EU i dagens aviser torsdag 23. november 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Netanyahus modvillige accept af aftale øger ikke hans popularitet
Flere medier bringer kommentarer og analyser af den indgåede våbenhvile mellem Israel og Hamas. Parterne har tænkt sig at udveksle gidsler, mens våbenhvilen står på, men det er ikke noget, man skal forvente vare ved, lyder det fra Israel.

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Kenneth Buhl ser ikke anden udgang på den nuværende konflikt, end at Hamas bliver udryddet, skriver Ekstra Bladet onsdag. "Hvis israelerne bare fortsatte nu, så ville de groft sagt være færdige på 60 dage. Jeg tror ikke på, at man ville kunne få ram på alle Hamas' soldater. Men hvis de ikke længere har mulighed for at gennemføre sammenhængende operationer, så er de i princippet færdige som militær organisation," siger han og fortsætter: "Israel ønsker at udslette Hamas, og hvis de ellers får lov til det af USA - hvad meget tyder på - er det bare et spørgsmål om tid." Han er dog ikke overbevist om, at det vil være en løsning at udslette Hamas. Det vil i høj grad afhænge af, hvad Israel vil stille op med Gaza, når de har vundet. Udfordringen vil være at etablere et politisk styre og genopbygge samfundet. "Og så er der helingsprocessen, man skal igennem, som ikke bliver let," vurderer Kenneth Buhl.

Information bringer en analyse af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: "Israels dilemma er en balancegang mellem løsladelse af israelske gidsler over for total krig mod Hamas. USA kan påvirke udfaldet, men gør det næppe, og internt er der enighed om at gennemføre krigen. Der trives en forventning hos Israels allierede om, at den pause på fire dage i krigshandlingerne, der blev aftalt i Qatar mellem Israel og Hamas, forlænges i håbet om en afslutning på krigen. Om det går sådan er umuligt at sige, men det er ikke sandsynligt. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har rygdækning, når han erklærer, at nedkæmpelsen af Hamas' kommandostruktur vil fortsætte efter udveksling af gidsler på begge sider. [...] Det har dog ikke rokket ved, at der fremdeles er bred enighed om at gennemføre krigen, til endemålet er nået: nemlig opløsning af Hamas som organisation. Netanyahu-regeringen balancerer her mellem de to hensyn - total krig og hensyn til gidslerne - om end det eksterne pres fra FN, EU, USA og Golf-staterne om ophør af krigshandlingerne, der kan skåne civilbefolkningen for yderligere overlast, ingen gang har på jorden lige nu. [...] EU's udenrigschef, Josep Borrell, har gentaget det mantra, der traditionelt er udgået fra Bruxelles om en politisk løsning, men som er uden effekt. Dels fordi israelerne kun forholder sig til USA som politisk-økonomisk donor, men nok så meget, fordi EU ikke har nogen fælles udenrigspolitik. [...] Det store spørgsmål er nu, hvad der kommer i stedet. Næppe den tostatsaftale som FN, EU, USA og Golfstaterne efterlyser - i hvert fald ikke i første omgang. Snarere etablering af israelsk militærkontrol over landstriben, som den praktiseres på 60 procent af Vestbredden. Med mindre selvfølgelig, at USA synes noget helt andet. Men det er længe siden, det sidst var tilfældet. Faktisk 32 år."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af kronikredaktør Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: "Er der nogen, der har vundet i Gaza? Hamas og Israel lod blodet flyde. Den arabiske verden lod det ske. USA betalte. Rusland og Kina vendte ryggen til, og EU erkendte en politisk fiasko. [...] Begge betoner, at det ikke er afslutningen på krigen. Begge betoner, at der er mere at slås om. Hamas' ledere har truet med flere dage som 7. oktober. Israel har lovet krig mod Hamas, til det ikke længere kan udgøre en trussel mod Israel. [...] Pausen i krigsførelsen kan ikke skjule, at Israel var ved at vinde en militær sejr. Til gengæld er landet påført et voldsomt traume ved erkendelsen af, at det ikke er usårligt. [...] Af de fem stormagter med fast plads i FN's sikkerhedsråd har de fire - Rusland, Frankrig, Storbritannien og Kina - primært forsøgt at blande sig udenom. [...] For Josep Borrell, EU's udenrigschef, har der været tale om en tilståelsessag. Han sagde under et besøg i Vestjerusalem, at krigen har været "en stor moralsk og politisk fiasko for det internationale samfund, og det inkluderer EU. Vi gav ikke nok opmærksomhed til at løse dette problem. Vi har talt om det i 30 år, og vi blev ved med at gentage tostatsløsningen igen og igen, men vi fik den ikke ført ud i livet". Det vil USA, den reelt eneste supermagt, til gengæld gøre noget ved, siger præsident Joe Biden. Kongressen i Washington, D.C., har betalt det meste af Israels krig hidtil. [...] Biden siger, at det er tid til at tale om fremtiden, om fred og om to stater. Det er en helt anden dagsorden end den, Hamas og Netanyahu beder om. Det er heller ikke en del af aftalen om udveksling af gidsler og fanger."

Berlingske bringer en analyse af avisens korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil. Hun skriver blandt andet: "Siden den militante gruppes brutale terrorangreb 7. oktober har Israels premierminister gang på gang gentaget, at en våbenhvile eller selv korte "humanitære pauser" i kamphandlingerne var helt uacceptable, før alle de 239 gidsler, Hamas har taget og ført til Gaza, blev frigivet. Netanyahu ville under ingen omstændigheder indgå i forhandlinger med en terrorgruppe, og han ville under ingen omstændigheder sætte den militære operation, som hans egen politiske overlevelse afhænger af, i bero. Seks uger inde i krigen, som ifølge sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza har kostet over 13.000 palæstinensere livet, gav han alligevel efter. [...] Efter planen går det hele løs torsdag morgen. [...] Såvel USA og EU som de arabiske lande er glade for det diplomatiske gennembrud, den midlertidige deeskalering, udsigten til mere nødhjælp og et tiltrængt pusterum til de civile palæstinensere og frigivelse af gidsler. [...] Alligevel høster Netanyahu selv ingen ros for aftalen, som først og fremmest er forhandlet af USA, Qatar og Egypten."
Kilder: Berlingske, s. 7; Ekstra Bladet, onsdag; Information, s. 1-10; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Finland lukker alle grænseovergange til Rusland på nær én
Den finske statsminister, Petteri Orpo, sagde på et pressemøde onsdag, at Finland vil lukke alle grænseovergange til Rusland på nær en enkelt i Lapland. Det sker som følge af, at antallet af asylansøgere til Finland via Rusland er steget, og Finland anklager Rusland for at hjælpe migranterne over grænsen som straf for Finlands Nato-medlemskab. Det skriver Jyllands-Posten. Finlands udenrigsminister, Elina Valtonen, siger, at Finland fortsat vil leve op til sine internationale forpligtelser og tage imod asylansøgere, men de vil muligvis skulle til et modtagecenter, der ligger væk fra grænsen. Det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Sakharova, siger, at Rusland "naturligvis" vil reagere, hvis Finland lukker de sidste åbne grænseovergange mellem landene. Hun uddyber dog ikke, hvad reaktionen fra Moskva vil være. Mandag sagde den svenske EU-kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson, at Finland har bedt EU's grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere situationen ved den russiske grænse.

Ekstra Bladet skriver onsdag, at Finland opruster ved deres grænse mod Rusland, hvor de blandt andet er i færd med at opstille pigtråd på de strækninger, der er under hårdt pres. Finland har nemlig anmodet den europæiske grænse- og kystvagt Frontex om at få 60 embedsmænd til at hjælpe med situationen. Ifølge den svenske EU-kommissær for indre anliggende, Ylva Johansson, har Ursula von der Leyen bekræftet parlamentets støtte til Finlands statsminister, Petteri Orpo.

Kristeligt Dagblad skriver torsdag, at Emil Kastehelmi, som er militæranalytiker hos Black Bird Group, der er specialister i Ruslands invasion af Ukraine, er enig i Finlands udlægning af situationen. Han siger, at de illegale migranter ikke ville kunne komme ind i grænsezonen mellem Finland og Rusland uden de russiske myndigheders viden. "Rusland kontrollerer al bevægelse ind og ud af grænsezonen på deres side. Mennesker, der kommer fra Rusland til Finland lige nu, har ikke de påkrævede rejsedokumenter, som under normale omstændigheder ville sikre dem adgang til grænsezonen. Men det lukker de russiske myndigheder øjnene for,” siger han. Emil Kastehelmi tilføjer, at videooptagelser så vel som vidnesbyrd fra migranterne tyder på, at de russiske myndigheder er involveret. Den samme konklusion drager EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen: "Ruslands instrumentalisering af migranter er skammelig. Jeg bakker fuldt op om den finske reaktion. Og jeg takker de finske grænsevagter for at beskytte vores europæiske grænse," skriver hun på det sociale medie X. Emil Kastehelmi vurderer, at den russiske målsætning først og fremmest handler om "at skabe ustabilitet ved grænsen og politiske uroligheder i Finland". "Samtidig er det en test af det europæiske migrationssystem, når Rusland med fuldt overlæg oversvømmer grænsen med migranter. Hvad Rusland ellers måtte have af ambitioner med operationen, ved vi selvsagt ikke. Infiltration kan være en mulighed, men det har vi på nuværende tidspunkt ikke set bevis på," siger militæranalytikeren.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 1

Finansielle anliggender: ECB har strammet pengepolitikken som aldrig før - men hvor bevæger vi os hen?
Flere af dagens aviser skriver om den finansielle stabilitet i Europa.

Christian Schulz, der er næstkommanderende europæisk cheføkonom i den amerikanske bankmastodont Citi, vurderer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) burde normalisere sin pengepolitik i sin kamp mod inflationen i stedet for at gå i den modsatte retning. Det skriver Jyllands-Posten. "ECB vil nærmest med sikkerhed stramme for meget. Efter en så lang periode med inflation over målet er fornemmelsen i ECB - hvilket også er indlysende i kommunikationen - at risikoen ved at holde renterne høje for længe ikke er så slem som at erklære sejr over inflationen for tidligt," siger Christian Schulz. Efter en lang periode med en negativ rentestyring, blev der til rentemødet i juli 2022 indledt et forløb, hvor rentesatsen blev hævet på ti møder i træk, og inflationen er nu kommet under kontrol. Vi står nu over for to scenarier ifølge Schulz: I det gode scenarie vil det betyde, at inflationen kommer til at falde til lidt under 2 pct., og at den periode, vi er i for øjeblikket med stagnation eller meget mild recession, kommer til at vare en smule længere. I det grimme scenarie vil inflationen fortsætte med at falde og blive fanget et godt stykke under 2 pct. i en længere periode, og forventningerne til inflationen vil pege nedad i kombination med en meget lav vækst. Det tredje scenarie, som kan udspille sig, er, at inflationen mere eller mindre bider sig fast, og at ECB med Christine Lagarde i spidsen dermed ikke er helt i mål med at stramme pengepolitikken. Dette scenarie er dog mindre sandsynligt end de to andre, lyder det fra Christian Schulz. Citi forventer, at der sker en såkaldt soft landing - altså at inflationen aftager, uden at økonomien brager ud over kanten og styrter ned i en dyb økonomisk kløft.

På trods af at Europas banker det seneste år har øget indtjeningen markant, fordi de har hævet udlånsrenterne, er ECB bekymret for bankernes fremtid, skriver Børsen i dag. "De svage økonomiske fremtidsudsigter og konsekvenserne af den høje inflation presser evnen blandt borgere, virksomheder og stater til at betale af på deres gæld," lyder det fra ECB's vicechef, Luis de Guindos, der fortsætter: "Det er kritisk, at vi fortsat er opmærksomme, i takt med at økonomien skifter til en situation, hvor der er højere renter kombineret med øget usikkerhed og geopolitiske spændinger." Centralbanken forventer dog, at bankerne i fremtiden kommer til at betale mere for at låne kundernes penge, primært fordi stadig flere bankkunder vil vælge at flytte deres indlån fra de såkaldte anfordringskonti, som der frit kan hæves fra, til aftaleindskud, hvor renten er tættere på, hvad ECB selv tilbyder bankerne. ECB oplyser, at antallet af virksomhedskonkurser i eurozonen er stigen, og der skal ikke meget til, før en svag økonomisk vækst kan ændre sig til en samfundsøkonomisk tilbagegang. Frygten er, at et fald i den økonomiske aktivitet kan føre til stigende arbejdsløshed, hvilket er giftigt for samfundsøkonomien og dermed også for bankerne.

B.T. skriver onsdag, at økonomien i eurozonen fortsat er presset, selv om tallene fra seneste kvartal ser bedre ud. ECB holder fortsat øje med de økonomiske nøgletal og vil fra møde til møde evaluere, om renten skal sænkes. Vicepræsident i ECB, Luis de Guindos, siger til finansmediet Bloomberg, at scenariet med en inflation på 2 pct. hvor økonomien samtidig ikke kommer ind i recession er svær at ramme, men ikke umulig.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 1, 22; B.T., onsdag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ministerrådet i EU genudnævner dansk medlem af Den Europæiske Revisionsret
Ifølge Altinget onsdag er Bettina Jakobsen blevet genudnævnt som medlem af Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg, skriver revisionsretten i en pressemeddelelse. Hun fortsætter dermed på posten indtil 2030.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: EU-Kommissionen foreslår ny skovlov i kamp mod klimaforandringer
Efter at Europa oplevede mange skovbrande i 2022 kommer nu et nyt lovforslag fra EU-Kommissionen for at øge opsynet med Europas skove for at undgå tab af biodiversitet, tørke, skovbrande og skadedyr. Det skriver flere web-medier onsdag. "Skove er en essentiel ven i kampen mod klimaforandringer og tab af biodiversitet", skriver kommissionen. EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra mener, at en sund natur og klimakamp går hånd i hånd. "Lige nu lider Europas skove på grund af skadedyr, hedebølger og skovbrande. Dette er alarmklokker for, hvad den globale opvarmning bringer med sig, når temperaturerne stiger, og tørke bliver mere udbredt," siger han. Skovbrandene har bragt store skader og økonomiske tab med sig i EU.
Kilder: Politiken, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Berlingske, onsdag

Institutionelle anliggender: Måling giver klar valgsejr til Geert Wilders i Holland
Adskillige af onsdagens web-medier skriver, at den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders' Frihedsparti (PVV) står til at blive det største parti efter onsdagens valg. Målinger viser, at han vil gå fra 17 til 35 mandater. Wilders er gået til valg på at stoppe al indvandring til Holland samt at give landet tilbage til hollænderne. Frihedspartiet har også lovet vælgerne, at hollænderne, i stil med briterne i 2016, vil få lov at stemme om, hvorvidt Holland fortsat skal være medlem af EU. "Det kan godt være, at det ikke er noget, andre partier i Europa eller i andre lande stræber efter, men sådan er demokratiet," sagde Wilders ifølge nyhedsbureauet AFP. Mark Rutte, der har været Hollands premierminister i 13 år, har meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte på posten. Han er fungerende premierminister, indtil en ny regering er forhandlet på plads.
Kilder: Jyllands-Posten, onsdag; Børsen, onsdag; Politiken, onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag

Konkurrence: Regeringen klar til at diskutere mere statsstøtte: “Vi står i en ny virkelighed”
Politisk korrespondent i Børsen, Jesper Hvass, skriver i Perspektiv blandt andet: "Danske virksomheder er udsat for unfair konkurrence, og nu er regeringen klar til at diskutere en EU-sanktioneret mulighed for målrettet statsstøtte til grøn omstilling. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) står et sted, hvor han er tvunget til at gøre noget, han egentlig ikke har lyst til: Selvom det egentlig ikke er i Danmarks interesse at åbne døren for statsstøtte, så truer unfair konkurrence nu danske styrkepositioner i en sådan grad, at regeringen er klar til at diskutere målrettet statsstøtte. [...] “Da vi forhandlede Europas industripolitik, blev vi enige om, at landene kunne gå ned ad den vej. Og det er et værktøj, vi kigger på, men den støtte, vi skal give, har vi aftalt skal være målrettet, afgrænset og fokuseret på nye grønne teknologier,” siger Morten Bødskov med henvisning til en plan for den grønne europæiske industri, som EU-Kommissionen præsenterede i februar. [...] Den amerikanske IRA kalder Bødskov en mulighed for dansk erhvervsliv, og han har det seneste år flere gange rejst til USA for at sikre, at danske virksomheder får en bid af kagen. [...] Bødskov er langt mere kritisk over for Kinas ageren: “Vi ser unfair konkurrence over for europæiske og danske virksomheder fra Kina,” siger Morten Bødskov og fortsætter: “Vi er nu nødt til at passe mere på det, vi har, og sikre, at vores egne industrier kan klare konkurrencen.” Bødskov vil bede EU-Kommissionen undersøge omfanget af “unfair konkurrence og subsidier på markedet for grønne industrier”, som han formulerer det. [...] EU har allerede reageret på den nye konkurrencesituation, hvor Europa og Danmark er fanget i krydsild mellem Kina og USA. I februar præsenterede EU-Kommissionen den såkaldte Green Deal Industrial Plan (GDIP). Og med den i hånden har medlemslandene fået en række værktøjer til at hjælpe og understøtte europæiske virksomheder i den grønne industri. [...] I andre europæiske lande ser vi allerede målrettet støtte til udvalgte industrier. Det samme gør amerikanerne og kineserne,” siger han og fortsætter: "Vi vil selvfølgelig bruge de værktøjer, der er, og EU har åbnet for den her mulighed."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Konkurrence: Strikse EU-regler kan gøres til grøn fordel
Børsen bringer en kronik af Jakob Dybdal Christensen, market director, Cowi A/S og
Martin Engell-Rossen, tidl. særlig rådgiver for Mette Frederiksen (S) og nu direktør, Engell-Rossen Strategy. De skriver blandt andet: "EU har været den stramme tante i forhold til lovgivning og grønne støtteordninger. Umiddelbart en kæmpe udfordring for grønne investeringer, der kan komme til at koste på jobskabelsen. Men at klimabarren sættes højt i Europa, kan også være nøglen til succes for en styrket grøn økonomi. Det gør nemlig europæiske normer til referencepunktet for grøn omstilling i resten af verden og sikrer, at europæiske aktører forbliver i front. Derfor er det vigtigt, at europæiske virksomheder fortsætter med at styrke deres evne til at navigere i EU's benspænd og udvikle grønne projekter i regionen. [...] De amerikanske finansielle rammer bør i videst muligt omfang matches, så danske og europæiske virksomheder i den grønne omstilling sikres fair betingelser i den internationale konkurrence. [...] Kigger vi nærmere på IRA's umiddelbart besnærede tilbud, er det nemlig klart, at det benarbejde, der gennem årene er gjort i EU for at sikre en reel grøn omstilling, ikke er tilsvarende udfoldet af Washington. [...] Til sammenligning er USA's IRA mere uldent formuleret i forhold til at skabe egentlige klimaeffekter. [...] Med Europas væsentlige rolle i verdensøkonomien vil de europæiske krav derfor også på mange stræk reelt udvikle sig til globale krav. Listen over nye højt profilerede globale omstillingsprojekter vokser dagligt, godt hjulpet på vej af statsstøtte, særligt i USA og Kina. Godt for det - og godt for klimaet. [...] Vi skal derfor som europæiske virksomheder måske ikke kun være ærgerlige over EU's “besværlige” måde at gøre tingene på, da en stærk, grøn industri forankret i kontinentet er vores væsentligste konkurrencefordel. Ikke mindst fordi vi derigennem hjælper til at gøre klodens mest gennemarbejdede og klimavenlige rammevilkår/regelsæt til dén globale standard, alle andre skal forsøge at leve op til."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Klima: Topministre i nyt regeringsudvalg: Grøn omstilling skal op i tempo
Den danske regering har besluttet at etablere et Grønt Udvalg med deltagelse af to partiledere og finansministeren som pendant til de andre magtfulde regeringsudvalg, Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget. Det skriver Politiken i dag. Finansminister Nicolai Wammen (S), bliver formand for udvalget, og han sagde: "Vi står midt i en klimakrise. [...] Vi har en helt afgørende opgave foran os, når det gælder klima, natur og biodiversitet, og derfor har regeringen besluttet at oprette et nyt regeringsudvalg med titlen Grønt Udvalg". Øvrige medlemmer er Moderaternes partileder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, økonomi- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klimaminister Lars Aagaard (M) samt relevante ressortministre. Lars Aagaard siger, at verden har ændret sig de seneste år. "Det, vi troede kunne lade sig gøre uden en hjælpende hånd, for eksempel Energiø Bornholm, har vi måttet give en hjælpende hånd. Rammerne har ændret sig. Den økonomiske dimension er blevet mere alvorlig end i de tider, hvor man tænkte, at ting kunne lade sig gøre drevet af private investeringer, fordi de forventede fuld indtjening," lyder det fra Aagaard. Finansministeren supplerer: "Dertil kommer, at klima- og energipolitik også er blevet sikkerhedspolitik. Det er blevet smerteligt klart, efter at Putins forfærdelige krig mod Ukraine blev sat i gang. Også i det lys giver det god mening, at udenrigsministeren bliver en af deltagerne i det her arbejde", siger Nicolai Wammen og konkluderer: "Vi kommer til at kigge på det hele med henblik på at sætte fart på den grønne omstilling".
Kilde: Politiken, s. 2

Retlige anliggender: Domstol torpederer den tyske regerings klimaplaner
Den tyske regering anført af kansler Olaf Scholz har været så kreativ med lånte penge, at den tyske forfatningsdomstol har slået fast, at det er i strid med den tyske forfatning. Regeringen optog i 2021 lån til kampen mod corona, men har i stedet dirigeret pengene over til klima- og transformationsfonden, som skal anvendes til grøn omstilling. Der mangler derfor nu 60 milliarder euro til dette formål. Det skriver Politiken. Dommen fik Alexander Dobrindt, formanden for den konservative CSU-gruppe i den tyske forbundsdag, på talerstolen og sagde til Scholz, Lindner og Habeck: "I har købt jeres regeringsgrundlag med ulovlige, forfatningsstridige økonomiske fiflerier. Og derfor er det ikke bare et budget, forfatningsdomstolen har erklæret ugyldigt, det er selve det papir, jeres regering bygger på". Dommen kommer på et ubelejligt tidspunkt, hvor der pågår budgetforhandlinger i Bruxelles. EU-landene skal inden for tre uger gerne opnå enighed om at finde flere penge til EU-budgettet. EU-Kommissionen har bedt landene om at finde 100 milliarder euro ekstra, hvoraf de 50 milliarder skal gå til Ukraine og resten til blandt andet migrationsaftaler. Lande som Danmark, Sverige, Holland og Tyskland har opponeret imod det store beløb og sagt, at Ukraine skal de nok bidrage til, men de øvrige beløb må man finde i det eksisterende budget.
Kilde: Politiken, s. 14

Udenrigspolitik: Flere dræbt ved angreb i Irak
Kristeligt Dagblad torsdag bringer i Kort Nyt:

USA har udført angreb på et kontrolcenter og en kommando- og kontrolenhed fra militsen Kataib Hizbollah i Irak, som er en magtfuld væbnet gruppe, som bliver støttet af Iran. Angrebet kom som svar på et angreb mod amerikanske styrker og koalitionsstyrker, lyder det i en udtalelse. Det anslås, at mindst otte personer blev dræbt ved angrebet.

Europas største atomreaktor, som ligger i Finland, genoptog i går driften. Det sker, efter at den lukkede i weekenden på grund af en teknisk fejl. Selskabet oplyser, at stoppet ikke havde "indflydelse på nuklear sikkerhed".
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sundhed: EU-nej til at halvere brug af pesticider
EU-Parlamentet besluttede i går med 299 stemmer mod 207 at droppe forslaget om at halvere brugen af pesticider i EU ved slutningen af årtiet. Det skriver Berlingske torsdag. Enhedslistens Nikolaj Villumsen var utilfreds med resultatet og havde håbet, at højrefløjen og pesticidlobbyen havde arbejdet hårdere for en vedtagelse af forslaget. "Det er jo klar sabotage af miljølovgivningen og ren og skær uansvarlig populisme," siger han. Den tyske parlamentariker fra den politisk konservative EPP-gruppe, Peter Liese, mente til gengæld, at "det er en god dag for landmændene".

En EU-lov om emballage blev i går stemt igennem af et flertal i Europa-Parlamentet, skriver Kristeligt Dagblad. Forslaget indeholder blandt andet et forbud mod emballering af frugt og grønt på under 1,5 kg. Dette afsnit blev i første omgang stemt ud af forslaget, men kan finde vej tilbage til lovgivningen, når den skal forhandles af medlemslandene i Europarådet. Økologisk Landsforenings forperson, Louise Køster, er bekymret over forslaget, da økologisk frugt og grønt i øjeblikket er pakket ind i poser, så det ikke blandes med konventionelle varer. Hvis emballagen fjernes, er det derfor lettere at komme til at blande økologiske og konventionelle varer. Det kræver ekstra kontrol med varerne, hvilket fører til højere omkostninger for butikkerne. Hun mener derfor, at der skal tænkes i fælles planer, så EU-planen om målsætning på 25 procent økologi i 2023 kan overholdes, uden at butikkernes omkostninger øges.
Kilder: Berlingske, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 2