EU i dagens aviser tirsdag den 24. oktober 2023

Tophistorier

USA vil have Israel til at fokusere på gidsler og humanitær hjælp
I de seneste døgn er det internationale pres steget på Israel for at få åbnet op for mere nødhjælp. Vestlige ledere fra Frankrig, Italien, Storbritannien, Tyskland og Canada med USA's præsident, Joe Biden, i spidsen opfordrede i en erklæring natten til mandag Israel til "overholdelse af den humanitære folkeret, inklusive at beskytte civile", skriver Jyllands-Posten og Politiken. I udtalelsen gentog landene dog også deres opbakning til Israel og landets ret til at forsvare sig mod terrorisme. Mandag skruede Israel op for bombardementerne af Hamas-mål i Gaza og tillod igen kun en begrænset mængde nødhjælp og udviklingen har fået FN's generalsekretær, Antonio Guterres, til at opfordre krigens parter til en humanitær våbenhvile, så civile og hospitaler kan få livsvigtig hjælp. Mandag kom EU's udenrigschef Josep Borrell med samme forslag om en "humanitær pause" under et møde i Luxembourg mellem EU's udenrigsministre. Det forventes, at EU's 27 stats- og regeringschefer, der ellers på flere områder er splittede om håndteringen, vil støtte forslaget om en humanitær pause, når de på torsdag samles til EU-topmøde i Bruxelles.

Information skriver, at ifølge anonyme regeringskilder i Washington, så har USA opfordret Israel til endnu en gang at udsætte en planlagt landoffensiv mod Hamas' krigere i Gazastriben. Men både USA og Israel afviser, at Biden skal have presset Israel til at vente med en landinvasion. I Biden-regeringens henstilling til Israel om at vente med en landoffensiv vejer Hamas' tilbageholdelse af op imod 20 gidsler med amerikansk statsborgerskab og borgere fra snesevis af andre nationer tungt. USA's største bekymring i denne konflikt er dog risikoen for, at Israel tvinges til at kæmpe mod sine fjender på to fronter - i Gazastriben mod 50.000 krigere fra Hamas og Islamisk Jihad og i det nordlige Israel mod shiabevægelsen Hizbollah. Det vil nemlig betyde, at USA vil se sig nødsaget til at komme Israel til undsætning og benytte kampfly og krydsermissiler fra to hangarskibe i det østlige Middelhav til at neutralisere Hizbollah-styrkens raketbatterier i det sydlige Libanon. Dette scenario vil kunne udløse en militær reaktion fra Hizbollahs nærmeste allieret og USA's ærkefjende i Mellemøsten - Iran.

Politiken har talt med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter endnu et møde med hans udenrigsministerkolleger fra EU mandag formiddag i Luxembourg, hvor Israel-Hamas-konflikten stod øverst. Han mener, at Europa og resten af verden skal træde varsomt, for at tingene ikke ryger ud af kontrol. Han advarer samtidig mod, at opbakningen til Ukraine og Vesten risikerer at smuldre og at risikoen for nye terroranslag mod Europa øges. "Der er en reel risiko for, at verden ikke er i stand til at fastholde sit engagement i en anden stor krig, nemlig i Ukraine," siger Løkke og fortsætter: "Derfor har vi i EU-kredsen drøftet vigtigheden af, at vi får kommunikeret vores fortsatte engagement, at vi får uddelt den ottende pose penge til våbenhjælp og fastholder sanktionsregimet." EU har det svært i øjeblikket med at blive enige internt og mandag lykkedes det ikke udenrigsministrene at opnå enighed om at bakke op om FN's bøn om våbenhvile eller 'en humanitær pause'. Derudover sendte omkring 800 medarbejdere i EU-Kommissionen fredag et brev til formand Ursula von der Leyen, hvori de kritiserede hendes besøg i Israel som ødelæggende for EU's bestræbelser på at skabe balance. Løkke mener dog, besøget var på sin plads, nøjagtig som det er på sin plads, at udenrigschefen Josep Borrell rejser rundt til arabiske nationer og søger opbakning til at inddæmme konflikten. Løkke opfordrede på udenrigsministermødet mandag kollegerne til at finde sammen i et hovedspor. "Enigheden er central, for hele verden ser og lytter og læser det ind i Ukraine, hvor Europa forbilledligt har holdt sammen. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde fast i den enighed," siger han.
Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 10 (24.10.2023)

Prioriterede historier

EU-banktilsyn: Krav til bankers kapital skal også hægtes op på klima
EU's fælles banktilsyn, European Banking Authority (EBA), mener, at alle banker i Europa i fremtiden skal have klimamæssige og sociale risici med i beregningerne, når der skal stilles kapitalkrav til blandt andet banklån. “Politikerne i EU er bekymrede for fremtiden, og vi er både interesserede i, hvordan klimamæssige og sociale risici kan påvirke bankerne, og på samme tid hvordan vil man sikre, at bankerne er med til at skabe en mere bæredygtig fremtid,” siger Jacob Gyntelberg, direktør i EBA med ansvar for risiko- og økonomisk analyse. EBA foreslår, at bankerne i Europa i fremtiden skal sætte tal på den sociale og klimamæssige risiko, der er ved at yde et lån eller foretage en investering og det skal også gælde bankernes egne investeringer i værdipapirer. “EU-Kommissionen har spurgt os, om man burde sænke kapitalkravet for ‘grønne' lån og øge det for ‘brune' lån. Men det synes vi ikke er en god idé. I stedet anbefaler vi en risikobaseret tilgang, hvor sociale og klimamæssige risici er integreret i de overordnede risikoberegninger for bankerne i Europa,” siger Jacob Gyntelberg. Bankernes EU-lobbyister, European Banking Federation (EBF), er stærkt kritiske over for idéen, da de mener, at nuværende modeller til at måle risiko ikke er udviklet til lange tidshorisonter. Derudover lyder det fra EBF, at usikkerheden øges med akkumulerede antagelser. Men EU's banktilsyn køber ikke dette argument. “Det er nødvendigt at se på problemet fra et fundamentalt perspektiv og have tilstrækkelige data. Vi mener, at bankerne er nødt til at arbejde med at se på disse risici og måle dem på en systematisk måde. Og over tid, i takt med at data og risikomodeller bliver bedre, så bør det også blive nemmere for bankerne at vurdere disse risici,” siger Gyntelberg. EBA understreger samtidig, at det klart er forventningen, at de kommende krav vil få en effekt på prisen, altså renten, på lån, afhængig af deres klimamæssige og sociale risikoprofil. “Allerede i dag er banker forpligtet til at tage højde for esg-faktorer, når de yder lån, så der er allerede nogle miljømæssige risici, som er inkluderet i søjle 1-beregningerne. Men vores rapport understreger vigtigheden af, at bankerne prissætter de klimamæssige og sociale risici, når de yder lån,” siger Stephane Boivin, chef for EU-banktilsynets enhed for esg-risici.
Børsen, s. 1,10-11 (24.10.2023)

Det digitale indre marked

Christel Schaldemose: Monsteret skal afmystificeres - vi kan godt forholde os til AI
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), EU-parlamentariker, som blandt andet skriver: "AI, kunstig intelligens, Chat-GPT. Kært bart har mange navne. Endnu flere tolkninger findes der af, hvad kunstig intelligens egentlig er for en størrelse. [...] Allerede nu hægter debatten rigtig mange af. Det er svært. Det er teknisk. Det er mystisk. Det ukonkrete avler en tvivl og en mistillid. Men her er det vigtigt, at vi ikke køber ind på præmissen om, at AI er en farlig, altopslugende trussel, der kan tage magten fra os. Det er på tide, at vi får AI helt ned i øjenhøjde. For vi kan ikke distancere os til løsninger. Den skal vi lovgive os til, og vi skal bruge energien på at finde den balance. Balancen, hvor vi griber de muligheder, der er, samtidig med at vi slår hårdt på de udfordringer, der også følger. [...] For nylig landede EU-forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act, der regulerer samtlige tech-giganter og beskytter os mod deres misbrug. Én ting skal vi indstille os på. AI er kommet for at blive. Vi skal væk fra tanken om, at vi er ofre for kunstig intelligens, og så skal vi begynde at betragte os selv som forbrugere. Det er positivt. For forbrugere har rettigheder. [...] Jeg kan godt forstå fortvivlelsen, men alt i mig ved også, at man kun når i mål ved at se dragen i øjnene - og derefter regulere. Bevidst, transparent og præventivt. Nu er ved vi at være færdige med AI Act - den første lov, der regulerer AI. En lov, som jeg er meget spændt på, hvordan kommer til at virke."
Altinget, mandag (24.10.2023)

Institutionelle anliggender

Ingen bureaukrat - sådan har von der Leyen politiseret EU-Kommissionen
Politolog Calle Håkansson og ph.d.-studerende i global politik ved Malmö Universitet har i sin afhandling studeret den mere aktive rolle, som den nuværende EU-Kommission har haft. Det skriver Altinget mandag. Calle Håkansson mener, at under Ursula von der Leyens ledelse har EU-Kommissionen taget store politiske initiativer og blandt andet overtalt EU til at opruste og styrke samarbejdet med USA. Selvom der i starten af pandemien var en vis forvirring om, hvad EU's rolle ville være, tog EU-Kommissionen ret hurtigt initiativ til at foretage et fælles indkøb af vacciner. "Det var en følsom sag fra begyndelsen, og det var et sats, der kunne have ført til stærk kritik, hvis det ikke havde ført til den vellykkede vaccineproces, som det blev," siger Calle Håkansson. Tidligere i år nævnte Ursula von der Leyen i sin State of the European Union-tale, at både budgetter og institutioner i EU skal forberedes på en udvidelse med blandt andre Ukraine og ifølge Calle Håkansson viser Kommissionens ageren i krigen mellem Ukraine og Rusland, hvordan den har indtaget en mere aktiv rolle.
Altinget, mandag (24.10.2023)

Naboskabspolitik

Tænketanken Europa: Storbritannien bør redefinere sit forhold til EU gennem EU's kommende CO2-told
Altinget bringer mandag em analyse af Emmanuel Molding Nielsen og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analytiker og analyse- og kommunikationschef, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Hvis der er et skældsord, der kan få britiske politikere til at frygte for deres fremtid, så er det dette: "Rule-taker". Siden brexit-afstemningen 2016, har frygten for at fremstå som underordnet Bruxelles' regler og ikke mindst EU-Domstolen været afgørende for den britiske tilgang til forholdet med EU. Derfor er det også bemærkelsesværdigt at britiske virksomheder, der eksporterer produkter med høj risiko for CO2-lækage til EU, fra 2026 kan ende med at betale en CO2-afgift til den Europa-Kommission, som ellers ville have tilkommet den britiske statskasse."
Altinget, mandag (24.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Sverige er rykket tættere på et Nato-medlemskab
Præsidentkontoret i Tyrkiet oplyste mandag på X, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil overdrage den svenske Nato-ansøgning til sit parlament til ratificering. Det skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad i dag. Det er kun Ungarn og Tyrkiet mangler at ratificere Sveriges optagelse i Nato i deres parlamenter. I opslaget fremgår det ikke, hvornår ratificeringen vil finde sted. Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, glæder sig dog over, at ratificeringsdokumentet nu er videresendt til Tyrkiets parlament. "Nu er det op til parlamentet at behandle spørgsmålet," skriver han på det sociale medie X og fortsætter: "Vi glæder os til at blive medlem af Nato."
Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.10.2023)

Udenrigspolitik

Fadæse-Lars
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Hvis man vil have et indtryk af, hvor ubegribelig dumt det var af Lars Løkke Rasmussen (M) at deltage i et videomøde med de to russiske komikere Vovan og Lexus, så skal man blot læse det referat af samtalen, som for et par dage siden blev offentliggjort af det russiske nyhedsbureau TASS: "Lederen af det danske udenrigsministerium mener, at Zelenskyj vil gå med til forhandlinger," hedder det i artiklen, der bringer den opsigtsvækkende oplysning, at den danske udenrigsminister mener, at Ukraine på sigt vil acceptere fredsforhandlinger med Rusland. Løkkes udtalelser falder samtidig med, at vestlige ledere - inklusive Løkke selv - valfarter til Ukraine for at udtrykke uforbeholden støtte til det land, som Rusland har invaderet. [...] Udenrigsministeriet har bekræftet, at de to komikere formåede at få sat videomødet i stand under dække af at være den Afrikanske Unions Kommissionsformand, Moussa Faki. Udenrigsministeren indledte samtalen - der foregik på engelsk - ved at sige, at han var glad for mødet med den afrikanske diplomat - der på den optagelse, der nu cirkulerer, taler engelsk med en accent så tyk som Borat selv. Her kunne man påpege, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2018 deltog i en FN-konference med Moussa Faki, og at han her havde alle muligheder for personligt at erfare, at Moussa Faki foretrækker at tale fransk, ikke engelsk. Og slet ikke med tyk, russisk accent. Løkke kunne måske endda erindre, hvordan Moussa Faki ser ud. Men lad det nu ligge. [...] Til Ekstra Bladet har Udenrigsministeriet forklaret, at det famøse videomøde blev overværet af embedsmænd, og at der blev taget referat af mødet. Hvis det er tilfældet, så bør referatet printes ud og hænges op i Udenrigsministeriet til evig skræk og advarsel."
Information, s. 2 (24.10.2023)

USA's chance for at komme tilbage på sporet
Jyllands-Posten bringer en kronik af Jesper Lau Hansen, professor, dr.jur., som blandt andet skriver: "Den globale karakter af Vesten er værd at påskønne, for lige nu er Vesten under angreb Jorden rundt. Rusland angriber Ukraine, Irans håndlangere angriber Israel, og Kina truer Taiwan. Det er alvorligt, men ikke håbløst. [...] I globale opgør er det vigtigt med allierede, ikke nødvendigvis rigtige venner, men den slags, man deler fjender med. For Vesten er USA den centrale partner. Enhver snak om, at EU skal matche USA militært, er kun fransk forfængelighed og desperat ønsketænkning. Det er derfor alvorligt bekymrende, at USA er blevet så politisk svagt. Strømmen af dårlige nyheder om det politiske liv i USA virker overvældende, og så hører vi endda kun halvdelen, nemlig dem om Republikanerne. Det står da også rigtig slemt til hos dem, men det bør ikke overskygge, at Demokraterne har de samme problemer. [... ] Ukraine syntes en overgang at være et sådant erkendelsens øjeblik, men chokket er desværre ved at fortage sig, måske fordi det ligger langt væk. Biden har længe ikke turdet udfordre Trumps lokketoner om bare at fortsætte som hidtil. Men måske kan Hamas' massive nedslagtning af civile jøder, heraf mange amerikanere, gøre udslaget. Symptomatisk var det udenrigsminister Blinkens første reaktion at foreslå våbenhvile, men den udmelding blev hurtigt slettet, og Bidens tale i torsdags var et klart kampråb. Vi må håbe, det virker, for Vesten har svært brug for USA nu."
Jyllands-Posten, s. 25 (24.10.2023)

Økonomi

Europas syge mand er tilbage i det fine selskab efter brutal hestekur
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det førende internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor's (S&P) hævede Grækenlands kreditvurdering til BBB-, hvilket betyder, at Grækenland nu er tilbage i det gode selskab af lande med lav kreditrisiko, det såkaldte "investment grade". [...] Det er en historisk milepæl for et land, der gik statsbankerot i 2012, og som i 2015 stod over for et valg mellem at acceptere eurolandenes hårde vilkår for en redning eller at forlade euroen og sejle sin egen sø - muligvis helt uden for EU. Det var først i 2018, at Grækenland forlod hjælpeprogrammet. [...] Argentina er vigtig i den græske fortælling, for mange på den politiske venstrefløj fremhævede Argentina som et eksempel på en alternativ vej, da Grækenland i realiteten blev sat under administration mellem 2012 og 2015. I 2001 opgav Argentina den faste kurs for pesoen, der havde været låst i forholdet én til én over for dollaren. Pesoen faldt 75 procent, og middelklassens opsparinger blev udraderet. Men eksportsektoren - primært landbrugsvarer - fik medvind, og den blev til orkanstyrke, da Kinas optur gav en umættelig efterspørgsel efter præcis det, som Argentina producerer og dermed stor eksport til høje priser. […]"Gør som Argentina!" lød sirenesangen til grækerne. Opgiv euroen, lad være med at skære i den offentlige sektor. Lad en ny drakme falde kraftigt i værdi og føl medvinden fra en bedre konkurrenceevne. Den argentinske medvind blev omsat til øget offentligt forbrug, mens udenlandske investeringer blev skræmt væk. Da råvaremarkederne vendte, begyndte de argentinske problemer [...] Men nu står vi her i dag. Argentina udsultet og bankerot og uden en synlig vej tilbage til en gylden fremtid. Grækenland med en ny optimisme efter et årtis ydmygelser. Det er vink til os alle sammen om, at der kun er én vej tilbage fra en økonomisk og finansiel suppedas: oprydning i de offentlige finanser, nedskæringer for at tilpasse sig økonomiens evne til at betale og strukturreformer, der skaber bedre vilkår for den private sektor. Det er budskabet til Argentina, også selvom det ikke er det, som vælgerne vil høre. Men det er også et vink med en vognstang til Italien, der bliver ved med at argumentere for, at man ikke kan spare og lave reformer, så længe væksten er lav.”
Berlingske, s. 10-11 (24.10.2023)