EU i dagens aviser torsdag den 15. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: WHO er bekymret: Bavarian Nordic rustet til ny epidemi
I Børsen og Berlingske kan man i dag læse om et alvorligt udbrud af mpox i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), som har spredt sig til andre afrikanske lande. Bavarian Nordic har modtaget en ordre på 175.420 doser mpox-vaccine fra EU's myndighed for kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet, og selskabet har desuden doneret 40.000 doser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret om, at en ny virusstamme af mpox kan sprede sig internationalt, og har opfordret Bavarian Nordic til at opnå en nødgodkendelse af vaccinen for hurtigere at kunne levere til de afrikanske lande. Henrik Juuel, finansdirektør i Bavarian Nordic, udtaler, at de har kapacitet til at levere op til to millioner doser i år og yderligere ti millioner doser næste år, hvis nødvendigt. "Vi har før kunne håndtere udbuddet i 2022, hvor vi ikke sagde nej til nogen som helst ordrer," siger han. Juuel håber, at andre lande vil donere vacciner til Afrika eller bestille nye doser hos Bavarian Nordic for at genopfylde deres lagre. African CDC har erklæret situationen som en nødsituation og vurderer, at der er behov for to millioner doser i 2024 og i alt ti millioner doser for at få situationen under kontrol. African CDC har rapporteret om 2863 bekræftede tilfælde og 517 dødsfald i Afrika i 2024, primært i DRC, og advarer om, at dette kun er toppen af isbjerget på grund af mangler i overvågning og laboratorietest. WHO bemærker, at udbruddet fortsætter på et lavt niveau uden for Afrika, men advarer om, at situationen bør tages alvorligt globalt. Det skriver Børsen.

I Berlingske kan man læse, at Bavarian Nordic-aktien steg markant onsdag efter nyheden om en vaccineordre fra EU på 175.420 doser mod abekopper. Aktien lukkede med en kursstigning på 12,3 procent, hvilket viser en positiv reaktion fra investorerne efter en periode med modgang. Eksperter advarer dog mod at blive for optimistiske, da aktien stadig befinder sig i en genopretningsfase, og der er en betydelig risiko for udsving.
Kilder: Berlingske, s. 3; Børsen, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Klimarådet: Målene kan nås, men det betyder mindre kød og færre flyrejser
I Jyllands-Posten kan man læse, at Danmark kan nå omkring 90 procent af klimamålene for 2050 med allerede kendte tiltag, som for eksempel mere skovrejsning, elektrificering af samfundet, mindre kødforbrug og færre flyrejser. Klimarådet understøtter regeringens mål om at hæve målet for 2050 fra 100 til 110 procent reduktion i forhold til udledningen i 1990. Dette vil kræve nye teknologier og omfattende samfundsændringer, såsom CO2-fangst og yderligere skovrejsning. Klimarådet anbefaler desuden, at Danmark tager ansvar for CO2-udledninger fra international skibs- og luftfart, hvilket er områder, der endnu ikke er dækket af internationale klimaaftaler. Cepos' analysechef Otto Brøns-Petersen kritiserer dog Klimarådets anbefalinger og peger på, at en større reduktion i Danmark kan føre til mindre reduktioner i andre EU-lande, hvilket gør dansk enegang meningsløs. 

Altinget onsdag skriver desuden, at Klimarådet opfordrer Danmark til at tage førertrøjen i reguleringen af international fly- og skibsfart for at nedbringe CO2-udledningen. Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, fremhæver, at udledningerne fra international transport ofte bliver overset, og derfor bør Danmark sætte klare mål for at eliminere disse udledninger inden 2050. Professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet er dog skeptisk over for dansk enegang og mener, at en koordineret indsats via EU er mere effektiv. Omvendt støtter Concito Klimarådets forslag og ser det som en mulighed for Danmark at påvirke internationale klimaforhandlinger positivt ved selv at tage konkrete skridt.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Partier vil gøre op med modregning af EU-midler i statens forskningsbudget: "Vi straffer danske universiteter for at være dygtige"
Dagens Altinget skriver, at udsigten til en forøgelse af EU's forskningsmidler under Ursula von der Leyens nye mandatperiode skaber debat i Danmark. Radikale, SF og Konservative ser det som en oplagt anledning til at afskaffe Danmarks modregningsprincip i forskningspolitikken, som ofte har været kritiseret. Flere EU-midler til fri forskning er blandt von der Leyens prioriteter, hvilket de tre regeringspartier mener kunne styrke dansk forskning yderligere, hvis modregningsprincippet skrottes.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Nyt ungepanel skal rådgive EU's topchef
På onsdagens Altinget kan man læse, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ønsker at sikre, at unges stemmer bliver hørt i EU ved at indføre årlige ungdomspolitiske dialoger og etablere et rådgivningsudvalg bestående af unge fra alle medlemslande. Formålet med initiativerne er at inddrage unge aktivt i Europas fremtidige beslutninger. Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), ser positivt på forslaget og foreslår, at Danmarks repræsentant i udvalget bør være en person med bred ungdomsmæssig opbakning. Hun understreger også, at dialogen med unge skal være løbende og repræsentativ for at skabe reel værdi. Blandt de emner, von der Leyen ønsker at fokusere på, er unges mentale sundhed, især i forhold til påvirkningen fra sociale medier, hvilket Lund også mener er afgørende at adressere på EU-niveau.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Miljøaktører: Nye genteknikker er ikke "som naturen selv"
Klaus Loehr-Petersen, projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og June Rebekka Bresson, projekt- og researchmedarbejder i Miljøbevægelsen Noah, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "I dag udvikler bioteknologiske virksomheder nye afgrøder med genteknikker, som har nye navne. NGT, CRISPR og SDN-1. Teknikkerne er genteknologier, men i modsætning til GMO'erne for 20 og 30 år siden er de først og fremmest billige og derfor attraktive at anvende for de firmaer, som udvikler kulturafgrøder. [...] Så selvom afkommet er levedygtigt, er det langt fra "som naturen selv", som disse metoder ellers anprises bredt. Alligevel er der meget som taler for, at de kan blive nøgleteknologier i fremtidens specialiserede fødevareproduktion. Alene fordi de økonomiske interesser i at få liberaliseret lovgivningen er så store, som de er. Disse interesser har presset på i Europa-Kommissionen, og Kommissionen lancerede således et lovforslag 5. juli 2023, som vil undtage nye genteknikker fra GMO-lovgivning i høj grad. Vi mener, at der er god grund til at stoppe op og overveje de samfundsmæssige konsekvenser af den sti, vi er ved at træde ind på. [...] Ved at omdefinere definitionen af, hvad der er GMO, kan man skyde genvej til hurtig implementering, forbrugeraccept og styrke den europæiske forskning. Væk er risikovurdering, sporbarhed og mærkning. Og væk er også økologiske og biodynamiske landmænds mulighed for at friholde deres produktioner fra disse typer af genmodificerede afgrøder. Men med hvilken konsekvens? [...] EU's udsætningsdirektiv blev oprettet i 2001, fordi man erkendte, at gensplejsede organismer indebærer øgede risici for miljø og sundhed. Der er stadig risici forbundet med GMO'er, og derfor skal vi værne om udsætningsdirektivet. På den måde kan man også med sikker stemme fortælle forbrugerne, at den GMO-mad, som finder vej til markedet, er testede, risikovurderede, sporbare og fundet sikre. Transparens og sporbarhed i fødevareproduktionen er forudsætning for forbrugernes fortsatte tillid."
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Danske politikere mistænker overimplementering af EU-direktiv om hvidvask. Men hvordan står det egentlig til hinsidan?
På onsdagens Altinget kan man læse, at svenske foreninger oplever omfattende krav til dokumentation, høje gebyrer og i nogle tilfælde afvisninger fra bankerne, hvilket skaber en følelse af at være uønskede som kunder. Problematikken er tæt forbundet med implementeringen af EU-lovgivning, der skal forhindre hvidvask og terrorfinansiering, og som også rammer det danske foreningsliv hårdt. I Sverige, hvor bankerne sidestiller foreninger med erhvervskunder, kræves der blandt andet omfattende dokumentation og kreditrapporter for bestyrelsesmedlemmer, hvilket har ført til store udfordringer for mange små foreninger. Bankernes behandling af foreninger er baseret på den samme EU-lovgivning, som de danske banker følger, men Sverige har endnu ikke en vejledning som i Danmark, der kan give bankerne mulighed for at lempe dokumentationskravene for visse typer af foreninger. Swedbank har udtrykt en vis åbenhed for at overveje en sådan vejledning, hvis den udvikles i Sverige.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Her er danskerne, der skal tage sig af foreningernes største hovedpine i EU
På onsdagens Altinget kan man læse, at fire ud af de 15 danske medlemmer af EU-parlamentet skal sidde i Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), som behandler lovgivning mod hvidvask og terrorfinansiering. Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti, som er næstformand i De Grønne, vil undersøge, om byrden for danske foreninger skyldes EU-lovgivningen, national implementering eller bankernes overimplementering, og arbejder for mere fleksibilitet for lav-risiko kunder. Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet mener, at lovgivningen bør differentiere mellem store og små foreninger for at undgå unødigt bureaukrati. Morten Løkkegaard fra Venstre støtter initiativer, der forenkler kravene for mindre foreninger, og fortsætter kampen for at betragte frivillige foreninger som lavrisiko-kunder. Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne fokuserer på, at implementeringen af EU's nye anti-hvidvask-regler tilpasses små, frivillige foreninger for at mindske bureaukratiet.
Kilde: Altinget, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Byggeriet af almene boliger rammer et historisk lavpunkt
Altinget skriver onsdag, at EU-Kommissionens genvalgte formand, Ursula von der Leyen, har bebudet en særlig EU-boligkommissær som reaktion på den voksende boligkrise i flere europæiske storbyer, hvor folk med almindelige indtægter ikke længere har råd til en bolig. Det sker i en tid, hvor antallet af påbegyndte almene boliger i Danmark er på det laveste niveau i næsten 75 år, hvilket bekymrer både boligselskaber og arkitektvirksomheder. Bent Madsen, administrerende direktør i Boligselskabernes Landsforening, advarer om, at Danmark kan risikere at stå over for lignende udfordringer, hvis der ikke snart tages politisk handling for at øge byggeriet af almene boliger.
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Lidegaard sætter sig på EU-politikken hos Radikale
På onsdagens Altinget kan man læse om Martin Lidegaard, der efter Christian Friis Bachs skifte til Venstre er blevet Radikale Venstres nye ordfører for EU, Arktis og nordiske anliggender. Martin Lidegaard, som tidligere har været udenrigsminister i SR-regeringen fra 2014-2015, overtager også rollen som udenrigsordfører og fortsætter som partiets politiske leder. Skiftet er en del af en større omfordeling af ordførerskaber i den radikale folketingsgruppe, som nu består af seks medlemmer.
Kilde: Altinget, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Vi kommer til at skille os ud i Europa, hvis vi fortsætter efter planen
I dagens Politiken kan man læse, at der er stor forskel på, hvornår Europas borgere trækker sig tilbage fra arbejdslivet, og Danmark er på vej til at skille sig markant ud med en af de højeste pensionsaldre i Europa. Ifølge en analyse fra EU-Kommissionens '2024 Ageing Report' har Danmark allerede i dag en pensionsalder på 67 år, hvilket placerer landet i toppen blandt 29 undersøgte europæiske lande. I 2050 forventes Danmark at hæve pensionsalderen yderligere til 72 år, hvilket er betydeligt højere end i andre lande som Norge og Sverige, der planlægger pensionsaldre på henholdsvis 67 og 68 år. Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, påpeger, at Danmark vil "stikke af fra alle de andre" lande, både når det gælder den formelle og reelle pensionsalder. Han fremhæver også, at danskerne lever kortere end mange andre europæere, hvilket betyder, at danskere i gennemsnit vil modtage folkepension i kortere tid sammenlignet med eksempelvis svenskere og nordmænd. Det rejser spørgsmålet, om det er nødvendigt for Danmark at skille sig så markant ud i europæisk sammenhæng, og Pedersen udtrykker bekymring for, at denne udvikling kan øge uligheden i det danske samfund.
Kilde: Politiken, s. 4

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Gasprisen brager op igen - men der er langt til en ny energikrise
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af erhvervsanalytiker Kenneth Praefke. Han skriver blandt andet: "Man får hurtigt lidt nervøse trækninger, når nyhederne om hurtigt stigende gaspriser begynder at tikke ind. Ikke mindst hvis man bor i et af de mere end 300.000 danske huse, der stadig bliver opvarmet med naturgas. Alene den seneste måned er prisen på europæisk gas steget med 30 pct. Og siden februar er prisen fordoblet. [...] Selvom russisk gas ikke fylder nær så meget i de europæiske radiatorer og elproduktionen som før Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, så strømmer der faktisk stadig en hel del russisk gas ind i Europa. Ifølge EU-Kommissionen kom over 40 pct. af Europas naturgas i 2021 fra Rusland. I dag er det under 15 pct. Paradoksalt nok løber en stor del af den naturgas i en rørledning tværs over Ukraine. [...] Frygten er, at kampene mellem Ukraine og Rusland før eller siden vil få forsyningen af gas til Europa til at standse. Det har sendt de europæiske gaspriser op i 40 euro per megawatttime. Det er omtrent det dobbelte af gennemsnitsprisen i 2010'erne inden Ukraine-krigen. For den enkelte forbruger er det ikke alarmerende endnu. For det første befinder vi os stadig i august, hvor behovet for at varme huset op er minimalt. [...] Arne Lohmann Rasmussen er chefanalytiker i Global Risk Management, der sælger risikoafdækning på energimarkedet til virksomheder i hele verden. Som han påpeger, kunne Rusland eller Ukraine på et hvilket som helst tidspunkt i den mere end 900 dage lange krig have stoppet den gasleverance ind i Europa, der nu er opstået nervøsitet omkring. Men det har de ikke gjort. Rusland tjener penge på at sælge gassen, Ukraine tjener penge på at transportere den gennem landet, og Europa vil meget nødig undvære mere gas."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Sikkerhedspolitik: Ukraines forsvarskrig var aldrig kørt fast i et dødvande
Information bringer en kronik af Hans Petter Midttun Tidligere forsvarsattaché for Norge i Ukraine. Han skriver blandt andet: "Indtil sidste uge var det en vedtaget mediesandhed, at den 'russisk-ukrainske krig' var endt i et 'dødvande'. Men krigen udkæmpes i flere dimensioner og ikke kun på de to landes geografiske slagmark. [...] Den 6. august gik enheder fra mindst fire ukrainske elitebrigader ind i Kursk oblast og gennemførte et mekaniseret angreb, der kom bag på Rusland og på Ukraines internationale partnere. Status en uge efter er, at de indsatte ukrainske styrker nu har forskanset sig på et over 1.000 kvadratkilometer stort område, i størrelse svarende til Lolland. [...] Derpå overtog Rusland initiativet. Men russernes marginale landvindinger er sket på bekostning af næsten 382.000 dræbte og sårede siden sidste sommer. Læg hertil, at siden fuldskala-invasionens start den 24. februar 2022 er de russiske lagre af kampklart tungt udstyr faldet med 75 procent. Nu må russisk militær trække på reserverne. [...] Ukraines luftvåben, som tidligere bestod af ældre sovjetiske kampfly og luftforsvarssystemer, har nægtet Rusland luftherredømme over Ukraine. Og indfaser nu F-16-jagere, Patriot, NASAMS, IRIS-T og andre topmoderne luftforsvarssystemer. Ifølge den øverstbefalende for det ukrainske luftvåben har man på to et halvt år ødelagt 8.000 fjendtlige luftmål, deriblandt hundredvis af krigsfly og helikoptere samt tusindvis af krydsermissiler og droner. [...] Sidst i juli iværksatte Ukraine et af historiens største cyberangreb på russisk internetinfrastruktur. Angrebet, som stod på i en uge, var rettet mod ressourcer, som direkte eller indirekte er involveret i at støtte eller finansiere Ruslands aggression mod Ukraine. Operationen afbrød onlinetjenester for større russiske banker, nationale betalingssystemer, telekommunikationsudbydere, regeringsressourcer osv. [...] Ukraine er spillet ud med en fredsplan, som støttes af 84 lande og internationale organisationer. Og har overbevist internationale partnere om, at det er i deres interesse at fortsætte med at støtte dets forsvar af dets egen og Europas sikkerhed. USA og EU har forpligtet sig til at yde milliarder i langsigtet forsvar, økonomisk og humanitær støtte. Ukraine har underskrevet 25 bilaterale sikkerhedsaftaler. Vi har brug for at udvide vores forståelse af krigen og anerkende dens omfang, rækkevidde og kompleksitet. Indfaldet i Kursk oblast tydeliggør nu, at Ukraine er fast besluttet på, at krigen ikke skal ende i 'dødvande'. Og har erkendt, at varig fred kun betrygges gennem sejr over Rusland."
Kilde: Information, s. 16-17