EU i dagens aviser tirsdag den 28. maj 2024

Tophistorier

Israelsk bombeangreb forårsager snesevis af dræbte i teltlejr for civile flygtninge
I fredags beordrede Den Internationale Domstol (ICJ) Israel til at stoppe sine kamphandlinger i Rafah, men allerede søndag iværksatte Israel sin mest blodige aktion, som ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza dræbte mindst 45 palæstinensere, skriver Information. Ifølge Gazas Hamas-kontrollerede hospitalsmyndigheder skal de fleste dræbte og sårede være kvinder og børn. Fra den israelske hær (IDF) lyder det, at et af dets fly har ramt et Hamas-område i Rafah, hvorfra "vigtige terrorister opererede", herunder to af bevægelsens ledere på Vestbredden, Yassin Rabia og Khaled Nagar, som begge skal være blevet dræbt. En talsperson for den israelske regering siger desuden, at ifølge de foreløbige resultater af en israelsk efterforskning tyder det på, at et israelsk luftangreb i søndags mod Hamas-ledere igangsatte en brand, der dræbte civile i Rafah. Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, retter en skarp kritik mod Israel for at fortsætte med militære aktioner, som ICJ i fredags har bedt Israel om at stoppe. ”Forfærdet over nyheder fra Rafah om israelske angreb, der dræber snesevis af fordrevne personer, herunder små børn. Der er ikke noget sikkert sted i Gaza. Disse angreb skal stoppe med det samme,” skriver Borrell på det sociale medie X. Forud for et møde i EU's udenrigsråd mandag, siger Borrell til journalister, at dødstallet fra angrebet på den humanitære zone udgør et "dilemma" for det internationale samfund i forhold til at håndhæve ICJ's afgørelse. På et møde mandag med EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles, foreslog Borrell, at man relancerer den civile grænsemission EUBAM Rafah, hvilket EU-landenes udenrigsministre støtter, skriver flere aviser mandag. Borrell understregede dog, at den suspenderede mission kun kan relanceres, hvis Israel, de palæstinensiske myndigheder og Egypten støtter det.
Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag (28.05.2024)

Prioriterede historier

Ungarn blokerer for militærhjælp til Ukraine
Efter et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag står det klart, at Ungarn fortsætter med at blokere for militærhjælp til Ukraine, skriver Berlingske og Politiken. Efter mødet nævner EU's udenrigschef, Josep Borrell ikke Ungarn direkte, men siger, at "et land" blokerer for de nødvendige beslutninger. "EU-landenes stats- og regeringschefer gav grønt lys til Ukraine Assistance Fund på topmødet i marts. Men den er fortsat ikke sat i værk," siger Josep Borrell, som oprindeligt havde talt for, at der skulle afsættes 20 milliarder euro til militærhjælp til Ukraine over fire år. Men EU-landene kunne ikke blive enige om at forpligte sig så længe og derfor blev fonden i første omgang kun på fem milliarder euro for et år. Josep Borrell vurderer, at det kan få negative konsekvenser for Ukraine, som er presset på slagmarken. "Ukraine har brug for våbnene nu. Ikke næste år," siger Borrell og fortsætter: "Forsinkelsen kan måles i menneskeliv. Det er ikke et spørgsmål om økonomi. Det er et spørgsmål om menneskeliv." Ungarns premierminister Viktor Orbán har flere gange markeret sig som den mest prorussiske regeringsleder i EU og han har i næsten et år blokeret for, at EU-lande kan få delvise tilbagebetalinger for våben, der bliver sendt til Ukraine. I håb om at Ungarn ville stoppe med at blokere for den militære hjælp, gav man landet mulighed for ikke selv at finansiere tilbagebetalingerne til EU-lande, der sender våben til Ukraine. "Vi er enige om, at det ungarske bidrag til Den Europæiske Fredsfacilitet ikke vil gå til at finansiere nogen former for militære bidrag til Ukraine. Men ifølge vores regler, som vi fortolker dem nu, skal vi have enstemmighed for at vedtage dette," siger Josep Borrell, som håber, at der snart kan findes en løsning.
Berlingske, s. 5; Politiken, s. 6 (28.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk modsvar til Kina og USA: 634 mio. kr. i investeringsstøtte
Kina, USA og Tyskland har skruet gevaldigt op for statsstøtten og det danske modsvar bliver 634 mio. kr. i investeringsstøtte, skriver Jyllands-Posten. "Verden er forandret. Der er krig i Europa. Med store statsstøtteprogrammer trækkes grønne milliardinvesteringer til Kina og USA. Regeringen vil forsvare og forstærke danske styrkepositioner," siger erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse. Samlet set vil Siemens Gamesa, Niebuhr Gears, Advance Surface Plating og Njord Assembly Lines få i alt 634,1 mio. kr. i direkte statsstøtte, hvilket vil medføre investeringer i 4,2 mia. kr., som ventes at skabe 800 arbejdspladser, lyder det fra ministeriet. Statsstøtte har været kritiseret af dansk erhvervsliv, og fra klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M), lyder det også i en pressemeddelelse, at det ikke er med regeringens gode vilje, at man tyr til statsstøtte. "USA gør det. Kina gør det. Og en række europæiske lande gør det. Og så er der ingen vej udenom: vi må følge trop. Danmark er kendt for en grøn produktion i verdensklasse og den position skal vi selvfølgelig værne om og fastholde," siger han og tilføjer: "Jeg har ikke en ideologisk forelskelse i tanken om statsstøtte, men regeringens grønne investeringsordning er født af et køligt overblik og nødvendighed."
Jyllands-Posten, s. 2 (28.05.2024)

En grøn finansiel motorvej kan accelerere omstilling
Børsen bringer en kronik af Carsten Egeriis, adm. direktør, Danske Bank og Finans Danmark, Ole Krogh, adm. direktør, PFA, og fmd., Forsikring og Pension, Peter Mørch, viceadm. direktør, Pensiondanmark, Tonny Thierry, koncerndirektør, Nykredit og Christian Frigast, formand, Axcel og Aktive Ejere. De skriver blandt andet: "Danmarks målsætning om at være klimaneutral i 2045 og EU-Kommissionens udspil til EU’s næste store klimamål for 2040 med et reduktionsmål på 90 pct. ift. 1990 kræver, at Danmark øger sine investeringer i grøn omstilling. Vi ser en historisk mulighed for, at den finansielle sektor kan træde ind i en mere fremtrædende rolle ved at sætte endnu mere kapital til rådighed for de rette projekter. [...] Det kræver dog, at det enorme investeringsbehov drives af økonomisk bæredygtige projekter. [...] Lad 2024 være året, hvor den finansielle sektor samarbejder i endnu højere grad med myndighederne om at fjerne barriererne og udvikler nye samarbejdsformer, som løbende kan bidrage til at udvikle rammebetingelser, som gør det muligt for både virksomheder, långivere og investorer at bringe løsninger til markedet til gavn for klimaet og den grønne omstilling. Lad os sammen skabe en finansiel motorvej, hvor rammevilkårene og reguleringen understøtter, at mere kapital kan flyde over i den grønne omstilling og nødvendige klimatiltag i Danmark i et øget tempo, så Danmark kan blive ved med at vise vejen frem."
Børsen, s. 27 (28.05.2024)

Flere lærlinge bør tage på udveksling
Information bringer et læserbrev af Villy Søvndal og Magnus Flensborg, kandidater til Europa-Parlamentet for SF. De skriver blandt andet: "I en tid fyldt med splittelse og en ekstrem højrefløj, som forsøger at opdele os og så tvivl om vores europæiske samarbejde, har vi en vigtig opgave: Vi skal vise, at EU-samarbejdet skaber muligheder for alle - på tværs af alder, køn og sociale lag. Et eksempel på de muligheder er Erasmus-programmet; et uddannelsesprogram, der har til formål at fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU's medlemslande. Det giver unge en chance for at få nye perspektiver, opleve andre kulturer og få værdifulde erfaringer, der rækker langt ud over deres hjemlands grænser. [...] At udvide deltagelsen i Erasmus-programmet blandt lærlinge handler ikke kun om at give flere unge mulighed for at rejse. Det handler om at styrke vores samlede arbejdsstyrke, forbedre faglige kvalifikationer og skabe en mere inkluderende og ligeværdig fremtid. Og processen går begge veje: For omverdenen kan bestemt også lære noget af de dygtige lærlinge, vi har her i Danmark. For at sikre unionens videre succes bliver vi nødt til at italesætte, at EU-samarbejdet bygger på lige muligheder for alle - kun sådan bygger vi et stærkt og ligeværdigt Europa."
Information, s. 18 (28.05.2024)

Minister: Europa skal være uafhængig af typer som Musk
Børsen bringer et interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som mener, at det er flere penge til viden og innovation, der skal løfte Europa ud af produktivitetskrise. Hun på peger samtidig, at USA, Kina og Indien løber fra os. “I den situation bliver vi nødt til i Europa at komme ind til kernen af det, som gør os stærke som kontinent. Og det er vores viden og vores innovation,” siger hun og understreger, at hvis EU skal gøre sig forhåbninger om at vinde ræset om verdens første kvantecomputer, huse den næste Chat GPT eller formå at sende flere satellitter i rummet, så skal der skal kastes flere penge efter forskning og innovation. “Mit perspektiv er ikke alene Danmarks konkurrencesituation i forhold til andre europæiske lande, men Europas samlede konkurrenceevne over for resten af verden. Det er jo der, konkurrencen står. Vi skal have et stærkt vidensmiljø, som gør, at det er attraktivt for videnstunge virksomheder at blive og investere i Europa og ikke flytter til Amerika, Indien eller andre steder,” siger Christina Egelund.
Børsen, s. 18 (28.05.2024)

Finansielle anliggender

ECB vil sænke renten i næste uge
Den Europæiske Centralbank (ECB) løfter nu en flig af sløret for næste uges rentemøde, som indikerer, at ECB vil sænke renten i næste uge, skriver Børsen. ECB besluttede i april at holde fast i det rekordhøje renteniveau på 4 pct., men i samme forbindelse gav ECB-chefen, Christine Lagarde, udtryk for, at det ville være “passende” at sænke renten på et tidspunkt. Lige inden rentemødet den 6. juni lyder det fra centralbankens egen cheføkonom, Philip Lane, at betingelserne for at “fjerne det øverste lag” er opfyldt. Ifølge Financial Times vurderer analytikerne, at ECB vil sænke renten med 0,25 procentpoint.
Børsen, s. 17 (28.05.2024)

Institutionelle anliggender

DF-kandidat: Kritiserer man EU, bliver man kaldt trumpist
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Dansk Folkepartis Anders Vistisen, som vil bremse flygtningestrømmen og gøre op med en grøn dagsorden, der ifølge ham pisker industrien ud af Europa. Da Vistisen for nogle uger siden deltog i en debat mellem repræsentanter for forskellige grupper i EU langede han ud efter EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen og kritiserede desuden demokratiets tilstand i Bruxelles. ”Vores kampagneløfte er, at vi vil fyre 10.000 EU-bureaukrater. Og jeg vil gerne begynde med dig, Ursula von der Leyen,” sagde han i debatten, der blev streamet på YouTube. ”Jeg tror, at mange synes, at det er fornuftigt at skære i udgifterne til EU, når medlemslandene har måttet skære helt ind til benet. Coronakrisen og Ukrainekrigen har gjort, at mange lande må vende hver en krone. Derfor kan det være svært at forstå, at EU altid skal vokse. Alene sidste år fik EU's medarbejdere en lønstigning på knap syv procent. Det er svært at forstå, at EU ikke bliver afkrævet mådehold, når så mange europæiske familier har svært ved at få tingene til at hænge sammen,” siger Vistisen. Til spørgsmålet: "Du mener ikke, at Danmark får noget ud af at være med i EU. Hvordan ville vi skulle regulere store techvirksomheder og stå fast over for Kina, hvis der ikke var et samlet EU?" - svarer Vistisen: "Vi udretter i forvejen ikke noget over for techvirksomhederne. Det er Kongressen i USA, som Mark Zuckerberg skal stå skoleret over for ved høringer. Det, vi har gjort på EU-plan, har ikke tøjlet tech-virksomhederne i nogen nævneværdig grad. Hvad angår Kina må man bare sige, at vi som land fører en meget Kina-positiv politik. Det er faktisk muligt at føre en kritisk linje over for Kina, hvilket et lille land som Letland for eksempel gør."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (28.05.2024)

For Macron og Scholz er det vigtigste at gå i takt
Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Nina Branner, som blandt andet skriver: "For første gang i 24 år besøger en fransk præsident Tyskland. Macron og Scholz kunne ikke være meget mere forskellige. Så meget desto vigtigere for EU's fremtid er det, at de finder fælles fodslag. [...] I tre dage opholder Macron og hans hustru, Brigitte Macron, sig i Tyskland, hvor de sammen med Scholz og Steinmeier deltager i en stort anlagt 'fest for demokratiet' på en rundtur i Berlin, Dresden og Münster. To uger før Europaparlamentsvalget, hvor den yderste højrefløj står til et supervalg, er den fransk-tyske ode til de liberale kræfter i EU - og til hinanden - da også strategisk velplaceret. Og Macron undlod ikke at sætte ord på det dystre bagtæppe for sit besøg, da han kort efter sin ankomst til Berlin holdt tale under en pressekonference med Scholz og Steinmeier. "Vi oplever i øjeblikket en krise for demokratierne. Det er et afgørende øjeblik, aldrig før har Europa været truet af så mange begivenheder indefra og udefra. Netop derfor er det fransk-tyske forhold af så fundamental betydning," sagde den franske præsident og blev bakket op af Steinmeier: "Hvis Tyskland og Frankrig er enige, så er der stadig meget, der kan opnås i Europa," sagde forbundspræsidenten. [...] I lyset af det anspændte forhold, der har præget EU's to vigtigste lande siden Ruslands indtog i Ukraine, synes den påstand dog at hvile på et usikkert grundlag. Men netop derfor er symbolikken i det franske statsbesøg i Tyskland - det første i 24 år - et vigtigt signal, som de to statsledere bevidst ønsker at sende forud for EP-valget, mener Mads Jedzini, som er Europapolitisk analytiker ved Tænketanken Europa. [...] At den tyske kansler og den franske præsidents forhold udvikler sig nævneværdigt under dette - formentlig det første af mange - statsbesøg er næppe sandsynligt. Men det at Macron og Scholz går ud og markerer, hvor vigtigt Europa og EU er op til Europaparlamentsvalget, har ikke desto mindre en stærk signalværdi, mener Jedzini. For i bund og grund vil Tyskland og Frankrig den samme retning for EU rent værdimæssigt."
Information, s. 1,9 (28.05.2024)

Hun blev kaldt en farlig fascist. Nu sværmer Europas højrefløj om Meloni
Italiens premierminister Giorgia Meloni er ikke blot blevet "stuerent" selskab for EUs traditionelle borgerlige partier. Også højrenationale rivaler bejler til hendes gunst, skriver Berlingske. Under et valgmøde i det nordlige Frankrig, lød det fra Marine Le Pen: "Vi er jo enige om de vigtige ting, og tiden er inde til at gøre fælles sag. Sammen ville vi kunne danne den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet. Det er en unik mulighed, som vi ikke må forpasse." Marine Le Pen er dog ikke alene om at bejle til Giorgia Melonis gunst, også de europæiske konservative fra EPP-gruppen har - anført af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen - set sig varme på den italienske premierminister. I de seneste uger har von der Leyen flere gange gjort klart, at hun ikke ser nogen problemer i at samarbejde med Meloni. Den højrenationale italiener har - modsat flere meningsfæller - hverken flirtet med Vladimir Putin og Rusland eller vaklet i støtten til Ukraine og også fra andre konservative partiledere i Europa, lyder det, at hun er "proeuropæer". Meloni har på sin side afvist at deltage i eventuelle aftaler, der omfatter Europa-Parlamentets venstrefløj og hun har indtil videre heller ikke reageret på tilnærmelserne fra Marine Le Pen. En række analytikere tvivler på, at en fælles front på den nationale højrefløj bliver til noget, da der er dyb uenighed i afgørende vigtige emner som krigen i Ukraine. Derudover er problemet også rollefordelingen mellem to så selvbevidste politikere som Meloni og Le Pen. "Hvis der er for mange bidronninger i staden, ender det hele i anarki," skriver Daniele Albertazzi fra tænketanken Centre for Britain and Europe på X. Politiken skriver, at flere kilder i toppen af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet siger til mediet Politico, at hvis Ursula von der Leyen gør alvor af at samarbejde med Melonis parti, Italiens Brødre, i EU-Parlamentet, så kan hun ikke regne med støtte fra hele den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet.
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 6 (28.05.2024)

Kan man passe to politiske hverv på samme tid? Det handler EU-valget også om
I Politisk Set i Kristeligt Dagblad skriver Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Den 9. juni er der jubilæum for Europa-Parlamentsvalg. Det er tiende gang, at danskerne går til valgurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet. [...] I Danmark bestemmer partierne selv, om de tillader dobbeltmandater. [...] Lige siden de direkte valg blev indført, har fordele og ulemper ved dobbeltmandater i Europa-Parlamentet været omdiskuteret. På den ene side er opgavernes omfang i Europa-Parlamentet øget, i takt med at Europa-Parlamentet har fået en mere central rolle for beslutningsprocessen i EU. Opgavernes omfang, kompleksitet og betydning sætter spørgsmålstegn ved muligheden for at løfte et dobbeltmandat: Tillader arbejdspresset, at begge mandater kan løftes på ansvarlig og effektiv vis? [...] På den anden side er der stadig stemmer, som synes, at medlemmer, som pr. definition bærer dobbeltmandater, har styrker, som er gået tabt med de direkte valgte mandater. [...] Studier fra andre europæiske lande viser, at aktiviteten i den større forsamling ikke påvirkes af, om medlemmet også sidder i en mindre forsamling, medmindre medlemmet varetager en lokalpolitisk toppost som eksempelvis borgmester. Det støtter formodningen om, at to politiske fuldtidsjob er vanskelige at kombinere, men også at dobbeltmandater ikke automatisk følges af mandatsvigt. Det gælder på nationalt såvel som europæisk plan, at dobbeltmandater skal balancere gevinsten ved demokratisk forbindelse og omkostningen ved repræsentativ forsømmelse. Det er vælgernes opgave at vurdere, om balancen er opnået."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (28.05.2024)

Interne anliggender

I Ruslands skygge
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Til præsidentvalget i Litauen har et enkeltstående tema domineret valgdysten mellem den siddende præsident Gitanas Nauseda og rivalen, premierminister Ingrida Simonyte: Spørgsmålet om landets sikkerhed. [...] Ifølge en meningsmåling foretaget mellem februar og marts i år tror over halvdelen af indbyggerne i Litauen, at et russisk angreb er muligt og endda meget sandsynligt. Og med den seneste russiske fremrykning på slagmarken ud for Kharkiv er denne frygt næppe blevet mindre. Derfor var de to kandidater til præsidentposten også overvejende enige om linjen på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. […] På den hjemlige bane advokerede Simonyte for progressive holdninger på blandt andet LGBT+-området og ville modsat Nauseda tillade registreret partnerskab mellem mennesker af samme køn. Men 60-årige Gitanas Nauseda, der har været præsident siden 2019, var blevet ansigtet på modstanden mod Rusland. Det var med til at sikre ham en jordskredssejr på 74 procent af stemmerne, ifølge optællingerne mandag eftermiddag fra 90 procent af valgstederne. [...] Nausedas sejr var en tydelig opbakning til en ukuelig støtte til Ukraine, krav til NATO-alliancen om at forstærke forsvaret på den østlige flanke og tydelighed i modstanden mod Rusland. [...] Et præsidentvalg i Litauen falder let under radaren i et år, hvor det vrimler med valg verden rundt. Alene i denne uge går borgere i både Sydafrika, Mexico og Island til stemmeurnerne. Men litauernes standhaftighed, krigsmodstand og ukuelige støtte til Ukraine skal vi bide mærke i - og endda lade os inspirere af."
Information, s. 2 (28.05.2024)

Stop kritikken af EU-parlamentarikere: Det er kun godt, når folkevalgte kvalificerer sig til andre poster
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, tidl. MF, MEP og minister. Han skriver blandt andet: "Jeg forstår ganske enkelt ikke Jyllands-Postens kampagne imod de Europa-parlamentarikere, der ”løber af pladsen” og siger ja til f.eks. ministerposter eller opstilling til Folketinget for det samme parti. [...] Der er noget jantelov over at være forarget over dem, der kvalificerer sig til en anden og måske vigtigere måde at tjene vælgerne på. Det bliver brugt imod dem, men er det rimeligt, hvis det sker inden for det samme parti? [...] Det har altid været et problem for Europa-parlamentarikerne, at de befinder sig for langt væk fra dansk politik. […] Der er ikke for meget, men for lidt sammenhæng mellem det, der foregår i Folketinget, og det, der foregår i Europa-Parlamentet. Hvorfor ikke glæde sig over politikere, der kan bruges på flere poster? [...] Det er derfor hverken rimeligt eller gennemtænkt, når Jyllands-Postens leder følger artikelserien op med følgende svada: "At løbe fra pladsen i utide må og skal være fortid. Vi har brug for politisk tilstedeværelse og tyngde i de lokaler, hvor beslutningerne træffes." Ja, men vi har også brug for folkevalgte, der er kvalificerede. Og man må ikke sammenligne partiskift med skift inden for samme parti."
Jyllands-Posten, s. 17 (28.05.2024)

Migration

Moderaterne: Migrationsproblemet begynder langt før de ydre grænser
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, og Barikan Solecki er kandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne. De skriver blandt andet: "Man må da nok sige, at udlændingedebatten er blusset op igen. Måske med god grund. For det skulle jo komme før eller siden med de massive stigninger i migranter, som vi ser i disse år. Desværre begynder debatten på et for sent stadie. Ofte taler vi om de ydre grænser, som også er vigtigt, men migrationen begynder jo lang tid før det. [...] Vi skal fra EU's side hjælpe landene til at hjælpe sig selv. Vi skal sørge for at udvikle dem, så der ikke længere er grund til at flygte mod Europa. Det kræver, at vi bringer lidt nuancer i spil, men det skal vi altså også kunne. EU kan - og EU skal - træde frem som en ressourcestærk samarbejdspartner og være med til at skabe en bedre fremtid i de udsatte lande. Det kan løses ved at skabe en bæredygtig udvikling i landene gennem investeringer i uddannelse og infrastruktur. Derfor skal EU være med til at skabe en positiv udvikling, så vi kan skabe en bedre fremtid for alle de mennesker. En fremtid, hvor deres hjemland er beboeligt og er blevet tilpasset klimaforandringerne. Vi kommer ikke uden om, at klimakrisen og migrationskrisen er uløseligt forbundne. I EU skal vi i fællesskab gøre et stort arbejde for at gøre EU klar til migranter og hjælpe udsatte lande med at skabe en bedre fremtid. For migrationskrisen starter ikke ved vores ydre grænser. Den starter ude i oprindelseslandene."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (28.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Forsvarsindustrien skal op i gear. I Danmark, i Europa - og i Ukraine
Jyllands-Posten bringer en kronik af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som blandt andet skriver: "En af de helt store drøftelser i Europa netop nu handler om, hvordan vi hurtigt styrker den europæiske forsvarsindustri. Vi har brug for større kapacitet - det er et strategisk spørgsmål for EU, og det er et akut behov for Ukraine. Den proces skal vi have Ukraine med i. Vi skal arbejde for at integrere Ukraine i vores forsvarsindustrielle samarbejde - nationalt, i EU og også i Nato. Det vil vi presse på for fra dansk side. Og vi er ikke alene. Derfor har jeg taget initiativ til et fælles brev sammen med mine forsvarsministerkolleger fra Estland, Polen, Sverige, Finland, Letland, Litauen og Nederlandene. Vi skriver til Europa-Kommissionen, EU's Fælles Udenrigstjeneste, Det Europæiske Forsvarsagentur og de andre europæiske lande for at presse på for, at vi får en endnu mere ambitiøs fælleseuropæisk plan for Ukraines integration i EU's samarbejde på det forsvarsindustrielle område. [.. .] I 2023 hastebehandlede vi i EU et program til støtte for den europæiske ammunitionsproduktion med det formål at booste industrien, så den kan levere hurtigere til Ukraine. Det er et andet godt eksempel på, at EU kan levere løsninger på udfordringen. Vi har behov for lignende tiltag for den bredere europæiske forsvarsindustri. Vi må og skal styrke vores forsyningssikkerhed. Hvis vi i EU vil løfte et større ansvar for europæisk og transatlantisk sikkerhed og fortsætte den militære støtte til Ukraine, er det helt essentielt, at vi kollektivt i Europa gør en indsats for at opbygge vores egen forsvarsindustri - og Ukraines forsvarsindustri. Det er en fælles udfordring, der kræver fælles løsninger på tværs af Europa og Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 18 (28.05.2024)

Putins gråzonekrig i Europa er begyndt
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "En russisk gråzonekrig med sabotageaktioner er i fuld gang i Europa. Hvor Danmark ligner et oplagt mål. Alarmisme? Ikke ifølge efterretningskilder i bl.a. USA, der mener, at især en række ildspåsættelser og forsøg på at anstifte brande i europæiske lande kan føres tilbage til Rusland. Hvorfra man i gråzonens natur intet får at vide. [...] Efter den anden større brand på en uge hos Novo bredte der sig også straks rygter om russisk involvering. Ingen af brandene ligner overfladisk set russiske angreb i Nato-lande. Der er ingen direkte militære mål og ingen direkte forbindelse til de nævnte landes støtte til Ukraines forsvarskrig. Men både Polen, de tre baltiske lande, Norge - og selvfølgelig også Danmark - er blandt de mest højlydte støtter til Ukraine, og økonomisk bidrager de forholdsvist mest. Derfor er det “svært at forestille sig, at noget ikke også kan være undervejs i Danmark”, siger Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa. Uanset det noget mudrede billede af, hvad der foregår, og hvem der står bag, er han ikke i tvivl om, at GRU, den russiske efterretningstjeneste, er involveret, og at mere vil være på vej, hvis ikke Europa og USA får sat en stopper for denne hybridkrig på europæisk jord. “Russerne skubber konstant til grænsen, og det bliver de ved med, indtil de møder modstand,” fremhæver Kaarsbo, der har en fortid som bl.a. ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste i 15 år. [...] Den nærmeste fremtid truer. De påståede russiske aktioner er rykket så langt op på den fælles dagsorden i Nato, at Avril D. Haines, chef for de nationale efterretningstjenester i USA, i næste måned kommer til Bruxelles for at opdatere Nato-ambassadørerne om USA's viden om GRU's aktioner i Europa."
Børsen, s. 8 (28.05.2024)

Udenrigspolitik

Fransk fascination af Putin er hæmmet af krigen i Ukraine
Frankrigs elite af beslutningstagere, intellektuelle og medier har ry for at være blandt de mest prorussiske i Europa, men krigen i Ukraine har lagt en dæmper på fascinationen, skriver Jyllands-Posten. Rusland har mange støtter i Frankrig og ikke kun på den yderste højre flanke - de venskabelige følelser for Rusland dækker næsten hele det politiske spektrum i Frankrig. Laure Mandeville, ekspert i Rusland og populisme på avisen Le Figaro, mener, at forklaringen blandt andet findes i det specielle historiske forhold, der har eksisteret mellem Frankrig og Rusland i hvert fald siden slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Kolde kontanter er dog også en anden grund til, at Putin har fundet såkaldte nyttige idioter i Frankrig. Da Marine Le Pens parti, Rassemblement National, var tæt på at gå fallit, fik det i 2014 et lån i en russisk-tjekkisk bank på 67 mio. kr. og siden overtagelsen af partiet efter sin far i 2011 har Le Pen været på fire officielle besøg i Moskva. I dag forsøger Le Pens frontløber ved EU-valget, Jordan Bardella, dog at holde lav profil om Rusland, da emnet er meget følsomt på det yderste højre og alene Bardellas fordømmelse af krigen var nok til at sende flere af de mest pro-russiske medlemmer af Rassemblement National i favnen på Eric Zemmour og hans parti Reconquête. Zemmours spidskandidat ved EU-valget, Marion Maréchal-Le Pen, niece til Marine le Pen, har også tætte forbindelser til Putins inderkreds.
Jyllands-Posten, s. 10 (28.05.2024)