære kvinde, hvis du vil politik, så er det bare at komme i gang! For mulighederne er store. Det kan jeg skrive under på. Jeg er kvinde, ung og medlem af et parti, hvor størstedelen er mænd. Desuden er jeg ikke vokset op i et politisk miljø. Og ligesom det er muligt at skabe sit eget job, har jeg skabt mig en plads i partiet med den, jeg er og de kompetencer, som jeg har. Bliver jeg stemt ind i EU-parlamentet i næste måned, håber jeg, at jeg er blevet stemt ind, fordi vælgerne mener, at jeg har de rette kompetencer, og ikke fordi jeg er kvinde. Og derfor er jeg ikke ked af at sende flere mænd end kvinder afsted til Bruxelles, for valget handler ikke om, hvorvidt kandidaten er det ene eller det andet køn. Nej, dit valg handler i stedet om, hvorvidt din kandidat vil arbejde for den forskel, du ønsker at se i EU."
Kilde: Berlingske, tirsdag, s. 27

Økonomi: Europa taber til Rusland og Kina uden vækst
Berlingske bringer tirsdag en analyse af Daniel Gros, direktør for Institute for European Policy-Making på Bocconi University. Han skriver blandt andet: "Den europæiske levestandard har klaret skærene på trods af lav økonomisk vækst. Men det kan hurtigt blive en sovepude, for uden vækst taber Europa det strategiske opgør med Rusland og Kina. [...] Men den "europæiske livsstil" (for at bruge Europa-Kommissionens sprog) er tydeligt forskellig fra den amerikanske livsstil: Mens europæerne har mere tid, har amerikanerne flere penge. [...] Så nu bedømmer vi ikke Europas økonomi ud fra, hvor godt det enkelte menneske kan leve, men ud fra størrelsen i forhold til andre. Og efter denne målestok taber EU terræn. Med en økonomisk vækst på en procent om året har EU den laveste blandt udviklede økonomier, og skuffende væksttal er ikke noget nyt. EU’s andel af den globale økonomi falder meget hurtigere end USA’s andel. [...] Desuden er EU’s evne til at udnytte adgangen til det europæiske marked (som de praler med er verdens største) for at fremme EU’s geopolitiske målsætninger faldende. Hvad angår udgifter til forbrug, er EU’s marked allerede meget mindre end det amerikanske og er ved at sakke bagud i forhold til Kina. [...] Så er der militærudgifter - måske den mest direkte forbindelse mellem rå BNP og geopolitisk magt. Alle NATO-medlemslande har forpligtet sig til at bruge mindst to procent af deres BNP på forsvar. Mange har ikke nået dette mål, men selv hvis de gjorde det, vil et stagnerende BNP få militærudgifterne til også at stagnere. Det indgår i de strategiske overvejelser, som den russiske præsident, Vladimir Putin, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, gør sig - og sandsynligvis på en meget uønsket måde. I denne sammenhæng er der ingen grund til hvile på laurbærrene, bare fordi den europæiske levestandard har klaret sig på trods af lav vækst. For at bevare og styrke EU’s geopolitiske status må ledere finde måder at revitalisere økonomien på. [...] Læren for Europa er klar: Konfliktlogikken bør anspore ledere til at revitalisere EU’s økonomi, men den må ikke diktere, hvordan de gør det."
Kilde: Berlingske, tirsdag, s. 12

Interne anliggender: De er dømt for nazislogans og bliver kaldt ”højreekstremister”, men Marc Jongen kalder det ”klassisk borgerlig politik”
Berlingske bringer lørdag et interview med Marc Jongen, kandidat til Europa-Parlamentet for det tyske højreparti Alternative für Deutschland (AfD). En ny undersøgelse viser, at 22 procent af tyske unge mellem 14-29 år vil stemme på AfD. Samme tendens ses i andre europæiske lande, hvor yderligtgående højrepartier vinder stigende tilslutning. "Det glæder mig naturligvis usædvanligt meget, at lige præcis de unge slutter sig til vores fløj. Det viser, at den massive propaganda, som de er udsat for, slet ikke virker på den måde, de regerende forestiller sig," siger Marc Jongen og fortsætter: "Vi vil ikke tvangsdirigeres. Vi ønsker marked, fri bevægelighed, toldunion og handelsaftaler med tredjelande og en mere effektiv beskyttelse af Europas ydre grænser, som man kan og bør løse i fællesskab." Ligesom resten af AfD er Marc Jongen kritisk overfor EU´s migrationspagt, den grønne omstilling og EU-Kommissionen. Sidstnævnte kalder han for et formynderisk skalkeskjul, som har til formål at sløre udhulingen af den nationale selvbestemmelse blandt EU-medlemslandene. AfD plages af en række dårlige sager og skandaler. En tysk domstol har for nylig afgjort, at den tyske efterretningstjeneste har lov til at overvåge AfD ud fra begrundelsen, at partiet er mistænkt som værende "højreekstremistisk." En af Marc Jongens partifæller og partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Maximillian Krah er blevet afsløret som kinesisk spion. Blandt andet har Krah videregivet oplysninger fra Europa-Parlamentet. Marc Jongen mener, at den tyske efterretningstjeneste bevidst har brugt spionsagen til at tilsværte AfD. Han nægter også at anerkende, at AfD har pro-russiske holdninger. "Der findes ingen pro-russiske ambitioner i AfD, men der findes et stort ubehag ved den politiske mainstreamfortælling om Rusland og Putin som ondskabens legemliggørelse, og at det gode skal findes hos Ukraine og deres allierede. Og at vi til sidste ukrainer skal forsvare vestlige værdier i Ukraine i en kamp mellem det gode og det onde for at tvinge Rusland i knæ," siger Marc Jongen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Danmark kan spille afgørende rolle i at sikre militær hjælp til Ukraine
Information bringer en kommentar af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Danmark bør støtte Estlands forslag om, at EU udsteder fælles europæiske forsvarsobligationer til våbenindkøb til Ukraine. Det kan i sidste ende bane vejen for sejr over Rusland. [...] Frontlinjen flytter sig derfor ikke ret meget og gør det næppe heller i de kommende mange måneder. Derfor er især Europas ledere nødt til at lægge nye planer for, hvordan man vil sikre, at Ukraine får tilstrækkelig militærhjælp til at kunne besejre Rusland også i det lange løb. [...] En mulighed ville være at beslaglægge Ruslands indefrosne aktiver i EU og bruge dem til våbenindkøb. Flere EU-lande, inklusive Tyskland og Frankrig, er dog politisk imod et sådant skridt, da man frygter selv at blive mål for fremtidige søgsmål, som kræver erstatning for nazi- og kolonitidens overgreb. Hvis Ruslands midler bruges til våbenindkøb, vil man naturligt nok heller ikke have dem til rådighed, når Ukraine skal genopbygges efter krigen. [...] USA har op til det kommende G7-topmøde i Italien i midten af juni foreslået at gå lidt videre og i stedet bruge indtægterne fra de russiske aktiver i de kommende mange år som sikkerhedsstillelse for nye udstedte obligationer i dag, hvorved Ukraine ville kunne få adgang til flere økonomiske midler med det samme. [...] En tredje mulighed er mobilisering af de mange milliarder fra den særlige europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), som siden eurokrisen har ligget ubenyttet hen i Luxembourg, da ingen medlemsstater - selv under coronakrisen og under langt mere favorable forhold end Grækenland indtil 2015 - i dag ønsker at hente finansiel hjælp her. [...] EU har allerede mobiliseret anselige finansielle midler til Ukraine i fællesskab via senest 50 milliarder euro fra EU-budgettet indtil 2027, ligesom mange EU-lande bilateralt har støttet Ukraine direkte med våben og finansiel bistand. [...] Estland har allerede foreslået, at EU udsteder 100 milliarder euro i europæiske forsvarsobligationer, svarende til 0,6 procent af de 27 EU-landes bnp i 2023, til indkøb af våben til Ukraine i de kommende år. [...] Fælles europæiske forsvarsobligationer bør være øremærket til våbenhjælp til Ukraine og ikke være startskuddet til en mere generel EU-finansiering af nationale forsvarsbudgetter. [...] Man må derfor håbe, at den danske regering aktivt støtter europæiske forsvarsobligationer, når de europæiske ledere skal diskutere spørgsmålet på det næste EU-topmøde i juni."
Kilde: Information, lørdag, s. 10-11

Konkurrence: Dagens brev: Sæt turbo på EU’s elnet
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Stine Bosse (M), spidskandidat, Europa-Parlamentet og Laura Klitgaard, formand, fagforeningen IDA, blandt andet: "Europa er presset af højere energipriser og forsvarsudgifter, mens råvarer, hænder og hoveder er i underskud. På det bagtæppe bliver en af de vigtigste opgaver for det nye EU-parlament at styrke Europa mod de mange store kriser, som verden står over for. En omstilling af energiforsyningen er her en nødvendighed for at højne forsyningssikkerheden, men også for den europæiske konkurrenceevne. Skal EU klare sig i teknologikapløbet og samtidig realisere den grønne omstilling, vil det både kræve en udbygning af den vedvarende energiproduktion og også af selve elnettet. [...] Strømmen skal kunne flyde uhindret over grænserne i hele unionen for at gøre forsyningen stabil og sikre lavere priser til gavn for virksomheder i hele EU, som i dag er i hård konkurrence med virksomheder uden for unionen. Det er et underbelyst problem, at udbygningen af elnettene på tværs af Europa går for langsomt. Ser man på Kommissionens egne beregninger, skal der årligt lægges merinvesteringer for over 620 milliarder euro frem mod 2030 for at finansiere den samlede grønne omstilling. [...] Fra andre strategiske områder som for eksempel mikrochip tillader EU, at flere lande kan gå sammen i en såkaldt IPCEI, der muliggør støtte til strategiske projekter. For at få strømmen over landegrænserne kunne en lignende model etableres for at sikre, at fælles projekter nemmere kan finansieres. Danmark er stærk på de teknologier, der kan understøtte Europas omstilling til vedvarende energi, og aktuelt glæder vi os over regeringens nye aftale om 15 milliarder kroner til et brintrør fra Jylland til Tyskland. Set med danske briller giver det derfor også kun mening at arbejde for, at EU øger mulighederne for støtte til projekter, der kan give tværnational energi på tværs af landegrænser i hele Europa."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

Udenrigspolitik: Asiens intellektuelle stemme: Trump er farligere for Europa end Kina
Bestseller-forfatteren Kishore Mahbubani er, udover at være en anerkendt stemme i Asien, også tidligere diplomat fra Singapore, herunder FN-ambassadør i ti år. Jyllands-Posten har talt med ham i forbindelse med udgivelsen af hans nyeste bog, hvor han blandt andet skriver om, at Europa, i modsætning til Asien, Afrika og Latinamerika, stadig ikke har forstået, at den gamle verdensorden ikke længere eksisterer. Her tænker han særligt på Kina og Rusland, som anser sig selv som eksponenter for en ny verdensorden i et ligeværdigt samarbejde. Rusland og Kina betragtes også som nøglespillere i de to nye internationale organisationer, Briks og SCO (Shanghai Cooperation Organisation), som også Iran er blevet medlem af - og begge organisationer, er hverken europæiske eller amerikanske lande er medlem af. Mahbubani forklarer, at Europa er blevet et pessimistisk kontinent. "Det er tydeligt, at demokratierne i Europa på en meget grundlæggende måde ikke fungerer, fordi folk ikke føler, at deres tilværelse vil blive bedre. Jeg må understrege, at jeg taler som en ven af Europa, og at i Asien ønsker man kun, at det skal gå Europa godt. Men verden har ændret sig fundamentalt, og Europa er nødt til at foretage nogle strategiske og strukturelle justeringer," siger han. Og disse justeringer kan kun ske, hvis Europa er klar til at tilpasse sig det nye globale landskab. Han råder derfor Europa til at lade Asien overtage på flere områder. "Nu står Asien for en større andel af den globale økonomi end Europa, så hvorfor lader vi ikke Asien styre IMF? Det giver mening. Det er klogere at fastholde den globale infrastruktur, som er skabt af Vesten, og så lade andre styre den. Men det vil kræve en langsigtet strategisk tankegang," lyder det fra ham. En anden forudsætning er, at Europa skal have USA med på den idé, og det tvivler Mahbubani på, at Europa har det politiske mod til. I det hele taget mener han ikke, at de europæiske ledere er stærke nok til at præsentere befolkningerne for realiteterne: "Ingen er ærlige omkring Europas virkelige udfordringer. Alle siger bare, at livet er skønt. Europa lever i en have omgivet af en jungle. Europæere har en livskvalitet, som er meget bedre end andres. Det er sandt. Men det er også sandt, at de lever med en stor usikkerhed om fremtiden. De burde forsøge at sikre, at junglen omkring dem forbedres og udvikles. Europa må have en politik, der peger fremad og for eksempel engagere sig mere med Asien og Afrika", siger Mahbubani. Han mener ikke, at Rusland er Europas største udfordring, men at det derimod er Afrika. Han forudser en massiv demografisk eksplosion fra Afrika til Europa, hvis ikke Europa samarbejder med og investerer i Afrika. Europa bør også samarbejde med Kina for at stabilisere Afrika, ifølge Mahbubani.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15

Landbrug: Danmark kan blive EU's grønne bannerfører
Under Danmarks EU-formandskab i 2025 bør omlægningen af landbrugsstøtten have topprioritet. Det mener Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito, skriver Berlinske lørdag. Støtten til europæisk landbrug udgør en tredjedel af EU´s budget. "Grundlæggende burde landbruget jo ikke udgøre så stor en del af budgettet. Men af politiske årsager tror jeg, at det bliver svært at ændre det markant," siger Connie Hedegaard, som til gengæld mener, at den meget støtte retfærdiggør kravene om en mere bæredygtig landbrugsproduktion, som tilgodeser miljø, natur og klima. Under det danske EU-formandskab i 2025 vil der være mulighed for at få sat dansk, grønt aftryk på det næste syvårige EU-budget, og her mener Connie Hedegaard, at man er nødt til markant at reformere landbrugsstøtten. "Når EU's topledere går og siger, at det store landbrugsland Ukraine kan blive medlem af EU fra 2030, så tror jeg, at de fleste mennesker kan se, at der så i den grad skal ske noget med landbrugsstøtten inden," siger Connie Hedegaard, som dog forventer modstand mod sådanne ændringer. "Det bliver ikke nemt. Og bare truslen fra franske landmænds traktordemonstrationer har jo vist sig at kunne få EU til at trække miljøkrav tilbage," forklarer Connie Hedegaard.
Kilde: Berlingske, lørdag

Retlige anliggender: Russisk domstol beslaglægger milliarder fra vestlige banker
Børsen skriver lørdag, at en russisk domstol har beslaglagt værdier for over 700 millioner euro fra tre vestlige banker. Det drejer sig om italienske UniCredit, Deutsche Bank og Commerzbank. Det er en strid med RusChemAlliance om opførelse af gasanlæg, som har ført til beslaglæggelserne. Gazprom ejer halvtreds procent af RusChemAlliance. RusChemAlliance ønsker at få udbetalt bankgarantier, som blev udstedt i forbindelse med en kontrakt med det tyske selskab Linde om opførelsen af et gasanlæg i Rusland. Kontrakten blev indgået i 2021, men i 2022 stoppede Linde arbejdet på anlægget på grund af EU-sanktioner mod Rusland. Bankerne, som var garantistillere på projektet, har afvist kravet om udbetaling af bankgarantierne, fordi de frygter, at dette vil være en overtrædelse af europæiske sanktioner mod Rusland.
Kilde: Børsen, lørdag

Klima: Cheminova og det miljøgiftige spildevand
Politiken skriver søndag om Cheminova-sagen om giftigt spildevand. DR har afsløret, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen i stedet for at håndhæve øgede EU-krav vedrørende udredelsen af giftstoffer, i stedet har hjulpet Cheminova med at finde smuthuller, der gør, at de kan udlede mere, end EU ellers giver lov til. Derfor mener flere eksperter, at Miljøministeriet har brudt loven "helt bevidst" og med "åbne øjne." Selv afviser Miljøministeriet, at man har brudt reglerne, eller har søgt at skjule oplysninger for EU. Ministeriet vurderer, at deres fortolkning af reglerne lever op til vandrammedirektivet. EU-Kommissionen bekræfter ministeriets fortolkning, men Miljø- og Fødevareudvalget har alligevel valgt at kalde miljøminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd om Cheminova-udledningerne. Samrådet finder sted d. 28. maj. De Konservative, Enhedslisten, Alternativet, Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti og SF kræver en uvildig undersøgelse af sagen, men det afviser Magnus Heunicke.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Sikkerhedspolitik: ”Vi er hjælpeløse”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "For første gang i de snart 40 år, jeg har været ind og ud af Ukraine, sporer jeg et mentalt slid. De seneste dages russiske offensiv øst og nord for Kharkiv tager hårdt på nerverne. [...] Forstår Vesten omsider, at der er grænser for, hvad Ukraine og ukrainerne kan holde til? Måske. Forhåbentlig. [...] Europæerne begynder at fatte, at standser ukrainerne ikke angrebskrigen i Ukraine, vil den fortsætte mod vest. Europæerne begynder at fatte, at modsat nationalstaten kender imperiet ingen grænser. [...] Lige nu gælder det om at give ukrainerne det, de har brug for, både tropper og materiel, hvormed de kan beskæftige russerne fra Kharkiv over Donbas til Dnipros nedre løb, mens Nato-landene genopretter deres militære kapacitet forsømt til fordel for børnehaver, ældrepleje og tomhjernet underholdning siden Sovjetunionens undergang i 1989-91. [...] Macrons nylige advarsel summer i mine øren: Europa kan dø, hvis Europa ikke forstår sin situation i den varme krig, vi befinder os i efter Den Kolde Krigs ophør. Tiden er til handling, herunder denne, at Nato på sit topmøde i Washington garanterer Ukraines suverænitet og uafhængighed. Tiden er også til eftertanke, herunder denne, at havde Nato-landene, ikke Nato som sådan, besvaret den russiske aggression på Krim i 2014 straks og hårdt, ville vi næppe have vore dages så godt som totale og ekstremt kostbare krig. Med deres tøven for 10 år siden påtog vores ledere sig rollen som Putins nyttige idioter. […] Europa med eller uden USA behøver ikke at tabe den igangværende krig. Vi råder over langt større ressourcer end Rusland, men de skal aktiveres og samordnes. De, der før valget til EU-Parlamentet i juni pukker på national identitet og national enegang, er putinisterne iblandt os."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40-41

Interne anliggender: Putin udkæmper krigen om sjælene på tværs af grænsefloden
Jyllands-Posten bringer søndag en reportage fra Estland om landets russiske minoritet. Hver fjerde indbygger i Estland taler russisk, og derfor har Rusland også fokus på at levere russisk propaganda til de russiske estere. "Jeg er født i Estland og har både estisk og russisk pas. Men jeg er russer, og mit hjerte banker for den anden side," fortæller Daria Semenovitj, som er estisk russer. De flere af de russisk-estere, som Jyllands-Posten taler med, understreger, at selvom de føler sig russiske, så er de glade for at bo i Estland og EU. Det skyldes blandt andet den højere levestandard, forklarer de. Estland har officielt forbudt russiske, statsstyrede tv-kanaler, men alligevel er det disse, som mange russisksprogede estere får størstedelen af deres nyheder fra. Og mange estisk-russere har derfor tilvalgt narrativet om, at Rusland igen er i krig med nazister. De adspurgte russisk-estere understreger dog vigtigheden af, at Rusland og Europa lever i fred med hinanden. Sidste år inddrog Estland våbentilladelserne til 1.300 russere og hviderussere bosat i Estland. Af sikkerhedshensyn. Men Estlands forsvarschef, Martin Herem, mener ikke, at russisktalende estere udgør en russisk femtekolonne. "Hvis de var det, skulle de være organiseret, og det er prorusserne ikke. Men selvfølgelig er de et potentiale for de russiske efterretningstjenester," udtaler Martin Herem. For at sikre en bedre integration af den russisktalende befolkning har Estlands regering besluttet, at undervisning på estisk er obligatorisk på alle landets skoler og børnehaver. Det gælder også i de russisktalende byer langs grænsen mod Rusland. Russisk-esterne mener til gengæld, at de bliver diskrimineret. Selvom man er født i Estland, så står i mange russeres pas, at de er fremmede. Hvis man skal fremgå som værende fuldt estisk i sit pas, skal man først bestå en sprogprøve. 70.000 estere er registreret som statsløse med ret til at bo i Estland. Ud af landets 320.000 russisktalende indbyggere har 80.000 af dem kun russisk pas.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-11

Udvidelse: Georgiens præsident nedlægger veto mod omstridt lov
Georgiens præsident har nedlagt veto mod den omstridte lov, som landets regering vedtog i sidste uge. Det skriver Berlingske søndag. "I dag har jeg nedlagt veto mod loven, der i sin kerne er russisk og går imod vores forfatning," udtalte præsident Salome Zourabichvili i fredags. Vedtagelsen af loven, der skal hindre udenlandsk indflydelse, har ført til politisk uro og omfattende demonstrationer i Georgien. EU og en række vestlige lande har også kritiseret loven. Præsidentens veto kan dog omstødes ved afstemning af parlamentet, som kontrolleres af et regeringsflertal. Den kontroversielle lov dikterer, at organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, vil blive registreret som organisationer, der "forfølger en udenlandsk magts interesser." Georgien har ambitioner om at blive medlem af både EU og NATO, men vedtages loven kan det få konsekvenser for ansøgningerne. EU har advaret, at loven kan stå i vejen for et potentielt EU-medlemskab.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Giv fred en chance
I en leder skriver Politiken blandt andet: "Det er grotesk, at det meste af verden er enige om, hvad der skal til for at afslutte den israelskpalæstinensiske konflikt, og at krigen alligevel fortsætter. Enig? Ja, FN og stormagterne i Sikkerhedsrådet, Den Arabiske Liga og EU er faktisk enige, også med henved halvdelen af israelerne og palæstinenserne, om princippet for en fredsslutning: Israel er nødt til at afslutte sin besættelse af palæstinensiske områder. Palæstinenserne skal kunne oprette en stat i Gaza og på Vestbredden med en politisk, ikke fysisk, deling af Jerusalem. Det drøftes allerede intensivt i kulisserne bag alle forhandlinger om våbenhvile. Og Saudi-Arabien og Emiraterne har i diskretion tilbudt at betale for en stor del af genopbygningen, men kun, hvis det sker som led i etableringen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Én gang for alle. Det støttes åbent af Den Arabiske Liga, men også af USA og EU. Men de træder varsomt for ikke at udfordre fredens modstandere i de to samfund. Diskretionen duer ikke. Saudi-Arabien, USA, EU og Den Arabiske Liga er nødt til højlydt at udbasunere deres tilbud over for israelere og palæstinensere. Tilbuddet er generøst: at finansiere Gazas genopbygning og en arabiskvestlig overgangsstyrke i Gaza. Og deres krav er uomgængeligt: At Israel afslutter sin besættelse af palæstinensiske områder. Alt andet er sniksnak."
Kilde: Politiken, mandag, s. 1