Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Danske politikere frygter regional storkrig efter Israels angreb
De seneste dages voldsomme udvikling i konflikten mellem Israel og libanesiske Hizbollah har fået flere danske udenrigsordførere til at frygte for en regional storkrig, skriver Information. Fra Michael Aastrup-Jensen, der er Venstres udenrigsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn, lyder det: "Fra Venstres side er vores position meget, meget klar. Vi mener ikke, at Israel skal starte en kæmpestor landoffensiv ind i Libanon," siger han og fortsætter: "Det vil destabilisere ikke bare Libanon, der gennem årtier har været i den ene destabiliseringsperiode efter den anden. Det kan samtidig være med til at få det her endnu mere ud af kontrol og derved blive til en regional krig. Og det ønsker vi ikke." De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard mener, at det er oplagt, at EU spiller en "mere offensiv rolle" i processen. "Men i EU er vi den største handelspartner for Israel og største bidragsyder til de palæstinensiske områder. Det burde være muligt at samle EU om en tostatsløsning og om sanktioner mod de finansielle institutioner, som muliggør Israels ulovlige bosættelser," siger han. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtaler i et skriftligt svar, at den igangværende eskalering i Libanon er dybt bekymrende: "Jeg kan kun opfordre alle parter til at vise tilbageholdenhed. Ingen har interesse i en storkrig i regionen." Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach mener, at det bedste forsvar for Israel er at lande en våbenhvile i Gaza og fokus på en politisk drevet løsning mellem Israel og Palæstina. I et skriftligt svar understreger De Konservatives udenrigsordfører, Helle Bonnesen, at man i partiet "står vagt om Israels ret til at forsvare sig selv, så længe det sker inden for Folkeretten". Hun mener ikke, at det giver mening, at det "blot er Hizbollahs militære gren, der er på EU's terrorliste". Tidligere har De Konservative stillet et forslag om, at Hizbollahs politiske del også kommer på EU's terrorliste, hvilket eksempelvis er tilfældet i USA og Tyskland, men forslaget blev stemt ned i Folketinget. "Jeg mener, at det er afgørende, at Hizbollahs politiske gren også kommer på EU's terrorliste, da det har betydning for, hvordan vi forholder os til Hizbollah midt i en konflikt," udtaler Helle Bonnesen.
Børsen og Ekstra Bladet skriver i dag, at natten til torsdag opfordrede EU, USA, Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar til en 21-dag lang våbenhvile mellem Israel og Libanon, hvilket fremgår af en fælles erklæring på Det Hvide Hus i USA's hjemmeside. Israel har onsdag erklæret, at det er åbent for diplomatiske forbindelser med Libanon, men vil fortsætte med at bekæmpe Hizbollah. Israels FN-ambassadør, Danny Danon, udtrykte taknemmelighed over for dem, der arbejder for at undgå en eskalering og fuld krig. Han understregede dog, at hvis diplomati ikke lykkes, vil Israel anvende alle tilgængelige midler. Senest onsdag angreb Israel igen i Libanon, hvilket ifølge det libanesiske sundhedsministerium har dræbt mindst 72 mennesker og såret næsten 400. Hizbollah forsøgte samme dag at ramme den israelske efterretningstjeneste Mossad nær Tel Aviv som gengældelse for den tidligere eksplosion, som de mener Mossad stod bag. Missilet blev dog afværget af Israels luftforsvar, og det var første gang, Hizbollah nåede så tæt på Tel Aviv.
Kilder: Information, s. 4; Børsen, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Handel: Trumps udmeldinger bekymrer: Danmark kan miste tusindvis af job i eskalerende handelskrig
En ny analyse fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), spår, at det kan koste milliarder af kroner og tusindvis af arbejdspladser i Danmark, hvis Trump lægger heftig told på importvarer fra Kina, skriver Jyllands-Posten. Donald Trump har meldt ud, at han vil lægge 60 pct. told på importvarer fra Kina og 10 pct. på varer fra alle andre lande, hvilket ifølge Thomas Bustrup, der er viceadm. direktør i DI, ikke alene vil ramme danske virksomheder med eksport til og konkurrenter i USA, det vil også sende flere kinesiske varer i favnen på forbrugerne i Europa. "Sandsynligheden for en handelskrig mellem EU, USA og Kina er større, hvis Trump vinder. En handelskrig med USA og Kina betyder, at de kinesiske varer skal et andet sted hen. Det vil sandsynligvis være i Europa. Og det vil skabe en dumping af kinesiske varer på det europæiske marked," siger Thomas Bustrup. DI-beregningerne viser, at hvis Trump gør alvor af sine planer, kan det i værste fald svække dansk økonomi med 85 mia. kr. og koste 30.000 arbejdspladser. Jesper Møller Sørensen, Danmarks ambassadør i USA, påpeger, at forholdet mellem USA og Kina er et af de helt store emner ved valget og han forventer en ”noget for noget”-tilgang, hvis Trump bliver præsident igen. "For Danmark er det vigtigt, at vi holder fast i vores stærke økonomiske bånd til USA, men det er også vigtigt, at Europa bliver placeret rigtigt og stærkt i den globale økonomi og samarbejde. Vi har væsentlige interesser på spil," siger ambassadøren.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9
Institutionelle anliggender: Europaministre fra Danmark, Sverige og Finland vil have EU til at lukke kasserne hurtigere i over for demokratisyndere
Danmark støtter nu et opråb fra de svenske og finske europaministre om at styrke sammenhængen mellem overholdelse af retsstatsprincipper og adgangen til EU-midler. De nordiske ministre opfordrer til, at EU-Kommissionen systematisk tilbageholder udbetalinger til medlemslande, der ikke overholder demokratiske spilleregler. EU indførte i 2021 en konditionalitetsmekanisme, som giver mulighed for at tilbageholde støtte fra lande, der bryder retsstatsprincipperne. Polen og Ungarn har allerede fået støtte stoppet under disse regler. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i sine politiske retningslinjer gjort det klart, at hun vil styrke kontrollen med, om EU-lande overholder demokratiske principper. Hun har udpeget EU’s kommende justitskommissær, Michael McGrath, til at skabe en stærkere forbindelse mellem landenes retsstatsrapport og deres adgang til EU-budgettet. En højtstående kilde i EU-Kommissionen ser det som en fordel, at Michael McGrath kommer direkte fra rollen som finansminister, når han skal udbygge det forholdsvis nye redskab i samarbejde med EU's kommende budgetkommissær, Piotr Serafin. Von der Leyen har også signaleret, at hun vil udvide konditionalitetsreglerne til at dække alle udbetalinger fra EU's budget, og hun ønsker at skærpe kontrollen, både for nuværende medlemslande og dem, der ønsker at blive en del af EU i fremtiden.
Kilde: Altinget, onsdag
Andre EU-historier
Interne anliggender: Tidligere ambassadør: "Den franske Joe Bidens" skæbne er i hænderne på Le Pen
Altinget bringer onsdag en kronik af Kirsten Malling Biering, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, ass. seniorrådgiver, DIIS, fhv. ambassadør i Frankrig og Sverige. Hun skriver blandt andet: "Med den 73-årige konservative politiker Michel Barnier i spidsen har Frankrig langt om længe fået en regering. […] Den regering, der endelig faldt på plads i weekenden, krævede alt det, som Barnier er blevet kendt for under Brexit-forhandlingerne: stor tålmodighed, endeløse konsultationsrunder og et uopslideligt mål af høflig venlighed. [...] Den første store opgave for Barnier og den nye regering er fremlæggelse i oktober af et regeringsprogram og et budget, der lige meget hvad vil blive mødt med modstand fra venstre. Det er iøjnefaldende, at den nye budgetminister - som finansminister Armand skal samarbejde med - er knyttet direkte til premierministerens kabinet. Det er i øvrigt også Europa-minister Benjamin Haddad, der refererer til både udenrigsministeren og til premierministeren. Den EU-erfarne Michel Barnier overlader ikke bare sådanne dossierer til andre ministre - eller til præsident Macron for den sags skyld. Det gør Barnier blandt andet ikke, fordi usikkerheden om fransk økonomi - en statsgæld på 110 procent, et budgetunderskud på 5,1 procent - bekymrer markederne, som den bekymrer Bruxelles. EU-kommissionen indledte sin særlige underskudsprocedure (EDP) i juni måned. Frankrig skal i efteråret fremlægge en plan for reduktion af budgetunderskuddet frem mod de tre procent, som er EU's tærskel. [...] Den nye regering er straks blevet fordømt af parlamentsalliancen mod venstre som Macron i forklædning. Rassemblement National kalder det en regering uden fremtid. […] Hans skæbne ligger i hænderne på Marine Le Pen. Og ondt vil hurtigt blive meget værre, hvis det yderste højre og det yderste venstre skulle beslutte sig for at gå sammen i en modstand mod Michel Barnier og hans regerings politik."
Kilde: Altinget, onsdag
Institutionelle anliggender: Venstre: Nye regler for bæredygtighed står og falder med EU's kommissær for implementering
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Morten Løkkegaard MEP (V), næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V). Han skriver blandt andet: "Hvis ikke vi tænker os godt om, kan CSRD ende med at blive en bekostelig papirtiger, der ikke gør produktionen mere bæredygtig, men i stedet overdynger vores virksomheder med yderligere europæisk bureaukrati. Det kræver kort sagt, at nogen sikrer sig, at alle 27 medlemslande implementerer det fælles regelsæt ensartet. Den opgave skal ligge ved EU, nærmere bestemt ved en decideret implementeringskommissær. [...] Med Ursula von der Leyens melding om en implementerings- og håndhævelseskommissær samt visionerne om at skære 25 procent af regelbyrden for virksomhederne, kan vi være på vej til at finde den helt rette balance til gavn for hele Europa og klimaet. Jeg vil bruge mine poster i de centrale udvalg i Europa-Parlamentet til at kæmpe for, at de vidtløftige politiske visioner også materialiserer sig i den virkelige verden. Europa kan og skal være grøn frontløber, der sætter den globale standard. Men det kræver, at vi viser omverdenen, at konkurrenceevne og grøn omstilling ikke er modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger."
Kilde: Altinget, onsdag
Sikkerhedspolitik: Angreb med personsøgere i Libanon udstiller, hvordan fjendtlige magter kan infiltrere vores kritiske infrastruktur
Altinget bringer onsdag en kommentar af Niels Bertelsen, formand, Prosa - forbundet af It-professionelle. Han skriver blandt andet: "Historien om Israel, der angiveligt har lavet personsøgere til Hizbollah-krigere med indbyggede sprængladninger, afslører en skræmmende ny dimension af moderne konflikter. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan fysiske produkter, der indgår i vores forsyningskæde, kan blive våben. Disse angreb, kendt som supply chain attacks, har længe været en bekymring i forhold til traditionelle, fysiske forsyninger. Men i den digitale tidsalder er denne trussel blevet langt mere kompleks, idet it-systemer og hardware også kan blive infiltreret og kompromitteret. [...] EU er dybt afhængig af andre store magter som USA, Kina og Rusland, når det gælder både software, hardware og råmaterialer. Det gør os sårbare. Hvis en magt beslutter sig for at trække i håndbremsen eller udnytte denne afhængighed til politiske eller økonomiske formål, kan det have alvorlige konsekvenser. [...] For EU er det derfor afgørende at styrke sin egen produktion og kontrol over kritiske infrastrukturer, såsom chips og cloud-tjenester, og at udnytte teknologier som open source til at skabe større gennemsigtighed og samarbejde. Chips og cloud-udbydere er allerede i EU's kikkert med European Chip Act og Gaia-X. Men det halter noget mere, når vi taler software. Et lille skridt her kunne være, at EU vedtager, at den software, som EU finansierer udviklingen af, skal være open source, som man har gjort i Schweitz. På den lange bane vil det måske give mening at lade det være en del af NIS2. Ellers risikerer vi, at vores teknologiske afhængighed bliver en brik i storpolitiske spil, hvor vores sikkerhed og suverænitet står på spil."
Kilde: Altinget, onsdag
Landbrug: EU's klimarådgiver stempler ind i polariseret debat: Landbruget skal betale for sine klimaudledninger
Formanden for det ekspertpanel, der skal rådgive EU om, hvordan Unionen når sine klimamål, siger i et interview med Financial Times, at uden en eller anden form for afgift på landbrugets klimaudledninger vil det være "næsten umuligt" at nå EU's klimamål, skriver Altinget onsdag. "I løbet af de sidste 15 år har udledningerne fra landbrugssektoren været ret stabile. Prissignalet er vigtigt, fordi uden prissignalet er det meget usandsynligt, at vi kan reducere udledningerne," siger formand Ottmar Edenhofer fra European Scientific Advisory Board on Climate Change. Flere forskellige landbrugsorganisationer og grønne aktører står bag en ny rapport om europæisk landbrugs fremtid, og heri undlader man at foreslå både kvotemarked og klimaafgifter. Alligevel presser Danmark på for at indføre et europæisk kvotemarked for landbruget. Den danske fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at det er den retning, Danmark arbejder for, men han mener ikke, at et kvotesystem er nært forestående. Landbrug & Fødevarer er, i modsætning til andre europæiske landbrugsorganisationer, åbne for klimaregulering. Direktør Merete Juhl ser kvotehandel som en mulighed, men forventer en kombination af forskellige tiltag. Debatten om fremtidens europæiske landbrug intensiveredes i foråret, hvor landmænd protesterede mod høje priser og EU-bureaukrati. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet at præsentere en vision for landbruget inden for kommissionens første 100 dage.
Kilde: Altinget, onsdag
Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU skal op i gear økonomisk - ellers taber vi
I Kroniken i Politiken skriver erhvervsminister Morten Bødskov (S) blandt andet: "Vi kan godt lide at tænke på Europa som det allergrønneste. Vi er trukket i den grønne førertrøje, og det er os, der viser vejen. Men sandheden er, at vi taber terræn for tiden, og at Kina og USA overhaler os. [...] I disse år er EU udfordret af andre store økonomiske blokke. Og EU skal op i gear, for ellers taber vi. Behovet for et gearskifte er på dagsordenen, når jeg i denne uge mødes med mine europæiske kollegaer. [...] Den europæiske styrke er klart, at vores fællesskab udgør et kæmpe marked, der sætter retning og skaber mulighederne for at lave de bedste produkter på den bedste måde. Men vi har et problem. Bureaukrati og administrativt bøvl truer med at trække endnu mere tempo, innovationskraft og konkurrenceevne ud af vores fælles europæiske erhvervsliv. Det går ikke. [...] Ursula von der Leyen har da også fremlagt ønsket om at mindske rapporteringsbyrderne i EU med 25 procent. Men vi mangler stadig konkrete forslag, der batter og kan indfri målsætningen. Det skal gå hurtigere. [...] Det er på tide, at vi får set bredt på EU's indsatser for den grønne omstilling, og får strømlinet processerne. [...] Danmark står klar med løsninger og forsøger at skubbe i EU i den retning, vi allerede har vist. Kommissionen er nødt til at fortsætte med at gøre EU's grønne industripolitik til en seriøs drivkraft for vækst og innovation. Vores mål skal være at gøre EU til en global markedsleder, og derfor skal vi have fokus på hele værdikæden. [...] For som Mario Draghis rapport gjorde tydeligt: Vi er bagud, men vi kan stadig nå at vende skuden. Vi kan være stolte og glade for alt det, vi har opnået i EU. Det skal vi ikke smide på gulvet. Men vi skal blive bedre og hurtigere til at komme derhen. Det bliver hårdt arbejde, og det sker på vores vagt. Hastighed er nøgleordet. Bureaukrati og administrativt bøvl kvæler ny grøn vækst. Den skal vi ikke sende til hverken Kina eller USA. Den skal blomstre her i Danmark og i resten af EU. Men vi må og skal op i gear - for ellers taber vi."
Kilde: Politiken, s. 5-6
Finansielle anliggender: Stigning før makrotung afslutning
Onsdag bød på stigninger for både aktier og renter, hvor renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg med 4 basispoint til 2,08 procent, skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Onsdag aften kl. 22 dansk tid holder Adriana D. Kugler, medlem af Federal Reserves styrelse, en tale. Ugen afsluttes med flere vigtige økonomiske nøgletal og udtalelser fra centrale bankfolk. Torsdag taler Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank, og Jerome Powell, chef for Federal Reserve, sammen med flere andre direktører. Derudover kommer den anden opgørelse af USA's BNP-vækst og privatforbrug for andet kvartal samt de ugentlige tal for nytilmeldte ledige. Væksttallene forventes at forblive uændrede på henholdsvis 3,0 procent og 2,9 procent. Fredag bringer flere nøgletal, herunder nye tillidstal for eurozonen, yderligere data om det amerikanske privatforbrug og opdateringer om PCE-kerneprisdeflatoren.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 12
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Skønne spildte chancer
I en klumme i Information skriver Yanis Varoufakis, professor i økonomi, leder af partiet MeRA25 og forhenværende græsk finansminister, blandt andet: "I eurokrisens første tid var vi nogle, som foreslog et massivt offentligt grønt investeringsprogram som vejen til at redde Europa fra økonomisk stagnation og den højrepopulisme, den kunne avle. Jeg talte for at placere op til fem procent af Europas samlede indkomst i investeringer i grøn energi og bæredygtige teknologier. Hverken EU's medlemslandes eller EU's budget ville række, så jeg foreslog en ny finansieringskilde: at udstede obligationer fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som Den Europæiske Centralbank (ECB) skulle garantere. Jeg forelagde ideen for udvalget af europæiske finansministre og centralbankfolk i 2015. Den blev ikke afvist, for den blev slet ikke drøftet. I 2019 stillede jeg op til Europa-Parlamentet for DiEM25 og argumenterede for, at kampagnen for fem procent grønne investeringer kunne blive "for de progressive, hvad indvandring og racisme er for de højreorienterede". I stedet vedtog den nye EU-Kommission under Ursula von der Leyen en underfinansieret Green Deal, som forudsigeligt var makroøkonomisk ubetydelig og af tvivlsom miljøpolitisk nytte. Så kom covid-19. [...] I sidste uge afleverede Mario Draghi, tidligere formand for ECB og tidligere italiensk premierminister, en længe ventet rapport til von der Leyen. Dens tema? Medmindre Europa tager visse skridt, "vil kontinentet have mistet sin eksistensberettigelse", hed det. [...] Det er for sent for Europa. Ikke bare har de mindst 3.000 milliarder euro i investeringer i grønne teknologier, som Europa forsømte at foretage efter 2019, fået os til at sakke bagud i forhold til Kina og USA; selve muligheden for at kanalisere fem procent af Europas indkomst over i grønne investeringer er væk. Mens vi tøvede, skiftede Europa fra deflationsdynamik til inflationsdynamik. Og dermed er det vindue af muligheder, der var åbent indtil 2020, lukket. [...] Eneste alternativ til at finansiere det nødvendige investeringsprogram ville være en EU-føderation med en demokratisk valgt forbundsregering og et føderalt budget, der er 30 gange større end det nuværende EU-budget, og har ret til at låne og beskatte. Desværre er netop den løsning politisk umuliggjort af den tåbelige håndtering af eurokrisen og pandemien. Kommissionen vil nok genbruge noget af den ubrugte covid-genopretningsfond, men reelt begraves rapportens vigtigste anbefaling."
Kilde: Information, s. 2
Økonomi: Optimistisk prognose fra OECD rejser mange spørgsmål
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør, som blandt andet skriver: "Hvis du føler, at der er lidt mørke skyer, der har trukket sig sammen om stemningen i den globale økonomi, så er der godt nyt at hente fra Paris. Ikke fra den nye franske regering. [...] Du skal knap fem kilometer væk, hvor samarbejdsorganisationen OECD har sit hovedkvarter. Her har man fundet de positive briller frem i den spritnye prognose for verdensøkonomien. Væksten har indtil nu udvist "modstandskraft", og det mener OECD vil fortsætte. [...] OECD laver ikke prognoser for mindre økonomier som Danmark, men tiltagende vækst i euroområdet vil gavne danske eksportmuligheder. Samtidig forventer OECD, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat renten ned til omkring to procent ved udgangen af næste år. Det er godt nyt til de danske boligejere. Og det er prognosen i sammenfatning. Moderat vækst. Aftagende inflation. Lavere renter. [...] Det er ret åbenlyst, at de politiske ledere i de største eurolande ikke har svaret på den politiske turbulens eller fremtidens økonomiske udfordring. Tværtimod lyder mange "løsninger" fra europæiske politikere og fra Mario Draghis store rapport om europæisk konkurrenceevne som en tilbagevenden til gamle europæiske udyder med en aktivistisk industripolitik og mere statsstyrede erhvervsliv. [...] Europa har brug for toldmure mod Kina - men også liberaliseringer og reformer, der kan løfte konkurrencen og sætte gang i innovation og iværksætteri. Det sidste er også anbefalingerne fra OECD, og det er her, at den nye rapport står stærkest. "I nogle lande, inklusive Italien, Frankrig og Sydafrika, er der en meget begrænset adgang til regulerede professioner (som advokater, notarer og revisorer, red.), hvilket reducerer konkurrencen, jobmobiliteten og giver højere priser for virksomheder, som bruger disse tjenester." Sådan! Problemet er bare, at det sagde man også i 2008. Meget lidt er sket."
Kilde: Berlingske, s. 7
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. september 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark