EU i dagens aviser torsdag den 31. maj 2024

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Liberal Alliance efterlyser selvransagelse i Venstre efter EP-kandidats exit
Flere af dagens aviser skriver, at Alexandra Sasha (V) trækker sig som kandidat til Europa-Parlamentet på grund af anklager om "russiske forbindelser." 

Ekstra Bladet og Altinget torsdag skriver, at Alexandra Sasha er den anden kandidat på kort tid, som trækker sig fra europaparlamentsvalget på grund af mistanke om russiske forbindelser. Også Alternativets Irina Bjørnø er blevet afsløret i at have kontroversielle russiske kontakter i sit netværk. "I ugevis har jeg været udsat for en smædekampagne fyldt med falske udsagn og ubehagelige fortolkninger, der har været både fysisk og psykisk hårdt, og jeg må nu erkende, at jeg ikke kan mere. Derfor trækker jeg mig fra at være kandidat til europaparlamentsvalget," skriver Alexandra Sasha selv i et opslag på Facebook. Alexandra Sasha har tidligere været bestyrelsesmedlem for European Russian Forums, der betegnes som et pro-russisk påvirkningsforum. "Igennem længere tid er jeg fra flere sider blevet udsat for en lang række løgnagtige påstande, om at min kampagne skulle være finansieret af russiske midler eller stat, og at jeg er lakaj for Putin. Det passer naturligvis ikke, og det er ekstremt hårdt at stå igennem," skriver Alexandra Sasha videre på Facebook. I en artikel i går beskrev Ekstra Bladet ellers, hvordan det slet ikke er muligt at trække sig som kandidat til europaparlamentsvalget. Alexandra Sashas navn står da stadig også på stemmesedlen til EU-valget. 

Weekendavisen skriver, at også Alternativets kandidat til europaparlamentsvalget, Irina Bjørnø, har valgt at trække sig som kandidat, grundet mistanke om russiske forbindelser. Det er Irina Bjørnøs formandspost i en kulturforening, som har affødt mistanken. Kulturforeningen støttes af et russisk foretagende, der er placeret på EU´s sanktionsliste. Alternativet har selv undersøgt forholdene og vurderet, at alt er i orden og udtrykker tillid til deres kandidat. Det begrunder de blandt andet med, at kulturforeningen ikke har været aktiv siden Ruslands invasion af Ukraine. Alligevel vælger Irina Bjørnø at trække sig, da hun frygter, at historierne om hende vil kunne skade Alternativet. "Den medieinteresse, der er for min person og mit ophav, skal ikke stå i vejen for den bæredygtige fremtid, jeg tror på, så derfor har jeg valgt at trække mig som EP-kandidat," udtaler hun i en pressemeddelelse fra Alternativet. 

Berlingske skriver, at man i Venstre ikke ønsker at forholde sig i detaljer til Alexandra Sashas russiske forbindelse, men partitoppen kalder Sashas beslutning om at trække sig som kandidat for en klog beslutning. Henrik Dahl (LA), kandidat til Europa-Parlamentet, mener, at forløbet kalder på "selvransagelse" hos Venstre. Han mener, at Venstre muligvis har været for skødesløse i deres screening af kandidater, og gør opmærksom på, at Alexandra Sasha kunne have endt som Folketingsmedlem, eftersom hun indtil i går var Venstres 1. suppleant til Folketinget i Københavns Storkreds. "Når man sidder i Folketinget, får man utroligt mange informationer, som mere eller mindre tilgår alle MFere - også om ting, som Rusland ikke nødvendigvis skal vide. Det er helt banalt: Vi er i et fortroligt rum, og det er dét, man skal være opmærksom på," siger Henrik Dahl og fortsætter: "Vi har nok en tendens til at sige, at de ting, der sker ude i den store verden, ikke sker her, men vi er nødt til at sige, at det også kan ske her." Morten Løkkegaard (V), kandidat til Europa-Parlamentet, ønsker ikke at kommentere direkte på den angivelige russiske forbindelse. "Jeg tror, det er klogt, med de ting, der er kommet frem, og de ting, hun har været igennem, at hun trækker sig," udtaler Morten Løkkegaard. Partiformand Troels Lund Poulsen (V) oplyser i et skriftligt svar, sendt til flere medier, torsdag, at han har taget Alexandra Sashas beslutning til efterretning. Troels Lund Poulsen ytrer dog også, at Alexandra Sashas valgplakater har været "udsat for hærværk, og hun har modtaget grove trusler på de sociale medier." "Overfor Venstre har hun hele tiden udtrykt sin fuldtonede opbakning til Ukraine og det ukrainske folks frihedskamp, men hun mener, at hendes person nu skygger for vores valgkamp og Venstres politik. Derfor har hun nu valgt at trække sig fra politik. Det har jeg stor forståelse for, og jeg synes, det er en klog beslutning," skriver Troels Lund Poulsen videre.
Kilder: Berlingske, s. 10; Ekstra Bladet, s. 10; Weekendavisen, s. 2; Altinget, torsdag

Sikkerhedspolitik: Mette Frederiksen "Krigstræthed er pinagtigt"
Børsen rapporterer fra EU-konference, torsdag, hvor Danmarks statsminister holdt tale. 

EU kan ikke fortsætte med at eksistere, hvis det ikke er stort, stærkt og kampdygtigt sagde Statsminister Mette Frederiksen, blandt andet, da hun holdt tale i forbindelse med konferencen "Europæiske valg i en krisetid," torsdag eftermiddag. "Enhver snak om krigstræthed uden for Ukraine er pinagtig," sagde statsministeren videre i sin tale. Statsministerens hovedfokus i talen var Ukraine, men det førte hende også ind på en snak om den næste udvidelse af EU. Mette Frederiksen pointerede her, at Moldova, Ukraine og Georgien alle er lande med et klart pro-europæisk perspektiv, som dog alle er "skrøbelige lande under et voldsomt russisk pres." "De næste runder udvidelse er fuldstændig afgørende. landene må ikke vende sig tilbage mod det russiske diktatur, de kender," sagde Mette Frederiksen og fortsatte videre: "Hvis ikke vi formår at holde de her lande tæt på os geopolitisk, vinder Rusland." Mette Frederiksen kaldte på konferencen også Rusland for en reel trussel mod Europa, og at de, russerne, ville kunne angribe et NATO-land indenfor de næste to til fem år. Den danske statsminister sagde også, at forsvar og sikkerhed vil være i fokus de næste fem år, og at det som besluttes, vil have afgørende betydning for Europa halvtreds år frem. At Danmark nu bruger 2,4 procent af BNP på forsvar, er noget af det, som hun er mest stolt af at have været med til at få igennem i sin tid som statsminister, fortalte Mette Frederiksen videre. 2,4 procent er dog næppe nok, pointerede Mette Frederiksen. "Vi opruster for at undgå krig og afskrække Rusland. Men vi opruster også for at undgå, at krigen udvider sig yderligere ind i Europa. Vi vil ikke længere ligge i læ af andre," udtalte Mette Frederiksen, som også talte for, at Danmark og Europa har en egenproduktion af luftforsvar og ammunition. 

Børsen skriver i et perspektiv blandt andet: "Den vigtigste prioritet for EU de kommende år, mener statsministeren, bliver at styrke Europas forsvar og sikkerhed. Her er truslen mod Europa akut. Eller med Frederiksens egne ord: “Vi står i den sværeste sikkerhedspolitiske situation i Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig.” Og det haster med at opruste “for at undgå krig, og så vi kan forsvare vores egne befolkninger,” som hun formulerer det. Sikkerhedstruslen kommer fra Rusland og Putin, som ud over krigen i Ukraine allerede er i gang med at teste Nato og de europæiske lande: Russerne fiflede for nylig med grænsedragningen mellem Rusland og Estland i floden Narva, der er konstante cyberangreb på europæiske virksomheder og offentlige myndigheder, og så fører Rusland hybridkrig med migranter, lyder nogle af eksemplerne på statsministerens liste. På sigt er truslen endnu værre: “Vi har en vurdering af, at Rusland vil kunne angribe ind i Europa i løbet af to til fem år,” siger Frederiksen. [...] Men deler statsminister Mette Frederiksen og den danske regering Macrons (Emmanuel Macron, præsident, Frankrig, red.) mere principielle ønsker om et langt mere sikkerhedspolitisk selvstændigt Europa? Et Europa, der - også militært - har “strategisk autonomi”, som Macron formulerede det i sin tale, og ikke er afhængig af den amerikanske sikkerhedsgaranti? [...] Jeg hører en fransk præsident, der siger, at Europa skal kunne meget mere. Og det er jeg enig i,” siger statsministeren. Det er helt efter bogen, at en dansk statsminister taler enhver uenighed, der måtte være med et af de bærende lande i EU, ned. Men der er uenigheder i Europa. Den franske position om langt større uafhængighed af USA har lange historiske rødder i Frankrig. Og det er den tradition, Macron taler ind i. Her er der en betydelig afstand mellem de to centrale søjler i det nuværende EU, Frankrig og Tyskland. Tyskland og kansler Scholz står på den transatlantiske linje, som også Frederiksen betoner. [...] Og Frederiksen vil ikke på forhånd afvise nogen konkrete veje til et stærkere militært Europa. Det gælder også eksempelvis fælles gældsoptagning i EU til at finansiere oprustning, som eksempelvis Moderaternes formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig sagde til Jyllands-Posten, at han støtter. [...] Europas krise er flerfoldig og handler ikke bare om sikkerhedspolitik. Det var Macrons pointe, og det er Mette Frederiksens pointe. Og hun understreger, at Europas udfordringer er flettet ind i og forstærker hinanden. En anden af trussel er, at Europa taber økonomisk terræn i forhold til resten af verden. Hvor USA de seneste årtier har fastholdt sin relative andel af verdensøkonomien, så er Europa sakket bagud. [...] Fra statsministeren kommer erkendelsen, at “én af grundene til, at vi taber pusten globalt, er de regler, som vi stiller op for os selv”. Og hun har hørt de absolutte topledere i dansk erhvervsliv, der frygter, at Europa er ved at blive “ et museum ”, og for nylig i Politiken med fælles stemme sagde, at “ Europa skal op i gear”. Men afgørende bliver det ifølge Mette Frederiksen, at Europa kan håndtere den unfair konkurrence, som kommer fra især Kina. “Vi har ikke samme interessesfære som Kina. Hverken sikkerhedsmæssigt eller økonomisk. Derfor er afhængighed af Kina, når det kommer til teknologi og den grønne omstilling, ikke en farbar vej at gå,” siger statsministeren. Mette Frederiksen understreger, at Danmark ikke længere kan have en “dogmatisk tilgang” til dansk og europæisk statsstøtte. Den danske regering har allerede åbnet for statsstøtte på forsvarsområdet og til industrier i den grønne omstilling. Men Mette Frederiksen åbner for at udvide det til andre centrale teknologiske industrier. “Når Kina ikke spiller efter reglerne, skal vi ikke bare vende den anden kind til,” siger hun. [...] Opgaven er monumental for Europa og for Europas politiske elite. Men i sin tale på Sorbonne advarede Macron om, at endnu en fare truer Europas mulighed for at overkomme den eksistentielle krise. Højrefløjspartierne står til at storme frem i mange lande ved EP-valget i næste uge - ikke mindst i Frankrig. Macron frygter, at nationalismen og højrefløjens fremmarch vil svække Europas politiske handlekraft, fordi Europa bliver bange for at handle, når f.eks. klimaomstilling møder folkelig modstand, eller når oprustning dræner ressourcer, der kunne være gået til andre ting. “Svaret er ikke frygt, men dristighed,” lød det fra Macron. Men her skilles vejene mellem den franske præsident og den danske statsminister. Mette Frederiksen vil ikke advare mod højrefløjens fremmarch. “Vi er tæt på et valg. Og det er vælgerne, der definerer den politiske styrke efter valget,” siger Mette Frederiksen."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Barbara Engelstoft, kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Der er bred opbakning i den danske befolkning til at støtte Ukraine i landets krig mod Rusland, som langt hen ad vejen også er en krig mod os - mod vores værdier og ret til som selvstændige nationer at vælge hvilke lande, alliancer og politiske fællesskaber, vi har lyst til at indgå i. Og fordi det netop også er krig mod vestlige demokratiske værdier, skal vi tilbyde Ukraine medlemskab af EU, så hurtigt det er muligt. Det er en langsigtet politisk interesse både for Danmark og for EU, at den ukrainske befolkning har et perspektiv og en fremtid at se frem til, som ikke er på russiske betingelser. [...] At blive ved med at udvikle og dyrke demokratiske institutioner og værdier er den bedste opskrift på fortsat fred i Europa, for demokratier går ikke i krig mod hinanden. [...] Og man mærker Ukraines store engagement i de diplomatiske relationer mellem EU og Ukraine, for landet skal gennemføre massive reformer, og især hvad angår korruptionsbekæmpelse og transparens i den offentlig forvaltning. [...] Derfor skal EU og Danmark blive langt bedre til at fortælle den europæiske befolkning om det store arbejde, som Danmark gør for at imødegå korruption i Ukraine. [...] Vi skal vise de ukrainske resultater frem, så de kan inspirere andre kandidatlande til at komme korruption til livs - for det er et langt, sejt træk at ændre en ofte dybt forankret kultur i et helt lands institutioner."
Kilder: Børsen, s. 8, 6-7; Berlingske, s. 27

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: Hun holder liv i georgisk håb om en vestvendt fremtid
Flere af dagens aviser skriver om den politiske uro i Georgien. 

Weekendavisen skriver, at det georgiske parlament onsdag endeligt vedtog den omstridte "agentlov." Loven dikterer, at organisationer og medier, som modtager udenlandsk støtte på mere end 20 procent af deres indtægter, skal registreres som værende "organisationer, der tjener en udenlandsk magts interesser." Der gives samtidig udvidede beføjelser til nøjere overvågning af sådanne registrerede organisationer og medier. EU advarer, at Georgiens medlemsskabsoptagelsesforhandlinger med EU sættes på standby, så længe loven gælder. 

Berlingske skriver, at Georgiens præsident udgør en større forhindring end forudset for den georgiske regerings planer om at dreje landet i en mere autoritær retning. Georgiens præsident, Zourabichvili har vendt sig mod sin egen kongemager, Georgiens magtfulde skyggeleder, Bidzina Ivanisjvili. Hun har nu lanceret en plan, som skal fjerne Ivanisjvili og hans regeringsparti, Georgiens Drøm, fra magten. Zourabichvili havde nedlagt veto mod den kontroversielle "agentlov" som, ellers skulle give regeringen magt til at lukke munden på kritiske opponenter. Hendes veto blev dog nedstemt i det georgiske parlament onsdag, og loven er derfor vedtaget. Den georgiske præsident har meget lidt reel politisk magt, og selvom hendes veto ikke længere gælder, så vækker hendes ageren jubelbrøl blandt de mange demonstrerende georgiere, der ikke ønsker den "russervenlige" lov indført. I en tale foran parlamentet i tirsdags lovede den 72-årige Zalome Zourabihcvili, at georgierne, og ikke regeringen alene, skal vælge om de skal leve i en "europæisk fremtid eller russisk slaveri." Og dette løfte planlægger Zourabichvili at indfri efter næste valg i Georgien. De georgiske oppositionspartier er splittede, og ville under normale forhold ikke stå stærkt overfor Georgiens Drøm til det kommende parlamentsvalg. Men, Salome Zourabichvili har fremlagt en plan for, hvordan oppositionen stiller samlet op til valget med det ene formål at tilbagerulle de autoritære love og skabe gunstigere betingelser for nye, frie valg, så Georgien kan komme på rette EU-medlemsskabskurs igen. 80 procent af Georgierne ønsker landet optaget i EU.
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Weekendavisen, s. 10

Klima: Klimaminister bekymret: Gassen er gået af klimaballonen i EU
Klimaminister Lars Aagaard (M) frygter, at den europæiske klimapolitik vil få dårlige kår efter europaparlamentsvalget, men en forsker mener, ikke at der er så meget at frygte. Det skriver Politiken. Lars Aagaard, har observeret, hvordan klimaet blevet nedprioriteret på EU-dagsordenen på det seneste. Ikke fordi, de europæiske klimaministre ikke ønsker grøn omstilling, men fordi de tvinges til at vægte andre ting højere. "Vi kommer fra en periode, hvor der har været en meget stærk dynamik, og hvor det er lykkedes at få vedtaget markante lovgivninger, som udfasningen af forbrændingsmotoren i personbiler i 2035. Men man skal være blind for ikke at kunne se, at nu begynder klimapolitikken i USA og i de europæiske lande at blive konkret. Vi nærmer os nogle ting, der er meget tættere på vælgerne, på deres forbrugsvalg, og hvor det bliver mere alvorligt for folk," forklarer Lars Aagaard, som uddyber, at når klimapolitikken begynder at udfordre borgernes forbrugsvalg, så skruer nogle ned for den positive tilgang til grøn omstilling. "Der er nogen, der skal købe en anden bil, end de havde regnet med. Der er nogen, der skal drive virksomhed på en anden måde eller vælge en anden måde at opvarme deres hus på," uddyber klimaministeren. Samtidig er klimapolitik, ifølge Lars Aagaard, gået fra at samle til at splitte Europa. "Klimapolitik bliver sat ind i en kontekst af land mod by, rige mod fattige og så videre. Det bliver koblet ind i et større identitetsprojekt, hvor klima bliver gjort til en del af fortællingen fra det yderste højre for, hvad man skal gøre oprør mod," siger Lars Aagaard. Han er derfor nervøs for udfaldet af det nærtstående europaparlamentsvalg, hvor højrepartier spås markant fremgang. "Jeg frygter, vi kommer til at skulle bruge kræfterne på at forsvare det, der er besluttet i stedet for at rykke videre. At der måske ligefrem kommer en stemning for at kigge på, om vi virkelig mener det, vi har besluttet," fortæller Lars Aagaard, og henviser til, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og den konservative partigruppe i parlamentet; EPP, er begyndt at flirte med tanken om at samarbejde med det yderste højre. Christel Schaldemose (S), EU-spidskandidat, deler Lars Aagards bekymring. Hun har allerede mærket stemningsskiftet i Europa-Parlamentet. Hun frygter dog ikke tilbagerulning af eksisterende klimatiltag, men snarere at tempoet på den grønne omstilling bliver sat ned. "Når jeg læser mig til, hvad den største gruppe i parlamentet, nemlig den konservative EPP, mener og ser prognoser for, hvordan parlamentet bliver sammensat, så vil der formodentligt ikke være lige så mange ambitioner på klima som i den foregående periode, og det er da bekymrende," siger Christel Schaldemose. Hos Liberal Alliance ser EU-kandidat Mads Strange det ikke som et problem, at Manfred Weber leder af den konservative gruppe, EPP, nu kalder EPP for "landbrugets parti." "LA tilhører nok den mest grønne del af EPP, og vi synes også, at EPP på nogle stræk ikke er ambitiøse nok. Vi kommer til at arbejde for, at EU får nogle grønnere landbrug, og jeg tør også godt sige, at landbruget vil blive mødt af CO2-krav uanset hvad," siger Mads Strange. Nathalie Tocci er knapt så bekymret for den europæiske klimaindsats efter EU-valget. Hun er direktør i den italienske tænketank IAI. "Selv hvis ambitionerne bliver sænket, så er vi allerede nået et godt stykke af vejen med de ting, som er blevet vedtaget i denne periode," vurderer Natalie Tocci.

Socialdemokratiet går til europaparlamentsvalg med løfter om strammere miljøkrav til landmændene i EU. Men både hos Enhedslisten og SF undrer man sig, eftersom regeringen for nylig har støttet lempelser af miljøkrav til EU´s landmænd. Det skriver Politiken. Christel Schaldemose (S)meddelte i sidste uge, at hun ønsker at omlægge landbrugsstøtten, så man kun kan modtage støtte, hvis man også gør noget godt for klimaet. Men den udmelding kalder Per Clausen (EL), spidskandidat til EU-valget, for hykleri. "Det er jo grænseløst hykleri, det her. Det er et eller andet forsøg på at fremstille sig selv som et grønt parti i kraft af nogle postulater om, hvad man måske kan gøre, men ikke gør, når det kommer til realiteterne i form af den politik, man fører i Danmark - det synes jeg er utroværdigt på alle planer," siger Per Clausen, og henviser til regeringens tidligere støtte til lempelser af miljøkrav til landmænd. SF´s spidskandidat til EU-valget, Kira Marie Peter-Hansen, er enig med Per Clausen. "Det er svært at gennemskue, hvad de mener, når de i Europa-Parlamentet stemmer imod, at man lemper de her miljøkrav, men på regeringsniveau stemmer for - og nu kommer med en melding om at gøre landbrugsstøtten grønnere." Christel Schaldemose kalder i et skriftligt svar kritikken for søgt: "“Kritikken er lidt søgt, set i lyset af at den kommer fra nogen, der end ikke har stemt for EU's klimalov. Som socialdemokrat kan jeg sagtens stå på mål for min stemmeafgivning. En række grønne europæiske organisationer har netop fastslået, at jeg er den danske europaparlamentariker, der har stemt mest grønt i denne valgperiode. Det er mit mål at leve op til i den kommende periode også," skriver Christel Schaldemose.
Kilder: Politiken, s. 6, 12

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Belgisk politi ransager flere kontorer i EU efter mistanke om russisk spionage
Onsdag blev kontorer tilhørende Europa-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg ransaget af belgisk og fransk politik. Det skriver Jyllands-Posten torsdag. Det sker efter, at Belgiens premierminister i april fortalte, at flere europaparlamentarikere angiveligt har modtaget betaling for at sprede russisk propaganda. Ransagningerne var rettet mod én bestemt person. Der er angiveligt tale om en parlamentsmedarbejder, som menes at spille en central rolle i Ruslands propagandaplaner for EU. Alexander De Croo, Belgiens premierminister fortalte i april, at Belgiens efterretningstjeneste bekræfter eksistensen af et større russisk påvirknings- og spionagenetværk, som har til formål at svække tilliden til EU og fremme russiske interesser Ifølge De Croo er flere europaparlamentarikere blevet betalt for at sprede russisk propaganda. Den hollandske højrefløjspolitiker Marcel de Graff skriver i et opslag på X, at det er hans assistent, Guillaume Pradoura, som har fået sine kontorer ransaget, og altså er under mistanke for at handle på Ruslands vegne. Selv nægter de Graff at være involveret. Guillaume Pradoura har tidligere arbejdet under den tyske EU-parlamentariker Maximillian Krah, som selv er under mistanke for at medvirke til russisk spionage mod EU. Krah har som følge af anklagerne trukket sig fra sit parti Alternativ for Tyskland (AfD) med øjeblikkelig virkning, og hans parti, AfD er blevet ekskluderet fra gruppen Identitet og Demokrati (ID) i Europa-Parlamentet.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag

Institutionelle anliggender: Udvidelse af gråzonen
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, forventes, efter europaparlamentsvalget, at blive kongemager i EU. Derfor flirter EU´s konservative mainstream-politikere da også kraftigt med den italienske premierminister, der står klar til at danse tæt med et EU, hvor det yderste højre spås markant fremgang og øget indflydelse efter valget. Det skriver Weekendavisen. Hos centrum-højregruppen EPP, Europa-Parlamentets største politiske gruppe, har man i stigende grad meldt ud, at man godt kan forestille sig et samarbejde med Meloni og hendes allierede i Europa-Parlamentets ECR-gruppe. Især kan man sagtens forestille sig samarbejder med spanske Vox og polske PiS. Udviklingen peger mod, hvad der kan blive et markant politisk indflydelsesskifte i EU, som ellers typisk har været regeret af EU-venlige mainstreampartier. Med højrepartiernes prognoseforudsagte fremgang til EU-valget er spørgsmålet, om EPP vil samle et flertal i Europa-Parlamentet via alliancer med de højrenationale partier. Sker dette, vil det være et brud med årtiers konsensus om at holde yderfløjene uden for politisk indflydelse i EU. Den tyske EPP-formand, Manfred Weber lægger ikke skjul på, at EPP skal genvinde tidligere tabt fodfæste via nye højre-alliancer. Han har længe kurtiseret Meloni, som har repliceret ved at moderere sin kritiske tilgang til EU. Et andet toneangivende EPP-medlem, EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, gør nu også tilnærmelser til Giorgia Meloni. Von der Leyen udelukker ikke et samarbejde med Meloni. "Hun er tydeligt pro-europæisk, imod Putin og for retsstaten," sagde Ursula von der Leyen under en valgdebat forleden. Men EPP udfordres af Marine Le Pen fra det franske højreparti Rassemblement National, som for nylig opfordrede Meloni til at gøre fælles front med resten af partierne yderst til høre. Tanken er at skabe en ny højrepolitisk "supergruppe", som potentielt kan blive den næststørste i Europa-Parlamentet. Giorgia Meloni holder indtil videre kortene tæt til kroppen. Hun nøjes med at sige, at hendes primære mål er at holde venstrefløjen langt væk fra europæisk indflydelse.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Konkurrence: Bekymret mine
Halvdelen af verdens sjældne jordarter kommer i dag fra det nordlige Kina. Men betyder det, at Europa er afhængige, måske ligefrem totalafhængige af Kina, når det gælder forsyningen af metal til fremtidens teknologi, elbiler, droner, computere m.m.? Weekendavisen har besøgt Sverige for at få syn for sagen. I Lapland har man opdaget Europas største forekomst af sjældne jordarter. Og det kan vise sig at være et vigtigt fund for Europa. For jordarterne er nødvendige for produktionen af meget af den nye teknologi, verden er blevet afhængig af. "Litium og sjældne jordarter har erstattet gas og olie som hjertet i vores økonomi," udtalte formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, forrige år. "Vi er skåret helt ud af de globale forsyningskæder,” forklarer Kristoffer Szilas, lektor i geologi ved Københavns Universitet. “Der er lidt hist og her - Island, Finland, Sverige - men generelt er minedriften væk, og raffineringen er outsourcet til Kina," siger den danske lektor. I dag foregår 70 procent af minedriften og 90 procent af raffineringen af sjældne jordarter i Kina. Man frygter, at forholdene medfører, at Kina kommer til at dominere den grønne omstilling. "Europa genopdager nu, at alt ikke kun er et spørgsmål om pris. Også når det gælder grøn omstilling, er det afgørende bæredygtighed, forudsigelighed og kontrol," siger Bo Lidegaard, partner i rådgivningsvirksomheden Kaya og forhenværende topembedsmand. I Sverige vil man ændre tingens tilstand. Hos mineselskabet LKAB vil man fra slutningen af 202errne være klar til at udvinde de sjældne jordarter i Nordsverige. Blot mangler der at blive bygget infrastruktur, der faciliterer minedriften, ligesom der ingen oplagte købere er til udvindingsmaterialerne i Europa. Her er der nemlig ingen virksomheder, der forarbejder materialerne.
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Sikkerhedspolitik: Kan EU tage vare på egen sikkerhed? Det handler valget også om
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, forhenværende dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Det kommende valg til Europa-Parlamentet vil udstille, om Europa er klar til krig, eller om fortidens skillelinjer vejer tungere end det, vi har tilfælles. [...] Valget til Europa-Parlamentet er ikke det eneste politiske valg med betydning for Europa og kontinentets sikkerhed i år. Der skal sammensættes en ny EU-Kommission, og der skal udpeges en formand for den, og Det Europæiske Råd, som er stats- og regeringsledernes organ, skal have ny permanent præsident. Præsidentskabet, det vi i Foreningsdanmark ynder at kalde formandskabet, roterer mellem landene og overgår i juli fra Belgien til Ungarn, der som alle ved regeres af en autoritær populist, nemlig Viktor Orban. Han vil da have serveretten året ud, hvad angår Det Europæiske Råds arbejde. Han kan ikke alene bestemme rådets dagsordener og arbejde. Erfaringsmæssigt er formandskabet vigtigt for rådets - og dermed hele EU's - politiske effektivitet. Et ineffektivt formandskab - hvad enten det skyldes politisk modvilje eller mangel på kompetence til at løfte opgaven - sætter erfaringsmæssigt EU ned i gear, så det bliver helt afgørende, om den kommende præsident for formandskabet kan sætte EU over Orban, eller om det bliver et Orban-show frem til nytår. Anden halvdel af 2024 bliver kritisk for krigens gang. [...] I juli drager de fleste europæiske stats- og regeringsledere til Washington til Nato-topmøde, hvor en afløser for generalsekretær Jens Stoltenberg skal udpeges, og Natos kurs fremadrettet skal nedfældes i et slutdokument, der kan blive et af alliancens vigtigste. Men det kan også miste relevans, inden året er omme. [...] Valget til Europa-Parlamentet er blot startskuddet til en ny, samlet vestlig holdopstilling, der hen over sommeren og ud på efteråret både vil vise, hvad landene er enige om, og hvor splittelserne ligger. [...] Europa-Parlamentet fastsætter ikke EU's udenrigspolitik - her plejer Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), at tilføje et ”heldigvis”. Europas sikkerhed er ikke primært et EU-anliggende, men - håber vi - garanteres af Nato. Så giver det nogen mening at lave en kobling mellem valget i juni og Europas sikkerhed? Svaret er ja. For det første er Europa-Parlamentets indflydelse blot vokset, som tiden er gået - det er et vigtigt organ. For det andet vil de europæiske vælgeres sammensætning af parlamentet udstille såvel samling som splittelse i EU - både det ene og det andet vil blive analyseret af den russiske ledelse i Kreml efter den 9. juni. Og for det tredje har parlamentet umådelig stor indflydelse på de spørgsmål om sikkerhed, der ikke handler om krig, men om kritisk infrastruktur, teknologi, energi, forskning og klimaomstilling, og som er med til at afgøre EU's position i den globale forhandling af den kommende verdensorden."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Interne anliggender: En ny ”Djøf-borg”, EU-regulering af affald, barsel og kondomer - og alderstjek på MitID
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver sognepræst Kristian Bøcker blandt andet: "Kan man forestille sig nogen, der ønsker mere bureaukrati og regulering? Ja, det kan man faktisk, selvom det nærmest svarer til at mene, at Jorden er flad. I al fald ifølge Ekstra Bladets lederartikel. [...] ”Siden 2016 er der kommet omkring 12.000 flere årsværk i styrelserne. Det er en stigning på 46 procent,” skriver avisen. [...] Til gengæld har Mette Frederiksen som andre statsministre før hende proklameret, at nu skal bureaukrati og regulering formindskes, regler skal væk, de varme hænder sættes fri. Og lige lidt hjælper det. Formentlig vil det heller ikke hjælpe, selvom Henrik Dahl fra Liberal Alliance vælges ind i Europa-Parlamentet. Han er ellers her, der og allevegne med små film, der fremstiller forskellige EU-reguleringer som tåbelige. Som for eksempel godkendelse af kondomer. Det mest tåbelige er imidlertid, hvis den ellers ofte nøgterne Dahl virkelig selv tror på, at han eller andre kan ændre det. Som sociolog må manden da have overvejet, om det ligger i bureaukratiets sjæl altid at vokse, og at der - med al respekt - skal andet og mere til end en tysktalende MEP Dahl aus Dänemark. Dahl er for klog til den slags småpopulistiske indslag. Men måske regulerer EU slet ikke for meget, men snarere for lidt? I Berlingske skriver Marlene Wind, professor og rådgiver for EU's udenrigschef, at det i en del tilfælde faktisk er medlemslandene, der overimplementerer. [...] Som eksempler nævner Wind EU's affaldsdirektiv og barselsdirektiv, der i henholdsvis Sverige og Danmark blev strammet mere, end EU lagde op til. Derfor kan det virke noget søgt, når kandidater til Europa-Parlamentet entydigt markedsfører EU som den store stygge ulv - også når tænketanken Cepos ifølge Marlene Wind har påvist, ”at hvert fjerde direktiv overimplementeres”. [...] Sammen med Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-parlamentsvalget, Christel Schaldemose, kræver Mette Frederiksen, at ”det er demokratiet, der skal sætte rammerne for tech-giganterne - ikke omvendt”. Baggrunden for de to politikeres kronik i Politiken er afsløringerne af det af og til grusomme indhold, der møder børn og unge på nettet - dokumenteret i tv-programmet ”Alene hjemme på nettet”. [...] Så nu må vi have - surprise!! - regler og regulering. Frederiksen og Schaldemose foreslår fem indgreb - blandt andet indgreb over for fænomenerne ”infinity” scroll og ”autoplay”, som holder brugerne fast til skærmen. ”Vi foreslår, at EU skal gøre de to afhængighedsskabende designs forbudt.” [...] Og hvis EU-reglerne bliver for slappe, kan medlemslandene jo bare overimplementere. Mon ikke der er et forståeligt flertal for det. Men så bagefter, så tager vi fat på afbureaukratisering og afregulering."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Finansielle anliggender: Afskaf euro-forbeholdet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ove Christiansen, pensioneret bibliotekar, medlem af Europabevægelsen, Løgumkloster, blandt andet: "Stine Bosse fra Moderaterne foreslår euroen indført som betalingsmiddel i Danmark i stedet for kronen, læser jeg på netmediet msc.com. Andre partier er “helt uenige”, mens Venstre og Radikale er “overvejende uenige”. Selv havde jeg forventet, at Venstre, det gamle EU-parti, havde været først med en sådan udmelding. Andre steder har jeg set nogle partiledere udtale, at man respekterer, at vælgerne har stemt nej til euroen. Det er en sølle udflugt. Dels kan vælgere skifte mening, derfor har vi valg hvert fjerde år. Dels har 23 fødselsårgange fået stemmeret, siden vi stemte om forbeholdet i september 2000. De vil ikke føle sig bundet af tidligere afstemninger. [...] Siden 1999 har Danmark haft et fastkurssamarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB). Her har vi forpligtet til at holde en ”centralkurs” på 7,46038 kr. for en euro inden for et udsving på +/2,25 pct. [...] Vi har ekstremt overopfyldt denne forpligtelse. [...] Således er den danske krone klinet fast til euroen i en grad, der har karakter af et de facto-medlemskab. Dansk tilslutning til euroen vil blot være en formalisering af de faktiske forhold. Så nu vil jeg gerne høre Venstres ledelse bekræfte, at man ubetinget går ind for at afskaffe euro-forbeholdet. Med dagens dårlige opinionstal har man intet at tabe ved at vise, at Uffe Ellemann-Jensens gamle parti stadig findes - et sted? Og jeg vil gerne høre svaret inden EU-valget."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Institutionelle anliggender: Der er ikke noget alternativ til LA's gruppevalg i Europa-Parlamentet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mads Strange (LA), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Under overskriften ”Hvad vil Liberal Alliance egentlig i Europa” sætter Kristendemokraternes næstformand, Jesper Housgaard, spørgsmålstegn ved, hvorfor Liberal Alliance søger optagelse i Europa-Parlamentets største og mest indflydelsesrige gruppe, EPP. Kritikken går på, at det “i Liberal Alliance alene er drømmen om magten, der guider retningen for et kommende europæisk eventyr, mere end det er tanken om en særlig ideologisk retning”. Men Housgaards kritik rammer forbi skiven. [...] For det første giver det selvsagt god mening, at Liberal Alliance som et borgerligt centrum-højreparti vil søge optagelse i Europa-Parlamentets borgerlige centrumhøjre-gruppe. I Liberal Alliance ønsker vi os nemlig et EU, der er i stand til at tage hånd om alle de udfordringer - såsom klima, forsvar og frihandel - som et lille land som Danmark ikke kan løse alene. Men vi ønsker os ikke et EU, der ligeledes blander sig i alle de forhold, som det enkelte medlemsland godt selv kan regulere såsom barselspolitik, kønskvoter, minimumsløn m.v. Derfor giver det god mening, at vi søger mod en gruppe, der - i modsætning til den yderste højrefløj - gerne vil bruge EU til at løse grænseoverskridende problemer, samtidig med at vi vil stå vagt om nærhedsprincippet, så EU ikke får lov til at tromle hen over det danske demokrati."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Finansielle anliggender: Nye tal skaber usikkerhed om rentenedsættelser
Nye tal fra Eurostat viser, at ledigheden i eurozonen er på det lavest niveau nogensinde målt. En cheføkonom mener, at udviklingen skaber usikkerhed om, hvor meget Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at sænke renten i år. Det skriver Jyllands-Posten. Ledigheden for eurozonen i april måned var på 6,4 procent. Samtidig er den økonomiske økonomi i fremgang. "Fremgangen i den økonomiske aktivitet og det fornyede nedadrettede pres på ledigheden rimer ikke umiddelbart på flere rentenedsættelser fra ECB," skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar. ECB afholder rentemøde i næste uge, og her ventes det ellers, at ECB´s chef, Christine Lagarde, vil sænke renten. Og det vil også ske, medgiver Tore Stramer. "Simpelthen fordi ECB allerede meget klart har annonceret en rentenedsættelse," kommenterer Tore Stramer, som mener, at hvad der sker omkring eventuelle rentenedsættelser, vil være mere usikkert. "Hvis faldet i ledigheden giver anledning til et øget løn- og inflationspres, så vil ECB hurtigt gå på pause og udskyde yderligere rentenedsættelser hen imod årsskiftet," vurderer Tore Stramer. I dag, fredag, offentliggør Eurostat nye inflationstal for Eurozonen for maj måned. Disse tal ventes også at få indflydelse på ECB´s beslutning vedrørende fremtidige rentenedsættelser. Jyllands-Posten skriver videre, at investorerne har været afventende i deres ageren på markedet, idet de netop venter på fredagens udmeldinger om inflationsudviklingen i eurozonen og USA. 

I en kommentar i Børsen skriver Mikael Olai Milhøj, chefstrateg og partner, Sterna Capital Partners, blandt andet: "Det er positivt, at inflationspresset er aftaget, men centralbankerne kan ikke være tilfredse endnu. Det er især de høje prisstigninger i servicesektoren, der bekymrer. Som konsekvens er investorernes forventninger til antallet af rentenedsættelser i løbet af året blevet reduceret signifikant. Det er også derfor, at statsobligationsrenter er steget pænt i år. [...] ECB har gjort det klart, at man har til hensigt at nedsætte de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint på deres møde torsdag i den kommende uge. Det er da også fuldt indpriset i markedet. I USA er der ingen forventninger om pengepolitiske ændringer, når centralbanken mødes 12. juni. [...] Det var nemt for centralbankerne at “love” at holde de pengepolitiske renter lave, så langt øjet rakte, da inflationspresset var for lavt. Dengang var den slags rentevejledning (forward guidance i økonomitermer) en aktiv del af centralbankernes pengepolitiske værktøjskasse. Det er sværere for centralbankerne at “love”, at der kommer rentenedsættelser i et miljø med økonomisk fremgang, og hvor inflationen kommer fra et alt for højt udgangspunkt. Den førte pengepolitik kommer til at afhænge af den økonomiske udvikling frem for det sagte ord. Det er også derfor, at man må formode, at rentevolatiliteten vil forblive til den høje side for nuværende."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 20; Børsen, s. 334

Interne anliggender: EU er ægteskabet, Danmark skal ud af
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Dorthe Schmittroth Madsen, gymnasielærer, cand.mag. i tysk, historie og filosofi, Vejle, blandt andet: "Næste EU-valg skal ikke handle om, hvem vi sender ned til Europa-Parlamentet, men om, hvorvidt vi skal forblive medlem eller ej. [...] I 1973 indgik Danmark i et ægteskab med EF. [...] Nu, mere end 50 år efter, er det mere end oplagt at tage ægteskabet op til revision og se på, om den udenlandske ægtefælle EU ikke er blevet en hæmsko for Danmark. Min tese er, at EU hæmmer, overregulerer og koster os meget mere, end vi får ud af medlemskabet. Derfor skal næste EU-valg ikke handle om, hvem vi sender ned til Europa-Parlamentet, men om, hvorvidt vi skal forblive medlem eller ej. I 2021 betalte Danmark 25,48 mia. kr. til EU og modtog 12,21 mia. kr. tilbage i udbetalinger. Vi giver altså langt mere til EU, end hvad vi får tilbage. 49 pct. af de penge, vi modtog, blev brugt på indkomststøtte til danske landmænd, der kun udgør ca. 2-3 pct. af den samlede arbejdsstyrke. I det samlede EU-budget udgør landbrugsstøtten 31 pct., som går til de godt 4 pct. af europæerne, der er beskæftiget i landbruget. Men EU-medlemskabet koster ikke kun Danmark dyrt, det regulerer også vores adfærd. EU vil gerne blande sig i den danske arbejdsmarkedsmodel. [...] Vi har en konstruktiv og velfungerende arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdernes vilkår er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. [...] Danmark er mere end 8 af 10 medarbejdere dækket af en overenskomst. Vi klarer det altså fint selv og skal ikke dikteres af den udenlandske ægtefælle EU, hvordan vi indretter det danske arbejdsmarked. EU skal heller ikke blande sig i barselsloven. Det er op til den enkelte familie selv at beslutte, hvordan barslen bedst bliver fordelt. Den nye EU-bestemte barselslov betyder desværre, at flere børn kommer endnu tidligere i vuggestue. EU skal heller ikke blande sig i, hvordan man registrerer sin arbejdstid. [...] Andre lande såsom Norge, Schweiz, Island og Lichtenstein har vist, at de igennem EFTA-samarbejdet sagtens kan opretholde og skabe gode handelsbetingelser for deres virksomheder uden om EU. Storbritannien er i gang med at lave frihandelsaftaler med Canada og Inden og har allerede indgået nye aftaler med Australien, New Zealand og en blok af 11 lande i Asien. Angst gør mange gange, at vi vælger at blive i et ægteskab, der ikke er godt for os. Selvom vi ved, at EU begrænser os, overregulerer vores adfærd og tager mange dyre og tåbelige beslutninger på vores vegne, så vælger vi at blive, fordi vi tror, det er bedst for Danmark. Men det er en fejl, og dermed bliver EU en mental byrde, fordi vi tilpasser os EU frem for at tro på egne egenskaber."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Sikkerhedspolitik: Danmark giver nye tilladelser til eksport af dele til Israels kampfly
Danmark har for få uger siden udstedt nye tilladelser til våbeneksport af dele, der ender i Israels F-35-kampfly. Det sker, mens Israel er under beskyldning for krigsforbrydelser, skriver Information. Det er Danmarks største våbenvirksomhed, Terma, som har fået genfornyet deres tilladelse til at eksportere våbendelene. Eksporten af våbendelene til F-35-flyene sker via USA. Men, Termas tilladelse kan være i strid med juridisk bindende regler for våbeneksport. Det vurderer den danske jurist og professor i folkeret ved University of Dundee i Storbritannien, Jacques Hartmann. "Det er meget, meget svært med den gældende formulering af FN's våbenhandelstraktat og EU's regler at se, hvordan det her skulle være lovligt," skønner Jacques Hartmann. Internationale regler forbyder eksport af våbeneksport, når der er en "klar" eller en "overvejende" risiko for, at eksporten er del i at bidrage til krigsforbrydelser. Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har anmodet om arrestordrer mod Israels forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu, i forbindelse med mistanke om krigsforbrydelser. Den Internationale Domstol under FN (ICJ) har påbudt Israel om "øjeblikkeligt" at indstille landet militære offensiv og "enhver anden handling" i Rafah, som kan føre til "den fysiske tilintetgørelse" af palæstinenserne. En række FN-rapportærer og menneskerettighedsorganisationer beskylder ligeledes Israel for at begå krigsforbrydelse. I en rapport erkender det amerikanske udenrigsministerium, at amerikanskproducerede israelske kampfly "sandsynligvis har været involveret i hændelser, der kan stille spørgsmål i forhold til "Israels overholdelse af krigens love. "Det er meget, meget svært med den gældende formulering af FN's våbenhandelstraktat og EU's regler at se, hvordan det her skulle være lovligt," udtaler Jacques Hartmann. "Det er meget svært at tro på, at lande stadig kan mene, at der ikke er nogen klar risiko for, at våbnene eller deres komponenter vil blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret," siger Galina Cornelisse, professor i EU-ret og international ret ved Vrije Universitet Amsterdam. Hun fortsætter: "I det tilfælde er lande simpelthen forpligtet til at nægte eksporttilladelse. Ethvert land, der handler anderledes, overtræder international ret." I et skriftligt svar fastholder det danske udenrigsministerie, at "Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med vores EU-retslige og internationale forpligtelser."
Kilde: Information, s. 1-7

Sikkerhedspolitik: Opgør med et urimeligt handicap
Information skriver i en leder blandt andet: "Stadig flere vestlige statschefer siger det nu åbent: Vi må tillade Ukraine at angribe militære mål på russisk territorium med de våben, vi leverer dem. Dermed vokser presset på den vigtigste våbenleverandør, USA, som fremstår isoleret ved fortsat at nægte grønt lys. [...] Også statsminister Mette Frederiksen gør klart, at danske våbenleverancer til Ukraine kan bruges til at angribe russisk territorium, når blot det ikke strider mod international ret, og Josep Borrell, EU's udenrigschef, fastslår: Selvforsvarsangreb mod militære mål på russisk territorium “er en legitim handling i international lovgivning, når de udføres proportionelt”. 24 ud af 32 NATO-lande har med generalsekretær Jens Stoltenberg i spidsen eksplicit tilsluttet sig eliminering af denne hidtidige røde linje for ukrainsk brug af våben fra Vesten. [...] Det amerikanske nej tegnes især af den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, der synes at have afgørende indflydelse på præsident Joe Bidens Ukraine-politik. [...] Den oprindelige idé med våbenrestriktionen var god nok: at hindre konflikten i at brede sig ved at afstå fra at medvirke til at eskalere den. [...] De russiske militærchefer udnytter aktivt Ukraines manglende evne til at slå igen og bruger grænseområdet som et sikkert sted til at koncentrere styrker og iværksætte bombardementer. Kyiv må nøjes med at bruge droner og missiler af egen produktion til at bremse disse angreb, mens russisk luftvåben fra russisk luftrum tæt på grænsen stort set uforstyrret kan bombe grænsenære byer fra sikre positioner, og det ukrainske missilforsvar pænt må vente, indtil russiske missiler krydser statsgrænsen, før de kan skyde dem ned med vestlige anti-ballistiske missiler. Det er et absurd handicap, vi ikke kan være bekendt at pålægge Ukraine. [...] Vladimir Putin truer ganske vist med “alvorlige konsekvenser”, og vi må imødese, at Rusland vil optrappe de allerede igangværende afgrænsede hybridaktioner mod Vesten. Men i praksis er den røde linje faldet for lande som Storbritannien, Polen, Sverige og Finland, hvis våben Ukraine allerede bruger mod mål i Rusland, uden at det har ført til inddragelse af NATO i konflikten."
Kilde: Information, s. 16

Interne anliggender: Spionen, der kom ind i varmen
I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Holland har en stolt tradition om at være månedsvis om at danne regering. Og efter mere end seks måneders forhandlinger får landet nu en ny premierminister. De fire partier i regeringskoalitionen - den hidtil mest højreorienterede i nyere tid - har valgt at pege på 67-årige Dick Schoof, der kommer fuldstændig uden politisk erfaring. [...] Ifølge Geert Wilders, hvis hårde højreparti, PVV, fik 26 procent af stemmerne ved valget i november sidste år, vil Schoof være hævet over partipolitik. Wilders siger, at forhåbningen nu er, at man kan udnævne de resterende poster i regeringen frem mod slutningen af juni. [...] Schoof har en fortid som medlem af det hollandske arbejderparti PvdA, men meldte sig ifølge hollandske medier ud af partiet i 2021. Hvad han står for politisk i egen ret, er der ikke mange, som ved. Men det er måske heller ikke så vigtigt, for selv om han har en teknokratisk profil, så vil hans opgave være at gennemføre de politiske partiers 26 sider lange regeringsgrundlag. En plan, som blandt andet indeholder “den strammeste asylpolitik nogensinde” og en række opgør med Hollands forpligtelser i forhold til EU, herunder på miljøområdet. [...] Den politisk uprøvede Schoof skal som premierminister stå i spidsen for et politisk program, som er et stort opgør med den politik, som blev ført under gentagne regeringer under Mark Rutte. Det kan godt være, at han er teknokrat, men hans opgave er at gennemføre den mest højreorienterede hollandske politik hidtil. Det gælder særligt i forhold til EU, hvor Holland vil forsøge at opnå et forbehold fra at deltage i EU's politik, når det kommer til asyl. Her ønsker regeringen at gå direkte imod den migrations- og asylpagt, som de europæiske lande netop har sat det endelige punktum for. Et andet spørgsmål, hvor Haag vil være på kollisionskurs med Bruxelles, er, når det handler om EU's budget. Den nye regering kræver at sænke det nuværende hollandske bidrag til EU's budget, mens den franske præsident Macron i denne uge netop har advokeret for, at EU's budget bør fordobles for at håndtere krig, oprustning, geopolitiske spændinger og industripolitik. Man ønsker også at opnå undtagelser fra EU's miljøregler, når det kommer til landbrugets udledninger af nitrat, og regeringen ønsker at indføre stramninger af regler for både arbejdskraft og studerende, der kommer til landet, og en skrappere grænsekontrol mod de andre EU-lande. Koalitionen siger, at den også vil bestræbe sig på at begrænse den frie bevægelighed for folk fra lande, der bliver medlemmer af EU i fremtiden. Hertil kommer, at regeringen må forventes at have en mindre handelsliberal tilgang til EU's handelsaftaler end den tidligere regering."
Kilde: Information, s. 9

Landbrug: Ukraine skal fortsat have stærk europæisk støtte på fødevare- og landbrugsområdet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, (V); Piret Hartman, Estlands minister for regionale anliggender og landbrug; Sari Essayah, Finlands minister for landbrug og skovbrug; Armands Krauze, Letlands landbrugsminister, blandt andet: "I løbet af det seneste år har eksporten af landbrugsvarer fra Ukraine og senest også fra Rusland fyldt meget i diskussionerne om europæisk landbrug. Som landbrugsministre i de nordisk-baltiske lande støtter vi Ukraines muligheder for at eksportere landbrugsprodukter til EU og til verdensmarkedet. Det er afgørende for den ukrainske økonomi og for at sikre global fødevareforsyningssikkerhed. I EU er flere lande også afhængige af import fra Ukraine til foder. Nye handelsmønstre skaber også nye dynamikker på markedet. Det er uundgåeligt i en situation som nu, hvor der igen er krig i Europa. I EU er der allerede vedtaget flere tiltag for at støtte de europæiske landmænd. [...] I løbet af det seneste år har eksporten af landbrugsvarer fra Ukraine og senest også fra Rusland fyldt meget i diskussionerne om europæisk landbrug. Som landbrugsministre i de nordisk-baltiske lande støtter vi Ukraines muligheder for at eksportere landbrugsprodukter til EU og til verdensmarkedet. Det er afgørende for den ukrainske økonomi og for at sikre global fødevareforsyningssikkerhed. I EU er flere lande også afhængige af import fra Ukraine til foder. Nye handelsmønstre skaber også nye dynamikker på markedet. Det er uundgåeligt i en situation som nu, hvor der igen er krig i Europa. I EU er der allerede vedtaget flere tiltag for at støtte de europæiske landmænd. [...] Det er dog vigtigt, at vi fortsat har fokus på, at solidaritetsbanerne gennem EU fungerer så gnidningsfrit som muligt. Disse alternative handelsruter er særligt afgørende, hvis Rusland igen lykkes med at afbryde Sortehavshandlen. Velfungerende forsyningskæder er afgørende for global fødevareforsyningssikkerhed - ikke mindst i udviklingslande. EU-Kommissionen har også besluttet at øge toldsatserne på korn og kornprodukter fra Rusland og Belarus, så Rusland ikke kan bruge eksport af korn til at destabilisere EU-markedet. Det er meget positivt. Vi forventer en hurtig vedtagelse af kommissionens forslag."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26