EU i dagens aviser tirsdag den 25. juni 2024

Tophistorier

Støtter Ukraine med Putins egne penge
EU vil for første gang bruge indtægter fra indefrosne russiske midler til at finansiere militærhjælp til Ukraine, skriver flere aviser. Mandag godkendte EU's udenrigsministre militærhjælp til Ukraine for 1,4 milliarder euro og pakken skal finansieres af indtægter fra indefrosne russiske centralbankaktiver. "Vi har en løsning, og den lægger vi på bordet i dag. Ukraine har brug for mere hjælp nu. Før sommeren," sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, på vej ind til mandagens møde. Han frygtede forud for mødet, at Ungarn vil blokere for beslutningen, ligesom landet igen gjorde og har gjort utallige gange i forhold til en række udbetalinger til Ukraine på i alt seks milliarder euro fra Den Europæiske Fredsfacilitet. Borell fastslår, at "et medlemsland" undlod at deltage i beslutningen. "Derfor har landet ikke retten til at deltage i beslutningen om, hvad pengene skal gå til," siger Borrell. Det belgiske EU-formandskab oplyste i maj, at EU-landenes ambassadører tidligere har nikket til at bruge afkastet fra indefrosne russiske midler til at støtte Ukraine. Tidligere lød det fra EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at hun håber, at Ukraine kan få den første mia. euro i juli og fra Borell lyder det nu, at det stadig er en mulighed. "Vi har en proces for, hvordan pengene kan komme til at virke hurtigt. Den første del af pengene kommer i næste uge. Altså i begyndelsen af juli. Den næste vil komme nogle måneder senere," siger Josep Borrell. G7-landene indefrøs russiske værdier på over 2000 mia. kr. kort efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 og på et møde i juni blev de store industrilande i G7-gruppen enige om at bruge overskuddet fra indlånsrenten på de indefrosne russiske midler som sikkerhed for optagelsen af et lån på knap 350 mia. kr., som efter planen skal hjælpe Ukraine. Rusland har tidligere truet med søgsmål og beskyldt EU for tyveri. EU-landenes stats- og regeringsledere skal tale videre om emnet på det næste EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles og her vil Ungarns premierminister, Viktor Orbán, formentlig igen komme under tungt pres fra de øvrige EU-ledere for at droppe sit veto mod udbetalingerne fra Den Europæiske Fredsfacilitet.
Ekstra Bladet, s. 7; Børsen, mandag; Politiken, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag (25.06.2024)

Prioriterede historier

EU-lande er enige om yderligere sanktioner mod Hamas og bosættere
EU's udenrigschef, Josep Borrell, fortæller på et pressemøde mandag, at EU-landenes udenrigsministre er nået frem til en politisk aftale om yderligere sanktioner mod Hamas og voldelige israelske bosættere. "Der er en aftale om at gå videre med sanktionerne mod Hamas. Og også mod voldelige israelske bosættere. Sanktionerne skal godkendes hurtigst muligt. Det vil ske via en skriftlig procedure," siger Borrell. Ifølge Josep Borrell er situationen i Gaza stærkt forværret, hvor våbenhvile for nuværende er ude af billedet. Han mener heller ikke, at det nytter at sende mere humanitær hjælp til området, fordi lastbilerne ikke får lov til at køre ind til de civile i Gaza. "Det er en reel bekymring for EU's medlemslande. Vi skal fortsætte vores pres for at få den humanitære hjælp ind i Gaza. Men det vil ikke ske uden en våbenhvile. Det står klart nu," siger Josep Borrell, som frygter at krigen i Gaza breder sig. "Risikoen for, at krigen påvirker det sydlige Libanon og breder sig, vokser hver dag," siger Borrell inden mødet. Den militante bevægelse Hizbollah er allieret med Hamas i Gaza og Israels militær har angrebet Hizbollah-mål i Libanon, ligesom Hizbollah har affyret raketter mod Israel fra Libanon. For nylig meddelte Israel, at det har planerne klar for en regulær offensiv i Libanon og i sidste uge advarede Hizbollahs øverste leder, Sayyed Hassan Nasrallah, om, at intet sted i Israel er sikkert, hvis en reel krig bryder ud. Han truede samtidig med, at Cypern bliver en part i krigen, hvis landet, der ligger i det østlige Middelhav, lader Israels militær bruge sine luft- og militærbaser. Fra Grækenlands udenrigsminister, George Gerapetritis lød det efterfølgende: "Det er fuldstændig uacceptabelt at true en suveræn EU-stat. Vi står ved Cyperns side, og vi vil alle stå sammen mod alle former for globale trusler fra terrororganisationer."
Berlingske, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (25.06.2024)

Apple beskyldes for brud på konkurrenceregler
EU anklager Apple for at bryde unionens konkurrenceregler i forbindelse med virksomhedens app-butik, App Store, skriver Berlingske og Børsen i dag. Det er første gang, EU tager regler i brug mod en techgigant, som har afsæt i den nye lovpakke Digital Markets Act og lovpakken er netop til for at bryde dominansen af store techgiganter og hjælpe nyopstartede virksomheders konkurrenceevne. Hvis Apple findes skyldig, risikerer de en straf på ti procent af den årlige omsætning. Samtidig kan bøden stige til 20 procent af den årlige omsætning, hvis der sker flere brud på reglerne. "Act different bør være deres slogan, siger Theirry Breton, kommissær for EUs indre marked, ifølge Financial Times. Fra Apple lyder det til Financial Times, at de allerede har foretaget en række ændringer for at overholde Digital Markets Act. "Vi er overbeviste om, at vores plan overholder loven og anslår, at mere end 99 procent af udviklerne vil betale det samme eller mindre i gebyrer til Apple under de nye forretningsbetingelser, vi har oprettet," siger Apple. EU-Kommissionens undersøgelse af Apple forventes afsluttet til marts næste år. I marts i år blev Apple idømt en bøde på 13,4 milliarder kroner af EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i en sag anlagt af musiktjenesten Spotify. Spotify mener, at Apple håndhæver et monopol i sin App Store, som er konkurrenceforvridende. Apple skrev efterfølgende i en pressemeddelelse, at de har valgt at anke.
Berlingske, s. 10; Børsen, s. 2 (25.06.2024)

Det digitale indre marked

Organisationer: Techgiganterne er blevet så store, at de føler sig hævet over loven
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Ida Nynne Daarbak Reislev og Karen Rønde, hhv. jurist, Forbrugerrådet Tænk og direktør, DPCMO. De skriver blandt andet: "For nylig fik selskabet Meta, der ejer Facebook og Instagram, sat ufrivilligt fokus på sig selv og problematikken, da en række kendte danske tv-værter fik misbrugt deres identitet i injurierende reklamer, som havde til formål at lokke penge ud af forbrugerne via falske investeringshjemmesider. Det er både problematisk for dem, der eksponeres for reklamerne, og dem som ufrivilligt lægger navn og ansigt til. Og det burde også være problematisk for Meta, eftersom indholdet helt åbenlyst er ulovligt. Men techgiganterne er blevet så store, at de tilsyneladende ikke mener, at lovgivning som for eksempel Digital Service Act (DSA) gælder for dem. [...] Det danske DSA-tilsyn har netop oversendt sagen om danske tv-værter i falske annoncer til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Tidligere i år anmeldte Forbrugerrådet Tænk i øvrigt Meta til det danske datatilsyn og skrev desuden et brev til det Det Europæiske Databeskyttelsesråd sammen med en række andre organisationer. [...] Techgiganternes forretningsmodeller er heldigvis også en problematik, som erhvervsminister Morten Bødskov har fokus på og har drøftet med blandt andre Forbrugerrådet Tænk. Men det er nødvendigt at løfte problematikken på EU-niveau."
Altinget, mandag (25.06.2024)

Handel

Elbil-krig kan ramme danske slagterier
En kamp mellem Kina og EU om el-biler kan ramme danske slagterier, skriver Jyllands-Posten. Derfor appellerer Danish Crown og danske slagterier til EU og Kina om at finde hurtig løsning på en mulig handelskrig. De frygter, situationen vil ramme eksporten af dansk svinekød for milliarder. "Som en lille åben økonomi har Danmark altid nydt godt af frihandel med andre lande. En handelskrig har kun tabere. Danske Slagterier vil blive ramt utrolig hårdt af potentielle kinesiske restriktioner på europæisk kød, og derfor vil jeg gerne opfordre alle involverede parter til at overveje konsekvenserne for produktionen og fødevaresikkerheden, hvis situationen eskalerer," siger Ulrik Bremholm, der er formand for Danske Slagterier i erhvervsorganisation og selv svineproducent, i en skriftlig kommentar. Flere internationale medier rapporterer både i weekenden og her mandag, at der pågår aktuelle forhandlinger mellem Kina og EU om toldtariffer på elbiler for at forhindre en mulig handelskrig.
Jyllands-Posten, s. 8 (25.06.2024)

Institutionelle anliggender

En kæmpe omvæltning er undervejs i EU, mener historiker
Jyllands-Posten bringer et interview med historiker og professor emeritus, Uffe Østergaard, som vurderer, at der er en kæmpe omvæltning undervejs i EU. Han er ikke i tvivl om, at Ukraine, Moldova, Georgien og hele Vestbalkan vil blive nye medlemmer af EU - spørgsmålet er, hvornår det vil ske. "EU og Europa er ved at blive identiske efter Ruslands overfald på Ukraine. De er ved at blive drevet sammen pga. deres aftagende indflydelse i verden," siger han. Uffe Østergaard har dedikeret sit liv til at forske i EU, nationalstaterne og borgernes selvforståelse i spændet mellem at være dansker og europæer. Engang troede han inderligt på EU-projektet, men nu er han gået fra at være idealist til "kølig realist". Han mener, at det udvidede EU vil blive en større union, men stadig en "løs union" båret af nationalstater med modstridende interesser og modstræbende samarbejdsvilje. "En supermagt bliver det slet ikke. En stormagt bliver det knap nok, for der er for mange andre stormagter rundtomkring, som vil kræve deres plads i verden. Så Europa går stille og støt tilbage. Kun hvis vi kan finde ud af at samarbejde, kan vi bremse det. Men vi kan ikke stoppe det," siger han. Allerede i 2016 gjorde Uffe Østergaard sig til fortaler for en særdeles hård linje på EU's ydre grænser i et interview i Weekendavisen og i dag mener, han at der skal endnu mere til. "Grænseagenturet Frontex er allerede nu den største EU-organisation. Og den må mangedobles og have flere beføjelser. Nye skibe. Mulighed for at sejle dem, man fanger, tilbage til Afrika," siger han og tilføjer, at udvidelsen mod øst også kun vil skærpe behovet. "Der skal laves mange grænser mellem de nye lande og Rusland. Det bliver ikke bare pigtråd. Men mure," siger han.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (25.06.2024)

Højredrejningen i Europa kræver en mere inkluderende grøn fortælling
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen MEP (R), som blandt andet skriver: "De netop overståede valg til Europa-Parlamentet cementerede, at Europas grønne omstilling er løbet ind i politiske problemer, og omstillingen bliver yderligere udfordret af det paradigmeskifte, der har været over Europa siden Putins invasion af Ukraine. Det står klart efter valget, at et forandret Europa skal finde sin plads i en forandret og mere fjendtlig verden. Den klimapolitiske dagsorden, som bragede igennem ved de europæiske valg i 2019, bliver nu skubbet i den modsatte retning af nationalistiske højrefløjspartier, som på tværs af Europa har fået medvind - blandt andet ved at kritisere EU's klimapolitik. [...] Det er en helt ny magtstruktur i europæisk politik, og det vil det nationalkonservative højre naturligvis forsøge at få mest mulig indflydelse ud af - blandt andet kan ECR blive afgørende for at sikre Ursula von der Leyen topposten som kommissionsformand, idet kommissionsformanden formelt skal godkendes af Europa-Parlamentet. Den grønne dagsorden er nødt til at finde et nyt leje i skyggen af den benhårde industri- og sikkerhedspolitik, som er Europas nye politiske paradigme. [...] Uagtet at europæisk politik i den kommende mandatperiode vil være mindre progressiv på det grønne område, har vi allerede vedtaget rammerne for en masse grøn lovgivning, der skal udmønte sig i lokale og regionale grønne projekter, som borgerne forhåbentlig bedre kan spejle sig i."
Altinget, mandag (25.06.2024)

Interne anliggender

Valg i Frankrig rejser flere spørgsmål end svar
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Mads Jedzini, analytiker ved Tænketanken Europa og Kirsten Biering, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Det var en bombe i det politiske liv, da den franske præsident, Emmanuel Macron, udskrev valg til Nationalforsamlingen efter et katastrofalt dårligt resultat ved Europa-parlamentsvalget tidligt i juni. I al hast blev der smedet alliancer, politiske programmer strikket sammen, fronterne trukket op. Udskrivelsen af valget, der afvikles i to runder den 30. juni og den 7. juli, kommer til gengæld næppe til at skabe den klarhed, som Macron ønskede at skabe med et nyvalg - nok snarere tværtimod. Præsidenten havde måske håbet at kunne mobilisere den politiske midte ved at spørge franskmændene: Vil I virkelig have yderfløjene ved roret, når det kommer til stykket? Men det er en vovet satsning. For de seneste målinger tyder på, at det faktisk er det, de fleste franskmænd gerne vil. Omtrent hver tredje vælger planlægger at sætte sit kryds ved Marine le Pen og det unge stjerneskud Jordan Bardellas nationalistparti Rassemblement National. [...] Til trods for alle dommedagsbasunerne er det ikke sådan at overskue, hvad en regering af denne orientering reelt kommer til at betyde. [...] Samtidig er det svært at blive klog på, hvad Rassemblement National egentlig vil. [...] Der er modstridende meldinger om en tilbagerulning af blandt andet Macrons pensionsreform. Alligevel løftes sløret i disse dage for, hvordan en regering anført af Rassemblement National vil gå programmatisk til værks: meget peger på, at den vil være mindre erhvervsvenlig, langt mere EU-kritisk, langt mindre Ukraineengageret og ikke mindst føre en meget strammere udlændingepolitik."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (25.06.2024)

Klima

DN: Alle vinder med EU's lov om naturgenopretning
Altinget bringer et debatindlæg af Bo Håkansson, biolog og seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening. Han skriver blandt andet: "I juni 2022 fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en naturgenopretningsforordning med meget ambitiøse mål for naturens udbredelse og kvalitet. [...] De opstillede mål forpligter EU-landenes regeringer, ikke den enkelte landmand eller skovejer. Udmøntningen af målene skal derfor ske ved, at landenes myndigheder indgår aftaler med jordejerne om naturgenopretning og pleje. Under forhandlingerne i EU har EU-Kommissionen ønsket at "gøre opmærksom på, at landmænd, fiskere, skovbrugere og andre jordejere og -forvaltere forventes ikke at afholde omkostningerne ved naturgenopretning. Tværtimod bør de, der vil bidrage til at nå målene, ikke kun kompenseres, men belønnes for den høje værdi af de økosystemtjenester, de vil levere". [...] Vores statsminister har allerede i 2019 lovet at indføre et princip om, at det grundlæggende skal være attraktivt at tage vare på naturen, som led i at udmønte internationale forpligtelser. Det princip ser vi gerne knæsat i en kommende dansk biodiversitetslov, så vi i fællesskab kan komme i gang med at udmønte målene i EU's naturgenopretningslov - uden bekymring for at individuelle landmænd og skovejere rammes økonomisk. I stedet for, at Danmark igen kravler under, hvor gærdet er lavest, er her en oplagt mulighed for at opstille ambitiøse mål for naturgenopretning og samtidig løse bundne opgaver for samfundet om grundvandsbeskyttelse, CO2-reduktion og -optag, klimasikring og ikke mindst udtagning af lavbundsjorde, som i forvejen ikke er attraktive at have landbrug på. Og måske få EU-medfinansiering til indsatserne."
Altinget, mandag (25.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Zelenskyj afskediger højtstående militær chef efter anklager
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har oplyst, at han har afskediget en højtstående militær chef, der står i spidsen for ukrainske styrker i det østlige Ukraine, skriver flere aviser mandag. Den militære chef Jurij Sodol er blevet beskyldt for inkompetence og magtmisbrug. Zelenskyj gav ingen yderligere forklaring på sin beslutning, da han annoncerede den i sin daglige videotale. Krigen i Ukraine har varet siden februar 2022 og i månedsvis har den russiske hær indtaget gradvist mere og mere territorium. I midten af maj faldt 12 landsbyer i Kharkiv-regionen og i begyndelsen af juni meddelte Ruslands forsvarsministerium, at de russiske styrker havde erobret landsbyen Omanske i Donetsk.
Jyllands-Posten, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag; Børsen, mandag (25.06.2024)

Udenrigspolitik

EU advarer Georgien om at døren til medlemskab kan lukke
Efter et udenrigsministermøde i Luxembourg mandag lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at officielle aktører" på "det højeste niveau" i Georgien spreder misinformation om EU, skriver flere aviser mandag. "Det er andet udenrigsministermøde i træk, hvor vi diskuterer bekymrende udviklinger i Georgien," siger Josep Borrell og fastslår samtidig, at EU-landene på den baggrund overvejer at sætte den økonomiske støtte til den georgiske regering på pause og nedjustere de politiske kontakter. Konflikten skyldes en ny lov i Georgien, som har ført til masseprotester i landet og til kritik fra EU og USA. Regeringen har dog ikke ændret mening og fra Borrell lyder det, at Georgiens politiske ledelse udviser bekymrende tendenser. Nogle EU-lande presser på for at være mere kontante i opgøret med Georgiens regering. Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, mener, at det er på tide at overveje helt at standse Georgiens vej mod EU, men så langt ønsker Borrell ikke at gå. "Der er en udbredt misinformation om EU og unionens værdier i Georgien. Det kommer fra officielle aktører. Vi har hørt georgiske stemmer på det højeste niveau sige, at loven bringer Georgien tættere på EU. Jeg vil være klar: Nej, nej, nej. Loven, og alle de negative udviklinger omkring den, skubber Georgien væk fra EU," siger Josep Borrell.
Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag (25.06.2024)

EU forsøger at bremse russisk eksport af flydende naturgas
I en pressemeddelelse oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU forbyder nye investeringer i rørledninger og installationer, der kan transportere russisk flydende naturgas, forkortet LNG, som en del af den 14. sanktionspakke mod Rusland. Det skriver flere aviser mandag. "Vores sanktioner har allerede svækket den russiske økonomi betydeligt og forhindret Putin i at gennemføre sine planer om at ødelægge Ukraine," siger Josep Borrell, efter at EU-landenes udenrigsministre mandag sagde ja til den 14. sanktionspakke mod Rusland. Derudover sættes yderligere 116 personer og enheder på sanktionslisten. EU stiller samtidig også skærpede krav til virksomheder, som forsøger at omgå sanktionerne, heriblandt krav om, at moderselskaber i EU skal gøre deres bedste for at have styr på, at deres datterselskaber i tredjelande lever op til sanktionerne. "Den 14. pakke af sanktioner viser, at vi står sammen om at støtte Ukraine. Og at vi forsøger at begrænse Ruslands kriminelle aktiviteter mod ukrainere," siger Josep Borrell.
Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag (25.06.2024)