EU i dagens aviser torsdag 14. december 2023

Tophistorier

Giv Ukraine grønt lys til EU-optagelsesforhandlinger nu
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg, analyser, ledere og kommentarer om de næste dages EU-topmøde, som kommer til at dreje sig om krigen i Ukraine og landets forhandlinger om optagelse i EU. I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Vi har i årtier nydt godt af en betryggende arbejdsdeling mellem USA og europæerne, når det gjaldt Europas sikkerhed. Den amerikanske supermagt sørgede for militær afskrækkelse, mens EU skulle stå for den bløde sikkerhedsarkitektur ved at hjælpe tidligere diktaturer i Europa med at blive stabile retsstater og demokratier. Når EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag samles til topmøde, bliver det dog tydeligt, at den historiske pagt risikerer at bryde sammen. [...] I Europa har vi trods årtiers advarsler aldrig taget det alvorligt nok, at vi selv skal investere mere i vores forsvar. Derfor stod vi skandaløst uforberedte, da Vladimir Putin 24. februar sidste år lod sin dødsmaskine rulle ind mod hjertet af Ukraine. Lige siden har vi været bagud med at levere militær bistand til Ukraine, og sammen med krigstrætheden i USA rammer det Ukraine hårdt. [...] Meningen var, at EU-lederne på deres decembertopmøde skulle frigive en ny pakke på 50 milliarder euro (penge som skal holde den ukrainske stat økonomisk oven vande de kommende fire år), og at der skulle gives grønt lys til, at Ukraine kan indlede optagelsesforhandlinger. Men begge dele står til at blive bremset af veto fra Ungarns Viktor Orbán. [...] Der er brug for, at Europas politiske ledere træder i karakter og viser, hvordan stor statsmandskunst handler om at overbevise både befolkninger og andre politiske ledere om, hvad der er det rette at gøre. [...] Der skal ikke slækkes på kravene for at komme ind i EU. Ukraine skal ikke have en fribillet, men det vil sende et stærkt destabiliserende og demoraliserende budskab, hvis EU ikke kan anvise en vej til ukrainsk medlemskab."

Berlingske bringer en kronik af Piotr Buras og Engjellushe Morina. Henholdsvis leder af Warszawa-kontoret ved The European Council for Foreign Relations (ECFR) og senior policy fellow ved ECFR. Der skriver blandt andet: "EU-topmødet i Bruxelles kan blive det vigtigste i blokkens nyere historie. Det er timingen, der gør det så afgørende. Den ukrainske modoffensiv er gået i stå. For første gang siden krigens udbrud er tanken om, at Rusland faktisk måske vinder, begyndt at rodfæste sig. Den længe hyldede vestlige villighed til at støtte Ukraine er aftagende. Det vestlige Balkan syder og næste års præsidentvalg i USA lover ikke godt for Europa. [...] En ny meningsmåling foretaget af The European Council on Foreign Relations i seks EU-medlemslande (Tyskland, Frankrig, Danmark, Polen, Rumænien og Østrig) viser, at et stort antal europæere er af den opfattelse, at Ukraines optagelse i blokken vil underminere (45 procent i gennemsnit) snarere end styrke (25 procent) Europas sikkerhed. [...] Kun i Polen er positive holdninger klart fremherskende (41 procent mod 30 procent). For så vidt angår landene på det vestlige Balkan, er holdningerne negative. [...] Bekymring for, at accept af nye medlemmer kan trække EU ind i konflikter, lader til at veje tungere end troen på, at deres medlemskab ville isolere Europa fra russisk eller kinesisk indflydelse. Alligevel forbliver samtalen åben. [...] EU er Ukraines eneste chance. Hvis denne chance går tabt, vil EU ikke kun bære ansvaret, men også byrden ved at håndtere de massive geopolitiske konsekvenser af denne fiasko. Det samme gælder for det vestlige Balkan. Dette er måske den allersidste chance for at stoppe disse lande, før de driver ind i de russiske eller kinesiske sfærer. Hverken den europæiske offentlighed eller mange af EUs ledere lader til at forstå den fulde alvor af situationen. [...] Der er ingen anden måde at understrege EUs engagement til udvidelsen som et afgørende geopolitisk valg end ved at anlægge en dristig tilgang, som giver klare forpligtelser over for Ukraine og andre kandidatlande. Der er også brug for et klart budskab til borgerne i det eksisterende EU-27, og de mange, der stadig mangler at blive overbevist om behovet for udvidelse. De skal indse, at selve deres sikkerhed og stabilitet er i fare. De politiske eliter vil ikke vinde kampen om deres hjerter og sind med smukke taler. De er nødt til at handle."

I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "Nationalistiske kræfter i Vesten forsøger for tiden at udnytte omkostningerne ved krigen i Ukraine til at score point. Det sker ved, at man over for lokale vælgere hævder, at støtten enten bør stryges eller nedskæres, fordi man selv skal bruge pengene. [...] Vi taler amerikanske republikanere. Putinisten Orban i Ungarn. En ny nationalistisk regering i Slovakiet. Eller sågar Nye Borgerliges Martin Henriksen og hans borgfrue, Pernille Vermund, der, her godt 100 år efter de blev skrevet, lever fuldt op til Jeppe Aakjærs sarkastiske linjer: 'Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.' Derfor var det også på sin plads, at lederne af de nordiske lande, inklusive Danmark ved statsminister Mette Frederiksen, i går meddelte præsident Zelenskyj, at der er fuld opbakning - såvel militært, humanitært, politisk som økonomisk. Og det er lige så vigtigt, at de selvsamme lande i dag i Bruxelles taler Ukraines sag. Her er der EU-topmøde, hvor såvel økonomisk støtte til Ukraine som Ukraines ønske om et EU-medlemskab er på dagsordenen. Det sidste har selvsagt en længere inkubationstid, end det første bør have. [...] Ikke at Putin nødvendigvis vil kunne drage videre og tage resten af Europa inklusive Danmark. Men moralsk og medmenneskeligt er vi i Vesten ude i et fatalt forfald, hvis vi lader despoten i øst vokse med sit brutale overfald på naboen."

I en analyse i dagens Information, skrevet af Europakorrespondent Tore Keller, kan man blandt andet læse: "Det handler ikke om milliarder i tilbageholdt EU-støtte, men om principper. Det har Ungarns premierminister Viktor Orbán ladet forstå forud for det afgørende EU-topmøde, som løber af stablen torsdag og fredag. Den ungarske leder forsøger med slet skjulte trusler at få de andre EU-lande og EU-Kommissionen til at give grønt lys for at frigive op mod 30 milliarder euro til Ungarn som modydelse for at godkende en hjælpepakke til Ukraine på 50 milliarder euro over fire år og åbning af optagelsesforhandlinger med EU for Ukraine. Spørgsmålet er, hvor meget EU er parat til at betale for at købe Orbáns principper denne gang. [...] I et udkast til konklusionerne fra EU-topmødet, som Information har set, lægges der op til at starte optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova, som EU-Kommissionen anbefalede i efteråret. Det er en historisk beslutning, EU-lederne kan træffe i Bruxelles. Men det kræver enstemmighed. [...] Hvis Ukraine ikke får milliardpakken fra EU, risikerer landet simpelthen at stå uden de fornødne midler til at drive staten fra næste år. En rapport fra IMF fra marts i år viser, at Ukraine forventer et underskud på statens finanser på 36 milliarder euro i 2024, 22 milliarder euro året efter og 13 milliarder euro i 2026. Alt dette afhænger selvfølgelig også af krigens gang, men det er tydeligt, at uden ekstern assistance står den ukrainske stat med store finansieringsproblemer. Oven i den russiske invasion. [...] Hvornår siger EU stop? Hvis alternativet er risikoen for ukrainsk sammenbrud og en russisk sejr, der vil give Putin fornyet tro på, at territorial erobringskrig er en farbar udenrigspolitisk vej i det 21. århundrede, kan det blive svært for de europæiske ledere at undgå indrømmelser til Ungarn. Også selv om det underminerer troen på retsstatsprincipperne, som EU ellers er erklæret bannerfører for. For det er den hurtigste vej til hjælp til Ukraine. Alternativet til at få Ungarns accept er at lave en løsning, hvor de resterende 26 EU-lande går sammen om at finansiere hjælpepakken til Ukraine uden for EU-budgettet - uden om Ungarn."

I Politiken kan man i dag læse en analyse skrevet af avisens EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "EU-ledere forsøger med pres, skældud og måske penge at få Ungarns Viktor Orbán til at opgive sin blokade af Ukraine-støtte før afgørende EU-topmøde torsdag. Imens funderer alle på, hvad hans mål er. [...] Presset på EU er vokset yderligere, efter at Zelenskyj måtte rejse fra Washington uden løfter om støtte fra USA. De diplomatiske linjer mellem Bruxelles og Budapest har været rødglødende, Orbån har været på besøg hos den franske præsident, Emmanuel Macron, EU's rådspræsident, Charles Michel, har været i Budapest, og den estiske statsminister, Kaja Kallas, hollandske Mark Rutte og vores egen Mette Frederiksen har også været i røret. Intet har hjulpet. [...] EU-Kommissionen frigav onsdag 75 milliarder kroner - næsten halvdelen af de såkaldte samhørighedsmidler, som EU-Kommissionen sidste år frøs på grund af mistanke om korruption og manglende retstatsgarantier. Kommissionsfolk har i dagevis haft travlt med at understrege, at pengene ikke bliver udbetalt for at få Ungarn til at droppe modstand, men fordi Ungarn har opfyldt de krav, EU-Kommissionen har stillet, og at timingen er helt tilfældig. Alligevel har timingen vakt irritation både hos medlemslandene og i EU-Parlamentet, fordi det efterlader et indtryk af, at Orbåns afpresning betaler sig. [...] De seneste uger har Italiens ministerpræsident, Georgia Meloni, og hendes forhandlere i Bruxelles talt varmt for en 'balanceret tilgang', som dækker over, at Italien kun vil støtte at sende penge til Ukraine, hvis de samtidig selv får penge til migration. Og de vil kun give Ukraine grønt lys til EU-optagelse, hvis det også bliver givet til Bosnien. [...] Resultatet kan i sidste ende være, at ingen af kandidatlandene får den åbning, de har håbet på. Men presset vil være maksimalt på EU fra alle sider onsdag aften, hvor de sidder til EU-Vestbalkan-topmøde i Bruxelles."

Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent, skriver i en kommentar under overskriften "Europa har kapaciteten til at lade Ukraine vinde. Men ikke viljen," i dagens Jyllands-Posten blandt andet: "Det er blevet til et dogme, at Rusland nødvendigvis må vinde sin aggressionskrig mod Ukraine. Klagesangen vil vide, at ukrainernes seneste offensiv er gået i stå, at Donald Trump vinder næste års præsidentvalg i USA og indstiller bistanden til Ukraine, og at Europa ikke kan hamle op med Vladimir Putins revanchistisk-fascistiske regime i Kreml. [...] Før EU-ledernes møde i Bruxelles denne torsdag og fredag foreslår Musiienko, at Europas førende våbenproducenter - Tyskland, Frankrig og Storbritannien, selv Italien, Spanien, Sverige og Finland - strømliner og indretter deres militære kapacitet på krigen i Østeuropa. [...] Topmødet i Bruxelles vil bekræfte EU's vilje til at bistå Ukraine, men ord alene gør det ikke. Ukrainerne kan meget snart indsætte de kampfly, som de nordiske lande og Holland har stillet til rådighed. Derefter bliver der brug for tyske taurusraketter. De skal blødgøre russernes stillinger bag fronten i øst og på det ulovligt annekterede Krim. En sådan offensiv vil få alarmklokkerne i Kreml til at kime, netop som Vladimir Putin skal genvælges til statschef og øverste krigsherre i marts. [...] I Vesten er putinske agenter som Tyrkiets præsident Erdogan og Ungarns premierminister Orbán et problem. De kan dog med lidt god vilje omgås i praksis. Orbán ligner efter regeringsskiftet i Polen et tidsspilde."
Berlingske, s. 2, 28; Ekstra Bladet, s. 28; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 1, 22, 14-15 (14.12.2023)

Orbán bestemmer Ukraines skæbne i EU
Flere af dagens aviser skriver om EU-topmødet i dag og i morgen, situationen med krigen i Ukraine, forhandlinger om landets eventuelle optagelse i EU samt Ungarns modstand mod at optage Ukraine som medlemsland. I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at EU-topmødet fokuserer på Ukraines mulige optagelse i EU Ukraine opnåede kandidatstatus i juni sidste år efter det russiske angreb. EU's præsident, Charles Michel, understreger vigtigheden af at støtte Ukraine økonomisk og starte optagelsesforhandlinger, men dette kræver enstemmighed. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, modsætter sig dette og betegner det som "en frygtelig fejltagelse" og bruger sin vetoret.Diplomatiske anstrengelser, inklusiv møder med den franske præsident, Emmanuel Macron, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har været i gang for at få Orbán til at opgive sin veto. Frederiksen fremhæver behovet for EU's sammenhold og Ukraines tilhørsforhold til den europæiske familie. EU har meddelt, at en del af de indefrosne midler til Ungarn på grund af kritik af Orbáns regeringsførelse vil blive frigivet. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, forudser at Orbán måske vil løfte sit veto mod økonomisk støtte til Ukraine, men understreger, at det handler mere om ideologi end penge. Orbán har kritiseret mindretalsbeskyttelsen i Ukraine og landets generelle beredskab til EU-medlemskab. Friis påpeger, at optagelsesforhandlinger er en lang proces, hvor Ukraine skal opfylde visse krav, og det er vigtigt at sende et klart signal til Ukraine nu. Piotr Maciej Kaczynski, seniorforsker ved Bronisław Geremek Foundation, mener, at Orbáns modstand afspejler Ungarns placering i Ruslands lejr. Forhandlingerne kompliceres yderligere af andre EU-landes ønsker, herunder Østrig og Italien. Tysklands forbundskansler er dog klar til at acceptere en budgetudvidelse til Ukraine. Ukraine anmodede om EU-medlemskab i marts 2022 og har opnået 90 procent af de nødvendige fremskridt ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. "Vi er nødt til at leve op til vores forpligtelser over for Ukraine," siger Charles Michel, mens Mette Frederiksen tilføjer: "Ukraine hører til i den europæiske familie." Lykke Friis understreger: "Det er nu, Ukraine skal have et klart signal fra EU."

I Børsen kan man i dag læse, at Danmarks tidligere NATO-ambassadør, Michael Zilmer-Johns, advarer om, at Ukraine sandsynligvis ikke kan vinde krigen mod Rusland. Zilmer-Johns, der har haft en central rolle i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener, at Ukraine bør indlede fredsforhandlinger med Rusland. "Uanset om vi sender dobbelt så mange våben til Ukraine, så kan de ikke vinde krigen," siger han, og påpeger Ruslands overlegenhed i manpower og omstilling til krigsøkonomi. Han tvivler også på, at EU vil tage betydelige skridt i denne uge for at acceptere Ukraine som medlemskandidat. Denne holdning står i kontrast til den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs bestræbelser på at sikre international støtte, herunder et nyligt besøg hos den amerikanske præsident Joe Biden og deltagelse i nordiske topmøder. Zilmer-Johns, nu tilknyttet Forsvarsakademiet og tænketanken Axcelfuture, understreger forskellen i landenes størrelse og ressourcer og betvivler muligheden for en ukrainsk militær sejr over Rusland. Han refererer til en voksende erkendelse i både Europa og USA om begrænsningerne i våbenleverancer til Ukraine. Han henviser til fastlåste frontlinjer, der minder om Første Verdenskrig, og antyder, at der kan være en forståelse mellem Washington og Berlin om at indlede fredsforhandlinger i 2024. Zilmer-Johns peger på krigstræthed og økonomiske konsekvenser som mulige faktorer, der kan påvirke konflikten. "Jeg mener simpelthen ikke, at vi kunne give dem våben nok til, at de nogensinde kan vinde," siger Michael Zilmer-Johns, og tilføjer, at Ruslands økonomi fortsat er stærk på grund af olie- og gasindtægter. Han forudser ikke et hurtigt russisk sammenbrud og fremhæver den komplekse og udfordrende situation i konflikten.

Dagens Børsen skriver desuden, at der, ifølge Michael Zilmer-Johns, er en skjult skepsis blandt mange europæiske ledere over for Ukraines vej ind i EU. Denne modvilje bliver ofte gemt bag Ungarns premierminister Viktor Orbans åbenlyse modstand og veto-trussel. Zilmer-Johns påpeger, at bekymringerne ikke kun findes i Østeuropa, men også i lande som Tyskland og Frankrig, hvor der er frygt for, at Ukraine ikke er klar til EU-medlemskab og kan skabe et lignende scenario som med Tyrkiet. Zilmer-Johns mener, at EU-lederne ikke vil tilbagetrække tidligere løfter til Ukraine, men spørgsmålet bliver, hvor meget de vil presse Ungarn. Han antyder, at EU internt skal reformere egne regler, herunder budget og stemmevægt, som en del af forberedelsen til eventuel optagelse af Ukraine. Zilmer-Johns forudser en potentiel skuffelse for den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, hvis forventninger til EU-topmødet ikke indfries. Til trods for Zilmer-Johns skeptiske syn på Ukraines chancer for EU-optagelse, tror han stadig, at Ukraine vil modtage mere støtte fra EU. Han nævner muligheden for bilateral støtte som en løsning på Ungarns blokering af økonomisk støtte til Ukraine. Zilmer-Johns understreger vigtigheden af at række ud til forhandling, selv i en privilegeret position, og at være en god ven ved at sige de ubehagelige ting. Han har dog ikke en positiv fornemmelse for udsigterne til EU-topmødet.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 12-13 (14.12.2023)

Prioriterede historier

Hvad vil den nye klimaaftale betyde for verden?
Flere af dagens aviser skriver om den netop vedtagne klimaaftale på COP28 i Dubai. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at der På COP28 i Dubai for første gang blev nævnt fossile brændstoffer i en klimaaftale. Det betragtes som et historisk, men blødt løfte. Fire deltagere på mødet giver i Kristeligt Dagblad deres vurdering af, hvor verden står i kampen mod klimaforandringerne. Mattias Söderberg, klimaekspert ved Folkekirkens Nødhjælp, betoner vigtigheden af at udfase fossile brændstoffer og tredoble brugen af vedvarende energi for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader. Han påpeger dog en mangel på opmærksomhed omkring klimafinansiering til de fattigste lande, som er afgørende for den nødvendige energiomstilling. Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark, ser tredoblingen af vedvarende energi som en kæmpe sejr, men påpeger behovet for større investeringer, især i fattigere lande. Han kritiserer teksten om udfasning af fossile brændstoffer for ikke at være stærk nok. John Nordbo, klimarådgiver i Care, udtrykker skuffelse over aftalens manglende konkrete planer for klimatilpasning i fattige lande. Han understreger, at der skal være større ambitioner i de kommende klimahandlingsplaner og kalder det absurd, at der stadig investeres i fossile brændstoffer. Jens Mattias Clausen, programchef i Concito, bemærker, at aftalen sætter en retning, men den er ikke bindende. Han kritiserer aftalens smuthuller og mangel på konkret hjælp til fattige lande både i forhold til grøn omstilling og klimatilpasning. Han påpeger også, at teknikken til CO2-opfangning og -lagring ikke er effektiv nok. Alle fire eksperter er enige om, at aftalen fra COP28 er et skridt i den rigtige retning, men at der stadig er lang vej, og at de enkelte lande nu skal intensivere deres arbejde og forpligtelser for at opnå reelle klimaforandringer.

I en anden artikel i dagens Kristeligt Dagblad uddybes aftalen om de fossile brændstoffer. Her kan man læse, at for første gang har en COP-aftale direkte omtalt fossile brændstoffer, hvilket er et resultat af en intens indsats fra blandt andet Danmark, EU og små østater. Ifølge Dan Jørgensen (S), minister for global klimapolitik, markerer aftalen et historisk skridt, da den globalt aftaler at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer. Det er første gang, at fossile brændstoffer som olie og naturgas bliver nævnt i en COP-aftale, ud over kul, som tidligere har været omtalt. Aftalen indebærer en 'omstilling væk fra fossile brændstoffer i energisystemerne' for at sikre nettonul-udledning i 2050. Det bemærkes dog, at denne formulering ikke er bindende for landene. Forhandlingerne ved COP28 har været præget af uenighed, især om fossile brændslers rolle i fremtiden. Danmark, EU, USA og små østater har presset på for en direkte omtale, mens lande som Saudi-Arabien og Kuwait har været modstandere. Efter lange og intense forhandlinger blev der opnået et kompromis.

I Information kan man også læse, at verdens lande indgik en aftale ved COP28 i Dubai, som markerer et vigtigt øjeblik i kampen mod klimaforandringer, selvom den indeholder flere kritiske punkter ifølge forskellige lande og observatører. Aftalen blev lukket af Sultan Al Jaber, formand for COP28, til en blanding af applaus og forvirring. Anne Rasmussen, miljøminister fra Samoa, udtrykte forvirring over, hvordan aftalen blev afsluttet uden deltagelse af små østater. En række lande, herunder Marshalløerne repræsenteret ved Tina Stege og John Silk, udtrykte bekymring over aftalens "smuthuller" og manglende præcision. Især blev der peget på aftalens utilstrækkelige adressering af omstillingen til grøn energi og mangel på klare retningslinjer for reduktion af drivhusgasser. Til trods for disse bekymringer, anerkender aftalen behovet for "dybe, hurtige og vedvarende reduktioner" i udledningerne for at nå målet om 1,5 grader. Den fremhæver vigtigheden af dette årti som afgørende for at opnå klimaneutralitet inden 2050. Dan Jørgensen (S), Danmarks globale klimaminister, glæder sig over aftalen, men påpeger dens mangler, især i forhold til hjælp til fattige lande. Susana Muhamad, Colombias miljøminister, fremhæver behovet for lige vilkår i den grønne omstilling for at undgå en ny form for kolonialisme.

I Skarrild i Vestjylland bor pedellen Søren Toksvig og den pensionerede vvs-installatør Per Nielsen, hvis energiforbrug afspejler de udfordringer og valg, der er forbundet med omstillingen fra fossile brændsler. De mener begge, at aftalen fra COP28 i Dubai ikke har afgørende betydning for deres individuelle valg i forhold til energiforbrug. Det kan man læse i dagens Jyllands-Posten. Søren Toksvig har allerede skiftet fra oliefyr til en varmepumpe, mens Per Nielsen stadig benytter et oliefyr og ikke har planer om at skifte det lige foreløbigt. "Så længe man har noget, der fungerer, så vil det være tåbeligt at skifte det ud," siger Per Nielsen, og Søren Toksvig tilføjer, "De bliver nok ikke overholdt alligevel," om aftalerne fra COP28. På topmødet blev lande enige om omstilling fra fossile brændstoffer, men klimaprofessor Sebastian Mernild fra Climate Cluster ved Syddansk Universitet og Bjørn Lomborg, klimadebattør og direktør i Copenhagen Consensus, er kritiske over for resultaterne. "Det er et skridt i den rigtige retning, men det er et museskridt," siger Sebastian Mernild, og Bjørn Lomborg bemærker, at det ville være "det dyreste løfte, man nogensinde har givet" at udfase fossile brændstoffer. Mogens Fosgerau, trafikprofessor fra Københavns Universitet, påpeger, at EU allerede har vedtaget regler, der vil gøre fossile brændsler dyrere i fremtiden, hvilket påvirker beslutninger om bilkøb og opvarmning. Selvom Søren Toksvig har taget skridt mod grønnere energiforbrug, holder han fast i sin benzinbil, da elbiler endnu ikke opfylder hans behov.

I Børsen kan man læse, at generalsekretær i FN's klimaorgan UNFCCC's, Simon Stiell, og Jens Mattias Clausen fra den grønne tænketank Concito betegner aftalen som "begyndelsen på enden for fossile brændstoffer." Clausen fremhæver aftalens betydning for virksomheder og investorer, mens han advarer om "kattelemme" i aftalen. Aftalen kom efter forsinkelser og intense forhandlinger, hvor især striden om fossile brændslers rolle var central. Danmark, EU, og klimaforandringsramte lande ønskede en udfasning af fossile energikilder, hvilket Opec-landene modsatte sig. Clausen påpeger, at aftalen indeholder uklarheder og forbehold, især med hensyn til "overgangsbrændsler" og muligheden for at fortsætte brugen af fossile brændsler med CO2-fangst som en "modvirkende foranstaltning", i stedet for en faktisk udfasning.

Efter klimatopmødet COP28 i Dubai er reaktionerne fra det danske erhvervsliv overvejende positive, men også præget af en vis skuffelse over manglende forpligtelser i aftalen. Det kan man læse i dagens Jyllands-Posten og Børsen. Anne Højer Simonsen fra Dansk Industri og Ulrich Bang fra Dansk Erhverv betegner begge aftalen som ambitiøs, selvom de havde håbet på mere konkrete mål. De værdsætter især, at fossile brændsler for første gang er nævnt i en aftale og ser potentiale i tredoblingen af vedvarende energi samt fordoblingen af energieffektivitet inden 2030. Morten Dyrholm fra Vestas udtrykker skuffelse over, at målsætningen om tredobling af vedvarende energi ikke blev mere bindende. Han ser dog positivt på, at verden skal omstille sig fra fossile til vedvarende energikilder. Laura Klitgaard fra Ingeniørforeningen IDA er også skuffet over aftalens manglende forpligtelse, særligt i forhold til udfasning af fossile brændstoffer. Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv er glad for målsætningerne om vedvarende energi og energieffektiviseringer, men påpeger, at det havde været bedre, hvis landene var blevet forpligtet til at følge dem. Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri (DI) fremhæver, at danske virksomheder, som er førende inden for grønne løsninger, vil opleve øget efterspørgsel som følge af aftalen. Generelt ses en forventning om, at aftalen, på trods af dens mangler, vil fremme efterspørgslen på grønne løsninger og bidrage til en global omstilling væk fra fossile brændstoffer. "Overordnet ser jeg på aftalen med ros og glæde," siger Anne Højer Simonsen, mens Ulrich Bang understreger: "Når det er givet, at olieindustrien skal sidde med ved bordet og forhandle, så er der tale om en meget ambitiøs aftale." Brian Mikkelsen tilføjer: "Vi har hænderne oppe over hovedet, for vi synes, det er positivt med de målsætninger, der er."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Information, s. 6-8; Jyllands-Posten, s. 6-7, 10; Altinget; Børsen, s. 20 (14.12.2023)

Det lyder godt. Men COP28-aftale er stadig mest - ord
Jyllands-Posten og Politiken bringer i dag debatindlæg og analyser af det netop overståede klimatopmøde, COP28, i Dubai. I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne. Hun skriver blandt andet: "Så landede der en ny, stor klimaaftale til COP28 i Dubai efter adskillige døgns intense forhandlinger. For første gang nævnes fossile brændsler i teksten. Det blev dog ikke til formuleringen ”udfasning”, men det lidt mere udvandede ”opfordring til at omstille økonomier væk fra fossile brændsler”. [...] Aftalen er ikke noget værd uden nationalt lederskab, investeringer - og i særdeleshed det erhvervslederskab, der skal omstille al produktion til en ny grøn økonomi. Som Tommy Ahlers sagde på Ledelsens Dag i november i år, så er det er ikke politikerne, der kommer til at ændre verden til det bedre. Det er lederne i erhvervslivet. [...] Når vi nu træder ind i implementeringens tidsalder, har vi i Lederne udviklet 10 principper for fremtidens klimalederskab, principper, som enhver leder kan arbejde med på en måde, der overholder videnskaben, og som samtidig skaber værdi. Det handler om, at enhver leder må stille sig selv spørgsmålet om, hvordan de bedst kan blive en del af løsningen fra deres unikke position. Det handler om at forstå, hvordan virksomheden er en del af naturen, noget, der også bliver et krav, når kommende EU-lovgivning træder i kraft snart (CSRD). [...] Vi har pligten til at gå forrest og være langt mere ambitiøse end verdens politiske ledere historisk har været på COP-møderne. Det er en kæmpe mulighed for os."

I Politiken kan man læse en analyse skrevet af klimaredaktør Magnus Bredsdorff. Han skriver blandt andet: "Mens resten af ministrene og topforhandlerne mødte verdenspressen med glød og optimisme trods flere nætter næsten uden søvn, så Marshalløernes klimaudsending, Tina Stege, snarere ud, som havde hun begravet en af sine nærmeste. Den karakteristiske blomsterkrans på hendes hoved gjorde intet for at skjule de hævede og triste øjne. Igen og igen bad hun journalisterne om at rette deres spørgsmål til nogle af de andre i halvcirklen. [...] På det improviserede gruppepressemøde roste et udvalg af de lande, der kalder sig selv ambitiøse - blandt dem Danmark - hinanden for at stå sammen og for første gang få nævnt fossile brændsler i en FN-aftale om klima. Men Tina Stege reagerede kun for alvor på spørgsmålet fra en svensk journalist om, hvorfor hun var chokeret. Det skyldes, at topmødelederen havde ladet sin hammer falde, før Tina Stege og forhandlerne fra de andre 37 småstater, som er allermest udsatte for klimaændringer, overhovedet var i lokalet. [...] Maria Susana Muhamad Gonzålez høstede et af mødets største bifald, både fordi Colombia som kulproducent var med til at bane vejen for aftalen, og for at påpege, at der skal meget mere til: »Vi har stadig ikke den økonomiske struktur, som er nødvendig for en omstilling, der ikke kun gælder vores energi, men hele vores samfund«, sagde hun. Aftalen »reflekterer den politiske realitet«, konstaterede hun. For så langt var der ikke opbakning til at gå. [...] Mandag havde Collins Nzovu sammen med flere af kontinentets forhandlere truet med kun at ville støtte et opgør med fossile brændsler, hvis Afrika samtidig fik et løfte om flere penge. Da Politiken fangede ham for at spørge, hvad hans kontinent tager med fra Dubai, som det ikke havde dagen før, taler ham om finansiel støtte til både diger, kloakker, vandreservoirer og anden klimatilpasning og til vedvarende energi. Blandt de uafhængige iagttagere er der enighed om, at Afrika ganske rigtigt fik en bedre aftale ud af Dubai-topmødet, end det første udkast lagde op til. Men Collins Nzovu gør sit for at tale den op, for der er ikke sat beløb på, hvor mange penge vi i den rige verden skal betale til ulandene. Derimod er processen for, hvordan de forhandlinger skal foregå, nu blevet mere håndfast. Selv det ville EU oprindelig ikke forpligte sig til, hvilket affødte næsten vantro kritik fra hjælpeorganisationer."

På Altinget kan man læse en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale. Han skriver blandt andet: "Med klimatopmødet i Dubai er der etableret en ny verdensorden. Tegnene har været til stede de seneste par topmøder, men COP28 cementerer den nye verden. Europa og USA har mistet indflydelse i global politik, og en række oliestater og store udleder-lande som Kina og Indien er blevet selvstændige spillere, som ikke lader sig diktere. [...] Aftaleteksten indeholder også EU's målsætning om at tredoble vedvarende energi og sikre dobbelt op på energieffektivisering frem mod 2030. Det er noget af en kontrast til et Dubai, hvor man alle steder bliver betænkt med aircondition, men når det foregår for åbne vinduer, er energi- og ressourcespildet kvalmende åbenlys. Det gælder, ikke mindst når man som jeg netop har færdigforhandlet et europæisk bygningsdirektiv, hvis fornemste opgave er at reducere energiforbruget. [...] Europa forærede også på klimatopmødet en fantastisk start med den hurtige aftale om fonden for tab og skader, som i høj grad kom op at stå på grund af europæisk lederskab. EU er samtidig snublende tæt på at have gennemført hele Europa-Kommissionens Green Deal-pakke, som er klodens mest ambitiøse forsøg på at omstille et helt kontinent. [...] De nye globale magter er en del af løsningen, og det anviser samtidig den eneste farbare vej til, at et lille land som Danmark kan øve international indflydelse på klimapolitikken. Det officielle Danmark skal hægte sig på EU, som ikke fik alt med hjem, men som dog fik det meste. Vores grønne erhvervsliv skal understøtte EU's grønne politik ved at angribe markedet med klimaløsninger, som kan sætte fart på den udfasning af olie, kul og gas som verdens regeringsledere stadig ikke har opnået."
Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 1, 4; Altinget (14.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

DI og Elnetselskaber: EU-kommissionen varsler paradigmeskifte – nu skal danske politikere følge trop
Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri og Jens Fossar Madsen, administrerende direktør i Cerius og Radius, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU-Kommission har netop fremlagt sit bud på, hvordan man på europæisk niveau ønsker at fremskynde udbygningen af elnettet, så det ikke bliver en stopklods for den grønne omstilling og erhvervslivets grønne ambitioner. Tiltagene rummer en række gode elementer samt et meget vigtigt og klart signal. [...] Kommissionen understreger, at der er behov for, at netselskaberne har en regulering, så de kan investere forud for kundernes efterspørgsel. Det er et paradigmeskifte set i forhold til tænkningen i de forgangne tyve år, der i høj grad har været præget af en bekymring for, at netselskaberne investerede i kapacitet, som kunne ende med at blive ubrugt. Vi mener, at denne nytænkning er afgørende for, at vi så hurtigt som muligt får tilsluttet nye virksomheder til vores allerede stærke elnet i Danmark. [... ] Har elnetselskaberne ikke en tryghed omkring de kommende års økonomiske rammer til at handle på indsigten i marked og på dialoger med industrikunderne, bliver omkostninger for samfundet store. Derfor er meldingen fra EU-Kommissionen helt afgørende, og vi håber, at man på nationalt niveau vil fortsætte denne linje. For når vi skal i mål med elektrificeringen af både Europa og Danmark, handler det om at give netselskaberne muligheden for at gøre, hvad de er bedst til, så industrien kan indfri sine ambitiøse klimaambitioner."
Altinget (14.12.2023)

EU investerer yderligere 680 millioner euro i Vestbalkan
EU-Kommissionen har offentliggjort en ny Balkan-investering, som er blevet kaldt vigtig af flere ledere. Formålet er at styrke samarbejdet med de vestbaltiske lande på alle områder. Det skriver Berlingske. EU's præsident, Charles Michel, udtalte efter EU-Vestbalkan topmødet onsdag, at der er tale om konceptet gradvis integration, som indebærer at bringe kandidatlandene Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Kosovo og Albanien tættere på EU, før en endelig beslutning om EU-udvidelse. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhævede den økonomiske vækstplan, der har til formål at åbne EU's marked i flere sektorer, herunder toldsamarbejde og "roaming like at home". Vækstplanen adresserer det uudnyttede potentiale i de vestbaltiske lande, hvis økonomi ligger på omkring 35 procent af EU-gennemsnittet. Denne nye investeringspakke, som er den sjette under EU's økonomiske investeringsplan for Vestbalkan, omfatter 680 millioner euro til støtte for fem flagskibsinvesteringer i sportransport og genanvendelig energi. Investeringerne, som ventes at koste 16,6 milliarder euro, skal blandt andet finansiere ombygning af jernbanespor og opførelse af vindmølleparker og solcelleplantager for at hjælpe de vestbaltiske lande med at opfylde EU's standarder. Charles Michel understreger vigtigheden af denne vækstplan og opfordrer Vestbalkan til at åbne mere op for hinanden, idet et vestbaltisk marked kan øge områdets BNP med cirka ti procent.
Berlingske (14.12.2023)

Politik med gode hensigter kan have utilsigtede konsekvenser
Christian Bjørnskov, professor på Aarhus Universitet, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: "En af de vigtigste opgaver for nationaløkonomer er at vurdere alle effekter af politiske tiltag, inklusive de såkaldt ‘utilsigtede konsekvenser'. Det er også en af de mest upopulære. [...] Regionale handelsaftaler, der forbyder børnearbejde, fører til stigninger i ulandes brug af børnearbejde. [...] Den nye forskning fra Ryan Abman, Clark Lundberg, John McLaren og Michele Ruta er udgivet af the National Bureau of Economic Research. Papiret, der undersøger effekterne af regionale handelsaftaler, er således fra øverste hylde. Man kan derfor ikke bare afvise dets kontroversielle konklusioner. Det demonstrerer, at jo strammere kravene til regulering og evt. forbud mod børnearbejder er i nye regionale handelsaftaler, jo mere sandsynligt er det at børn under 14 år kommer til at arbejde mere. [... ] Som tilfældet er med mange utilsigtede konsekvenser, er de ofte klart forudsigelige, hvis man har lidt økonomisk indsigt. [...] Frihandel gavner således ofte de fattigste mest, så de får bedre råd til at sende deres børn i skole i stedet for at lade dem arbejde i marken. Men forbud mod børnearbejde er ofte også forbud mod import af varer fra landbrug, hvor børnene hjælper til, som man gjorde i Danmark for 100 år siden. [...] Reguleringen af det danske boligmarked, og ikke mindst huslejeregulering, har den konsekvens, at mange velstående, ældre mennesker sidder komfortabelt i store, billige lejligheder i København og Aarhus, mens unge familier kæmper med at finde små boliger uden for de store byer. Et andet eksempel er visse EU-landes forsøg på at indføre en fælleseuropæisk mindsteløn. Mens den bliver solgt som en hjælp til fattige i særligt Syd- og Centraleuropa, vil den føre til højere arbejdsløshed og effektivt virke som en handelsbarriere internt i det indre marked. Disse og mange andre eksempler understreger vigtigheden af at vurdere de utilsigtede konsekvenser."
Børsen, s. 26 (14.12.2023)

Det digitale indre marked

EU vil have streaming på tværs af grænser
I EU-Parlamentet blev der onsdag stemt for, at EU-Kommissionen skal arbejde hen imod en løsning, der reducerer "uretfærdig geoblokering" for at muliggøre mere streaming på tværs af europæiske grænser. Geoblokering betyder, at man eksempelvis ikke kan tilgå visse film og serier på streamingtjenester i udlandet, hvis de er eksklusive for det danske marked. Denne udvikling skal dog ske med producenternes forretningsmodeller in mente. Branchen udtrykker bekymring for forslaget. Over 600 europæiske producenter, filmfestivaler og filmmarkeder, herunder danske, har appelleret til at stemme imod fjernelsen af geoblokering for lyd og video. Anders Kjærhauge, administrerende direktør i Zentropa, mener ikke, at en fjernelse af geoblokering vil være til fordel for forbrugerne. "Det her er en fuldstændig misforstået ting omkring det indre marked, hvor man tror, at det er bedre for forbrugerne med større kvantitet. Hvis de får det her gennemført, så vil det ende med, at forbrugerne slet ikke får noget som helst," siger han til Berlingske.
Berlingske, s. 11 (14.12.2023)

Techanalytiker ønsker regulering: Sociale medier er skruppelløse
I forhold til EU's rolle i reguleringen af techgiganter og sociale medier, påpeger techanalytiker og medlem af Det Etiske Råd, Mie Oehlenschläger, i dagens Berlingske, at der er et presserende behov for strammere regulering på EU-niveau. Oehlenschläger kritiserer techgiganter som TikTok og Meta for at udnytte børn og unges sårbarhed gennem deres algoritmer og opfordrer til skærpet lovgivning for at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold på sociale medier. Hun henviser til flere undersøgelser, herunder en rapport der viser, hvordan TikToks anbefalingsalgoritme eksponerer unge for indhold om selvskade. Oehlenschläger anfører, at der skal indføres strengere aldersverifikationer og sikkerhedsstandarder for brugen af sociale medier af børn og unge. I lyset af de udfordringer og risici, der er forbundet med techgiganternes indflydelse, ser Oehlenschläger en vigtig rolle for EU i at udforme og implementere nødvendige reguleringer. "Vi er bare nødt til at gøre det, og der er jo nogle lavthængende frugter," siger hun med henvisning til potentielle reguleringsmuligheder. Den danske regering har overladt opgaven med at regulere techgiganterne til EU, idet det er en for stor udfordring at håndtere alene. Dette illustrerer vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til regulering af techindustrien.
Berlingske, s. 10-11 (14.12.2023)

Finansielle anliggender

Fed åbner for flere rentenedsættelser. Markedsrenterne dykker
I Børsen kan man i dag læse, at USA's centralbank Federal Reserve fastholdt renten uændret ved årets sidste møde. Jerome Powell, formand for den amerikanske centralbank, og Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), spiller en central rolle i den globale økonomi, herunder danskernes økonomi. Selvom den amerikanske økonomi præsterer godt med stabil jobskabelse og en kerneinflation på fire procent, signalerer Federal Reserve en mulig kursændring med forventning om tre rentenedsættelser i det næste år. Denne ændring skyldes dels en stærk amerikansk produktivitet, der kan dæmpe inflationspresset. Markedsreaktionen på mødet var et fald i renter og dollaren, med en stigning i aktiemarkederne. Selvom Federal Reserve var mere forsigtig end forventet, tolkes deres udmeldinger som en lempelse af de finansielle vilkår. Markederne indregner nu en større sandsynlighed for en rentenedsættelse i marts, hvilket kan føre til økonomisk turbulens, da store rentenedsættelser normalt ikke er forenelige med en økonomi med lav ledighed og god vækst.
Berlingske, s. 6-7 (14.12.2023)

Institutionelle anliggender

Dansk Folkeparti holder fast i prorussiske EU-venner - indflydelse er vigtigst
I forbindelse med EU-valgkampen og den højrenationale alliance i Europa, inklusiv Dansk Folkepartis deltagelse, fremkommer der spændinger og divergerende holdninger, især omkring Ukraine-krisen. Ved et højrenationalt "konvent" i Firenze, hvor EU-valgkampen blev indledt, blev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Europa generelt skarpt kritiseret af talere fra højrefløjen. Det skriver dagens Berlingske. Dansk Folkepartis næstformand, Majbritt Birkholm, udtrykker enighed i kritikken af venstreorienteret politik og ser frem til større indflydelse for højrefløjen i EU. Hun understreger dog også vigtigheden af at støtte Ukraine, selvom Danmark ikke nødvendigvis skal bidrage mest. Identitet og Demokrati-gruppen (ID), hvor Dansk Folkeparti er medlem, forventer fremgang ved næste års valg til Europa-Parlamentet. Denne gruppe omfatter partier som tyske AfD, Marine Le Pens RN og italienske Lega, og ledes af Matteo Salvini, der proklamerede en begyndelse til en "genfødsel af Europa. " Uenighed inden for gruppen, især angående Ukraine, præger dog det interne samarbejde. AfD-lederen Tino Chrupalla udtrykte eksempelvis, at Ukraine ikke kan vinde krigen og burde stoppe den, samt ønskede at fjerne EUs sanktioner mod Rusland. Disse synspunkter blev modtaget med modstand fra andre højrenationale grupper. Majbritt Birkholm anerkender, at man ikke behøver at være enig i alt inden for en politisk gruppe, men understreger vigtigheden af at bekæmpe "wokepolitikken" og bevare den europæiske kultur. Hun indrømmer, at retorikken fra nogle af de andre højrenationale ledere ikke matcher Dansk Folkepartis stil, men understreger fælles mål såsom national kultur og selvbestemmelse, mod migration og islam. Dansk Folkepartis fremtidige samarbejde og positionering i ID-gruppen, samt deres holdning til Ukraine, er afgørende faktorer i deres politiske strategi fremadrettet. "Hvis vi ikke vågner op og gør noget alvorligt nu, så forsvinder den europæiske kultur i løbet af 10-15 år," siger Majbritt Birkholm.
Berlingske, s. 13 (14.12.2023)

EU frigiver milliarder til Orban
I 2022 skabte EU opmærksomhed ved at fastfryse dele af Ungarns EU-støtte på grund af manglende indsats mod korruption og beskyttelse af retsstaten. Nu har EU-Kommissionen dog meddelt, at de er klar til at frigive 10,2 milliarder euro ud af de cirka 31 milliarder euro, der oprindeligt var fastfrosset. Det skriver dagens Børsen. Beslutningen kommer i kølvandet på Ungarns premierminister Viktor Orbans trusler om at blokere for vigtige EU-beslutninger ved et kommende topmøde med EU's stats- og regeringschefer. Orban har truet med at forhindre åbningen af optagelsesforhandlinger med Ukraine samt godkendelsen af en budgetpakke, der blandt andet omfatter 50 milliarder euro i støtte og lån til Ukraine. Trods Orbans trusler, har diplomater forud for beslutningen afvist, at der er tale om en studehandel mellem EU og Ungarn i forbindelse med frigivelsen af de fastfrosne midler.
Børsen, s. 15 (14.12.2023)

Interne anliggender

Tusk taget i ed som polsk premierminister
Donald Tusk, leder af det liberale og proeuropæiske parti Borgerplatformen, blev onsdag indsat som Polens nye premierminister. Denne ændring markerer afslutningen på otte års lederskab af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS). Tusk vil lede en regeringskoalition bestående af Borgerplatformen og to andre EU-venlige partier, hvilket er et betydeligt skifte i Polens politiske landskab.
Jyllands-Posten, s. 15 (14.12.2023)

Klima

Topøkonomer: Dansk klimamål bliver overflødigt
I dagens Børsen kan man læse, at de økonomiske vismænd anbefaler, at Danmark efter 2030 bør tilpasse sine klimamål til EU's frem for at opretholde selvstændige og potentielt dyrere målsætninger. Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, påpeger, at forskellige målsætninger mellem Danmark og EU kan skabe forvirring og øge omkostningerne ved den grønne omstilling. Danmark har et mål om klimaneutralitet i 2045, mens EU sigter mod 2050, og forskellene kan føre til uoverensstemmende politikker og højere omkostninger. Lars Gårn Hansen argumenterer for, at Danmark enten bør have målsætninger, der markant overgår EU's, eller helt opgive egne mål efter 2030 til fordel for EU's. Han advarer mod, at lidt højere danske mål ikke vil have en stor effekt og vil gøre processen mere kompliceret og dyr for Danmark. Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer understreger, at EU's rolle i klimaindsatsen er afgørende, og Danmark bør ikke fokusere på nationale mål, men snarere på EU's samlede fremdrift. Klimaminister Lars Aagaard (M) anerkender behovet for at afstemme nationale mål med EU's, og forventer en evaluering af dette i 2025. Lars Gårn Hansen fremhæver de økonomiske fordele ved EU's fælles CO2-kvoter og betragter en ensartet kvotepris som en effektiv metode til at håndtere CO2-udledning. Samlet set peger vismændenes råd på en tættere integration af Danmarks klimapolitik med EU's for at opnå mere effektiv og omkostningseffektiv klimaindsats.

I en analyse i Børsen af journalist Sine F. Vestergaard, kan man blandt andet læse: "Danmark fik i 2020 det, som politikerne gerne kalder verdens mest ambitiøse klimalov: I 2030 skal de danske udledninger af drivhusgasser være reduceret med 70 procent opgjort i forhold til 1990. Og den danske klimalov var - og er - ganske rigtigt ambitiøs. Alligevel er det ikke sikkert, at Danmark - selv hvis det skulle lykkes os at nå vores egne klimamål - faktisk også vil leve op til de mål, vi er forpligtet til i EU. Forklaringen: Det danske klimamål gælder overordnet for alle udledninger. [...] Klimarådet har beregnet, at selv hvis Danmark skulle nå sine klimamål for 2025 og 2030, vil der stadig mangle CO2-reduktioner svarende til 6 millioner ton for at leve op til EU-forpligtelserne. Dyrere benzin og diesel Ud over konkrete krav til reduktioner i bestemte sektorer tager EU også et andet redskab i brug. [...] Så kunne man jo få den tanke, at Danmark kunne droppe sine nationale klimamål og i stedet henholde sig til det, der besluttes i EU. Men de danske mål er også med til at sikre et vedvarende fokus på klimapolitik herhjemme, har Klimarådets formand, Peter Møllgaard, for nylig påpeget."
Børsen, s. 7, 6-7 (14.12.2023)

Tænk dig om, før du køber ny benzinbil: Kvoter på vej
Dagens Børsen skriver, at EU's nye kvotesystem for CO2-udledning, som træder i kraft i 2027, vil påvirke priserne på benzin og diesel, hvilket gør fremtiden usikker for diesel- og benzinbiler. Transportøkonom og professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet advarer om, at nye fossilbiler kan blive dyre i drift og svære at sælge. Denne udvikling skyldes, at brændstofselskaber skal indløse kvoter for at sælge benzin og diesel, og eftersom antallet af disse kvoter vil falde gradvist frem til 2042, vil prisen på fossile brændstoffer stige. Klimaminister Lars Aagaard (M) forudsiger, at brændstofpriserne vil stige, hvilket understreges af det danske CO2-afgiftssystem. Regningen for at opvarme et standardhus med gas eller olie vil også stige betydeligt i 2030. Danske Bilimportører forudser, at elbiler vil udgøre over halvdelen af nye bilsalg i Danmark fra 2024. Dette skyldes både EU's tiltag og lokale initiativer, som det ses i Stockholm, der forbyder benzin- og dieselbiler i centrum fra 2025. Fosgerau vurderer, at EU's kvotesystem vil blive den fremherskende faktor i dansk klimapolitik, og at det vil reducere behovet for yderligere nationale tiltag for fossile CO2-udledninger. Han påpeger, at det største problem fortsat ligger i landbruget, mens EU-systemet vil tage sig af det meste andet.
Børsen, s. 1, 6-7 (14.12.2023)

Kultur

Er vi klar til konsekvenserne af døende sprogstudier?
Camilla Gregersen, forperson for Den Akademiske Fagforening DM og Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Sprog er vigtigt. For det handler grundlæggende om samspillet med og mellem mennesker, hvorfor sprogfagene også omfatter kendskab til andre landes historie, samfund, medier og kultur. Det er derfor stærkt bekymrende, at antallet af sprogstuderende på de videregående uddannelser er for nedadgående. [...] Den seneste opgørelse over antallet af danskere ansat i EU-Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste, Ministerrådet og Europa-Parlamentet viser, at vi burde have 172 danske medarbejdere i EU-Kommissionen, ud fra en relativ repræsentationssammensætning af EU-Kommissionen. Imidlertid er der kun 106 danske medarbejdere i EU-Kommissionen. EU består af 27 lande med hver sit sprog og kultur, om end visse lande og/regioner har mange fællestræk. Men med udsigt til en udvidelse af EU med op til 10 lande bliver behovet for sprogkundskaber i bred forstand om muligt endnu vigtigere, hvis vi som et lille sprogområde skal kunne påvirke fremtidens EU. [...] Europabevægelsen og DM håber derfor på, at regeringen - også i den nye europapolitiske aftale - vil have fokus på denne uddannelsesmæssige udfordring. For kan man ikke tale ordentligt sammen, risikerer man at tale forbi hinanden, og det er det sidste Europa har brug for på nuværende tidspunkt."
Politiken, s. 7 (14.12.2023)

Italien forbyder kunstigt kød
Italien har som det første land i verden indført et forbud mod handel med kunstigt kød, et træk der beskytter landets anerkendte madkultur og fødevaresystem. Francesco Lollobrigida, Italiens minister for landbrug, fødevaresuverænitet og skovbrug, forklarer, at formålet er at bevare det dybe forhold mellem mad, jord og menneskeligt arbejde, der har eksisteret i årtusinder. Han fremhæver også, at forbuddet skal sikre den kvalitet, som Italien er kendt for globalt. Kunstigt kød, fremstillet i laboratorier fra dyrs muskelceller, er allerede tilladt i lande som Singapore, Israel og USA. Det er blevet fremhævet af FN's klimapanel, IPCC, som en nøgleteknologi til at reducere drivhusgasudledningen fra fødevareproduktionen. Mindst 20 europæiske virksomheder, inklusive danske Space10, eksperimenterer med fremstillingen af dette kød, og EU-Kommissionen har støttet projekter rettet mod dets kommercielle udvikling. Den italienske regerings fokus på landets kulinariske arv er blevet betegnet som "gastro-nationalisme." På trods af problemer som antibiotika-resistens i kødprodukter, hævder italienske myndigheder og landbrugsorganisationer, at kunstigt kød kan udgøre større risici, selvom forskere påpeger, at risikoen for antibiotikarester i kunstigt kød er lavere end i industrielt landbrugsprodukter. EU-Kommissionen skal nu vurdere, om Italiens forbud mod kunstigt kød er i overensstemmelse med europæisk lovgivning.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (14.12.2023)

Migration

Nu har verdenslederne muligheden for at handle
Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Over halvdelen af verdens flygtninge huses i blot 10 fattige lande, hvis bnp udgør 2,5 procent af verdensøkonomien. [...] I år satte antallet af mennesker på flugt ny verdensrekord med 110 millioner. 41 procent af dem var børn. [...] Hvem passer mon på disse sårbare mennesker? 70 procent er på flugt i deres eget land. Over halvdelen af verdens flygtninge huses i blot 10 fattige lande, hvis bnp udgør 2,5 procent af verdensøkonomien. Tre ud af fire opholder sig i lav- og mellemindkomstlande. Altså uden for Vesten. Hvor stor en byrde løfter Danmark så? Hvor mange kvoteflygtninge har vi for eksempel modtaget i 2023? Svaret er 0. Som i n-u-l. Antallet af spontane asylansøgere, der bliver lukket ind, er ikke meget større. Alligevel ser andre EU-lande til Danmark, ikke med forargelse, men med misundelse. [... ] Det er virkeligheden, når FN, EU, politikere, ngo'er, flygtningene selv - alt, hvad der kan krybe og gå i flygtningeverdenen - i disse dage mødes i Geneve til globalt topmøde, Global Refugee Forum, for at puste nyt liv i et globalt flygtningesystem, som står ved en korsvej. [...] Det bliver svært, men vi kan godt. EU-landene håndterede Ukraine-krigens fordrevne hurtigt og effektivt: De kom ud, de kom videre, fik opholdstilladelse og mulighed for arbejde og uddannelse, i et tempo, man sjældent ser i EU. Drivkraften var god vilje. Den skal vi også finde i os selv, når det gælder resten af verdens flygtninge."
Politiken, s. 7 (14.12.2023)

Sundhed

EU-Parlamentet klar med fælles holdning til lov om deling af sundhedsdata
Altinget onsdag skriver, at et flertal i EU-Parlamentet har stemt for et lovforslag om at fremme delingen af sundhedsdata mellem medlemslandene i EU. Afstemningen resulterede i, at 516 medlemmer stemte for forslaget, mens 95 stemte imod, og 20 hverken stemte for eller imod. Forslaget er en del af en kommende forordning, som endnu skal forhandles færdig med EU's medlemslande. En central del af forslaget er at skærpe borgernes kontrol over deres egne sundhedsdata. EU-Parlamentet udtrykker i denne forbindelse et ønske om at lægge endnu større vægt på hensynet til privatliv, end det er foreslået i Kommissionens oprindelige udspil. Denne udvikling betyder, at EU er på vej mod en mere koordineret og borgercentreret tilgang til håndtering af sundhedsdata på tværs af medlemslandene.
Altinget, onsdag (14.12.2023)

Udenrigspolitik

USA og Israel presset til det yderste med ny FN-resolution
Et markant flertal af FN's medlemslande, 153 i alt, stemte tirsdag for en resolution om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza, hvilket lægger pres på både USA og Israel. Danmark var blandt de lande, der støttede resolutionen, hvilket markerer et politisk skifte. Selvom resolutionen ikke er juridisk bindende, signalerer det stærke flertal en politisk isolation af USA i denne sag. Det skriver Jyllands-Posten. Den amerikanske præsident Joe Biden udtrykte for første gang en mere direkte kritik af Israels handlinger og premierminister Benjamin Netanyahu. I en tale kaldte Biden Israels regering for den mest konservative i landets historie og advarede om, at Israel risikerer at miste international støtte på grund af de massive bombardementer i Gaza. Netanyahu reagerede på Bidens udtalelser og understregede, at han ikke vil tillade indrejse i Gaza for grupper, der støtter terrorisme. Han sammenlignede Israels bombardementer med de allieredes handlinger under Anden Verdenskrig, hvilket Biden adresserede ved at understrege betydningen af de institutioner, der blev skabt efter krigen. Til trods for Bidens kritik, forpligter han sig til fortsat støtte til Israel og understreger landets betydning for jøders sikkerhed globalt. Internt i USA er der stigende kritik fra demokrater over Bidens støtte til Israel, især i lyset af de civile tab i krigen. FN's resolution kræver også, at alle gidsler holdt af Hamas frigives, og at humanitær hjælp tillades i Gazastriben. EU viser tegn på en mere nuanceret holdning til Israel, med nogle medlemslande, herunder Tjekkiet og Østrig, der stemte imod resolutionen, mens andre, som Tyskland, undlod at stemme. Dette indikerer en mindsket entydig støtte til Israel fra EU's side.
Jyllands-Posten, s. 9, 12 (14.12.2023)