EU i dagens aviser tirsdag den 7. maj 2024

Tophistorier

Alle lurer på alle under Xi Jinpings Europa-rundtur
Der er stor opmærksomhed omkring den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg i Europa, som blev indledt med statsbesøg hos den franske præsident, Emmanuel Macron, mandag formiddag, skriver flere af dagens aviser. “Vores verden er gået ind i en ny periode med turbulens og transformation. Kina og EU, to store aktører i verden, bliver nødt til at holde fast i deres partnerskab,” sagde Kinas præsident med rolig stemmeføring, da besøget startede, hvor også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var mødt op for at deltage i et møde. “Vi er ved et historisk vendepunkt, som kræver, at vi anerkender og overkommer strukturelle vanskeligheder - om det er økonomiske konflikter, hvor en afkoblingslogik ville være skadelig, eller om det er vores ansvar for at sikre fair regler for alle,” sagde Macron ved besøgets start, og han havde allerede gjort det klart, at han mener, at dialog er vigtigere end nogensinde. Efterfølgende udtrykte von der Leyen "tillid" til, at præsident Xi fortsat vil være en garant mod russisk brug af atomvåben, men hun understregede samtidig, at EU er klar til at gøre fuld brug af sine beskyttende handelsinstrumenter, hvis det er nødvendigt. "Europa kan ikke acceptere praksisser, der forvrider markedet og kan lede til afindustrialisering herhjemme,” sagde Ursula von der Leyen på bagkant af sit møde med de to præsidenter. De høflige men bestemte budskaber kom dog ikke kun fra Europa. Xi fastslog blandt andet, at "det såkaldte problem" med dumpingpriser på blandt andet elbiler og solpaneler ikke eksisterer. Han mener, at de billige kinesiske produkter tværtimod er med til at bekæmpe inflationen og eventuelle europæiske indgreb vil blive mødt med kinesiske modsvar eksempelvis over for cognac og andre franske alkoholprodukter, tilføjede han.

Jyllands-Posten skriver, at det europæiske marked lige er nu ramt af en bølge af billige grønne teknologier fra Kina og fra den danske konkurrencekommissær, Magrethe Vestager, lyder det, at kinesernes dominans inden for grønne teknologier såsom vindmøller "ikke kun er farligt for vores konkurrenceevne. Det bringer også vores økonomiske sikkerhed i fare". EU har netop iværksat undersøgelser af de få kinesiske vindmølleparker, som planlægges i EU i Rumænien, Bulgarien, Spanien, Grækenland og Frankrig. Baggrunden er, at EU mistænker de kinesiske vindmølleleverandører for at benytte sig af ulovlig statsstøtte for at kunne underbyde deres vestlige konkurrenter. "Kineserne prøver at gøre sig klar, hvis der skulle komme en straftold på de kinesiske møller. Og så forbereder de sig også på de nye bæredygtighedskrav, der bliver stillet i forbindelse med mange europæiske vindprojekter. De er godt klar over, at det f.eks. bliver sværere at fragte disse meget store elementer rundt i hele verden," siger Christina Boutrup, der er selvstændig Kina-analytiker og forfatter til flere bøger om Kina. Hun advarer samtidig imod at tro, at problemet kan løses ved at bygge en toldmur rundt om EU. "Man skal passe på med at gøre det til et spørgsmål om statssubsidier og straftold. Det efterlader den europæiske industri et dårligt sted," siger Christina Boutrup, som mener, at det er vigtigt, at de europæiske producenter finder en anden måde at matche kineserne.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jørgen Ullerup, som blandt andet skriver: "På forhånd lyder Emmanuel Macrons drøm om at overtale Xi Jinping til at vride armen om på Vladimir Putin som lidt af en mission impossible. For den kinesiske præsident er kommet til Europa for første gang i fem år med helt andre bagtanker end at stoppe det over to år lange blodbad i Ukraine. Han drømmer om at så splittelse i Nato-familien og vil sende et budskab til USA. [...] Alene i kraft af sit rejseprogram sender Xi desuden et tydeligt signal om, at han ikke er kommet for at heppe på den vestlige alliance eller på rivalen USA's indflydelse i Europa. Besøgets næste stop efter Frankrig er tirsdag aften det pro-russiske Serbien og til sidst tre dage i Ungarn, hvis leder, Viktor Orban, har tætte forbindelser til Kreml og generelt opfører sig som en enfant terrible i EU-samarbejdet. Kina har investeret massivt i begge lande. Det er heller ikke tilfældigt, at besøget i Beograd sker på 25årsdagen for Natos bombardement af Kinas ambassade den 7. maj 1999. [...] Lige nu beskylder Kina USA for at skabe sikkerhedspolitiske spændinger ved at true kinesiske interesser i Nordøstasien, heriblandt gennem støtten til Taiwan. Derimod gør Xi sig næppe de store illusioner om, at Macrons skåltaler om, at Frankrig og Europa skal sikre sig "strategisk selvstændighed" og aldrig må blive vasalstater under USA, skulle være specielt anti-amerikanske. I den nuværende situation er det snarere udtryk for en bekymring for, at USA skal trække sig fra Europa, ikke mindst i tilfælde af en valgsejr til Donald Trump i november. Macron er fuldstændig klar over, at USA's militære muskler er afgørende, hvis krigen i Ukraine skal vindes. [...] Xi Jinping frygter handelssanktioner og ved, at hans bedste våben til at lette EU-myndighedernes skærpede tone er nye kinesiske investeringer. Under møderne i Paris deltog også EU-chefen Ursula von der Leyen, der har indledt undersøgelser af, om Kina har opnået et teknologisk forspring og en dominerende stilling på markedet for el-biler ved hjælp af ulovlige statstilskud. Den kinesiske præsident ved, at en handelskrig også vil have tabere i Europa. F.eks. tyske bilproducenter, der har et stort marked i Kina. Men også franske producenter af cognac, der sørger for 96 pct. af forbruget af drikken i Kina. Han ved også, at Macron har brug for Kina til at skabe fred i Ukraine. Men også kinesiske investeringer og kinesere til at drikke fransk cognac."
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 10, 6-7; Børsen, s. 14 (07.05.2024)

Prioriterede historier

Ukraine vil bruge egen forsvarsindustri først frem for at vente på EU
Forud for et møde i EU-Ukraine Defence Industrial Forum lyder det fra Ukraines minister for strategiske industrier, Oleksandr Kamyshin, at EU bør afsætte flere penge til den ukrainske forsvarsindustri, da det er den hurtigste vej til at hjælpe de ukrainske soldater ved fronten. Det skriver flere aviser mandag. "Vores hovedopgave er at finde yderligere finansiering til forsvarsstyrkerne i Ukraine. Min opgave er at skaffe denne finansiering til produktion i Ukraine. For vi har allerede kapaciteten, og vi ønsker, at de skal finansieres af europæiske midler," siger Oleksandr Kamyshin. Mødet kommer på et tidspunkt, hvor det står klart, at den europæiske forsvarsindustri ikke har formået at følge med efterspørgslen på artillerigranater og andet militært udstyr til Ukraine, hvilket har haft konsekvenser på slagmarken. EU's udenrigschef, Josep Borrell, er enig i, at vejen frem i første omgang bør gå via produktion i Ukraine. "Vi skal se på, hvordan europæiske midler kan bruges til at producere mere, hurtigere. Hvis det er muligt, så skal vi gøre det direkte i Ukraine. Så kan vi spare transportomkostningerne og producere tæt på, hvor behovet er," siger Josep Borrell. Morten Flindt, chefkonsulent i Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed. fprtæller, at der ved mødet i Bruxelles er omkring 150 forsvarsvirksomheder fra 25 forskellige lande repræsenteret. "Det gælder blandt andet om at få etableret en direkte kontakt mellem ukrainsk og europæisk forsvarsindustri, som kan føre til mere og hurtigere udvikling af avanceret forsvarsmateriel," siger han.
Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Ekstra Bladet, mandag (07.05.2024)

Voldeligt overfald på europapolitiker udløser en heftig debat i Tyskland
Vold mod politikere griber om sig i Tyskland, hvor en socialdemokratisk spidskandidat til EU-valget, Matthias Ecke, fredag aften blev slået ned af fire unge mænd, da han hængte valgplakat op, skriver Politiken. Både i Sachsen, Thiringen og Brandenburg er adskillige politikere og frivillige I den forløbne uge blevet angrebet og forhindret i at hænge valgplakater op. Overfaldet på Matthias Ecke er det hidtil groveste, og fordømmelsen kommer fra alle politiske retninger. SPD-generalsekretær Kevin Kihnert, udtaler, at det er højreradikale, som har "gødet jorden for denne voldshandling", mens kansler Olaf Scholz siger: "Den slags truer demokratiet, og derfor er det ikke i orden bare at trække på skuldrene. Vi er nødt til i fællesskab at gå imod det." Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), har kaldt kolleger fra delstaterne sammen for at diskutere de stigende angreb på politikere. Hun understreger vigtigheden af at stoppe både gerningsmændene og "de brandstiftere, der ønsker at brænde vores demokrati ned".

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Tobias Stern Johansen, som blandt andet skriver: "Politisk vold er ikke fremmed for tyskerne, men selv efter tyske forhold var weekendens brutale overfald temmelig hård kost: Matthias Ecke, socialdemokraternes spidskandidat i Sachsen til valget til Europa-Parlamentet, var fredag aften ude for at sætte valgplakater op i byen Dresden, da fire unge mænd tævede ham så voldsomt, at den 41-årige østtyske politiker måtte indlægges på hospitalet og opereres samme aften efter brud på kindbenet og øjenhulen samt blødninger i ansigtet, skriver tyske medier. Efter angrebet meldte en 17-årig sig selv til politiet, mens tre andre 17- og 18-årige mistænkte også er blevet identificeret. Kort før angrebet på Ecke blev en 28-årig kampagnemedarbejder fra miljøpartiet De Grønne også overfaldet i nærheden. De brutale angreb er det foreløbige lavpunkt i en række fysiske angreb på folkevalgte og valgkampmedarbejdere forud for valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Indenrigsminister Nancy Faeser (SPD) taler om ”en ny dimension af antidemokratisk vold” og siger, at medansvaret ligger ”hos dem, der især fra den yderste højrefløj angriber og bagvasker demokrater på en stadig mere uhæmmet og skruppelløs måde”. [...] Særligt tilspidset er kulturkampen og vreden i Sachsen, hvor AfD har opbakning fra cirka hver tredje vælger. Her er det ifølge politiske iagttagere positivt, at den tævede SPD-politiker Matthias Ecke fra sit sygeleje har bebudet at vende tilbage til valgkampen. Frem for at bruge sit overfald til at angribe højrefløjen har han over for nyhedsmagasinet Der Spiegel sagt, at han ville ønske, at fokus ikke kun handlede om ham, men om alle dem, der kæmper for demokratiet."
Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Mere statsstøtte løser ikke EU's vækstkrise
Børsen bringer en kronik af Jes Brinchmann, direktør i Cepos. Han skriver blandt andet: "En dyster McKinsey-analyse fra november 2023 viste, at EU er gået fra et forspring på 13 pct. i forhold til USA's bnp i 2013 til nu at være 17 pct. bagud. Det er en så markant udvikling, at man godt kan tale om et EU i vækstkrise, der måske bunder i et større strukturelt problem. Man siger, at USA har idéerne, Kina har skaleringen og EU har reguleringen. Det er en karikatur, som ikke rammer helt ved siden af. Man behøver sådan set ikke at kigge længere tilbage end til sidste EU-topmøde, hvor statsstøtte og protektionisme blev bragt på banen under en plan for øget konkurrenceevne. [...] Danmark og mange andre EU-lande er fuldstændigt afhængige af frihandel uden hindrende toldbarrierer. IMF har derudover pointeret, at øget frihandel givere højere produktivitet, som er afgørende for væksten i EU. Derfor er det trist læsning, når EU's regeringschefer lader sig inspirere af Washington og Beijings protektionistiske tilbøjelighed. Det er i hvert fald ikke sådan, vi håndterer udsigten til lav vækst og forringet konkurrenceevne. Argumentet for mere statsstøtte knytter sig primært til vores største konkurrenter i USA og Kina. Argumentet kan koges ned til en skolegårdsretorik om, at 'det altså var dem, der startede'. Logikken bliver så til, at vi må følge trop, så vi ikke bliver udkonkurreret. [...] Der er brug for en klar politisk retning fra Bruxelles, hvis EU's vækstkrise skal løses. Det er langt fra tilfredsstillende, at EU ikke kan følge med USA, som må siges at have rigeligt med vanskeligheder for tiden, både økonomisk og politisk. EP-valget bliver formentligt primært et valg om sikkerhed og udenrigspolitik. Det er der gode grunde til, men der er i den grad også gode grunde til at have EU's strukturelle vækstkrise i tankerne, når du går i stemmeboksen den 9. juni. Det er i den grad vigtigt!"
Børsen, s. 26-27 (07.05.2024)

Vestager om EU's råstofeventyr: "Det er grønlænderne, der har førergrebet"
Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen, mener, at europæiske virksomheder og EU skal lade Grønland tage "førergrebet" og ikke gentage de fejl, som blandt andet kinesiske virksomheder har begået i forsøget på at lave minedrift i Grønland, skriver Altinget mandag. "Det afhænger først og fremmest af grønlænderne, altså hvilke virksomheder synes man er relevante, alt efter hvordan de virksomheder vil drive miner," siger Margrethe Vestager. I slutningen af 2023 indgik Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre) og EU en partnerskabsaftale om bæredygtige værdikæder for råstoffer. Aftalen omfatter en lang række ambitioner, herunder forbedret integration af økonomierne på tværs af de to kontinenter, grønne og sociale bæredygtighedskrav, infrastruktur, medarbejderuddannelse samt samarbejde om forskning og innovation. Grønland har 25 ud af de 34 råstoffer, som EU-Kommissionen betragter som kritiske for at kunne producere blandt andet vindmøller og elbiler. "Vi kan gøre noget for at give incitamenter, men det må være dem, der i første omgang bestemmer, hvordan de gerne vil have, at de her ressourcer bliver udnyttet. Og det er helt afgørende, at det er grønlænderne, der har førergrebet for at finde ud af, hvordan skal det her blive til virkelighed," siger Magrethe Vestager.
Altinget, mandag (07.05.2024)

Det digitale indre marked

For 13 år siden lød tech som en befrielse. Sådan er det ikke mere
Politiken bringer et interview med Pat de Brun, vicedirektør i Amnesty International Tech, som forventer, at den negative udvikling blandt techgiganterne og deres teknologi vil eksplodere i årets løb. "Teknologierne bevæbner ondsindede aktører, der vil diskriminere, misinformere og splitte, navnlig i tider med forstærkede politiske spændinger. Det er i særlig grad bekymrende i et supervalgår. De sociale mediers indflydelse på valgkampene og deres udfald er allerede veldokumenteret. Men med hurtigt accelererende AI-funktioner forventer vi, at disse problemer vil eskalere dramatisk i 2024," siger Pat de Brun og tilføjer: "Ureguleret spredning og brug af teknologier som generativ AI, ansigtsgenkendelse og spyware er en modbydelig fjende, der opskalerer og sætter turbo på krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne til et helt exceptionelt niveau. "I EU har lovgiverne sat sig for at løse problemet med forordningen om digitale tjenester (DSA), som Pat de Brun mener, er et fremskridt, men han mener ikke, at det tager fat om ondets rod, som er de målrettede reklamer, der driver selskaber til at overvåge deres brugere. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, var som næstformand med ansvar for digital omstilling en helt central aktør i vedtagelsen af EU-loven om digitale tjenester, og hun fortæller, at spørgsmålet om målrettede reklamer blev diskuteret ret omhyggeligt i lovgivningsprocessen. "Afvejningen var, at unge ikke skal mødes med målrettede reklamer, men voksne skal kunne vælge det til. Argumentet var, at når man alligevel skal se reklamer, så skal man have muligheden for at tilvælge målretning og få nogle mere relevante reklamer," siger Vestager. Hun har åbnet sag mod Meta for manglende risikovurdering og moderering af indhold og mod X og TikTok for ikke at have vurderet, om deres tjeneste kan misbruges til at undergrave valg, og om de effektivt tager de ting ned, som er ulovlige. "Så jeg synes, man skal give DSA en chance og se, hvordan det udspiller sig," siger hun.
Politiken, s. 10 (07.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

De Radikales spidskandidat: Abort skal være en grundlæggende ret i EU
Kristeligt Dagblad bringer et interview med De Radikales spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget, Sigrid Friis. Hun mener, at abort er en grundlæggende rettighed og bør skrives ind som en grundlæggende rettighed i EU. Den 29-årige tidligere landsformand for Radikal Ungdom stiller op for første gang, og ifølge en måling af Epinion udført på vegne af DR og Altinget, er der kun 10 procent af de adspurgte, som mener at vide, hvem hun er. Til spørgsmålet: "Du kommer fra et EU-positivt parti, der gerne vil have mere EU. Men er der noget, som EU ikke bør blande sig i?" svarer hun: "Jeg går mest til valg på de ting, jeg synes, vi skal gøre noget ved. Der er masser af ting, man stadig løser bedst lokalt, men jeg synes, det er bagvendt at debattere, hvad EU ikke skal. Jeg vil hellere tale om de dagsordener, som vi skal takle i fællesskab. Klimakrisen og sikkerhedsspørgsmålet er meget aktuelle dagsordener. Rettighedsspørgsmålet er noget andet, vi bør tale om i EU-regi. Det harmonerer dårligt med det europæiske værdisæt, at der er lande, hvor homoseksuelle ikke kan blive viet, og hvor abortrettigheder rulles tilbage.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (07.05.2024)

Institutionelle anliggender

Mette F. skrev ikke under på de europæiske topsocialdemokraters skarpe nej til højrefløjen
Tunge socialdemokratiske navne over hele Europa vil "aldrig" samarbejde med den yderste højrefløj, lover de i en fælles erklæring, men formanden for de danske socialdemokrater, statsminister Mette Frederiksen, er ikke en af underskriverne, skriver Politiken. I alt 48 socialdemokrater fra 27 europæiske lande skrev i forbindelse med en PES-konference i Berlin i lørdags under på udtalelsen, der kalder den ventede fremgang for det yderste højre i Europa for en "trussel mod det europæiske projekt". Mette Frederiksen har ikke været tilgængelig for en kommentar, men Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, forklarer i en e-mail, at PES sendte deres forslag "få dage op til mødet, hvor jeg som medlem af PES' ledelse ikke kunne deltage på grund af anden rejseaktivitet". "Det var den primære årsag til, at vi ikke nåede at tage stilling til evt. at være medunderskriver. Når det er sagt, er vores linje som danskere typisk mere at forholde os til indholdet i det politiske samarbejde, frem for hvem et konkret samarbejde er med," skriver Ryberg. Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, ser deklarationen som udtryk for den daglige praksis i Bruxelles, hvor kulturen blandt de EU-positive partier igennem flere år har resulteret i, at højrefløjen i stor grad er udelukket i det daglige samarbejde. "Det viser meget godt sindbilledet på det såkaldte demokrati i Europa-Parlamentet. Det er jo et hus, der har meget travlt med at belære alle mulige andre om demokratiske standarder. Men når det kommer til helt basal pluralisme og repræsentativt demokrati, har man store udfordringer," siger Vistisen.
Politiken, s. 1,4 (07.05.2024)

Mikrodonationernes potentiale
Information bringer en kommentar af Mar Garcia Sanz, meddirektør, Det Europæiske Center for Digital Handling. Han skriver blandt andet: "I USA har man i årevis brugt enkeltpersoners små donationer som motor i politiske kampagner. Det er ikke blot en finansieringskilde, men en måde at mobilisere borgerne på, som vi bør tage ved lære af i Europa. [...] Forud for valget til Europa-Parlamentet i juni viser offentlige registre, at der kun har været 31 mikrodonationer til paneuropæiske grupper i det seneste år. Et skuffende tal, der viser, hvor langt europæiske partier er fra deres vælgere. Det er også sandt i de individuelle medlemsstater, hvor proeuropæere kæmper for at mobilisere borgere bag bevægelser, der effektivt kan modstå det stigende tidevand af højrepopulisme. [...] Ved at opfordre til små og regelmæssige donationer er der mulighed for at inddrage og tiltrække flere borgere til den proeuropæiske bevægelse på lang sigt. En sådan bevægelse ville give partierne styrke i deres kamp mod den radikale højrefløj, både nationalt og på europæisk plan, samt hjælpe dem med at forme og føre vindende kampagner på vigtige områder som social retfærdighed, bæredygtighed og økonomisk lighed. [...] Sandheden er, at vi skal gøre mere for at engagere borgerne i vores demokrati. Energien og kampagnerne fra USA viser, hvad der er muligt, når der er bred opbakning til en bestemt sag. Vi ville gøre klogt i at tage notits og integrere nogle af disse praksisser i vores partimodeller her i Europa, hvis vi virkelig ønsker at opbygge bevægelser, der kan levere positiv forandring."
Information, s. 2 (07.05.2024)

Polen slipper ud af EU's demokratiske gabestok
EU-Kommissionen anbefalede mandag at lukke den sag, der har verseret mod Polen i seks år for udhuling af retsstaten og politisering af det juridiske system, skriver Altinget mandag. Landets nye premierminister, Donald Tusk, og hans regering har arbejdet hårdt på at rulle de kontroversielle ændringer tilbage, så det polske retssystem kommer i en stand, der flugter med internationalt anerkendte normer som uafhængighed og respekt for magtens tredeling og fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, lyder det, at det markerer "et nyt kapitel for Polen". "Jeg vil gerne lykønske premierminister Donald Tusk og hans regering med dette vigtige gennembrud. Det er resultatet af deres hårde arbejde og beslutsomme reformbestræbelser. Den igangværende genoprettelse af retsstaten i Polen er godt for det polske folk og for Unionen som helhed," siger hun.
Altinget, mandag (07.05.2024)

Østeuropas demokratiske revolutioner er stadig lige aktuelle
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det er i år 35 år siden, at protester af demokratisk og liberalt tilsnit kastede de sovjetisk-kontrollerede ”folkedemokratier” i det østlige Europa hen på historiens mødding. [...] I vore dage er pendulet i nogen grad svinget tilbage, og sine steder tager reaktionens og diktaturets kræfter atter terræn. Det handler ikke kun om Vladimir Putin. I Centraleuropa forsøger bagstræbere som Viktor Orbán i Ungarn og Robert Fico i Slovakiet ligeledes at skrue tiden årtier tilbage. Men giv folk mulighed for at vælge frit i en valgkamp med uafhængige medier og rigtige partier, så viser den model, folk flokkedes om i Berlin, Bratislava og Budapest i 1989, sin styrke. Vi så det sidste år i Walesas hjemland, da de polske vælgere gav den nationalkonservative regering det røde kort. Vi ser det i de aspirationer om national selvbestemmelse og virkelig frihed, der gennemsyrer den sammenbidte ukrainske modstand mod Ruslands invasion. Og vi ser det hver aften i øjeblikket på gaderne i den georgiske hovedstad, Tbilisi, hvor regeringens forsøg på at tvinge det kaukasiske land ind under Ruslands åg møder modstand fra titusinder af aktivister. De taler samme sprog som ukrainerne i 2014 og 2004, tyskere og tjekker i 1989 og de polske aktivister i 1970'erne og 80'erne. Frihedens ånd er stadig det stærkeste våben i demokratiets arsenal. Den er ikke blevet gammel og træt over de seneste tre et halvt årti trods skuffelser undervejs og har alle muligheder for at trænge populisterne tilbage og sætte en ny tids imperialister i Rusland og Kina skakmat."
Jyllands-Posten, s. 16 (07.05.2024)

Interne anliggender

Milliarddyre krav til virksomheder vedtaget
Folketinget har vedtaget de omdiskuterede rapporteringskrav, der ifølge Erhvervsstyrelsen ventes at koste danske virksomheder over 10 mia. kr. for at tilpasse sig de nye krav, samt yderligere 7,4 mia. kr. årligt til løbende indberetninger. Digitalisering kan give danske virksomheder en fordel, mener erhvervsminister Morten Bødskov (S), der samtidig kritiserer EU-systemet for at undervurdere konsekvenserne. Erhvervsministeren medgiver, at de byrder kan komme i vejen - blandt andet for grøn omstilling. “Der er ingen som helst tvivl om, at store administrative byrder og bøvlede processer kan spænde ben for den grønne omstilling, og derfor arbejder vi målrettet for at få det ned,” siger erhvervsministeren og fremhæver blandt andet, at han har rejst spørgsmålet i EU-regi, hvor EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen nu har sat som mål at nedbringe byrder på erhvervslivet med 25 pct. Det vil dog ikke påvirke csrd-lovgivningen specifikt. “Vi har sagt klart til EU-Kommissionen, at de skal forbedre førstegangsvurderingerne af erhvervsøkonomiske konsekvenser af deres forslag. I dette her tilfælde er det skudt helt ved siden af, kan man roligt sige,” siger Morten Bødskov.
Børsen, s. 1,8-9 (07.05.2024)

Udenrigspolitik

Norsk udenrigsminister advarer om risiko for krig i Norge og Danmark
Børsen bringer et interview med Esben Barth Eide, Norges udenrigsminister, som giver sit syn på truslen fra præsident Putins Rusland. "Nu står vi en sikkerhedspolitisk situation, hvor der kan blive krig i Norge og i Danmark. Jeg og andre lavede engang for 30 år siden store analyser, hvor konklusionen var, at krig mellem europæiske stater ikke længere var muligt. Det holdt så kun i 30 år,” siger han og fortsætter: “Det ærlige svar er, at hvis vi ikke får gjort noget ved det, så får Rusland en gevinst ud af det.” Han ser dog enkelte positive elementer midt i krigen. “Takket været Putin, er Sverige og Finland med i Nato. I både EU og Nato er der en øget forståelse for, at det er nødvendigt at styrke sikkerhedspolitikken”, siger Espen Barth Eide. Han er stærkt tilfreds med, at Nato igen er fuldt fokuseret på eget nærområde, for han synes, at Nato et tidspunkt glemte kerneopgaven, som er forsvar på eget område. Han fastslår at Rusland skal tabe og det kræver, at Vesten forsyner Ukraine med tunge våben og luftforsvar. “Alle giver for lidt. Også dem, der giver mest. Og vi er blandt dem, der giver mest. Kun USA, Tyskland og EU giver mere, så derfor har jeg mindre dårlig samvittighed. Pr. capita giver vi fem-seks gange så meget som USA, men ja, det er også i vores interesse at give mere,” siger Eire og henviser til tal fra Kiel Institute for Ukraine Support.
Børsen, s. 18-19 (07.05.2024)

Ruslands guldæg giver underskud for første gang i 20 år
Lige siden Rusland invaderede Ukraine har der været stor fokus på landets eksport af energi, som anses som en guldåre. Men denne guldåre synes nu at miste sin glans, skriver Berlingske. Europa holder i høj grad tilbage på køb af russisk energi, hvilket resulterer i, at Gazprom, det russiske statsejede energiselskab, for første gang i 20 år lander i underskud. Ifølge CNN, som har gennemgået Gazproms regnskab for 2023, har selskabet afsluttet året med et underskud på 629 milliarder rubler, svarende til omkring 48 milliarder kroner. Dette underskud kommer som en overraskelse for analytikere, der havde forventet, at Gazprom ville generere overskud, ligesom det var tilfældet i 2022 under Ukraine-invasionen, hvor Rusland tjente knap 1,2 milliarder kroner på energieksport i de første seks måneder. Ruslands energieksport er ramt af europæiske sanktioner, hvor EU-landene blandt andet har forbud mod import af olie og kul fra Rusland, samt forbud mod import af flydende propangas. Ifølge Reuters faldt den russiske eksport af naturgas med 55,6 procent sidste år.
Berlingske, s. 11 (07.05.2024)

Sanktioner Israel
Politiken bringer et læserbrev af Taner Genc, kandidat til EU-Parlamentet for SF. Han skriver blandt andet: "EU skal stille de samme krav til alle krigsførende parter om at overholde krigens love. Det er ikke holdbart, at vi reagerer skarpt mod Ruslands forbrydelser, men i alt for ringe grad gør noget, når Israel begår de samme eller endnu værre forbrydelser mod palæstinenserne. [...] Ruslands adfærd er helt uacceptabel. Men jeg savner tilsvarende reaktioner, når det gælder Israels forbryderiske adfærd. Trods israelske bosættelser på palæstinensisk jord, trods utallige overgreb mod palæstinensere i de besatte områder og trods en krigsførelse i Gaza, der ligner folkemord, har EU ikke - som når det drejer sig om Rusland - indført restriktioner over for Israels økonomi. Tværtimod nyder Israel stadigvæk godt af særlige privilegier i forhold til samhandlen med EU. Det skal der laves om på! [... ] Hvis vi skal få Israel til at lytte, skal vi ramme forbryderne på det område, hvor de er mest afhængige af EU, nemlig på økonomien. Derfor går jeg til valg på det synspunkt, at der skal arbejdes for økonomiske restriktioner over for Israel i det kommende EU-Parlament."
Politiken, s. 5 (07.05.2024)