EU i dagens aviser tirsdag den 30. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Krigen i Gaza er slem. En eskalation i konflikten mellem Israel og Hizbollah kan blive langt værre
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Heidi Plougsgaard, som blandt andet skriver: "Diplomater arbejder på højtryk for at forhindre, at et raketangreb, der dræbte 12 unge i Israel, fører til en fuldbyrdet krig med Hizbollah. Men det er meget vel kun et spørgsmål om tid. [...] Den Iran-støttede paramilitære bevægelse har i næsten 10 måneder dagligt beskudt de nordligste byer i Israel nær grænsen til Libanon, men har nægtet, at den affyrede raketten, som sent lørdag ramte en fodboldbane og dræbte 12 børn og teenagere. Det er det mest dødelige angreb mod Israel siden den 7. oktober, da Hamas-militser stormede israelske byer og kibbutzer i det sydlige Israel nær grænsen til Gaza og dræbte omkring 1.200 mennesker. […] Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har da også allerede lovet, at den libanesiske terrorgruppe vil "betale en høj pris", men har ikke sagt, hvad det præcis indebærer. [...] Den israelske hær har dog allerede bombet flere mål i Libanon, men parallelt har Hizbollah, som står på både EU's og USA's terrorlister, også fortsat sine angreb. Så sendt som mandag morgen skød det israelske forsvar en drone ned, der var på vej ind over grænsen. Det er tvivlsomt, om Israel vil blive ved med at finde sig i den situation, og mange iagttagere vurderer, at krigen kommer. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt Israel synes, at det her er det rette tidspunkt. [...] For Israel er problemet, at Hizbollah - selv efter krigen i Gaza - udgør en trussel, der kan eskalere når som helst og vil få mange israelere til at betænke at flytte tilbage. Hvis den ikke griber ind, vil det de facto være en sejr for Hizbollah, der kan give den blod på tanden efter mere. Derfor er Israel også nødt til at reagere på den drabelige scene i Majdal Shams, der er hjemsted for et arabisktalende mindretal kaldet drusere. [...] USA har til gengæld gentaget, at dens støtte til Israels sikkerhed står som hugget i sten. Israel har ret til at forsvare sig selv, og vi vil fortsætte med at sikre, at Israel er i stand til at gøre det, lød det bl.a. fra udenrigsminister Antony Blinken søndag. ”Men vi ønsker heller ikke, at konflikten eskalerer. Det har været et af vores mål siden den 7. oktober,” fortsatte han. Ifølge flere medier har den amerikanske administration været i kontakt med både regeringen i Israel og Libanon og udvekslet beskeder med Iran i et forsøg på at deeskalere. Irans ambassadør i Beirut skrev på det sociale medie X, at Iran ikke ønsker, at konflikten breder sig. Ikke desto mindre er frygten for en storkrig nu så stor, at mange er begyndt at forberede sig."

Information skriver i sin leder i dag: "Den libanesiske terrororganisation Hizbollah har endnu en gang rettet et modbydeligt angreb mod Israel - denne gang mod en fodboldbane med 12 dræbte børn og unge mennesker som resultat. Israel har selvfølgelig med al ret svaret igen mod organisationens militære mål i Libanon. […] Hizbollahs angreb mod Israel bliver fejlagtigt set som en reaktion på Israels krig mod Hamas i Gaza efter det modbydelige terrorangreb mod civile israelere 7. oktober sidste år. Hizbollah indledte et bombeangreb mod Israel allerede dagen efter terrorangrebet - altså seks dage før Israel begyndte aktionerne i Gaza. Tag ikke fejl. Hizbollahs strategi rækker langt videre end at forsvare deres allierede i Gaza. Hizbollah vil have Israel destrueret. Den tanke har Hizbollah fra Iran, som støtter organisationen. Målet er at udrydde Israel. Derfor er krigen mod Hizbollah langt farligere end krigen mod Hamas i Gaza. Hizbollah er endnu en hensynsløs terrorbevægelse og ovenikøbet en frygtindgydende en af slagsen. [...] Så Israel har grund til stor bekymring. For israelerne er nødt til at se i øjnene, at selvom de skulle få elimineret Hamas og skabe ro i Gaza, så lurer der en endnu større fjende i nord, som israelerne er nødt til at gøre noget ved på et tidspunkt. [...] Terrorbevægelsen er på EUs og USAs terrorliste. Men Vesten skal i forhold til Hizbollah overveje langt flere tiltag både mod Iran og mod Hizbollah for at komme den virkelige trussel til livs. Der er tegn på, at mange arabiske lande er klar til at indgå en fred med Israel, når først krigen i Gaza er kommet på afstand. Især hvis der også er et perspektiv for at give palæstinenserne bedre forhold og udsigt til deres egen stat. Men de arabiske lande kan tøve, hvis Irans magt stadig er massiv. Vesten gør klogt i at stramme linjen over for Hizbollah og Iran. For Hamas er kun én del af et større problem."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Information, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Ekspert: Vesten kommer til at stramme grebet om Venezuela
Søndagens valg i Venezuela endte med en kneben sejr til præsident Maduro, men meget tyder på omfattende valgsvindel, skriver Information og Jyllands-Posten. Samtlige pålidelige meningsmålinger pegede på en sikker sejr til oppositionens kandidat, Edmundo González Urrutia og fra Carlos Salas Lind, ekspert i latinamerikanske forhold, lyder det, at han er overrasket over, at Maduro er villig "til at gå så langt". "Jeg troede kun, han kunne ødelægge valget, hvis han for eksempel stod til 45 procent og på den måde kunne tage nogle af stemmerne fra oppositionen. Men det er helt tydeligt, at man ikke kan forvente andet end valgsvindel," siger han ifølge Information. I Jyllands-Posten siger Carlos Salas Lind desuden: "Resultatet risikerer at destabilisere hele regionen. Venezuela vil blive isoleret som Cuba. USA vil indføre flere sanktioner. Selv de latinamerikanske lande, der ellers ofte forholder sig neutralt, har fået nok. Situationen er allerede elendig, og nu vil det blive endnu værre." Fra den officielle leder af oppositionen, María Corina Machado, lyder det også, at man ikke anerkender valgresultatet. Kort tid efter valgresultatets offentliggørelse lød det fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, på vegne af Biden-administrationen, at der er "seriøs bekymring for, at valgresultatet ikke afspejler venezuelanernes vilje eller stemmer" og derfor holder det internationale samfund "tæt øje med det, der sker, og vil komme med et modsvar". Chile og Costa Rica har vist sig skeptiske over for valgresultatet og både Uruguay og Peru har pure afvist det. Sidstnævnte har kaldt sin ambassadør i Venezuela hjem til "konsultationer", og Perus udenrigsminister Javier Gonzalez-Olaechea meddeler på det sociale medie X, at hjemkaldelsen sker "i lyset af de meget alvorlige officielle meldinger fra de venezuelanske valgmyndigheder". De officielle resultater fra Venezuelas valgmyndighed viser, at præsident Nicolas Maduro er genvalgt med 51 procent af stemmerne, men oppositionen fastholder, at dens kandidat, Edmundo Gonzalez Urrutia, har fået 70 procent af stemmerne. Ifølge Jyllands-Posten har både Uruguay, Chile, Argentina, Storbritannien, EU og flere andre bedt om fuld gennemsigtighed i optællingen. Maduro er ikke gode venner med USA, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, fortalte ham mandag, at han er "velkommen" i Rusland.
Kilder: Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Handel: Italiens premierminister forfølger øget samarbejde med Kina
Efter at Italien droppede Kinas "Belt and Road"-initiativ, er Italiens premierminister, Giorgia Meloni, nu klar til at give samarbejdet nyt liv, skriver flere aviser mandag. Søndag erklærede Meloni, at hun vil "relancere" landets samarbejde med Kina og i den forbindelse underskrev hun en treårig handlingsplan under sit første officielle besøg i Kina siden sin tiltrædelse. Meloni har selv kaldt sit femdages besøg i Kina for en "demonstration af viljen til at påbegynde en ny fase for at relancere vores bilaterale samarbejde". Samarbejdsaftalen, som de to lande har underskrevet, omfatter blandt andet industrier som produktion af elbiler og vedvarende energi. Fra Kinas premierminister Li Qiang lød det, at aftalen drejer sig om et "gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder inden for skibskonstruktion, luftfart, ny energi og kunstig intelligens." Handlen mellem Kina og Italien udgjorde i 2023 en værdi på 66,8 milliarder euro, hvilket gør Kina til Italiens næststørste handelspartner uden for EU, kun overgået af USA.
Kilder: Børsen, mandag; Politiken, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Sikkerhedspolitik: To ud af tre banker har aldrig testet deres cyberberedskab
En ny undersøgelse udført af analysevirksomheden Norstat for Kyndryl viser, at 33 pct. af danske banker og finansvirksomheder aldrig tester deres evne til at kunne genoprette deres it-systemer og applikationer efter et cyberangreb. Derudover svarer 27 pct., at de ikke har eller kender til systemer, der kan sikre, at driften kan fortsætte, hvis forretningskritiske it-systemer eller applikationer sættes ude af drift. Torben Wallner, nordisk sikkerhedschef i Kyndryl, mener, at det er et problem. I undersøgelsen vurderer fire ud af fem it-chefer, at deres virksomheder er tilstrækkeligt rustet til at håndtere et cyberangreb, også i stor skala, men det kalder Torben Wallner for falsk tryghed. “Det er ikke et spørgsmål om hvis, men om hvornår virksomheden bliver udsat for et cyberangreb. At træne håndteringen af et sådant scenarie er noget, alle virksomheder bør gøre,” siger han. I Finanstilsynet har man skruet op for opmærksomheden på cyberområdet, hvor man har indført en såkaldt stresstest af bankernes håndtering af et længerevarende it-nedbrud og svarene tikkede ind i udgangen af juni i år. “Vi har identificeret fem læringspunkter, som bankerne kan arbejde videre med. Det er blandt andet i forhold til genetablering, forberedelse og kommunikation,” lød meldingen fra Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet. I januar 2025 træder den nye EU-lovgivning Dora i kraft, hvilket indebærer en række regler for finansielle virksomheders cyberforsvar. Finanstilsynets test resulterede ikke i påbud eller påtaler, men ifølge Karen Dortea Abelskov kan det ændre sig fremover. Den nye EU-lovgivning gør det nemlig muligt for tilsynet at sikre, at bankerne overholder de nye regler. “Man kan ikke afvise, at det i fremtiden vil give anledning til tilsynsreaktioner, hvis vi ser væsentlige mangler. Der er ingen tvivl om, at den nye lovgivning giver et løft i reguleringen, og det vil hæve barren for det, man måles på,” sagde Dortea Abelskov til Børsen i juni.
Kilde: Børsen, s. 14

Økonomi: Kina er ved at sætte sig på den grønne omstilling. Reelt er der tale om en moderne version af en krigsøkonomi
Politiken bringer et interview med Bo Lidegaard, tidligere topembedsmand og chefredaktør på Politiken, nu partner i Kaya, der rådgiver om, hvordan klimadagsordenen sætter sig i international politik. Han mener, at vi endnu ikke har erkendt, hvor strategisk Kina sætter sig på fremtidens industrier og han siger, at der er ekstremt meget på spil, for Europa risikerer at miste kontrollen med den grønne omstilling og dermed med sin egen sikkerhed. "Der er tre problemer, hvis Europa gør sig afhængigt af kinesiske virksomheder eller komponenter til udbygningen af fremtidens energiforsyning. Det første er national sikkerhed, nærmere bestemt cybersikkerhed. [...] Det andet er forsyningssikkerheden. Både med covid og Ukraine-krigen har vi oplevet, at forsyninger kan falde bort med timers varsel, hvis de kommer fra lande, som ikke nødvendigvis er venligt stemt over for Europa. [...] For det tredje har vi efterhånden dyb erfaring med, at Kina sætter hele sit statsapparat ind på at fremme bestemte sektorer. I kraft af deres blanding af kommandoøkonomi og markedsøkonomi kan de reelt udkonkurrere alle konkurrenter i Europa og USA. Vi kan ende i den situation, at det sker for vindmøllerne, som vi har oplevet det for solcellerne i Europa. At en industri, vi har udviklet og fremdrevet, i løbet af nogle få år bliver overtaget af Kina. At de får monopol," siger Bo Lidegaard. Han mener, at en af de helt store udfordringer for den nye EU-Kommission og -ledelse bliver, hvor hurtigt og med hvilke midler vi vil agere. "Europa er mere forsigtigt og klart mere tøvende også begyndt at tage fat på denne problemstilling. Men for Europa er der mere på spil, for vores økonomi er endnu mere forbundet med den kinesiske, end den amerikanske er. Principielt har Europa også meget svært ved at tage disse skridt, for de bryder med de principper for frihandel, som Europa i høj grad ser som sit eget grundlag. Men erkendelsen af, at vi ikke længere har et frit globalt marked, trænger sig på," siger han.
Kilde: Politiken, s. 5

Udvidelse: Stemningsskiftet på 22. sal i Kyiv
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og bogaktuel med en nyredigeret udgave af "Håbets Europa". Hun skriver blandt andet: "Det er fjerde gang, jeg har besøgt Ukraine, siden Ruslands præsident, Vladimir Putins, fuldskala-invasion i 2022. Hvor stemningen de øvrige gange var præget af en fandenivoldskhed, stålsat patriotisme, var situationen nu en noget anden. Denne gang mødte jeg langt større frustration, bitterhed og rådvildhed. En stor del af dette skyldes den vanskelige energisituation. […] Tabet og adskillelsen fra familie og venner er en anden vigtig faktor. Op mod tre fjerdedele af ukrainerne har mistet et familiemedlem eller en nær ven i krigen. [...] I denne usikre situation er det slående, hvordan EU's udvidelse er rykket højt op på dagsordenen. Hvor fokus under mine tidligere besøg lå på våbenleverancer og Nato-medlemskab, er hovedvægten nu på, hvordan Ukraine mon kan rykke frem i optagelseskøen. Med afsæt i Zelenskyjs fredsplan er håbet i regeringskontorerne tilsyneladende, at Ukraine vil kunne indgå en fredsaftale i løbet af 2025. Det er stadig tåget, hvad der skal til for at indgå i sådan en aftale: sikkerhedsgarantier, økonomisk støtte, for slet ikke at tale om mulige grænsedragninger eller fastfrysning af konflikten. Ét synes dog sikkert: I ukrainsk optik skal EU-medlemskab være lidt af en kronjuvel. Eller som en minister udtrykte det: ”Sejr og EU-optagelse er to sider af samme mønt. Så snart vi har en aftale på plads i 2025, skal vi derfor være klar til at lukke optagelsesforhandlingerne med EU”. [...] Én ting er imidlertid her og nu at fastholde, at alt skal foregå efter den klassiske EU-udvidelsesmanual. Noget helt andet er, hvordan EU reagerer, hvis medlemskabet pludselig indgår som en afgørende brik i en samlet større aftale, som USA, Kina og så videre også støtter. […] For Danmark udløser alt dette en helt særlig udfordring, da Danmark sætter sig i EU-formandsstolen i sidste halvår af 2025. Også af den grund gør regeringen klogt i at deltage aktivt i den gennemlysning af EU's udvidelsesmetode, som kommissionsformand Ursula von der Leyen vil præsentere 100 dage efter, at hun tager fat på sin nye periode. For måske ligger svaret på synkroniseringen i, at Ukraine i første omgang netop kan tilbydes et anderledes medlemskab?"
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Sikkerhedspolitik: Fred er mere vigtig end vestlige normer
Jyllands-Posten bringer en kronik af Bjarke Zinck Winther, ekstern lektor, Nørresundby. Han skriver blandt andet: "Rusland taber ikke krigen i Ukraine. For at forhindre flere blodsudgydelser i stor skala, eskalering til taktisk brug af atomvåben og (mere) direkte Nato/Rusland-konfrontation, må Ukraine og Rusland til forhandlingsbordet. Det bliver på Ruslands præmisser på grund af, hvordan det går på slagmarken. […] Krigen mellem Israel og Hamas skal også afsluttes ved forhandlingsbordet. Hamas-soldater kan nedkæmpes, men ideologien kan ikke. De magtfulde vestlige aktører skal undgå at fremstå hykleriske, og det brede (globalt set) krav om en form for tostatsløsning må forfølges. USA's sandsynligvis kommende præsident Donald Trump er pragmatiker mere, end han er ideolog eller idealist. Derfor er det ikke utænkeligt, at normalisering af relationer i Mellemøsten kan gennemføres. [...] Det afrikanske kontinent skal snarest muligt opnå permanente pladser i FN's Sikkerhedsråd. Det vil give FN og international indblanding en højere grad af legitimitet i Afrika og dermed sandsynliggøre både en højere grad af accept af indblanding og bedre tilpassede resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Da både USA, EU, Rusland og Kina søger øget indflydelse i Afrika, er det muligt at sikre øget afrikansk indflydelse i et opdateret geopolitisk sikkerhedsapparat. Det kan opnås, fordi det i sidste ende vil være op til de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien - at undlade at blokere for en udvidelse af Sikkerhedsrådet. Ved at acceptere en reform, der giver Afrika permanente pladser i Sikkerhedsrådet, kan disse magter samtidig styrke deres egne relationer og indflydelse på kontinentet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Handel: Din pension kan blive krigens næste offer
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Anders Heide Mortensen, kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver www.andersheide.dk. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine var langt væk, til Rusland fandt et magtmiddel, der ramte den jævne danskers økonomi med en forhammer. Så var krigen tæt på. Alt vendte 180 grader, da Rusland ud af det blå, den 1. juni 2022, lukkede for naturgasforsyningen til Danmark. Prøv at udskifte ”Rusland” med ”Kina” og ”naturgas” med ”pension”. Så har du opskriften på en cocktail, der kan få danskerne til at studere de finere detaljer i begrebet ”handelskrig” med samme interesse som en vejrudsigt, der lover snestorm 1. juledag. To pensionsselskaber, PFA og Akademikerpension, så i denne uge ind i en fremtid, hvor Kina gør det, som Kina mener sig berettiget til, nemlig okkupere øen Taiwan. [...] Taiwan er med ét slag tæt på, hvis Kina går ind i landet på samme måde Rusland gik ind i Ukraine, og Vesten reagerer på Kinas invasion, som Vesten reagerede på Ruslands invasion. Så går samhandelen mellem Vesten og Kina i frys. Danske virksomheder bliver afskåret fra vitale underleverandører, centrale komponenter og uundværlig produktionskapacitet, og eksporten til verdens næststørste økonomi kommer under skrappe restriktioner. Derudover vil aktiver for milliarder blive frosset inde på begge sider. [...] Kina har fundet et punkt på vestlig side, der gør ondt, nemlig produktion og eksport af svinekød. Svinekød er et sårbart punkt at ramme, fordi europæiske slagterier har opbygget en kæmpeeksport til Kina, og fordi Kina sidestiller EU's landbrugsstøtte med den statsstøtte til kinesisk bilfabrikation, som for nylig fik EU til at lægge en straftold på kinesiske producerede biler. Danish Crown er det ene af tre europæiske slagterier, kineserne har udtaget til undersøgelse for prisdumpning. [...] Foreløbig kan den jævne dansker dog sove roligt om natten. Pensionen er ikke i fare. Det er helt som efter den russiske invasion i Ukraine. Krigen var langt væk. Geopolitik var langt væk. Lige til 1. juni 2022."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Endnu en sommer med globalt klimakaos
Information bringer et essay af journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: "Hvordan beskrive den overophedede virkelighed omkring os uden at gentage sig selv, uden at befordre yderligere angst, resignation eller desperation? Helt ærligt, jeg ved det ikke. […] Det kan for eksempel begynde med meldingen forleden fra EU's Klimatjeneste Copernicus om, at søndag den 21. juli med en global gennemsnitstemperatur på 17,09 grader blev den varmeste dag nogensinde målt. Den rekord holdt, indtil Copernicus dagen efter kunne fortælle, at mandag den 22. juli blev endnu varmere - 17,16 grader. "Det, der virkelig er chokerende, er, hvor stor forskellen er mellem temperaturen de seneste 13 måneder og de tidligere temperaturrekorder," sagde chefen for Copernicus, Carlo Buontempo, om det markante spring opad i den globale temperatur, der har fundet sted hele vejen siden begyndelsen af juli sidste år. [...] "Hedebølger skønnes at dræbe næsten en halv million mennesker årligt - 30 gange så mange som de tropiske cykloner," sagde FN's generalsekretær, António Guterres, i en tale torsdag. [...] Nationalt og globalt handles der faktisk på indsigten om klimaændringer. Der investeres verden over talløse milliarder i de nye vedvarende energiteknologier - og nu mere end i fossil energi - der sælges flere og flere fossilfri biler, der etableres flere og flere skovprojekter, der satses mere og mere på energieffektive bygninger, maskiner og apparater. Og alligevel stiger CO2-koncentrationen og temperaturen, og klimaændringerne accelererer. Fordi der er en enorm inerti indbygget i de planetære systemer. [...] Det kan være svært at tage sig sammen og svært at afgøre, hvordan man bedst griber udfordringen an. Men det, vi skal gøre, er i sig selv superenkelt. António Guterres får det sidste ord: "Det er os, folkene, mod forurenerne og profitmagerne. Sammen kan vi vinde. Men det er på tide, at vores ledere finder ud af, på hvis side de er. I morgen er det for sent. Nu er det tiden at mobilisere, nu er det tiden for handling, nu er det tid at levere"."
Kilde: Information, s. 1,8-9

Interne anliggender: BANK-BOSSE FÅR KRAS KRITIK
Det nyvalgte EU-parlamentsmedlem Stine Bosse (M) har siddet i alle mulige former for bestyrelser de seneste mange år - og det bliver hun ved med, selvom hun er blevet folkevalgt, hvilket kritiseres af hendes danske kolleger i Europa-Parlamentet, skriver Ekstra Bladet. Stine Bosse sidder i bestyrelsen for den norske lobbyist-bank DNB og er samtidig nyvalgt udvalgsmedlem i udvalget om miljø, hvilket netop er et af bankens selverklærede 'interesseområder'. Stine Bosse er på ferie, men oplyser til Ekstra Bladet, at hun stopper til april, når hendes bestyrelsesperiode ophører. Anders Vistisen, MEP for Dansk Folkeparti, mener dog at hun straks bør udtræde af DNB's bestyrelse, når hun sidder i udvalg, der har direkte berøring med de kommercielle interesser. Kira Marie Peter-Hansen (SF), stemmeslugeren fra EP-valget i juni, mener, at Bosses tjans ligefrem "påvirker tilliden til demokratiet og de folkevalgte". "Jeg synes, det er et generelt problem, når politikere samtidig varetager betalte poster for virksomheder, der driver lobbyvirksomhed. Jeg opfordrer alle mine kolleger til at afstå fra at arbejde med lovgivning, hvor de har potentielle interessekonflikter," skriver hun i en sms til Ekstra Bladet. Fra den norske bank lyder det, at der ikke er grund til bekymring. DNB skriver, at de ligesom andre aktører, der har dialog med EU-apparatet, er registreret i EU's lobbyregister. "Dialogen med myndigheder på forskellige niveauer varetages af bankens administration og ikke af vores bestyrelsesmedlemmer," skriver DNB.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10

Administration: EU-diplomater skal skære ned på fester
EUs udenrigstjeneste er blevet beordret til at skulle spare mere end en kvart milliard kroner, fordi der har været betydelige budgetoverskridelser i år, skriver Berlingske. Ifølge har Financial Times har udenrigstjenesten fået besked på at skære 43 millioner euro, svarende til fem procent af budgettet og det finansielle pres står til at blive værre til næste år, hvilket kan få betydning for EUs diplomatiske arbejde i områder som Afrika og Latinamerika. Derudover er der alvorlige problemer med sikkerheden på de omkring 50 af de 145 oversøiske diplomatiske sæder, der i praksis fungerer som EU-ambassader, men der er ikke midler til at installere bedre låse, sikre vinduer eller opsætte kameraer. Desuden er løbende vedligeholdelse mange steder umulig, hvilket resulterer i, at bygninger står tomme og uistandsatte, mens ambassadørerne må betale leje for at bo andre steder. I marts advarede Stefano Sannino, generalsekretæren for Den Europæiske Udenrigstjeneste, om, at tjenesten er kraftigt underbudgetteret. De 7,1 procent, som tjenestens budget blev forøget med til 880,2 millioner euro, svarer ikke til inflationen og dette sker på et tidspunkt, hvor formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ønsker, at EU skal have en stærkere international position.
Kilde: Berlingske, s. 8