EU i dagens aviser torsdag den 19. oktober 2023

Tophistorier

EUs udenrigschef om truslen mod Europa: En alvorlig storm er på vej
Flere af dagens aviser beretter om den stigende spænding mellem Vesten og den arabiske verden, når vi taler om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Situationen i Israel og Palæstina har eskaleret usikkerheden og mistroen, og flere kommenterer på, at der skal arbejdes på at dæmpe spændingerne. Under en tale i EU-Parlamentet onsdag forud for, at EU-landenes justits- og indenrigsministre torsdag mødes for at drøfte den indre sikkerhed i EU, udtrykte EU’s udenrigschef, Josep Borrell sin bekymring fra talerstolen. "Historien har lært os, at de sværeste afgørelser træffes, når man står ved afgrundens rand. Det tror jeg faktisk, at vi gør i dag. Når jeg hører muslimske autoriteter taler konfliktens sprog og især fremhæver Europa som del af konflikten, så har jeg på fornemmelsen, at der er en alvorlig storm på vej, og vi må gøre noget," sagde Josep Borrell. Det skriver Berlingske onsdag. Han opfordrede desuden til, at man er kritisk over for "falske" krigsbeskrivelser på sociale medier, så man undgår, at følelserne sættes i kog på begge sider af konflikten. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fulgte efter Borrell og sagde i sin tale blandt andet: "Tillad mig at udtrykke min medfølelse med ofrenes familier for terrorangrebene i Bruxelles og Arras. Det er tragisk, at vi nu ser, at terror er vendt tilbage".

Efter tragedien hvor et hospital blev angrebet i Gaza, trækkes kridtstregerne endnu tydeligere op mellem Vesten og den muslimske verden. Vesten spekulerer i, hvem der kan stilles til ansvar for angrebet, da Israel hårdnakket påstår, at det ikke var dem, der stod bag missilet og hævder at have beviser for, at det var et vildfarent missil fra Hamas, der ramte hospitalet. Det skriver Information i dag. USA's uforbeholdne støtte til Israel vækker ligeledes harme i Mellemøsten og flere andre muslimske lande. "Der er en enorm vrede også blandt de yngre generationer, som jeg faktisk ikke troede vidste noget om denne konflikt. De unge er ophidsede over, at den stærke part banker den svage part, mens hele skolegården ser på," siger Basma Habib, en 28-årig underviser på et kunstakademi i Kairo, Egypten. Den respekterede mellemøstforsker Georges Fahmi, direktør for den EU-støttede tænketank Arab Forum for Alternative, siger på det sociale medie X, at han ikke mindes at have oplevet så meget vrede mod Vesten blandt unge i regionen.

I Indblik i Jyllands-Posten i dag skriver korrespondenterne Heidi Elkjær, Jørgen Ullerup og Jesper Kongstad blandt andet: "Alle fordømmer og begræder eksplosionen på et hospital i Gaza. Men tvivlen råder om, hvem der bærer skylden. [...] På grund af tvivlen om, hvem der bærer skylden for eksplosionen - et israelsk missil eller en vildfaren raket fra terrorgruppen Islamisk Jihad - var der nuancer i kritikken også på øverste europæiske niveau. [...] Selv om de 27 regeringer blev enige om en fælles erklæring, blev den fortsatte splittelse dog udstillet i de efterfølgende meldinger og fordømmelser af hospitalseksplosionen, som nu truer med at underminere støtten til Israel i flere EU-lande. EU-præsident Charles Michel fastslog på et pressemøde direkte og uden omsvøb, at Israel med eksplosionen på hospitalet havde overtrådt international lov og folkeretten. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som er blevet kritiseret for at være alt for Israel-venlig, var mere forsigtig og ville på samme pressemøde ikke vurdere, om Israel har overtrådt folkeretten. [...] Sune Haugbølle, professor i mellemøststudier på Roskilde Universitet, mener, at de voldsomme demonstrationer efter hospitalseksplosionen kun er begyndelsen. [...] Det kan blive endnu værre, hvis ikke den humanitære situation i Gaza hurtigt forbedres. I så fald vil flere lande og politiske ledere blive nødt til at lægge mere afstand til Israel."

Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "Fra Putins invasion af Ukraine til Hamas' terrorangreb på israelske borgere har de senere år været en lidelsesfuld demonstration af uforudsigelighed og omkostningstung forbundethed. Et lærestykke i toppolitikeres vanskeligheder ved at reagere klart, konsekvent, nuanceret og fleksibelt - når afgrundsdyb amoral og umenneskelighed eller disrespekt for basale internationale spilleregler er dominerende træk hos dem, der sætter dagsordenen. [...] "Vi står på afgrundens rand," lød den dystre advarsel onsdag fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, med henvisning til optrapning fra "muslimske autoriteter", der kan trække konflikterne ind i Europa. Samtidig gav USA's præsident, Joe Biden, under sit besøg i Israel udtryk for, at der er begået handlinger, som får "Isis til at fremstå rationelle". [...] Evnen til at skifte standpunkt og forholde sig fleksibelt - uden at tabe troværdighed eller bidrage til polarisering - bliver en afgørende disciplin for toppolitikere i en usikker verden."

Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: "Situationen i Mellemøsten er eksplosiv. Mens stadigt flere civile dør hver dag, kæmper de stridende parter om verdensopinionens gunst efter den fatale bombning af hospitalet i Gaza. De har hvert sit modstridende svar, og sandheden kan være længe undervejs, men én ting er sikkert: Endnu flere civile vil dø, hvis bombningerne fortsætter. [...] Joe Biden er i Israel for at tale med Netanyahu, og USA har et enormt ansvar for, at situationen ikke eskalerer yderligere, og det vil den med stor sandsynlighed, hvis ikke omverdenen, herunder også de arabiske lande, erkender alvoren og bidrager konstruktivt. [...] På under en uge har der været terrorangreb i Frankrig og Belgien og EU's ledere, både kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU's udenrigschef, Josep Borrell, frygter med rette en ny islamistisk terrorbølge i det Europa, som flere muslimske ledere anser som værende en del af konflikten. Også i det lys må omverdenen gribe ind."

Politiken bringer et debatindlæg af Klavs Holm, tidl ambassadør og EP-kandidat for Moderaterne. Han skriver blandt andet: "Efter de modbydelige angreb i Israel har vi set en union, der slet ikke er i stand til at levere en hurtig, klar og koordineret holdning. Skal EU spille en positiv rolle i verden, er vi nødt til at ændre reglerne for vores fælles udenrigspolitik. [...] VI SER EN UNION, der i en situation efter et af historiens værste terrorangreb i EU's nærområde ikke - som i slet ikke - er i stand til at levere en hurtig, klar og koordineret holdning, og som skal bruge tre dage, før der indkaldes til et udenrigsministermøde, endda et virtuelt, så ministrene ikke behøvede bruge tid på at tage til Bruxelles. [...] Der fås nærmest ikke et bedre eksempel på, hvor ringe det er fat med EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik: For sent, for svagt, forkert. [...] Det er tværtimod en mulighed for at fremme en EU-udenrigspolitik baseret på Danmarks værdigrundlag. Sammen med de mange andre lande i EU, der deler vores holdninger, skal vi gøre EU til den 'force for good', som verden i den grad trænger til."
Politiken, s. 1, 4, 6, 6, onsdag; Berlingske, onsdag; Information, s. 10-11, 6-7, 18; Børsen, s. 26, 28; Ekstra Bladet, s. 28; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3 (19.10.2023)

Prioriterede historier

Der mangler milliarder i Kinas plan om havne og veje verden over
For ti år siden lancerede Kina det prestigefyldte projekt "Belt and Road-initiative", også kaldet silkevejs-projektet, som gik ud på at etablere Kina som stormagt ved at bidrage til finansiering af infrastruktur over hele verden. Projektet blev set som Kinas svar på Marshall-planen, og også EU-lande som Italien blev en del af initiativet. Det skriver Berlingske i dag. Kina gik ud med 1.000 milliarder dollar i lån og støtte, men det ser ud til, at Kinas stigende gæld og økonomiske udfordringer kan sætte begrænsninger på at udøve den ønskede økonomiske magt i udlandet. Professor emeritus Laurids Sandager Lauridsen, der blandt andet har forsket i "Belt and Road"-projektet, og lektor Peter Gammeltoft fra CBS, Institut for International Økonomi, Politik og Business, fortæller, at Kina i 2013 tilbød udviklingslande instrastrukturrelaterede lån, som ofte endte med, at der blev anvendt kinesiske entreprenører og materialer til projekterne, hvilket skabte vækst i Kina. Det afrikanske land Djibouti har været en stor bidragsmodtager. Udover containerhavne, jernbane osv, har Kina etableret en oversøisk militærbase i landet, hvilket skaber opmærksomhed i den geopolitiske debat, og ses som en trussel mod USA's udenrigspolitiske strategi.

Kristeligt Dagblad skriver, at præsident Xi Jinping under sin åbningstale lovede, at Kina vil forsætte med silkevejs-projektet. "Kina åbner nu døren på endnu videre gab til resten af verden. Kun ved at hjælpe og handle med hinanden kan vi skabe mere velstand - ikke kun for Kina, men for alle udviklingslande. Vi er imod blokpolitik og økonomisk afhængighed," sagde præsidenten blandt andet i sin åbningstale, der udløste taktfaste klapsalver. Professor emeritus fra Københavns Universitet, Jørgen Delman, bemærker, at mange vestlige lande ikke ønsker at deltage i projektet, og senest har både Italien og Tjekkiet meddelt, at de trækker sig. Det oprindelige formål med projektet var at knytte lande verden over tættere sammen og skabe øget markedsadgang for kinesiske virksomheder.

Berlingske bringer en analyse af asienkorrespondent Alexander Sjöberg. Han skriver blandt andet: "Putin er ikke en mand, der ligger under for nogen - måske med én undtagelse. Nu samler kræfterne sig i øst. Det kan blive USAs mareridt, for hvad skal stoppe udviklingen? Hvor går man hen, når de vestlige lande har vendt en ryggen? For Vladimir Putin er svaret Kina, og den eftersøgte, russiske præsident er i disse dage æresgæst i Xi Jinpings rige. Onsdag fik han ordet til det storslåede Silkevejs-forum, hvor Xi fejrer sig selv og sin succes. "Rusland, Kina og mange andre lande deler en fælles vision," sagde Putin, og det er alt det, USA ikke vil høre. Det stort anlagte forum er Kinas fejring af sig selv og sit Silkevejs-projekt, der er en investeringsmaskine i megaformat, der i ti år har udlånt og investeret penge i infrastruktur verden. [...] Repræsentanter fra 140 lande er til stede i Beijing, hvor de foreløbig har kunnet høre om nye planer om udbygning af jernbaner, nye sø-transportruter og kinesiske milliarder. For mange deltagere gør det Kina til en uomgængelig partner, og de accepterer derfor også en scene, der aldrig kunne udspille sig andre steder: De var med, da Putin vandrede hen ad den røde løber med sin "bedste ven" Xi, og de klappede, da Putin onsdag talte om arktiske søruter og sibiriske handelskorridorer. [...] Officielt er hverken krigen i Ukraine eller Israel og Palæstina på dagsordenen under mødet, men det vil være stærkt overraskende, hvis ikke emnet bliver bragt op - som minimum under fire øjne - for Xi og Putin har mange fælles interesser. Fra start har Kina undgået at fordømme invasionen af Ukraine og opfordrer i stedet til fred. De kalder sig en neutral part trods det tætte samarbejde med Rusland. [...] Alt tyder på, at de to stormagter nu har mere travlt med at udnytte situationen politisk, end de har med at være fredsmæglere, og det til trods for, at USA på højest usædvanligt vis opfordrede Kina til at påvirke det iranske styre i et forsøg på at skabe ro i regionen. Hvad Rusland og Kinas plan er, er for nu uklart, for begge lande har interesser på begge sider af konflikten mellem Hamas og Israel, ligesom Kina ikke ønsker at sætte sin nyvundne status i regionen over styr, efter de forbrødrede Saudi-Arabien og Iran. [...] Langt de fleste i Vesten har skyet samarbejdet, og det vakte stor opsigt, da Italien for nylig trak sig fra Silkevejsprojektet. Ungarns præsident Viktor Orbán er nu den eneste et EU-leder, der er med, og han er også gæst i Beijing, hvor han allerede har lovet et fortsat samarbejde med Kina og Rusland. [...] Nu er spørgsmålene, hvor længe Silkevejens succes vil vare, om EU og USAs alternativ til Silkevejsprojektet vil blive en succes, og om Kinas mange venner vil begynde at tage landets geopolitiske budskab til sig."
Berlingske, s. 10-11, 14; Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.10.2023)

Det digitale indre marked

EU's kontroversielle lov om seksualforbrydelser mod børn splitter landene
EU-landene skal i dag tage stilling til EU-Kommissionens lovforslag om bekæmpelse af sexforbrydelser mod børn online - en lov, som kritikere frygter vil føre til masseovervågning. Det skriver Altinget torsdag. Forslaget anses af mange børnerettighedsorganisationer som et nødvendigt redskab mod et voksende problem med spredning af børnemisbrug online. Men forslaget er også udpeget som et værktøj til masseovervågning af beskyttere af privatlivets fred, der har døbt det "chat control". De protesterer mod, at loven vil gøre det muligt for en domstol eller myndighed at kræve, at en kommunikations- eller lagringstjeneste scanner privat kommunikation mellem deres brugere. EU's indenrigskommissær, Ylva Johansson, som har fremsat forslaget, er kommet under beskydning. Ifølge aviserne Balkan Insight, Le Monde og El Diario har lobbygrupper haft en "tvivlsom indflydelse på formuleringen af EU's politik".

Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "En samlet dansk opposition både til rød og blå side, en lang række danske forskere og eksperter, Amnesty, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Tænketanken Justitia, IT-Politisk Forening, Ingeniørforeningen, IT-Branchen, PROSA, Teleindustrien, Rådet for Digital Sikkerhed, 465 internationale forskere i kryptering og it-sikkerhed samt en række EU-institutioner: Rådets juridiske tjeneste, Parlamentets forskningstjeneste og Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Det er den overvældende liste af eksperter, organisationer og grupperinger, som advarer imod et meget kontroversielt forslag fra EU-Kommissionen om digital masseovervågning. [...] Forslaget går ud på at påbyde alle digitale tjenester at overvåge al kommunikation på deres platforme med det formål at finde børneporno og andre tegn på seksuelt misbrug af børn. Der vil altså være tale om overvågning af samtlige borgeres e-mails, beskeder, billeder og andre former for kommunikation - også kommunikation, der foregår på krypterede tjenester. [...] For det første er det et voldsomt overgreb på privatlivets fred og borgernes grundlæggende rettigheder. [...] For det andet vil forslaget skade borgernes it-sikkerhed og øge risikoen for forskellige typer af alvorlig cyberkriminalitet. [...] For det tredje vil forslaget ikke være særlig effektivt: Den eksisterende teknologi er ifølge eksperter ikke god nok til formålet. [...] Masseovervågning af borgerne er lig med kontrol med borgerne, og selvom masseovervågning kan være effektivt i forhold til kriminalitetsbekæmpelse, må og skal der være andre hensyn i et demokrati. Sagen afslører en stærkt bekymrende demokratiforståelse hos regeringen og en rystende ligegyldighed over for borgernes frihedsrettigheder."
Berlingske, s. 2; Altinget, torsdag (19.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

EU-domstol skal se på danske soldaters behandling af irakere
Danmarks ansvar og danske soldaters rolle under en militæroperation i Irak i 2004 skal for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (EMD), skriver Berlingske onsdag aften. Under militæroperationen "Operation Green Desert" blev 23 civile irakere taget som fanger. Ingen danskere lagde hånd på fangerne, men 18 af fangerne blev senere udsat for overgreb i et irakisk fængsel. Domstolen skal nu vurdere, om der kan være tale om krænkelser af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret frifandt i maj sidste år Forsvarsministeriet i sagen, og det er den afgørelse, som irakerne har klaget til EMD over.
Berlingske, onsdag (19.10.2023)

Institutionelle anliggender

EU vil stille skrappere krav til flyfusioner
EU's nye midlertidige konkurrencekommissær, Didier Reynders, siger til Financial Times, at EU fremover vil stille skrappere krav om det, kommissæren kalder "indrømmelser" fra store luftfartsselskaber, når der skal give godkendelser til fusionsplaner. Det skriver Børsen i dag. De strammere krav vil sikre fri konkurrence og lavest mulige priser på flybilletter. Forslaget kan komme til at få betydning for Air France-KLM og SAS' planer om at indgå i et tæt partnerskab. "Det er tydeligt, at EU gerne vil undgå, at vi får en situation, som det har udspillet sig i USA, hvor det er fire-fem dominerende selskaber, der kontrollerer store dele af kapaciteten, især i deres egne store knudepunktsluftshavne. Det gør det udfordrende for andre aktører at tage konkurrencen op," siger luftfartsekspert Hans Jørgen Elnæs. Didier Reynders er afløser for danske Margrethe Vestager, der er på ulønnet orlov for at melde sig som ansøger til den ledige post som topchef for Den Europæiske Investeringsbank.
Børsen, s. 8 (19.10.2023)

Grønne tiltag er forsvundet fra EU's arbejdsprogram: "EU-Kommissionen løber fra sine egne løfter"
Tidligere løfter om tiltag inden for dyrevelfærd, farlige kemikalier og bæredygtige fødevarer er ikke længere at finde i EU-Kommissionens arbejdsprogram for det sidste år inden valget, skriver Altinget onsdag. Det har fået Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, til at anklage EU-Kommissionen for at "løbe alt hvad remmer og tøj kan holde fra de løfter, man tidligere har givet".
Altinget, onsdag (19.10.2023)

Migration

Islamisk Stat bliver til mafia-nation
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Gunnar Olesen, international rådgiver og can.scient.pol. Han skriver blandt andet: "Et positivt syn på muslimsk indvandring blev afløst af, at nu skal der bremses op. Men som man troede, at der var styr på tingene, tvinger unge indvandreres mafia-tiltrækning sig på dagsordenen. [...] Siden der for et par generationer siden kom indvandrere fra mange lande, for hvem religion betyder nok til, at de under ét betegner sig som muslimer, har de skabt splid. [...] Man mente, at de ville integreres over tid, at multikultur er positiv, og lukkede øjnene for kvindeundertrykkelse mv. Efter årtusindskiftet har Europa stiltiende erkendt, at muslimske indvandrere kun delvist modsvarer arbejdskraftbehov, integration er ikke gået som forventet, og at der er problemer forbundet med indvandring, som derfor skal bremses. [...] Bandekonflikt har ført Sveriges mordrate op på niveau med Latinamerika, hvor dem, der har råd, indhegner sig med private vagter. Længe fyldte det ikke i medierne at ”indvandrere dræber hinanden”, men nu breder utrygheden sig. Bander kæmper om et lukrativt marked for narko, menneskesmugling, it- og velfærdssvindel, beskyttelsespenge mv., som EU anslår til en tiendedel af Sveriges bnp! [...] Hvor stort problemet bliver, afhænger af forældres og skoles evne til at påvirke indvandrerdrenge - og af EU-landenes vilje til at bremse indvandring frem for at tørre problemet af på Italien, der så sender dem videre. Den danske regering har længe ment, at det sidste kræver asylbehandling uden for Europa, og får nu markant støtte fra den britiske regering (hvori både stats- og indenrigsminister er efterkommere af indiske indvandrere) og i forskeren Ruud Koopmans' nye og veldokumenterede bog "Det europæiske asyllotteri"."
Jyllands-Posten, s. 25 (19.10.2023)

Lennon-sange gør det ikke længere
Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Vi må ikke være naive," sagde Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, efter terrordrabene på to svenske fodboldfans i Bruxelles. Han forlanger nu bedre styr på den ikke-vestlige indvandring og mere kontrol på grænserne. Og dét skal man høre fra en statsminister i et land, hvis politiske klasse i årtier har været så himmelråbende naiv, at det trodser enhver beskrivelse. [...] Bedre sent end aldrig, kan man altid sige, men også dét er en hændervridende afledningsmanøvre. [...] Nu viser tragediens dybde sig for alvor, når ikke engang blå-gule svenskere fra et land, der har gjort alt for at tilpasse sig både internationale konventioner og den nye elite af moralske smagsdommere, bliver skånet. [...] Konflikten i Gaza bringer også Europas sikkerhed i fare, erkender politikere og eksperter for tiden. [...] Den direkte årsag til den nye terror i Europa kan kun være, at det er tilstedeværelsen af mennesker, der begår terror og drab i en religions navn, som åbner for denne nye risiko i Europa. [...] For nylig enedes EU igen igen om en migrationsaftale, som igen igen skal hjemsende irregulære asylsøgere og migranter. [...] Heller ikke terroristen i Bruxelles havde ret til at være i Belgien. Han fik ordre til at forlade landet for to år siden. Det er den samme historie med mange andre terrorister i Europa i de senere år: De havde ingen opholdstilladelse, de burde for længst være rejst ud, de blev overvåget af politiet - og alligevel endte de med at kunne begå deres ugerning. [...] Det er godt, at virkeligheden omsider er gået op for Europas beslutningstagere. Men tydeligst står desværre indtrykket af deres mærkbart voksende desperation. Det er ikke længere nok at synge John Lennon-sange."
Jyllands-Posten, s. 22 (19.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Midt i dansk storm om havnerockere: EU lancerer plan mod narkosmugling
EU-Kommissionen lancerer en række initiativer, der skal besværliggøre indsmugling af narko ind i Europa via skibscontainere. Det skriver flere aviser i dag. Ifølge Jyllands-Posten skal der fokuseres på øget samarbejde mellem EU's toldmyndigheder, politiet og private shippingaktører, ligesom der lægges op til samarbejde med tredjelande i blandt andet Vestafrika og Latinamerika. Desuden vil EU-Kommissionen investere 200 mio. euro i nyt scanningsudstyr til havnene. "Truslen fra organisererede kriminelle og narkosmugling vokser. Det påvirker ikke kun rivaliserende bandemedlemmer men også uskyldige mennesker, herunder børn der bliver fanget i krydsild," udtaler EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson. Til trods for at der bliver beslaglagt enorme mængder af kokain, har det tilsyneladende ingen indflydelse på hverken prisen eller renheden af den kokain, der sælges i Europa ifølge EMCDD, der overvåger narkoforbrug og -forsyning i Europa.

Et andet punkt i den nye handlingsplan drejer sig om at styrke sikkerheden i forhold til konkrete migrationsruter. Planen indeholder 29 tiltag og har fire overordnede fokuspunkter: At begrænse irregulær migration, forstærke grænsekontrollen, styrke samarbejdet omkring hjemsendelser samt at forbedre procedurerne omkring at søge asyl, skriver Altinget onsdag. Der er også et ønske om at begrænse misbrugen af visum-systemet til migration.

Ifølge Berlingske sagde næstformand i EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, på et pressemøde onsdag: "Vi har ikke timet fremlæggelsen af forslagene med den bølge af vold og terror, vi ser nu. Men vi håber, at forslagene kan være med til at øge sikkerheden i EU".
Jyllands-Posten, s. 8; Altinget, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag, s. 23 (19.10.2023)

Økonomi

Mellemøsten i brand: "Det kan blive det strå, der kan få økonomien til at knække"
Konflikten i Mellemøsten er blot endnu en forhindring for virksomhederne oven i covid, krig i Ukraine og et anspændt forhold mellem USA og Kina, skriver Jyllands-Posten. Situationen i Mellemøsten har sat fokus på de mulige konsekvenser for oliepriser, fødevarepriser og international handel. "Mareridtsscenariet lige nu er, at konflikten i Mellemøsten får gamle konflikter til at blusse op, og tingene eskalerer," siger Niels Bang-Hansen, direktør i Danske Bank med ansvar for bankens erhvervskunder. Og han tilføjer, at det potentielt kan få store makroøkonomiske konsekvenser. Thomas Ahrenkiel, der er partner og europæisk direktør i Macro Advisory Partners, der rådgiver virksomheder, og forhenværende departementschef i Forsvarsministeriet og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, peger endvidere på, at Tyskland er i recession, Europa har begrænset vækst, og at man ikke mindst i USA stadig diskuterer, hvorvidt en recession kan undgås. "Hvis krigen varer længe eller spreder sig til flere aktører i regionen eller Iran og USA, så tror jeg, at det kan blive det strå, der kan få økonomien til at knække." siger Ahrenkiel.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (19.10.2023)