EU i dagens aviser torsdag den 25. april 2024

Tophistorier

DSV: Russisk jernbanefragt skaber unfair konkurrence
Flere af DSV's konkurrenter bruger i stigende grad russisk jernbanefragt til Europa, hvilket skaber en ulige konkurrence, skriver Børsen i dag. Jens Lund, adm. direktør i DSV påpeger, at det rammer koncernens indtjening. “Vi er godt tilfredse med, at vi valgte at trække os fra Rusland efter krigen i Ukraine. Mange af vores konkurrenter kører dog det ene fragttog efter det andet gennem Rusland. Det må vi så tåle, at de tjener en masse penge på,” siger Jens Lund, som uddyber, at det især mærkes på opgaverne i bilindustrien. Selvom EU sanktionerer en række varer fra Rusland, så er der ingen sanktioner mod at fragte varer igennem landet via tog, så længe toget ikke stopper i Rusland og fra Jens Lund lyder det: "Vi må bare konstatere, at nogle har et andet moralsk kodeks, end vi har. Der er mange situationer, hvor vi er udsat for konkurrence på ulige vilkår, og det kan vi ikke gøre noget ved. Vi må koncentrere os om vores egen forretning og blive endnu dygtigere. Det bruger vi alle vores kræfter på." Jan Stentoft, professor i ledelse af forsyningskæder ved Syddansk Universitet, oplever, at den russiske jernbanefragt lige nu er med til at skævvride konkurrencen i markedet og han synes personligt, at det er forkert, når profit bliver vigtigere end etik og moral.

Børsen skriver også i dag, at Kronospan tilbød dansk kunde snyd med sanktioner. Victor Tushentsov var “head of export” i den europæiske trægigant Kronospan, og han har i mails sendt detaljer med, hvordan Kronospans netværk bruges til at undgå sanktionerne. “Vi er ikke i stand til at levere til EU. Men vi er en del af Kronospan og har mulighed for at levere til EU gennem vores kinesiske afdeling. Så i sidste ende modtager kunden birkekrydsfiner med alle certifikater,” skriver Tushentsov fra sin arbejdsmail. Mailsene har skabt frustration hos Kronospan og derfor vil ledelsen nu undersøge, om Tushentsov kan retsforfølges for indholdet af mailen, fordi Tushentsov har skadet deres brand. Tara Ganesh fra ngo'en Earthsight, som specialiserer sig i sanktionsoverholdelse og bæredygtigt skovbrug, har også læst mailen fra Tushentsov og fra hende lyder det: “Det kyniske tilbud om at give FSC-certifikater for forbudte russiske produkter i Kina indikerer, at FSC muligvis skal være meget mere opmærksom på, hvordan deres mærke anvendes i det pågældende land.” FSC har desuden oplyst, at det igangsætter en større undersøgelse af certificerede virksomheder i Østeuropa og Asien.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Som vi har kunnet afdække i Børsen de seneste dage, er de økonomiske sanktioner af Rusland langtfra perfekte. De økonomiske sanktioner er blevet iværksat for at ramme den russiske krigsøkonomi for dermed at lægge pres på det russiske styre. Eksemplerne er givetvis mange, men kigger man på eksporten af russisk træ, er det imidlertid tydeligt, at sanktionerne langtfra rammer præcist. Dels omgås sanktionerne ved at eksportere via tredjelande som Tyrkiet og Kasakhstan. Dels omgås sanktionerne ved at udnytte smuthuller - det kan ske ved at omklassificere sanktionsbelagte produkter til produktkategorier, der ikke er omfattet af sanktionerne. [...] Sanktionerne har uomtvisteligt negative konsekvenser for dele af dansk erhvervsliv - som fremhævet af den danske EU-parlamentariker Anders Vistisen (DF). Det er imidlertid en fejlslutning at gå fra at konkludere, at sanktionerne ikke er perfekte, til at konkludere, at de gør mere skade end gavn. Økonomiske sanktioner er bestemt ikke perfekte, og det bliver de heller aldrig. Uanset om der gøres en stor indsats for at lappe hullerne, vil der være omgåelsesmuligheder. [...] Sanktionerne er dermed en bidragsyder til at gøre krigen dyr for russerne - og selvom det ikke bliver de økonomiske sanktioner, der kommer til at stoppe Putin, ville fraværet af sanktioner i hvert fald gøre det nemmere for ham at videreføre krigen i Ukraine. Vi skal naturligvis løbende overveje, om sanktionerne giver mening, men i en tid hvor Ukraine i dén grad er under pres på slagmarken, er der bestemt ikke grund til at række russerne en hjælpende hånd. Vi bør derimod lukke sanktionshullerne, når de afdækkes."
Børsen, s. 4,6-7,32 (25.04.2024)

EU forbyder plastikemballage på frugt og grøntsager fra 2030
EU-parlamentet har onsdag vedtaget en ny forordning om emballage, som skal reducere brugen af plastik og øge genbrug, skriver Berlingske og Politiken. Den nye forordning om emballage skal føre til 15 procent mindre emballageaffald i 2040 ved at udfase plastikindpakket frugt og grønt i supermarkedet i 2030. Derudover stiller den nye lovgivning krav om, at al emballage kan genanvendes og der skal også være grænseværdier for mængden af det skadelige PFAS i emballage, der er i kontakt med madvarer. Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet, mener, at det er et skridt i den rigtige retning. "Det har aldrig givet mening, at agurker skulle pakkes ind i plastik. Det er så åbenlyst spild af ressourcer," siger Christel Schaldemose og tilføjer: "Mit håb er, at dette kan være første skridt mod et totalforbud mod PFAS i hele EU." Schaldemose havde dog håbet på, at forslaget var gået endnu videre med et forbud mod engangsservice på fastfood-restauranter. "Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at vi ikke kunne sikre endnu mindre affald i Europa ved at få de store fastfoodkæder til at tage et større ansvar for deres affald. Jeg forstår ikke, at man ikke kan støtte et forholdsvis lille indgreb, som ville have en stor effekt," siger Christel Schaldemose.

Den nye emballageforordning siger også, at der senest fra og med 2029 skal opkræves pant af dåser og flasker i alle EU-lande, skriver flere aviser i dag. I en pressemeddelelse fra Miljøministeriet kalder miljøminister Magnus Heunicke (S) emballageforordningen for en sejr for den danske natur. "Vi har kæmpet i 20 år for at få pant på tyske dåser og for at få løst problemet med, at pantfri dåser fra tyske grænsehandelsbutikker ender i den danske natur. Med emballageforordningen slås det fuldstændigt fast, at der skal opkræves pant i Tyskland, uanset hvor dåserne sælges, og hvem de sælges til," skriver han. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder også forordningen for en rigtig god nyhed for naturen og retursystemet. "Siden midten af 00'erne har vi indsamlet flere end to millioner dåser, hvoraf mindst otte ud af ti har været pantfri grænsedåser, så det kommer til at have en markant effekt," skriver hun i pressemeddelelsen fra Miljøministeriet.
Berlingske, s. 9, 11; Politiken, s. 6; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 13 (25.04.2024)

Prioriterede historier

EU opretter krisegruppe mod russisk indblanding
En ny korruptionsskandale, kaldet Russiagate, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet har fået penge for at udbrede russiske synspunkter, får EU til at nedsætte en krisegruppe for at beskytte EU-valget mod manipulation, skriver Kristeligt Dagblad. Det tjekkiske efterretningsvæsen, BRI, har afsløret et russisk netværk, der har forsøgt at bestikke medlemmer af Europa-Parlamentet til at fremsætte pro-russiske udtalelser i medierne og blandt andet tale for at standse den militære støtte til Ukraine. Der er dog ingen, som officielt er blevet bekræftet, men det belgiske retsvæsen efterforsker nu de oplysninger om russisk bestikkelse af EU-parlamentarikere, som BRI har overleveret til det belgiske EU-formandskab. Ifølge netmediet EU Observer er EU's kommissær for værdier og gennemsigtighed, den tjekksiske Vera Jourova, ikke overrasket over afsløringerne. ”Det bekræfter det, vi havde mistanke om. Kreml benytter sig af tvivlsomme medier og køber sig til hemmelig indflydelse, der skal vende den offentlige opinion og påvirke valget,” siger hun. For anti-korruptionsorganisationen Transparency International er Russiagate mere alvorlig end den såkaldte Qatar-gate, lyder det fra Shari Hinds fra Transparency Internationals afdeling for EU: "I denne sag er det klart, at der er tale om korruption, hvor parlamentarikere har fået penge til gengæld for propaganda, hvilket i endnu højere grad er destabiliserende for det europæiske demokrati og de europæiske institutioners troværdighed." Hidtil havde Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, afvist at iværksætte en parlamentarisk undersøgelse af sagen, men i dag vil en resolution blive sat til afstemning om at styrke beskyttelsen af valget og det europæiske demokrati og dermed supplere den krisegruppe, som Det Europæiske Råd nedsatte i sidste uge. ”Det er fint, at EU nedsætter en krisegruppe til at beskytte EU-valget mod propaganda, men denne sag viser, at de tiltag mod korruption, som blev iværksat efter Qatar-gate, ikke er tilstrækkelige, og at der stadig hersker en kultur, hvor der hverken er overblik over eller sanktioner mod korrupte parlamentarikere,” siger Shari Hinds.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.04.2024)

Vestagers større muskler fik TikTok på andre tanker
EU mener, at en ny version af TikTok kan øge afhængigheden og give mentale skader, skriver Politiken. Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstformand med ansvar for digital omstilling, har på kort tid lanceret to sager mod TikTok, der skal teste de nye muskler, som Kommissionen har fået med loven om digitale tjenester, kendt som Digital Service Act (DSA) og i den seneste sag truer hun med store bøder og med at fjerne TikToks nyeste produkt, Tik-Tok Lite, fra det europæiske marked. TikTok Lite blev i al stilhed rullet ud i Frankrig og Spanien, hvor brugerne kan tjene penge på at se videoer, hvis de ser på store mængder af dem i lang tid, men der er kun belønning for at se de videoer, som TikToks algoritme anbefaler. EU-Kommissionen frygter, at belønningerne kan forværre brugernes afhængighed af platformen. "En endeløs strøm af korte, actionmættede videoer kan lyde underholdende. Men det kan også udsætte vores børn for afhængighed, angst, depression, spiseforstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser," siger kommissær for det indre marked Thierry Breton, der præsenterede den nye sag sammen med Margrethe Vestager. I sidste uge svarede TikTok, at de skam havde lavet undersøgelsen, men desværre ikke kunne dele den med Kommissionen, hvilket fik Vestager og Breton til mandag at hente endnu et våben frem fra DSA-arsenalet. EU-Kommissionen åbnede formelt en efterforskning af, om TikTok har udarbejdet den lovbestemte undersøgelse inden Lite-versionen med belønningsprogrammet blev sendt ud i Frankrig og Spanien, hvilket fik TikTok på andre tanker og tirsdag afleverede de deres undersøgelse til Kommissionen. "TikTok bestræber sig altid på at samarbejde konstruktivt med EU-Kommissionen og andre tilsynsmyndigheder. Vi suspenderer derfor frivilligt belønningsfunktionerne i Tik-Tok Lite, mens vi undersøger de bekymringer, de har rejst," skriver TikTok i en mail til Politiken.
Politiken, s. 4 (25.04.2024)

Instagram og Facebooks betalingsmodel er i strid med dine rettigheder
Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der lægger en fælles linje for de nationale datatilsyn, fastslår, at Facebook og Instagram ikke lovligt kan kræve betaling, bare fordi brugerne siger nej til målrettede annoncer og den nye linje kan ramme danske medier, skriver Politiken. Rådet skriver i en udtalelse, at personlige data ikke kan betragtes som en handelsvare og udtalelsen tilføjer, at borgernes "fundamentale ret til databeskyttelse kan ikke laves om til en feature, som brugerne skal betale for". Meta har imidlertid allerede gjort klart, at selskabet ikke vil acceptere den nye linje. "Sidste år afgjorde EU-Domstolen, at en abonnementsmodel er en lovlig vej for selskaberne til at sikre folks samtykke til personaliserede reklamer," siger en talsmand for Meta til mediet Euractiv. Interesseorganisationen Danske Medier frygter, at den nye linje vil ramme danske medier, hvor bekymringen lyder, at annoncer, der ikke er målrettet til den enkelte læser, er mindre værd for annoncøren, og det vil remme pengepungen. "De danske mediers forretningsmodeller bliver ramt af unødvendige regler, der egentlig er tiltænkt techgiganterne, men hvor techgiganterne går fri og fortsætter deres hensynsløse adfærd," skriver Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier, i en mail til Politiken. Teknologigiganter kan undgå at overholde EU's regler ved at etablere sig i lande som Irland, hvor det lokale datatilsyn har vist sig at være ekstremt imødekommende over for dem. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har endda sagt, at tilliden er blevet brudt på grund af dette. Som følge heraf har EU-Kommissionen påtaget sig ansvaret for at overvåge teknologigiganterne på forskellige områder, selvom det ikke omfatter databeskyttelse, som den seneste udmelding fra EU's datatilsyn drejer sig om. Det er dog for tidligt at sige, om dette vil føre til en situation, hvor små virksomheder bliver ramt, mens de store slipper for konsekvenserne. I udtalelsen fra EU's databeskyttelsesråd fremgår det, at databeskyttelsesforordningen - GDPR - ingen forskel gør på store og små, men techselskabernes dominans kan alligevel føre til, at der bliver indført skærpede regler for dem.
Politiken, s. 2 (25.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

EU vil gøre arbejdere via digitale platforme til lønmodtagere
Onsdag vedtog EU-Parlamentet nye regler, som skal styrke arbejdsvilkårene for platformsarbejdere i EU, skriver flere aviser onsdag. "Platformsarbejderne er lige nu i et ingenmandsland, hvor systemet hverken anser dem som lønmodtagere eller selvstændige," siger Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind og fortsætter: "Den nuværende situation holder ikke, for det betyder, at de ikke har nogen rettigheder. Ingen løn under sygdom, ingen ferie, ingen forsikring. Det laver vi om på med den her aftale." Marianne Vind har været ordfører på direktivet om platformsarbejde på vegne af de europæiske socialdemokrater og hun lægger vægt på, at de nye regler først og fremmest har til formål at sikre, at platformsarbejdere har en korrekt beskæftigelsesstatus. "Nu bliver EU's medlemsstater forpligtet til at indføre en såkaldt formodningsregel, så platformsarbejderne som udgangspunkt er lønmodtagere," siger Marianne Vind. Ifølge EU-Kommissionen vil den nye formodningsregel få betydning for over fem en halv million platformsarbejdere, som går fra at være selvstændige til at blive lønmodtagere.
Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; B.T., onsdag (25.04.2024)

Institutionelle anliggender

Kan Macron igen sætte strøm til den europæiske idé?
Torsdag klokken 11 holder den franske præsident Emmanuel Macron på ny en stor tale om Europa på Sorbonne - to måneder før valget til Europa-Parlamentet. Blandt publikum vil der være EU-landenes ambassadører, en række europæiske virksomheder, studerende og tænketanke, skriver Information. "Jeg vender tilbage for at tale med jer om Europa," har præsidenten annonceret på forhånd, og han har brug for at træde i karakter, da Macrons Renaissance-parti står til at få klø af den hårde højrefløj i meningsmålingerne forud for valget til Europa-Parlamentet i juni. "Jeg vil redegøre for landets kurs, hvad vi har opnået, hvor vi er på vej hen og frem for alt, hvad fremtiden bringer," meddelte præsidenten på en pressekonference efter EU-topmødet i sidste uge i Bruxelles. Derfor ventes der i spænding på både regeringskontorerne i resten af de europæiske lande og på hjemmebanen i Frankrig for at se, hvad præsidenten denne gang lægger på bordet og forventningerne er store, for netop den første Sorbonne-tale havde overordentlig stor indvirkning på den politiske debat i unionen. Macron vil bruge sin taletid på sikkerhedspolitik og oprustning, EU som global aktør og udvidelse af EU de kommende år - noget, som Frankrig tidligere har været ganske kritisk over for og målet er at påvirke den næste EU-Kommissions arbejdsprogram i fransk retning. Torsdag kan man nok ikke forvente det samme overflødighedshorn af politiske forslag som i 2017, men Macron vil insistere på, at han - med tre år tilbage af sin præsidentperiode - ikke er færdig som politisk leder i Europa. Mange af de spådomme, som han i 2017 udtalte, er blevet en realitet, hvilket han uden tvivl vil påpege og derudover vil han lægge den franske linje, som skal kendetegne resten af hans præsidentperiode. Macron har ikke længere den samme gennemslagskraft i Europa, både på grund af hans svækkede position i Frankrig og republikkens økonomiske problemer og derfor skal Macrons tale torsdag i høj grad ses som hans entré i en national valgkamp - en valgkamp, han har stor risiko for at tabe med et brag.
Information, s. 1,9 (25.04.2024)

Milliardærpopulisten
I en klumme i Information skriver journalist og forfatter, Åsa Linderborg, blandt andet: "Jan Emanuel er blevet milliardær på at drive private plejehjem og hjem til flygtningebørn. Nu stiller han op til EP-valget uden noget program, men med en livsstil og en charme, der giver mange fans. I Sverige tegnede valget til Europa-Parlamentet til at blive lige så kedeligt og komplekst som i 2019, indtil der forleden kom en helt ny spiller på banen: Folklistan. Folklistan er Sveriges første renlivede populistiske parti. [...] De har ikke noget program. Ingen fælles ideologi. Ingen medlemmer. Indtil videre har de kun fremsat ét eneste krav: EU's migrationspolitiske aftale skal stoppes. De siger det ikke direkte, men tilsyneladende ønsker de helt at afskaffe asylretten. [...] Det første navn på Folklistan er Jan Emanuel. Han er født i 1974 og var indtil for nylig kendt som Sveriges rigeste socialist. Han er et mediefænomen. På et typisk år bliver der i forvejen skrevet omkring 700 artikler om ham, men nu er medieinteressen eksploderet. [...] Jan Emanuel giver noget følelsesmæssigt til en masse mennesker. Folklistan ville ikke være interessant, hvis det altså ikke lige var, fordi ti procent siger, at de overvejer at stemme på partiet, og tre procent allerede siger, at de helt sikkert vil gøre det. Hvis Mohammed, Liam, Marcus og alle derimellem gør noget, de nok ellers aldrig ville gøre - udnytter deres valgret til Europa-Parlamentet - vil Folklistan kunne grine hele vejen til Bruxelles."
Information, s. 2 (25.04.2024)

Ny lov skærper EU-krav til store virksomheders opførsel
Onsdag vedtog EU-Parlamentet et nyt direktiv om due diligence, som på dansk kan oversættes til rettidig omhu, som pålægger store virksomheder et udvidet ansvar for mennesker og miljø, skriver flere aviser onsdag. Lara Wolters, det hollandske medlem af EU-Parlamentet, som har været hovedforhandler for parlamentet på direktivet, mener, at EU har et moralsk ansvar for at lovgive på området. Lovgivningen tager især sigte på børnearbejde, slaveri, forurening og tab af biodiversitet og for at stoppe det, skal EU's medlemslande udpege en tilsynsmyndighed, der skal undersøge virksomhedernes adfærd, som gælder for virksomheder i og uden for EU med over 1000 ansatte og med en omsætning på mere end 450 millioner euro. Dansk Industri hilser de fælles regler velkommen. "Det kan ligefrem blive en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, fordi danske virksomheder er langt fremme," siger underdirektør Marie Gad og fortsætter: "De nye regler gælder kun de største virksomheder i EU, men vi forventer, at det vil påvirke underskoven af små- og mellemstore virksomheder, som er underleverandører til de store. Derfor er vi i Dansk Industri også meget opmærksomme på, at vi også støtter de små- og mellemstore virksomheder i deres arbejde med bæredygtige værdikæder."
Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag; Politiken, onsdag; Berlingske, onsdag (25.04.2024)

Interne anliggender

"Der er mange ting galt i det her land. Det er ærgerligt, for Grækenland har så meget potentiale"
Den græske regering forsøger at bringe Grækenland tættere på EU, men befolkningen kæmper stadig med tilliden til unionen og til de politiske systemer generelt, skriver Politiken. Den 32-årige Kosmas Koulis er født og opvokset på den græske ø Tinos og fra ham lyder det: "Der er mange ting galt i det her land. Det er ærgerligt, for Grækenland har så meget potentiale. Men ingen kan finde ud af at forløse det. Heller ikke EU." Sofia Vasilopoulou, professor ved King's College London med speciale i blandt andet EU-skepsis og Grækenland, fortæller, at den gigantiske økonomiske krise, der i løbet af 2010'erne åd 25 procent af Grækenlands bnp, fik grækernes EU-skepsis til at eksplodere. "Grækerne var positive over for EU før krisen. Men krisen gjorde dem markant fattigere. Politikerne, særligt i venstrefløjspartiet Syriza, der under krisen vandt regeringsmagten, skød skylden for de hårde økonomiske reformer på EU," siger hun. Da Kyriakos Mitsotakis fra Nyt Demokrati blev genvalgt som Grækenlands premierminister sidste år, erklærede han, at han ville bringe Grækenland tættere på EU og siden da har han været med til at tillade personer af samme køn at blive gift og indført tiltag, der skal skubbe til den grønne omstilling for at leve op til EU's klimamål. Grækenland er stadig det land i EU, hvor befolkningen har mindst tillid til unionen, hvor 50 procent af grækerne ser negativt på EU ifølge de seneste tal fra Pew Research Center. "Men der er ingen seriøs diskussion om, hvorvidt Grækenland skal forlade EU," siger Sofia Vasilopoulou, som regner med, at det ikke vil afspejle sig i det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni. Hun forventer, at det i stedet kommer til at sige mere om grækernes syn på deres nationale politikere. "Grækerne plejer at benytte EP-valget til at straffe deres egen regering," siger hun.
Politiken, s. 9 (25.04.2024)

Klima

EU åbner for at give borgere erstatning for luftforurening
EU-Parlamentet har onsdag vedtaget regler for luftforurening, som fastsætter strengere 2030-grænser for flere af de forurenende stoffer med en alvorlig indvirkning på menneskers sundhed, skriver flere aviser onsdag. De nye regler betyder, at borgerne i EU får ret til erstatning, hvis de bliver syge på grund af manglende overholdelse af grænseværdierne for bestemte stoffer. Bergur Løkke Rasmussen, medlem af EU-Parlamentet for Moderaterne, håber, at lovgivningen vil være med til at reducere antallet af for tidlige dødsfald. Ifølge EU's miljøagentur EEA er dårlig luftkvalitet fortsat den største sundhedsrisiko fra miljøet. Udover at indføre et nyt retskrav for borgerne vil de nye regler også stille nye krav til de forskellige landes indekser over luftkvalitet, så de bliver sammenlignelige, tydelige og offentligt tilgængelige. Bergur Løkke Rasmussen mener, at det er vigtigt, at det sker på EU-plan. "Det er et vigtigt område at gøre noget ved i EU-regi. Luftforurening respekterer jo ikke grænseovergange. Derfor påvirker svensk forurening også os i Danmark. Ligesom dansk forurening også påvirker Tyskland," siger Bergur Løkke Rasmussen. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, mener, at indsatsen mod luftforurening burde være blevet skærpet yderligere, end det er lykkedes i denne mandatperiode.
Børsen, onsdag; Berlingske, onsdag; Politiken, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Altinget, onsdag (25.04.2024)

Miljøkommissær er bekymret over grønne tilbageskridt i EU: ”Der mangler stadig brikker i puslespillet”
Onsdag indtog EU's miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, talerstolen i Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor han roste Europa-Parlamentet for, at store dele af EU's grønne pagt er vedtaget med store flertal, men samtidig understregede han, at arbejdet langt fra er overstået, skriver Altinget onsdag. "Realiteten er, at der stadig mangler brikker i puslespillet. Uden disse brikker - som for eksempel naturgenopretningsloven - vil vi mange de nødvendige værktøjer til at leve op til de bindende mål, som vi sammen er blevet enige om," sagde kommissæren, som var indkaldt af Parlamentet til en debat om EU's grønne pagt, som er en omfattende pakke med initiativer, der skal sikre et klimaneutralt Europa i 2050. Han opfordrede samtidigmedlemsstaterne til at tage ansvar og få naturgenopretningsloven over målstregen. Miljøkommissæren mener, at man godt tage landmændene seriøst uden at slække på ambitionerne i den grønne pagt. "Lad os lytte til landmændenes krav, så de fortsat vil være konkurrencedygtige. Men den grønne pagt går ikke imod landbrugets interesser, tværtimod," fastslog han.
Altinget, onsdag (25.04.2024)

Migration

EU skal løse det: Ingen ønsker flygtninge i deres land
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Karin Liltorp MF, EP-kandidat, (M). Hun skriver blandt andet: "7.000 flygtninge. Sagde hun virkelig det? De færreste, der har fulgt med i den forløbne uge, er nok i tvivl om, at jeg henviser til Stine Bosse. Siden har vi fået sat på plads, at det ikke er Moderaternes politik. Vi ønsker, ligesom de fleste andre, at begrænse antallet af flygtninge i Danmark til et minimum. Når så den danske medietumult har lagt sig oven på hendes udmelding, kunne det være relevant at vende tilbage til det grundlæggende problem, der startede hele debatten. For om vi vil det eller ej, er der et massivt pres på EU's grænser. [...] Det er et kæmpe problem, og vi kan ganske simpelt ikke være bekendt at lukke øjnene og overlade problemerne til de lande, der pga. deres geografiske placering modtager de store migrationsstrømme. Både fordi det ganske simpelt er usolidarisk - og fordi det udfordrer det fantastiske samarbejde, vi i øvrigt har i EU. De højrenationalistiske bevægelser er desværre i medvind i flere lande syd for os, hvor flere og flere modarbejder EU. Hvis landene mod syd ikke mærker, at vi hjælper dem med bl.a. migrationsudfordringerne, får de sværere ved at se fordelene i samarbejdet. [...] Vi skal styrke de ydre EU-grænser, vi skal give økonomisk støtte til de lande, der modtager flygtningene - og ikke mindst skal vi bekæmpe årsagerne til, at så mange ønsker at forlade deres hjemland. I Moderaterne er vi af den overbevisning, at EU er altafgørende for at løse de problemer, vi står over for.”
Jyllands-Posten, s. 17 (25.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Danske våbenmillioner til Ukraine samler støv i britisk ledet støttefond
Britisk bureaukrati betyder, at over halvdelen af pengene i en stor international Ukraine-fond, som Danmark har indbetalt over 1 mia. kr. til, står ubrugte hen, skriver Jyllands-Posten. Nye oplysninger, som den britiske avis The Guardian har gravet frem, viser, at kun 3,5 mia. kr. fra de ni deltagende lande, heriblandt Danmark, som har bidraget med 1,1 mia. kr., er blevet brugt eller afsat til bl.a. våbenindkøb og militær træning. Samtidig er dele af fondens våbenindkøb så forsinket, at en del af det militære udstyr, som der er indgået kontrakter om, først når frem til de hårdt pressede ukrainske styrker i foråret 2025. Den britiske Labour-politiker og parlamentsmedlem John Healey anklager i The Guardian både den konservative britiske regering og forsvarsministeriet for langsommelighed og han opfordrer til at få fremskyndet våbenstøtten fra fonden, som briterne selv har indbetalt 500 mio. pund til, hvilket er over halvdelen af de samlede midler. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om de danske penge, som tilsyneladende samler støv i Storbritannien, men i en mail oplyser Forsvarsministeriet, at Danmark samlet har støttet IFU med 1,1 mia. kr. fordelt på 370 mio. kr. i 2022 og 768,5 mio. kr. i 2023. Ministeriet påpeger desuden, at nogle donationer fra Danmark gennemføres i samarbejde med allierede lande, andre fra Forsvarets egne lagre. "Der arbejdes på at få udstyret så hurtigt frem til Ukraine som overhovedet muligt. Forsvarsministeriet følger naturligvis med i udmøntningen af midlerne fra IFU for at sikre, at udstyret kommer hurtigst muligt frem til Ukraine," skriver ministeriet. Selvom viljen og ambitionerne er til stede, rammes vestlige våbenleverancer ofte af forsinkelse, bl.a. fordi det er svært at indkøbe våben, ammunition og andet militært udstyr på et presset marked, hvor de europæiske lande selv opruster mod truslen fra et aggressivt Rusland. EU har heller ikke kunnet leve op til sine egne løfter om at levere mindst 1 mio. artillerigranater til Ukraine inden udgangen af marts i år og i disse dage forsøger EU og Nato at få medlemslandene til at stille med de luftforsvarssystemer, som Ukraine akut har brug for i forsvaret mod russiske drone- og missilangreb.
Jyllands-Posten, s. 12 (25.04.2024)

Landbrugspolitik er sikkerhedspolitik
Berlingske bringer et læserbrev af Arne Garbøl fra Svendborg, som skriver: "Den polske EU-kommissær Janusz Wojciechowski har udtrykt det selvfølgelige faktum, at landbrugspolitik er sikkerhedspolitik. Fødevarekriser med stigende priser, rationering og ofte sult i forbindelse med krige har været normalen. Det synes ikke at være gået op for danske politikere. Hvor de har let ved at bevilge store milliardbeløb til Forsvaret, prøver de løbende at stække landbruget på mange måder. Vi danskere kan ikke forestille os andet end bugnende butikshylder og kølemontrer i Føtex og Rema. Vi håber selvfølgelig, at det varer ved, ligesom vi håber ikke at blive direkte involveret i krig, men det er nok godt at være forberedt, hvis det ulykkelige skulle ske."
Berlingske, s. 19 (25.04.2024)

Udenrigspolitik

Israels luftrum kunne beskyttes. Hvad med himlen over Ukraine?
Berlingske bringer en kommentar af journalist og forfatter Adam Holm, som blandt andet skriver: "Kharkivs civile infrastruktur er i disse uger mål for intensiverede russiske beskydninger, og antagelsen er, at landstyrker inden længe vil blive sat ind for at gøre et fornyet forsøg på at erobre Ukraines næststørste by. Det gælder ikke bare for dette hjørne af det vældige land. Overalt er de russiske angreb taget til i intensitet og omfang. [...] Ukraine er fanget i en reel kamp for sin overlevelse, sin eksistens som selvstændig nation, sin identitet som demokrati. Jo oftere disse ord skrives, jo større er risikoen for at de udarter sig til klicheer, tomme fraser, som de færreste af os i den fredelige del af Europa reelt begriber. Hvis man således går rundt i den antagelse at et vaklende Ukraine dybest set ikke er vores anliggende - "vores”, læs: Europas - er det værd at skrive sig Josep Borrels advarsel bag øret. I sin egenskab af viceformand for EU-Kommissionen og øverste udenrigspolitiske stemme, har den spanske socialist Borrel en særlig indsigt i den sikkerhedspolitiske udvikling. Tidligere på denne måned holdt han en tale i Bruxelles, hvor han uden større dikkedarer sagde: "En højintensiv, konventionel krig i Europa er ikke længere kun et fantasifoster." For blot et par år siden ville et lignende udsagn som Borrels være blevet mødt med hånlatter. Nu ved vi, at det knager og knirker på kontinentets østlige flanke. [...] På den baggrund er det en stor lettelse, at den meget omtalte amerikanske "hjælpepakke" til Ukraine omsider er faldet på plads. Præsident Volodomyr Zelenskyjs glæde er naturligvis ikke til at tage fejl af. […] Samtidig sidder man som iagttager tilbage med en lidt fad smag: Israel blev heldigvis for nylig effektivt beskyttet af vestlig assistance under det iranske drone- og missilangreb. Hvorfor har ukrainernes luftrum ikke nydt samme beskyttelse? Hundredvis af liv kunne have været sparet og Rusland ville have set resolut handling, ikke tovtrækkeri og intern uro i Vestens politiske maskinrum."
Berlingske, s. 15 (25.04.2024)

Økonomi

Industripolitik kan blive vor tids efterløn
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos, som blandt andet skriver: "Økonomien i EU er stærkt udfordret. Ikke af akutte kriser, men af strukturelle problemer, som både kan ende som akutte kriser og varige svagheder. EU's regeringschefer vil gerne gøre noget ved dem, men der er stor risiko for dårlige og utilstrækkelige politiske svar, som øger problemerne. [...] EU reviderede ved årsskiftet sine finanspolitiske regler endnu en gang, uden at der er stort håb om, at det vil lede til fremskridt. Spørgsmålet er, om det vil gå meget bedre med de “konkurrenceevnefremmende” initiativer, som regeringscheferne bestilte i deres fælles erklæring sidste uge. De erkender, at fremdriften af det indre marked er gået i stå og vil gerne fremme bl.a. energiunionen og kapitalmarkedsunionen. De vil lempe de administrative byrder, som ellers svulmer for tiden af EU-regulering om bl.a. esg-rapportering og gdpr. [... ] Man kommer uvilkårligt til at tænke på den gang, hjemlige politikere prøvede at løse arbejdsløshedsproblemet ved at trække mennesker ud af arbejdsstyrken med orlovsordninger og efterløn. Præmissen om, at der kun var en bestemt mængde job til rådighed, var falsk, så politikken hjalp ikke, men skabte til gengæld langvarige strukturproblemer og krævede langstrakte strukturreformer. “Industripolitik” kan blive vor tids parallel til efterlønnen."
Børsen, s. 30 (25.04.2024)

Nu skal EU's gældsplagede lande til at stramme bælterne igen - og venstrefløjen er vred
Tirsdag godkendte et behersket flertal i EU-Parlamentet en ny og opdateret ramme for, hvordan de 27 EU-lande skal holde styr på de hjemlige budgetter og få deres statsgæld under kontrol, skriver Altinget onsdag. Det sker efter fire år, hvor der har været frit løb i statsstøttehanerne og frit lejde til overtræk på budgetterne. SF og Enhedslisten er ikke glade for, at EU nu igen sætter tommelskruerne på lande med stor offentlig gæld. "Vi stemte nej, fordi den nye lovgivning er blind for, at vi har et kæmpe investeringsgab i Europa," siger Kira Marie Peter-Hansen, Europa-parlamentariker (SF).
Altinget, onsdag (25.04.2024)