EU i dagens aviser torsdag den 21. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Klima: COP29: Forslag om klimabistand stritter i alle retninger - Kina har nøglen

Flere aviser skriver om klimatopmødet COP29, som med to døgn tilbage alvorligt spidser til. 

Flere webaviser skriver onsdag, at EU fortsat nægter at tale om konkret beløb til klimafinansiering. "Vi skal først designe, hvilke elementer vi skal have på plads i den konkrete tekst. Selvom jeg værdsætter fokusset på os og det endelige beløb, er det vigtigt, at vi får fastlagt elementerne først, så vi kan have en god snak om det," siger EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra, på et pressemøde til klimatopmødet i hovedstaden Baku onsdag.

Information skriver, at forhandlingerne om et nyt mål for klimabistand fra rige lande til udviklingslande stadig er præget af dybe uenigheder. Centralt står spørgsmålet om at øge bistandsmålene markant fra det nuværende 0,1 billion dollar årligt til mellem 0,6 og 1,3 billioner dollar fra 2030. EU har signaleret villighed til at hæve statslige bidrag til 0,2-0,3 billioner dollar årligt og supplere med private investeringer, reformer af udviklingsbanker og indtægter fra fx afgifter på transport og finanstransaktioner. Udviklingslande kræver, at statslige bidrag hæves til mindst 0,6 billioner dollar, og påpeger, at 0,2-0,3 billioner dollar kun er "en start". Rige lande ønsker at inkludere økonomisk stærke udviklingslande som Kina, Indien og olierige stater som bidragsydere. Kina og andre lande i denne kategori foretrækker frivillige bidrag og afviser at blive formelt klassificeret som ilande. Et forslag indebærer en "indre ring" af faste donorlande (de nuværende rige lande) og en "ydre ring" af frivillige bidragsydere som Kina. Kina og udviklingslande fremhæver de rige landes historiske CO2-udledninger som grundlag for deres ansvar, men Kina afviser bindende mål. Usikkerheden om USA’s rolle, især ved udsigten til et muligt præsidentskifte til Donald Trump, gør det svært for andre lande at forpligte sig. Forhandlingerne er præget af et kaotisk dokument med hundredvis af uenige forslag. Aserbajdsjan har som COP-formand ikke leveret det overblik og de løsninger, der normalt forventes. Samtidig skaber interne uenigheder blandt udviklingslandene og pres fra vestlige lande en vanskelig balance. En mulig aftale kan inkludere et kompromis med en donorbase, der kombinerer faste forpligtelser fra ilande og frivillige bidrag fra økonomisk stærke udviklingslande. Det afgørende bliver, om Kina og andre nøgleaktører kan finde en løsning, der accepteres bredt, inden mødet afsluttes fredag.

Jyllands-Posten skriver, at det kan koste Danmark dyrt, at Europa hverken kan få fart i vindudbygningen eller håndtere truslen fra Kina. Flere af vindindustriens topfolk er nervøse for, at selv om verden styrer mod en tredobling af vedvarende energi, så risikerer den danske vindindustri at misse festen. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, er ikke bekymret for vindteknologien, men han er bekymret for den europæiske vindteknologi. Den ene del af problemet handler om, at det går alt for langsomt med at udbygge EU' vindenergi og den anden handler om de kinesiske producenter, der står på spring til at udkonkurrere europæiske og danske virksomheder på deres egen hjemmebane. Truslen fra Kina skal først og fremmest håndteres fra Bruxelles, hvor EU allerede har været i gang i flere måneder med at undersøge en mistanke om ulovlig kinesisk statsstøtte, men siden foråret har EU været i dvale på grund af parlamentsvalget og nedsættelsen af en ny kommission. Kristian Jensen er dog ikke i tvivl om, at de kinesiske virksomheder får statsstøtte. Morten Dyrholm, direktør for kommunikation og public affairs hos Vestas, fortæller efter fem dage på klimatopmødet i Baku, at han for første gang i lang tid har fået en oplevelse af, at alvoren er ved at gå op for de europæiske toppolitikere. Han venter i spænding på det politiske udspil, som EU-Kommissionen har varslet under titlen Clean Industrial Act. Fra IEA's adm. direktør, Fatih Birol, lyder det, at EU er nødt til at smide fløjlshandskerne, hvis man vil bevare vindindustrien. "På mange teknologier har Europa allerede tabt. Det er overstået. Men på havvind har man muligheden for at være verdensførende," sagde Fatih Birol og opfordrede EU til "at vise flere muskler i handelspolitikken".

Berlingske skriver, at metan, der er den næstvigtigste drivhusgas efter CO₂, nu stiger så hurtigt i atmosfæren, at det vækker stor bekymring på klimamødet COP29 i Baku. Udledningerne er steget med rekordhast de seneste fem år og truer Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning. 159 lande og EU har underskrevet aftalen om at reducere metanudledninger med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2020. Kina, en stor metanudleder, har dog ikke tilsluttet sig, og globale udledninger fortsætter med at stige. Som et supplement til metanløftet forpligter lande sig desuden til at reducere metan fra organisk affald, især på lossepladser. Metan er en akut trussel mod klimamålene, men hurtige reduktioner kan have en umiddelbar positiv effekt på klimaet, hvilket ikke er tilfældet for CO2, som overlever i atmosfæren mange hundrede år. På trods af stigende globale udledninger viser tiltag som dem på COP29, at der er potentiale for handling, hvis der kan opnås bredere international opbakning.
Kilder: Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 8-9; Berlingske, s. 9, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag

Udenrigspolitik: Statsministeren i Kyiv: Vi må indse, at verden kan blive værre

Flere aviser skriver om russernes krig mod Ukraine.

Politiken skriver, at krigsrygter taler om hele 100.000 nordkoreanske soldater, som kan blive sendt til Rusland for at hjælpe til i Putin-regimets krig. Fra militæranalytikeren Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet lyder det: "Jeg har set tallet blive slynget rundt. Men det er uvist, hvad det indebærer. Er det 100.000 mand på én gang, er det mange. Skal de afløse hinanden, er det en mindre ting. Men jeg synes, at tallet virker større, end jeg tror, Nordkorea vil være med til. Det vil ikke være umuligt at se noget i den stil. Måske er det i den forbindelse, vi skal se det, at USA tillader brug af ATACMS-missiler mod russisk territorium. Det kan afskrække Nordkorea fra at gøre det." Puck Nielsen mener, at antallet ikke vil ændre krigens gang, men det kan gøre det muligt at få smidt ukrainerne ud af Kursk. De 100.000 vil kunne afhjælpe russernes mandskabsmangel, men han understreger samtidig, at han er usikker på, hvor stor værdi russerne oplever, at de nordkoreanske soldater giver, da der både kan opstå problemer sprogligt samt kulturelt. 

Børsen bringer et interview med statsminister Mette Frederiksen (S), efter hendes besøg i Kyiv. Danmark har ydet militær og økonomisk støtte til Ukraine svarende til over 58 mia. kr., hvilket gør Danmark til den største bidragsyder i forhold til BNP blandt de europæiske lande. Frederiksen fastholder, at Rusland ønsker krig, ikke fred, og betegner landets handlinger som et resultat af en syg imperial drøm. Hun kritiserer samtidig forsøg på dialog med Putin, fx den tyske kanslers opringning, og understreger behovet for at stå fast mod russisk aggression. Hun advarer desuden om en stigende global farlighed, hvor konflikter som krigen i Ukraine ikke kan ses isoleret, da Rusland f.eks. får støtte fra lande som Nordkorea, der muligvis sender op til 100.000 soldater, samt fra Iran og indirekte fra Kina. Kina spiller en dobbeltrolle som både en vigtig økonomisk aktør og en indirekte støtte til Rusland. "Vi skal gøre det klart, at man ikke med den ene hånd kan understøtte en angrebskrig ind i Europa og med den anden hånd tro, at vi kan have et samarbejde, som vi altid har haft. Tingene bliver nødt til at komme på bordet, og være en del af den samtale vi har, om vi vil være afhængig af Kina og om Kinas rolle globalt,” siger hun. BRICS-landene anses for forskellige i deres tilgang, og statsministeren undgår at sætte dem i samme kategori som Rusland, men fremhæver i stedet betydningen af stærke transatlantiske relationer. Hun advarer mod at undervurdere faren for eskalation, men insisterer på, at Europa skal tage mere ansvar for sin egen sikkerhed i en tid med globale magtforskydninger.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Beslutningerne kommer for sent, og de er ikke vidtrækkende nok, men de bygger ikke desto mindre på det samme grundlæggende syn, som et bredt flertal i det danske folketing har anlagt: At krigen i Ukraine skal ses som andet og mere end et isoleret russisk overfald på et tilfældigt land. Men som en frontlinje mellem på den ene side frie, vestlige demokratier, international retsorden og princippet om nationernes selvbestemmelse. Og på den anden side den autokratiske del af verden, hvor den stærkes ret gælder, og hvor vestlige frihedsidealer er en by i Rusland. Anlægger man dette syn på krigen i Ukraine, må man som konsekvens stå last og brast med ukrainerne i deres kamp. Fordi den også er vores. I den sammenhæng kan man med rette anklage både USA og Europa for at have svigtet. For at have handlet for sent og for lidt og dermed indirekte banet vejen for, at Rusland ikke mindst i de seneste måneder har kunnet befæste sine stillinger i Ukraine. Der er således lang vej til ukrainsk sejr. Men hvis man tror på, at fronten mellem Ukraine og Rusland er ét ud af flere nutidige jerntæpper mellem frihed og tyranni, må kampen kæmpes videre. Og til ende. Derfor er der grund til at hilse den amerikanske Biden-administrations beslutning om at tillade Ukraine at benytte missiler og miner velkommen, uanset at det er for sent og for lidt. [...] Trump har svoret at gøre en ende på krigen i løbet af kort tid, hvordan det så end skal kunne lade sig gøre uden reelt at tvinge Ukraine til en form for overgivelse til Rusland, der i praksis vil betyde, at russiske interesser sættes over Ukraines nationale suverænitet og ret til selv at bestemme sin egen skæbne. [...] Denne moderne eftergivenhedspolitik, som nogle kalder pragmatisme, men som snarere er føjelighed over for den autokratiske verden, der i vor tid også omfatter Kina og Nordkoreas kommunister og islamiske diktaturer, mærker man ikke kun banke på døren til magten i USA. Den breder sig også i Europa, herunder i Tyskland, hvor viljen til at støtte Ukraine er på tilbagetog, mens der messes om en fred, der vanskeligt kan betyde andet end kapitulation. Også i den sammenhæng er det små, men rigtige skridt, Joe Biden tager, mens han kan."

Politiken bringer en analyse af kommentatorerne Michael Jarlner og Kristian Klarskov, som blandt andet skriver: "Den internationale situation er gået fra svær til farlig. Det er den aktuelle læsning af udviklingen i og omkring Ukraine i den danske regering. Så alvorstung er analysen, at den ikke bare ser de første 35 år efter Berlin-murens fald som en historisk parentes. Selv den kolde krig udlægges som en slags velkoreograferet teaterstykke sammenlignet med den tid, vi ser ind i. [...] Da Ruslands præsident Putin tirsdag godkendte en ny atomvåbendoktrin, der sænkede den russiske tærskel for brug af atomvåben betydeligt, kunne det jo føles, som om vi havde hørt det hele før. Ingen talte om at indkalde FN's Sikkerhedsråd til hastemøde, selv om den nye doktrin åbner for brug af atomvåben mod Ukraine, når landet får støtte af atommagter som USA, Storbritannien og Frankrig. [...] Onsdag var der mistanke om sabotage mod datakabler i Østersøen. I weekenden udførte Rusland et af Ukraine-krigens voldsomste missil- og droneangreb med bl.a. termobariske droner, der kan skabe enorme ildkugler og trykbølger. Skridt for skridt, næsten umærkeligt, eskaleres krigen. Men hvem havde for blot få måneder siden drømt om nordkoreanske soldater som del af en europæisk krig? Oveni er sammenholdet i Vesten begyndt at krakelere. Ved præsidentvalget i USA valgte amerikanerne Donald Trump, der ikke som Joe Biden taler om at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Han taler om at afslutte krigen ved forhandlingsbordet. Og fredag fulgte Tysklands kansler, Olaf Scholz, op, da han for første gang i to år ringede til Vladimir Putin. Vestens enighed om at behandle Putin som en paria brudt af en kansler i tysk valgpanik. EU's sammenhold brudt, nye risici født."
Kilder: Børsen, s. 6-7; Berlingske, s. 2; Politiken, s. 1,7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Grønt lys til ny EU-kommission
Et flertal i EU-Parlamentet vil give grønt lys til de sidste af de 26 kandidater til poster i Ursula von der Leyens anden EU-Kommission, skriver flere aviser i dag. Det betyder, at den nye EU-Kommission med stor sandsynlighed vil få et endeligt ja ved en afstemning i EU-Parlamentet i næste uge, og at arbejdet kan indledes den 1. december. “Jeg er lettet. Det er vigtigt, at EU får en ledelse, og vi kan komme i gang med at løse de problemer EU står med,” siger næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S). SF's medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, er glad for, at der kommer en afslutning på det, hun betegner som en rodet proces, men hun er skuffet over, at Italiens Raffaele Fitto og Ungarns Olivér Várhelyi træder ind i EU-Kommissionen. “Vi er glade for, at det nu ligner, vi kan få en kommission. Men vi er frustrerede over, at de progressive partier ikke stod sammen om at sikre en grønnere og mere proeuropæisk kommission,” siger hun. Hun glæder sig samtidig over, at Ungarns kandidat formentlig mister en del af sin portefølje. "Jeg er glad for, at vi formentlig er lykkedes med at flytte kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder over til vores ligestillingskommissær og væk fra den ungarske abortmodstander," siger Kira Marie Peter-Hansen. Ændring på porteføljen skal dog endeligt bekræftes af EU-Kommissionens genvalgte formand, Ursula von der Leyen, som formentlig vil ske forud for den endelige afstemning i EU-Parlamentet, der ventes afholdt den 27. november.
Kilder: Børsen, s. 23; Politiken, s. 74; Jyllands-Posten, s. 15

Handel: Franske landmænd forsøger at stoppe storstilet handelsaftale med Sydamerika
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Efter mere end to årtiers forhandlinger håber EU-Kommissionen at lukke en frihandelsaftale med de sydamerikanske lande i år. [...] Nu har de franske landmænd i denne uge igen kørt traktorerne mod de franske storbyer. For at blokere indgangsveje og vise deres utilfredshed. [...] Frankrig har hele vejen igennem været stærkt kritisk over for aftalen, fordi den ikke sikrer, at varer, der ikke lever op til europæiske produktionsstandarder, herunder miljøbeskyttelse, kan holdes ude af det europæiske marked. Og fordi man frygter, at importen af bøffer fra Argentina eller Brasilien kan ødelægge de franske producenters europæiske marked. […] Frankrig forsøger nu at samle en koalition af lande i EU, der vil være villige til at gå sammen om at nedlægge veto mod aftalen. Italien er også modstander, men det er uklart, om Frankrig kan skaffe nok støtte - fire lande, der skal repræsentere mindst 35 procent af EU's befolkning - for at stoppe aftalen. [...] Søndag sagde Ursula von der Leyen til brasiliansk tv, at aftalen er tæt på at kunne indgås endeligt. "Vi skal have alle 27 stats- og regeringschefer fra EU's medlemslande med, og på Mercosur-siden skal alle medlemmer også være klar til at skrive under," sagde hun. "Djævelen ligger altid i detaljen," understregede hun. [...] Fra EU-Kommissionens side er aftalen en vigtig del af den diversifikation af EU's forsyningskæder, som man ønsker at gennemføre efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine - og som har fået yderligere luft under vingerne med Donald Trumps valg som præsident i USA og Kinas handelspolitiske manøvrer over for EU, både når det kommer til råstoffer og eksport af alt fra elbiler til solceller. Her ser mange EU-lande muligheder for et tættere samspil med de sydamerikanske lande, ikke mindst når det kommer til mineraler og råstoffer. Og derfor viser balladen om Mercosur-aftalen da også, hvor svært EU har ved at finde sin nye rolle i handelspolitikken, fordi de 27 medlemslande har ganske forskellige økonomiske interesser, når det kommer til handelsaftaler. [...] Lander Mercosur-aftalen i år, vil det være et gevaldigt politisk nederlag for Macron, som han vil have ganske svært ved at sælge på hjemmebanen. Og det vil skubbe til EU-modstand i det rurale Frankrig, der i forvejen er skeptisk over for Paris og Bruxelles. Omvendt har Scholz brug for en succes i sin europapolitik i en tid med økonomisk nedtur i Tyskland. Det er svært at se en udvikling, hvor de begge kan erklære sig som vindere i striden."
Kilde: Information, s. 11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Sjúrður Skaale: Nye sanktioner mod Færøerne er på vej. Men regeringen må ikke lade sig presse af Bruxelles
Altinget bringer i dag en kronik af Sjúrður Skaale MF (JF), næstformand, Færøudvalget. Han skriver blandt andet: "Forleden fremsatte EU-Kommissionen et forslag om at skærpe det nuværende sanktionsinstrument, der muliggør sanktioner over for tredjelande, som vurderes at tillade ikke-bæredygtigt fiskeri. Instrumentet blev etableret i 2012 med det ene formål at kunne sanktionere Færøerne. Og det er kun anvendt en gang - imod Færøerne. Det var under den såkaldte "makrelstrid" fra 2013-2014. Dengang endte det blandt andet med, at Danmark - selv om det var imod sin vilje - måtte lukke sine havne for visse færøske skibe. Et rige sanktionerede en del af sig selv. Fødevareminister Jacob Jensen stemte i sidste uge, på vegne af Danmark, blankt til at skærpe omtalte instrument, men det var ikke med et samlet Europaudvalg i ryggen. Flere af de danske oppositionspartier ville, at ministeren skulle stemme ja. De mente, at "universelle bæredygtighedsregler" bør gå forud for hensynet til Færøerne. Hvis Danmark havde stemt ja til at give EU endnu større beføjelser til at sanktionere en del af det danske rige, ville det være problematisk i sig selv. Men det er også problematisk for forholdet mellem rigets lande, at Danmark uanset hvad skal følge EU's linje, også når det går udover Færøerne eller Grønland. [...] Magtbalancen mellem EU og Færøerne er i en sådan situation så ulige, som den kan være. EU's mulige sanktioner kan påvirke Færøernes relativt lille økonomi voldsomt, mens Europa ikke vil mærke noget - hverken til EU's egne sanktioner eller eventuelt færøske modreaktioner. [...] Urimelighed er overmagtens prærogativ, og noget tyder på, at det er det, vi ser udspille sig her. Hvem har egentlig forvaltet sine fiskebestande bedre - EU eller Færøerne? Ja, ikke sandt! Jeg er derfor glad for, at regeringen sendte et klart signal med ikke at stemme for det nye sanktionsinstrument. Regeringen skal ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Færøerne - men den skal sandelig heller ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Bruxelles."
Kilde: Altinget, torsdag

Det digitale indre marked: Vestager: Det bliver ikke EU, der forbyder telefoner i skolerne
Altinget har talt med Margrethe Vestager, som snart afslutter sin tiårige periode som EU-kommissær, hvor hun først som konkurrencekommissær og senere som ledende næstformand har arbejdet med at regulere tech-giganterne og gøre Europa klar til den digitale tidsalder. Hun har stået bag store sager mod virksomheder som Google, Apple og Amazon og været drivkraften bag ny EU-lovgivning som Digital Services Act og regler for kunstig intelligens. Vestager fremhæver, at teknologien er blevet allestedsnærværende, men også uigennemsigtig, da beslutningerne ofte træffes af private virksomheder uden demokratisk kontrol. Hun peger på, at opfattelsen af teknologi har ændret sig markant i løbet af de seneste ti år – fra ukritisk begejstring til større skepsis, især på grund af teknologiens påvirkning af privatliv, psykisk sundhed og børns udvikling. Hun advarer dog mod at overlade for meget kontrol til EU og mener, at lokale beslutninger om eksempelvis brugen af mobiltelefoner i skoler bør respekteres. Vestager understreger, at vedtagelse af love kun er første skridt, og at håndhævelse er langt mere udfordrende. Hun opfordrer til stærkere samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfundet for at sikre, at reglerne efterleves. Hendes bekymring er især, om ressourcerne til effektiv kontrol er tilstrækkelige. Med sit skifte til en ny rolle som bestyrelsesformand for DTU opfordrer hun til, at verden fortsat holder et vågent øje med tech-giganterne og hun fremhæver vigtigheden af, at EU holder fast i sine principper, også når det møder modstand fra globale aktører som Elon Musk og Donald Trump.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: EU-lande afviser ændringer af lov, der skal redde verdens skove - men nikker ja til udskydelse
EU's kommende afskovningslov, der skal sikre, at produkter solgt i EU ikke bidrager til global skovrydning, er blevet udskudt til 2026 efter godkendelse fra medlemslandene i Rådet, skriver Altinget onsdag. Et flertal i Europa-Parlamentet havde ellers støttet lovens oprindelige ikrafttræden i 2025. Samtidig afviste Rådet en række ændringsforslag fra den konservative gruppe EPP, herunder en omstridt 'no risk'-kategori, der ville fritage visse lande fra kravene i loven. EPP's forhandler Christine Schneider kritiserer medlemslandene for at blokere for ændringer, der ifølge hende ville gavne europæiske virksomheder og landmænd. Rådet fastholder dog, at den ekstra tid vil sikre en effektiv implementering af reglerne og opbygning af nødvendige "due diligence"-systemer. Loven vil, når den træder i kraft, omfatte produkter som kaffe, kakao, palmeolie, soja, oksekød, gummi og træ. Danmark har konsekvent støttet lovens oprindelige tidsplan og modsat sig både udvanding og udskydelse. Minister Jeppe Bruus har fremhævet danske virksomheders parathed og opfordret til hurtig implementering.
"Vi er klar til at implementere, og det er mit indtryk, at mange danske virksomheder har gjort en kæmpe indsats for at blive klar til tiden. Det er min forhåbning, at implementeringen sker hurtigst muligt," fastslog Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
Kilde: Altinget, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Draghi slår alarm - men står det virkelig så slemt til med Europas tech-sektor?
Mario Draghi, tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, konstaterede for nylig i en rapport, at kun fire af verdens 50 ledende teknologivirksomheder har hjemme i Europa og generelt maler han et dystert billede af Europa, hvor blandt andet Europas tech-sektor halter langt efter USA's. Men ifølge Sarah Guemouri og Tom Wehmeier, er tilstanden i Europas tech-sektor ikke så kritisk, som Draghi udlægger den, skriver Børsen. Begge er ansat i venturefonden Atomico, der er blandt de største investorer på den europæiske tech-scene og står bag en ny rapport fra Atomico “State of European Tech”. Her ser de nærmere på Europas tech-industri og hvordan den har bevæget sig de sidste ti år. “Det er et dystert narrativ, der bliver fortalt om Europa. Men hvis vi kigger på Europas evne til at tiltrække talent, rejse kapital og hæve iværksætternes ambitioner, så undergår Europa en komplet transformation,” siger Sarah Guemouri. Fra Tom Wehmeier lyder det, at grunden til at Europa halter så langt bagefter USA, er manglen på likviditet. Tal fra Atomico viser, at mens der er rejst 426 mia. dollar i Europa de sidste ti år, har man i USA rejst 1200 mia. dollar i samme periode. Når virksomhederne for alvor skal skalere deres forretninger, er det særligt svært at rejse kapital fra investorer i Europa, og der er behov for større investeringsrunder. “Vi har brug for mere kapital, hvis vi skal forløse Europas potentiale,” konstaterer Sarah Guemouri.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Handel: Optakt til handelskrig med Kina er bekymrende
Børsen bringer et debatindlæg af Niels Duedahl, ceo, Danish Crown, Leo Grønvall, ceo, Danepork og Steen Sønnichsen, ceo, Tican. De skriver blandt andet: "Som nøgleaktører i den danske grisesektor er vi afhængige af fri og fair handel, både på det indre marked og globalt. […] Vi ser med stor bekymring på udsigten til en global handelskrig. Vores sektor er gennem de seneste måneder blevet et omdrejningspunkt for en sådan debat, hvor blandt andre både Kina og EU-Kommissionen har markeret sig. Et spørgsmål, hvor alle parter nøje må varetage sin uafhængighed uden at skade de bånd, der binder os sammen på kryds og tværs af den gensidige globale handelsafhængighed. I dag er virkeligheden naturligvis, at sikkerhedsinteresser dominerer det geopolitiske manøvrerum i højere grad end kommercielle interesser. Netop af den grund bør vi i fællesskab søge at finde fælles fodslag for at etablere et stærkt fundament for at opretholde den globale handel. [...] Kina er en nøglepartner for Danmark - ikke mindst økonomisk som en af Danmarks største handelspartnere uden for EU. [...] For alle involverede enten nationalt, regionalt eller globalt er en forhandlet løsning på den globale handel langt at foretrække frem for en handelskonflikt, der kan skade økonomierne på begge sider og bringe et forhold bygget på gensidig respekt gennem årtier i fare."
Kilde: Børsen, s. 31

Klima: Eksploderende priser får Indiens kakaobønder til at gå efter guldet
Kakaoprisernes kraftige stigning har fået Indien til at satse på at styrke sin chokoladeproduktion og blive en større spiller på markedet, skriver Berlingske. Selvom over halvdelen af verdens kakao dyrkes i Vestafrika, primært i Elfenbenskysten og Ghana, forsøger Indien at forbedre sin produktion gennem initiativer som udvikling af hybride kakaoplanter, der er mere produktive. Samtidig står den globale kakaoproduktion til at falde med 14,2 procent i år ifølge International Cocoa Organization. World Economic Forum fremhæver behovet for bæredygtige løsninger i chokoladeindustrien og alternative ingredienser for at mindske skaden på miljøet. Samtidig har EU udsat en planlagt lovgivning et år, der skal forbyde import af råvarer som kakao, kaffe og soja fra skovede arealer. Udsættelsen, som skyldes protester fra blandt andet Indonesien og Brasilien, har mødt kritik fra virksomheder som Nestlé, der ønsker klare regler for at undgå investeringsrisici. Kakaoprisernes ustabilitet er delvist drevet af denne usikkerhed, hvor EU's kommende regulering indebærer mulige bødestraffe på op til 4 procent af en virksomheds årlige omsætning for overtrædelser. Industrien står dermed over for både økonomiske og miljømæssige udfordringer.
Kilde: Berlingske, s. 7

Udenrigspolitik: Afskedssalut fra Biden til Israel. Europa skal høre efter
I Signatur i Politiken skriver kommentator Anders Jerichow blandt andet: "Biden har affyret en lille afskedssalut til Israel, Trump og Europa. Han ved, at den israelske højreregering under Benjamin Netanyahu bliver godt sur. Netanyahu satser til gengæld på, at Trump også bliver sur - og trækker Bidens initiativ tilbage. Derfor er det virkelige signal i afskedssalutten et vink til Europa. Det er Bidens anbefaling til, hvad europæerne bør stille op med Israel og de besatte palæstinensiske områder, når han selv har ryddet skrivebordet og taget toget hjem til Delaware. Afskedssalutten er, at Biden har indført nye sanktioner imod rabiate israelske bosættere på den besatte Vestbred. Det rammer fra denne uge Amana, en højre-israelsk organisation bag etableringen af nye ulovlige bosættelser, og flere enkelte bosættere, der står bag vold og hærværk imod palæstinensere på Vestbredden. [...] Biden har forsøgt at vise, at USA på én gang kan støtte Israel i krigen mod Hamas, Iran og Hizbollah - og bremse bosættere i de besatte områder med sanktioner for at fastholde muligheden for at afslutte konflikten med to stater, en palæstinensisk og en israelsk, ved siden af hinanden. Det har hidtil ikke været særlig effektivt. [...] Alligevel har sanktionerne - som også Frankrig, Storbritannien, Japan, EU og Canada har stillet sig bag - skabt uro i den israelske højreregering og i bosætterbevægelsen. Sanktionerne gør det ulovligt for borgere, banker, virksomheder og organisationer at sende penge til bosætterne. Sanktionerne hindrer også bosætternes adgang til det internationale banksystem og lukker deres kreditkort. Det er konkret en kæp i hjulet på flere af de mest voldsparate bosættere og deres organisatoriske bagmænd. Men det er også et politisk sværdslag mellem USA og flere vestlige regeringer på den ene side og den israelske regering på den anden. [...] Biden har forsøgt at bruge den tillid, han stadig nyder i Israel, til at stoppe bosætterne. For Israels og for palæstinensernes skyld. 20. januar kan han ikke gøre mere for, at parterne deler landet i stedet for at slås om det. Men det kan Europa."
Kilde: Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Flere tusinde kilometer søkabler udgør Danmarks sårbare flanke i hybrid krig
At overvåge samtlige søkabler og -rør, som løber gennem danske farvande, er så godt som umulig, lyder det fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som samtidig peger på, at Rusland forbereder sig på at kunne gennemføre sabotage, skriver Jyllands-Posten. "Vi har omkring 4.000 km kabler og rør i danske farvande. Det er en enorm stor opgave at overvåge dem, og det er et område, som er meget sårbart," siger orlogskaptajn og militæranalytiker på Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen. På hjemmesiden submarinecables.com kan man få et overblik over, hvilke kabler der løber til og fra Danmark og i verden i det hele taget og Danmark er med sin unikke placering i Østersøen et oplagt mål, hvis Nordens internet skal saboteres. Ifølge militæranalytikeren gælder det om at gøre det så besværligt som muligt for fjenden at komme til. Ud over overvågning omhandler det også at råde over backup-systemer, som gør det mindre attraktivt at udføre sabotagen. "Det er en væsentlig del af løsningen. Vi har backup på de fleste ting, strømkablet til Bornholm er røget et par gange, men så er der lavet en anden løsning,” siger Anders Puck Nielsen, og fortsætter: "Erfaringen fra krigen i Ukraine er, at det har været sværere for russerne, end de forestillede sig, at sætte infrastrukturen ud. Det skyldes backup, men også at man har været hurtige til at reparere."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Xi på charmeoffensiv i USA's baghave
Den kinesiske præsident Xi Jinping er i gang med sit diplomatiske fremstød i Sydamerika, som i bedste fald ses som en ukomfortabel forstyrrelse eller provokation i USA's baghave på et følsomt tidspunkt. I Peru mødtes Xi ansigt til ansigt med premierministrene og præsidenterne fra traditionelt amerikanskvenlige nationer som Thailand, Singapore, Japan, Mexico, New Zealand, Sydkorea og Chile. Derefter havde han to timers møde med Joe Biden, hvor han afleverede et budskab, som var adresseret til Donald Trump, om Kinas holdning til koordinaterne for et samarbejde mellem Kina og USA under Trump-administrationen. Xi opstillede fire røde linjer for fremtidens forhold, som hverken må udfordres eller overskrides: Taiwan-spørgsmålet. Demokrati og menneskerettigheder. Kinas styreform og Kinas ret til udvikling. Fra Xi lød det desuden, at modsætninger og forskelle mellem to store lande som Kina og USA er uundgåelige, men den ene side bør ikke underminere den andens kerneinteresser endsige søge konflikt eller konfrontation. Xi nævnte hverken handel eller økonomi, hvilket må være et signal om, at man er parat til at tage, hvad der måtte komme af handelsrestriktioner og toldsatser uden at lade det i sig selv blive ødelæggende for det amerikansk-kinesiske forhold. Kina lægger dog ikke skjul på, at det massive sydamerikanske fremstød handler om at udfordre USA i USA's egen baghave. "Latinamerika er hjemsted for 33 lande, der betragter sig som en del af det såkaldte globale syd, og Kina er ivrig efter at udvide sin indflydelse hos dem gennem handel og investeringer," forklarer Ryan Berg, direktør for tænketanken CSIS' Latinamerika-program, og tilføjede, at Kinas langsigtede mål er at fortrænge USA i regionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12