EU i dagens aviser torsdag den 6. juni 2024

Tophistorier

Hvor meget og hvor hurtigt vil ECB sætte renten ned? "Det spændende bliver, hvad de tør sige"
Der er i flere måneder blevet lagt i kakkelovnen til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag sænker sin ledende rente for første gang siden 2019, skriver Jyllands-Posten. I marts antydede ECB's øverste chef, Christine Lagarde, kraftigt, at en rentenedsættelse ville finde sted i dag. "Vi vil være lidt klogere i april, men vi vil være meget klogere i juni," udtalte Christine Lagarde på pressemødet i forbindelse med det pengepolitiske møde i marts. Kommentaren fra Christine Lagarde kom som led i en forklaring om, at ECB følte sig godt på vej mod målsætningen om en inflation på 2 procent, men samtidig mente, at der var behov for mere data for at være sikre nok til at sænke renten. De seneste nøgletal har ikke helt artet sig, som man kunne ønske sig fra centralbankens side, men økonomer og finansmarkedet føler sig stadig sikre på rentenedsættelsen, men de leder med lys og lygte efter indikationer om, hvad der er i vente på den anden side. "Det spændende bliver, hvad de tør sige. Vi ved, at nogle af medlemmerne fra landene i nord fortsat er bekymrede for inflationen, mens nogle af medlemmerne fra landene i syd er mindre bekymrede for inflationen. Så hvilken formulering - hvor der bliver bygget bro mellem de to synspunkter - kommer man med?" siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Chefstrateg i PFA, Tine Choi Danielsen, understreger, at man ikke må undervurdere, hvordan overraskelser fra Christine Lagarde kan påvirke markederne. "Der er ingen garantier. Spørgsmålet er, hvor mange rentenedsættelser der kommer, og inden for hvilken tidsramme. Vil vi se en række nedsættelser, eller vil ECB være mere afhængig af data? Investorerne vil sandsynligvis være ekstra opmærksomme på, hvor meget vægt ECB lægger på data," fastslår hun. Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, mener, at Christine Lagardes tale bliver lidt af en neglebider. "Hun har tendens til at tale for meget og rode sig ud i uhensigtsmæssige situationer - især med tanke på, at de måske har lovet rentenedsættelser lidt for tidligt. For investorerne er spørgsmålet, hvor balanceret hun vil være, og om ECB beholder sin frihed på de næste rentemøder," siger han og tilføjer: "Hvis det får Christine Lagarde til at skubbe for voldsomt tilbage, så kan investorerne blive skuffede, og det vil ramme de europæiske aktier. Lige nu er risikoen, at hun kommer til at være for aggressiv."

I Indsigt i Børsen skriver redaktionschef David Bentow blandt andet: "Praktisk taget alle bankøkonomer er enige om, at Den Europæiske Centralbank, og dermed også Danmarks Nationalbank, torsdag eftermiddag sænker den ledende indlånsrente med 0,25 procentpoint. For danske virksomheder og husholdninger er det store spørgsmål, hvordan bankerne vil reagere. [...] Erfaringen indtil nu viser, at bankerne ikke rigtigt er bekymrede for, at kunderne bliver vrede over deres rentesatser. Meget sigende så udløste det total tavshed fra konkurrenterne, da Nykredit Bank den 19. april i år valgte at tilbyde alle privatkunder mindst 1,25 pct. i indlånsrente og 1,75 pct. til dem, der også har finansiering af en ejerbolig i Nykredit. Men da Danske Bank ugen efter, den 25. april, sænkede renten på nye boliglån, så faldt bankerne nærmest over hinanden for også at sænke deres renter på nye boliglån. Så det virker ret åbenlyst, at bankdirektører hellere vil konkurrere om at give kunderne lavere renter på udlån frem for at tilbyde attraktive indlånsrenter. Hvilket giver god mening set med bankernes øjne, men også betyder, at bankkunderne samlet set bliver negativt ramt af rentefald, fordi deres indlån i bankerne er betydeligt større end udlånet. Den manglende lyst til at konkurrere om indlånet er også blevet bemærket af Nationalbanken. “Det voksende indlånsoverskud har betydet, at bankerne har et mindre behov for yderligere indlån, hvilket isoleret set har reduceret bankernes incitament til at hæve indlånsrenterne,” skrev Nationalbanken i sin finansielle stabilitetsrapport fra november sidste år."
Jyllands-Posten, s. 20, 20,21; Børsen, s. 7 (06.06.2024)

Prioriterede historier

Russervenlig premierminister får mere støtte efter attentat
Meningsmålingerne i Slovakiet viste, at de slovakiske vælgere ville give EP-valgsejren til landets EU-venlige og proukrainske oppositionsparti, hvilket var et drømmescenarie for EU-toppen i Bruxelles, der frygter den nye kurs fra Slovakiets premierminister, Robert Fico. Men efter at den slovakiske leder i midten af maj blev skudt i maven, tog Slovakiets EP-valgkamp en dramatisk drejning. “Efter skudepisoden mod Fico, ser det ud til, at meningsmålingerne har bevæget sig i hans favør, så regeringspartiet bliver størst,” siger Jozef Batora, professor i statskundskab ved Comenius Universitet i Bratislava. Det undrer Batora, som ikke kan finde nogen forklaring på, hvordan vælgerne kan hoppe fra et EU-venligt oppositionsparti og over til en premierminister, der omtaler EU som “diktator-Bruxelles”. “Fico fremstiller sig selv som fredsbringer. Han er den, som kan få Slovakiet ud af det, der af en del folk her i landet opfattes som en fare for at blive dræbt i en krig på NATOs side. I den her valgkamp prøver han at fremstille EU og NATO som fjender, der drager os ind i en konflikt, vi egentlig ikke vil være del af,” siger Jozef Batora. Premierminister i Polen, Donald Tusk, har også gjort EP-valget til en beslutning om krig eller fred. Men modsat Fico og Orban forsøger Tusk at vinde stemmer med budskabet om, at EU må rykke tættere sammen over for den fælles fjende, Rusland. “Hvis du ikke vil i krig, så gå til stemmeurnerne. Ingen vil turde angribe et stærkt og forenet Europa. Et svagt og splittet Europa kan blive offer for aggression,” skrev Donald Tusk på det sociale medie X for få uger siden. Ifølge meningsmålinger står Donald Tusks borgerlige parti, Borgerplatformen, til at blive det største parti ved EP-valget søndag, mens det EU-skeptiske PiS-parti står til en vælgerlussing.
Børsen, s. 23 (06.06.2024)

En proeuropæisk joker udfordrer Orban i Ungarn
Peter Magyar var en af Viktor Orbans tætte allierede, men har vendt den ungarske leder ryggen i forsøget på at svække hans greb om magten ved valget til Europa-Parlamentet, skriver Børsen. Den proeuropæiske Peter Magyar er ikke et kendt navn uden for Ungarn, men på rekordtid har den 43-årige advokat samlet opbakning på op mod 25 pct. af stemmerne ved EP-valget. I februar forlod Magyar inderkredsen af Orbans regering og blev samtidig skilt fra landets justitsminister på grund af en politisk skandale i regeringspartiet Fidesz. Derefter grundlagde den tidligere diplomat og ansatte under premierministeren sit eget parti, Tisza, der står i opposition til den siddende regering. Ifølge Magyar er regeringen korrupt, lyver og bringer Ungarns EU-medlemskab i fare. Den danske ambassadør i Ungarn, Erik Vilstrup Lorenzen, påpeger, at over 70 pct. af den ungarske befolkning er glade for EU og derfor har Peter Magyar held med at blive en “ny politisk kraft”, der kan æde sig ind på Orbans vælgere. “For store dele af Ungarn er Orban ved at blive for EU-kritisk. Og der har Peter Magyar to ting: den konservative linje, men også en mere EU-positiv tilgang om at være mere konstruktiv uden at blokere for f.eks. sanktionspakker mod Rusland,” siger ambassadøren. Efter valget vil Peter Magyars nye parti forsøge at blive en del af EU-Parlamentets største politiske gruppe, borgerlige EPP, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, står i spidsen for.
Børsen, s. 22 (06.06.2024)

Finansielle anliggender

Derfor skal vi beholde kronen
Berlingske bringer en kommentar af Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet (DF), og Christian Bjørnskov, professor på Aarhus Universitet, som argumenterer for, hvorfor vi skal beholde kronen. De skriver blandt andet: "Moderaterne har været ude og kræve en ny folkeafstemning, og Venstre støtter i deres partiprogram indførslen af euroen i Danmark. Euroen er selve symbolet på deres uhæmmede EU-begejstring. Euroen er et af de mest synlige symboler på, at EU får stadig mere karakter af en egentlig stat. [...] Selvom danskerne blev truet med bål og brand, hvis de stemte nej til euroen, har det vist sig at være en umådelig klog beslutning. Vi har faktisk kunnet se, at danskerne har sparet et enormt beløb i renteudgifter, da den danske økonomi har været vurderet som stærkere end eurozonens, hvorfor vi har nydt godt af en lavere rente. [...] For euroen er ikke bare en fælles valuta, men også et komplekst netværk af regler og bestemmelser, der gælder i eurozonen. På overfladen er eurozonen et geografisk område bestående af EU-lande, der bruger den fælles valuta. Men dykker man ned i detaljerne, ser man de politiske bestemmelser, der afslører, hvilke ofre et land med en stabil økonomi som Danmark skal bringe for at være med. [...] Euroen tilskynder medlemmerne til at føre en uansvarlig økonomistyring, da risikoen blot bliver dækket af dem, der kan føre en ansvarlig økonomisk politik. Hvis euroen ikke eksisterede og landene skulle bære konsekvenserne selv, ville behovet for at være disciplineret og ansvarlig i sin økonomistyring være uundgåelig, hvis ikke de ønsker at gå fallit. Det giver ingen mening, at danskerne, der har valgt at beholde kronen, skal presses ind i EUs uansvarlige økonomiske politik."
Berlingske, s. 16-17 (06.06.2024)

Handel

Dansk Industri sår tvivl om Kinas handelstrusler mod Europa
I sidste uge kom det frem, at Kina truer EU med at lægge straftold på Europas luftfarts- og landbrugssektor, medmindre Bruxelles dropper forventede toldtariffer på kinesiske elbiler, men Dansk Industri mener, at det er urealistisk, at Kina gør alvor af sine trusler mod Europa, skriver Berlingske. "Hvis EU kommer med en straftold på kinesiske elbiler, vil det komme til at ligge inden for rammerne af de internationale handelsregler. Vælger Kina at gøre gengæld, skal de kunne dokumentere, at EU bryder de internationale spilleregler - det kan de næppe," siger Dansk Industris seniorkonsulent i global handel og investeringer, Peter Bay Kirkegaard. Kinas handelsministerium har sendt et brev til EUs handelskommissær, Valdis Dombrovski, for at udtrykke ærgrelse over de varslede toldafgifter samt for handelsundersøgelser af en mulig konkurrenceforvridende effekt af kinesisk statsstøtte og samtidig foreslår Kina en økonomisk våbenhvile for at undgå yderligere optrapning. En anonym kilde med kendskab til Kinas tilgang har dog sagt til mediet Politico, at hvis EU gør alvor af toldtarifferne, så er de klar til at indlede gengældelse på luftfart og landbrug. "Hverken Kina eller EU har heldigvis interesse i, at konflikten eskalerer til en handelskrig. Vi er sikre på, at fornuften nok skal sejre i sidste ende. Det vil sige, at Kina ikke kommer til at bryde de internationale spilleregler," siger underdirektør og chef for DI Global og Investeringer, Peter Thagesen.
Berlingske, s. 5 (06.06.2024)

Institutionelle anliggender

EU skal opruste, men altid forsvare folkeretten
Information bringer en kronik af Frederikke Hellemann, kandidat til Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Hun skriver blandt andet: "Der er for mig at se intet alternativ til, at Ukraine vinder krigen - også for vores egen sikkerheds skyld. Men en ukrainsk sejr forudsætter, at EU leverer det nødvendige militære materiel til Ukraine. [...] Derfor foreslår Enhedslisten et europæisk straksforbud mod eksport af ammunition til alle andre end Ukraine, så landet kan fortsætte sin overlevelseskamp. En holdning, som Enhedslisten deler med EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell. Hvis man mener det alvorligt, når man kalder Ukraines forsvarskamp afgørende, har man også et ansvar for at prioritere forsyning af landets tropper højere end salg til tredjelande. [...] En stærkere europæisk våbenproduktion må dog ikke gøre verden til et farligere sted. Derfor er en afgørende forudsætning for en styrket våbenproduktion også langt bedre kontrol med eksporten. [... ] Lige så tilfreds jeg var med EU og regeringsledernes lynhurtige og utvetydige forsvar for folkeretten, da det gjaldt Ukraine, lige så frustreret bliver jeg over den tilsvarende stilhed og passivitet, når det kommer til Gaza og Vestbredden. [...] Netanyahu fortsætter nådesløst bombardementerne og den bevidste udsultning af befolkningen i Gaza. Stik imod folkeretten, menneskerettighederne og krigens love. Og EU og Vesten ser blot til. Skal EU med nogen global troværdighed kunne sætte ind over for Putin, må vi også skride til handling, når det gælder Israel. [...] Den 9. juni stemmer vi om fremtidens Europa. Mit håb er et trygt og sikkert Europa, og det kræver partier, som står fast på folkerettens, menneskerettighedernes og klimaets side."
Information, s. 16-17 (06.06.2024)

Europa har alt potentialet - men er sin egen værste fjende
Jyllands-Posten bringer en kommentar af udlandsredaktør Michael Bjerre, som blandt andet skriver: "373 millioner europæere kan stemme ved EU-parlamentsvalget, som afholdes fra torsdag til søndag rundtom i Europa, og der er tale om et af verdens største og vigtigste demokratiske valg. Men naturligvis ikke på grund af de fastgjorte skruelåg på alt fra mælkekartoner til sodavandsflasker, som EU-parlamentet af hensyn til miljøet vedtog i 2019, og som ikke mindst EU-kritiske partier har buldret løs på i valgkampen. For den ophidsede debat om skruelågene er en abstraktion fra Europas virkelige problemer. Lågene er mest af alt en kærkommen mulighed for EU-kritiske partier til at gøde deres antipati mod EU. Og det gør de altså ved at slå på et letforståeligt og folkeligt emne og på den måde latterliggøre Bruxelles for at være en by fuld af bureaukrater og klimatosser. [...] Sandheden er, at fællesskabet - bureaukratisk eller ej - i langt over et halvt århundrede har været verdens mest succesfulde fredsprojekt. Ligesom EU er eneste mulighed for at sikre fælles løsninger mod alt fra illegal indvandring til de voldsomme klimaforandringer, som Europa oplever. Venstrefløj og højrefløj kan være uenige i, hvordan udfordringerne præcis skal løses, men uden europæisk sammenhold og fælles løsninger bliver Europa taberen. Og udfordringerne bliver kun større for Europa, hvis isolationisten Donald Trump genindtager posten som amerikansk præsident til januar. [...] Med andre ord: Europa er sin egen værste fjende - men har alt potentialet. For Europa har historien, erfaringerne, idéerne og kreativiteten til at gå i front. Altså hvis Europa bare vil, og de europæiske vælgere ved valget til EU-parlamentet lader sig lede af det, der for alvor betyder noget. Irriterende skruelåg eller ej. Eller som statsminister Mette Frederiksen formulerede det i et stort interview med JP forleden: ”Altså, i forhold til at Putin slår europæere ihjel hver eneste dag, så synes jeg, at skruelåg bliver ligegyldige.”
Jyllands-Posten, s. 12 (06.06.2024)

Idiotiske EU-regler er ofte "made in Denmark"
Berlingske bringer en kommentar af Bertel Haarder, tidligere MF og fhv. minister (V). Han skriver blandt andet: "Dejligt, at regeringen nu vil åbne for flere fritidsjob for store børn. I den forbindelse har EU fået skyld for de regler, der stiller sig i vejen. Men hvem er skyld i det bureaukrati? [...] Problemet er IKKE EU. Problemet er de regeringer, politikere og særinteresser, der i den bedste mening stiller krav, som får bureaukratiet til at vokse. [...] Ligesom da reglerne om agurkers krumning gjorde EU til grin over hele verden og medvirkede til den britiske udmeldelse af EU. Men hvem havde opfundet dem og presset på for at få dem gennemført? Det havde såmænd Danmark og danske gartnere. Og hvis ikke nogle af os havde strittet imod, ville vi også have haft regler om juletræer på dansk initiativ. EUs bureaukrati er ofte ”made in Denmark”. [...] En landmand fik forbud mod at grave efter oldtidsminder på en brakmark. Det blev begrundet med EUs regler for brakmarker. Men da daværende medlem af Europa-Parlamentet Eva Kjer Hansen spurgte i Europa-Kommissionen, viste det sig, at forbuddet var opfundet i Danmark. [...] I USA kan valgkampe vindes på at give ”Washington” skylden for alle ulykker. ”Drain the swamp,” sagde Trump. Inger Støjberg overvandt en rigsretsdom på at føre kampagne mod de ”fine saloner” i København. Med Trumps udtryk ville hun ”dræne sumpen af Mette Frederiksens magtfuldkommenhed2. Den amerikanske valgordning sikrer ganske vist, at landområder og små stater er overrepræsenterede (som i EU og Danmark), men det afholder ikke nogen fra at appellere til offermentaliteten og se alle ulykker som hovedstadens og ”de andres skyld”. Det gælder også i Danmark og i EU.
Berlingske, s. 18 (06.06.2024)

Parlamentet giver EU demokratisk legitimitet
Information bringer et læserbrev af Sigrid Friis, spidskandidat for Radikale Venstre til Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Stor tak til Peter Hinstrup for at lægge op til debat om Europa-Parlamentets berettigelse i avisen i sidste uge. For jeg tror faktisk, at mange har det som Peter: Hvad kan vi egentlig bruge det der parlament til? Og spørger man mig, er svaret til ingens store overraskelse helt entydigt: rigtig meget. [...] Medlemmerne i Europa-Parlamentet er altså de eneste med et direkte folkeligt mandat. Og uanset hvordan man vender og drejer den, så vil jeg vove den påstand, at hvis ikke europæerne gik til valg en gang hvert femte år og satte kursen for bare én af EU's tre hovedinstitutioner, så ville Bruxelles kun føles endnu længere væk, end det allerede gør for mange. Derudover er parlamentet også stedet, hvor EU's kringlede processer åbnes for omverdenen. Ministerrådet er en lukket boks, hvor landene kæmper for egne interesser, og Kommissionen er heller ikke ligefrem præget af transparens og levende debat. Men alle kan følge med i parlamentets arbejde, og alle beslutninger kan føres tilbage. [...] Parlamentet er desuden det eneste sted i EU-maskineriet, hvor ideologier mødes og brydes. Her diskuterer kommunister, socialliberale og konservative, hvordan vi bedst indretter vores fælles Europa. Det er demokrati i sin fineste form, og det står i skarp kontrast til Rådet, der styres af nationale interesser, og den, sagt med største kærlighed, lidt mere teknokratiske Kommission. Selvfølgelig er det ikke perfekt. Det er rejsecirkusset fra Bruxelles til Strasbourg et glimrende eksempel på, og ja, nogle af de behandlede lovforslag kan forekomme både bizarre og useriøse. Men som alle andre parlamenter i verden, er parlamentet ikke bedre end de medlemmer, der vælges ind. Så hvis du ønsker et mere seriøst parlament, så anbefaler jeg at stemme personligt på en seriøs kandidat den 9. juni."
Information, s. 18 (06.06.2024)

Interne anliggender

Hvem håner demokratiet, Søvndal?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Majbritt Birkholm, næstformand, kandidat til Europa-Parlamentet, (DF). Hun skriver blandt andet: "Den får ikke for lidt, når SF-kandidat Villy Søvndal skal svine en modstander til her i avisen. Anledningen er en opgørelse over europaparlamentarikernes deltagelse i udvalgsmøder. Dansk Folkepartis spidskandidat Anders Vistisen er ”skandaløs” og viser ”grotesk mangel på respekt for sit mandat”, fordi han er den af de danske europarlamentarikere, der har deltaget i færrest udvalgsmøder. Villy Søvndal skulle måske lige tage en dyb vejrtrækning og sætte sig lidt ind i tingene, inden han sviner en modstander til. Han kunne starte med at læse op på Dansk Folkepartis situation i Europa-Parlamentet. Vi er en del af den EU-kritiske gruppe ID, der bliver behandlet fuldstændig skandaløst af parlamentets flertal. ID-gruppen får ikke de poster, de har krav på, og flertallet gør alt, hvad de kan, for at holde ID og Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Derfor er det ofte spild af tid at bruge kræfterne i udvalgene - de bruges bare til at give EU mere magt. Det er i plenaren, kampen står, og her kæmper DF og ID selvfølgelig af alle kræfter. [...] At mene, at Anders Vistisen skulle deltage i alle udvalgsmøder, svarer til at mene, at ministre og partiformænd skal deltage i alle Folketingets udvalgsmøder. Det gør de selvfølgelig ikke - de skal bruge deres tid fornuftigt."
Jyllands-Posten, s. 25 (06.06.2024)

Italiensk højrefløj fører valgkamp mod gravide mænd og græshopper
I en klumme i Information skriver Europakorrespondent Martin Gøttske blandt andet: "Pas på! De skæggede, gravide mænd kommer. De vil tvinge mig og alle andre her i Italien til at spise græshopper og drive os til vanvid med de der irriterende nye skruelåg, der er som svejset fast til sodavandsflaskerne. Hele mareridtspakken vil blive realiseret, hvis Italien taber og Europa vinder. I hvert fald ifølge de fjendebilleder, som det højrenationalistiske italienske regeringsparti Lega, anført af Matteo Salvini, har blæst op på valgplakater frem mod weekendens europaparlamentsvalg. [...] At EU udsætter borgerne for ren tortur, bliver illustreret af et plakatbillede, hvor et låg presser sig ubehageligt mod en sagesløs mands næse, mens han prøver at slukke sin tørst. I denne fortælling er EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, superskurken. På en plakat bliver hun med billedmanipulation omdannet til en djævel med ildevarslende mørke skygger hen over ansigtet og rundt om øjnene, som kigger ondt på sine europæiske undersåtter. ”Lad os ændre Europa, inden hun ændrer os,” lyder Legas kampråb. [...] Valgets to hovedpersoner er premierminister Giorgia Meloni, leder af det postfascistiske Italiens Brødre, og hendes regeringspartner Salvini. Begge slår hårdt på, at Europa ikke skal forandre Italien. I stedet skal lige netop de to forandre Europa. Men mens Meloni står på spring til at blive en af de mest markante drivkræfter i højrefløjens forventede fremgang på europæisk plan, ser Salvini ud til at blive den store taber. [...] Men mere end at fokusere på politiske målsætninger så har Meloni i stedet gjort valget til en folkeafstemning om hendes tid som premierminister, og hun har sat sig selv øverst på sit partis valgliste som officiel kandidat til europaparlamentsvalget - også selv om hun ikke vil bruge én eneste dag som medlem af Europa-Parlamentet. Hun gør det i et taktisk forsøg på at udnytte sin egen popularitet til at give Italiens Brødre medvind - og for at styrke personkulten omkring sig."
Information, s. 7 (06.06.2024)

Kampen om demokratiet er ikke afgjort endnu
Information bringer en analyse af Martin Gøttske, Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Det er en markant milepæl for polakkernes vej tilbage mod demokratiet. Polens årelange autoritære skred og voldsomme sammenstød med Bruxelles er nu tilsyneladende et overstået kapitel, efter EU-Kommissionen i sidste uge begravede sin sag mod landet for at have forbrudt sig mod unionens demokratiske fundament. [...] Denne uges valg til Europa-Parlamentet er blot et af flere slag i en meget tæt kamp om, hvilken vej Polen skal vælge. [...] Det er dog demokratiet, der reelt er på spil, når det kommer til Tusks største udfordring, nemlig at genoprette retsstaten og reparere på den skade, PiS-regeringen påførte landets demokratiske institutioner. Tusk kæmper stadig med at få kontrol over et system, der er proppet med PiS-loyalister, som modsætter sig ændringer. [...] PiS satser på, at et godt resultat ved Europaparlamentsvalget vil skabe et momentum, som kan være med til at sikre sejren ved næste års præsidentvalg - og derigennem gøre livet utroligt surt for Tusk-regeringen. Den nuværende præsident, Andrzej Duda, der er allieret med PiS og er stærkt fjendtligt indstillet over for Tusk, gør allerede alt for at blokere de fleste politiske tiltag fra Tusk-regeringens side. Duda har magten til at nedlægge veto mod regeringens reformer, og det gør det svært for Tusk at få kontrol over et system, der er pakket med PiS-loyalister. […] Der er fortsat en risiko for, at udviklingen kan blive sat i bakgear igen, og Polen nok engang kan bevæge sig i autoritær retning. Denne uges EU-valg vil vise, om Tusk har gjort nok for fortsat at have polakkernes opbakning. Og om han kan fortsætte sin forbrødring med EU."
Information, s. 8-9 (06.06.2024)

LA vil have opgør med ”politisk cancel-kultur”
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Liberal Alliances spidskandidat Henrik Dahl, som vil have EU til at lære af Danmark og så vil han i Europa-Parlamentet for at sikre, at Folketinget ikke bliver arbejdsløst. ”Jeg synes, at Bruxelles har brug for Liberal Alliances politik. Vi har fokus på, at vi skal have et blåt Europa og ikke et rødt Europa. Vi skal arbejde på konkurrenceevne, på ydre grænser og på sikkerhed. Det er sådan nogle ting, der er rigtigt vigtige. Grøn omstilling selvfølgelig også,” siger han og fortsætter: "Vi vil ikke udhule det, der er den nationale kompetence. Det er det gode gamle nærhedsprincip, som folk næsten har glemt. At arbejdsmarkedspolitik er en dansk kompetence. Socialpolitik er en dansk kompetence. Familiepolitik er en dansk kompetence." Han mener også, at den politiske cancelkultur skal ophæves. "Det første, jeg vil gøre, er at forsøge at skabe forståelse for mine synspunkter i Det Europæiske Folkeparti (EPP), som jeg håber at blive medlem af. Jeg vil gøre mig selv til talsmand for, at det her bør være EPP's politik. Der har jeg en allieret, som er Ursula von der Leyen [formand for EU-kommissionen, der også har åbnet for at inddrage det yderste højre i beslutninger]. Det er jo ikke et dårligt sted at begynde,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (06.06.2024)

Partierne vil have flere våben, men hvor skal pengene komme fra?
I februar understregede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen behovet for at "sætte turbo på vores forsvarsindustrielle kapacitet", og på tværs af det politiske spektrum herhjemme vil alle danske politikere have Europa til at producere flere våben, skriver Information. I marts måned fremlagde EU-Kommissionen sin første forsvarsindustrielle strategi nogensinde, som sigter efter at forandre hele grundlaget for samarbejdet mellem EU-landene, så vi i fremtiden skal købe langt flere våben i fællesskab og foretage langt flere af indkøbene i EU. Med til strategien hører en investeringsplan med 1,5 milliarder euro fra EU-budgettet og nu er det helt store spørgsmål, hvor de 100 milliarder euro, som EU-Kommissionen selv mener, der skal til, skal komme fra. Blandt de danske EP-spidskandidater er der tilsyneladende stor villighed til at sende flere penge til de europæiske våbenproducenter. Alle partier undtagen Dansk Folkeparti mener, at EU skal styrke den europæiske forsvarsindustri med økonomisk støtte, men de har vidt forskellige syn på, hvor de penge skal komme fra. Nogle partier, f.eks. LA, vil finde støtten inden for den eksisterende ramme for EU's budget, mens andre er åbne for at lade EU's samlede budget stige, f.eks. De Radikale og Socialdemokratiet. "Jeg mener helt grundlæggende, at når vi beder EU tage et større ansvar, skal vi også være klar til at finansiere det. Det kan betyde, at medlemslandene skal bidrage mere, end de har gjort hidtil," siger De Radikales spidskandidat, Sigrid Friis, der dog ikke vil sætte et konkret beløb på.
Information, s. 4-6 (06.06.2024)

Venstres selvudnævnte malkekonge går efter endnu en omgang som landbrugets stemme i Bruxelles
Politiken er med Venstres kandidat til søndagens europaparlamentsvalg Asger Christensen og fødevareminister Jacob Jensen under et valgkampsbesøg hos landmand Søren Wiuff. Venstre fik i 2019 sendt fire mandater til Bruxelles, men lige nu ligger de markant lavere i meningsmålingerne og har gjort to mandater til succeskriteriet. Asger Christensen bedyrer dog, at han er i politisk topform. "Jeg vil brække en arm for at få lov til at komme med en periode mere, fordi det er superinteressant og supervigtigt, at vi er med i maskinrummet. Og nu har man jo så også fået hele systemet rigtigt ind under huden. For at blive i bondesproget, så er ploven indstillet, og den kan pløje nu," siger Christensen, der i de seneste fem år har været næstformand i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg og medlem af landbrugsudvalget.
Politiken, s. 4 (06.06.2024)

Klima

Markant udvikling for grøn energi presser fossil industri i knæ
Grøn energi presser produktionen af fossile brændstoffer, men efter Europaparlamentsvalget kan tendensen tage en skarp drejning, skriver Berlingske. En rapport fra tænketanken Ember viser, at produktionen af vind- og solenergi i EU steg med 46 procent fra 2019 til 2023 og fra Europa-programdirektør i Ember, Sarah Brown, lyder det: "EU er nu midt i et historisk, permanent skift væk fra afhængighed af fossile brændstoffer." Udviklingen er sket i den periode, hvor den nuværende Europa-Kommission har siddet på magten, men i den næste valgperiode vil meget af den lovgivning, som allerede er på plads, blive kigget efter i sømmene. Her tyder det på, at det yderste højre vil være valgets store sejrherre og det kan betyde, at det bliver sværere at få presset ambitiøs klimapolitik igennem. EU har øget deres solkapacitet med 40 procent sammenlignet med året før. Paradoksalt nok er de europæiske producenter af solceller slet ikke med på den grønne bølge, de er i stedet ved at blive presset ud af markedet af udenlandsk konkurrence. I 2023 kom 95 procent af de solcellepaneler, der blev installeret i EU, fra Kina og eksperter påpeger, at det er et stort problem, fordi EUs virksomheder på den måde taber omsætning, indtjening, arbejdspladser og dermed skatteindtægter.
Berlingske, s. 11 (06.06.2024)

Vi står med et grønt dilemma - hvilken sikkerhed satser du på?
Børsen bringer et debatindlæg af Mille Lindberg Hansen, researcher og forretningsudvikler, klima- og miljøret, NXT. Hun skriver blandt andet: "Som ung bekymrer det mig, at klima er rykket ned på dagsordenen, mens biodiversitet slet ikke nævnes. Det hænger selvfølgelig sammen med den geopolitiske situation, vi står i, særligt Ruslands invasion af Ukraine. Jeg ser dog et paradoks i forhold til EU's sikkerhed, også for virksomheder. Mens vi fokuserer på at beskytte os mod invasion, mindsker vi fremtidens sikkerhed. Her mener jeg den fremtid, der rammer i midten af dette århundrede, når konsekvenserne af klimaforandringer og tabet af biodiversitet for alvor tager form. [...] Samtidig har nationalstaterne fejlet i deres klima- og miljøpolitik. Derfor har EU måttet drive den ved Ursula von der Leyen de seneste fem år, og hun har nu skabt et paradigmeskifte inden for grøn regulering med Green Deal. Det skal vi være glade for. Klimaet og biodiversiteten må og skal have en stemme. EU-Kommissionen har med SFDR, EU-taksonomien, CSRD og CS3D skabt en omfattende lovgivning, der skal sikre gennemsigtighed, skabe kædeansvar og flytte kapital til grønne projekter. [...] Hundredtusinder af mennesker vil dø af hedebølger, og økonomiske tab alene ved kystoversvømmelser kan overstige 1 billion euro om året. Denne fremtid overser vi, når vi taler om EU's sikkerhed. Kaskadeeffekterne ved klimaforandringer er voldsomme, og alvorligheden afhænger af, hvor hurtigt virksomheder og myndigheder reducerer drivhusgasudledninger og tilpasser sig konsekvenserne. Det er på tide, at vi ser klima og biodiversitet som grundlæggende elementer for en sikker fremtid."
Børsen, s. 27 (06.06.2024)

Migration

Grænsevagter skilte sig af med bevidstløse migranter
Polens ministerpræsident Donald Tusk har kaldt pushbacks af migranter for moralsk uacceptable, men ny dokumentation viser, at ved grænsen til Belarus fortsætter den ulovlige praksis ufortrødent, skriver Politiken. Aktivister fra den polske ngo Poph (Podlaskie Ochotnicze Pogotowie Humanitarne) har overvåget en lille strækning langs det knap 190 kilometer lange hegn mellem Polen og Belarus i løbet af den seneste måned. De har filmet, hvordan polske soldater i kamuflageuniformer skubber migranter tilbage i Belarus. Migrantstrømmen mod EU's grænse fra Belarus har været nogenlunde konstant siden sommeren 2021 og er efter al sandsynlighed orkestreret af belarusiske myndigheder i ledtog med russiske myndigheder. Ifølge de polske myndigheder har der siden april været 12.000 forsøg på at krydse grænsen og data fra det polske grænsepoliti viser, at 1.771 personer blev afvist ved grænsen i april. "Donald Tusk førte kampagne på at genoprette retsstaten, men det har vi ikke set, med hensyn til hvad der foregår på grænsen mellem Polen og Belarus. PiS' metoder er bare fortsat," siger Bartek Rumienczyk fra Grupa Granica. Donald Tusk har lovet en mere humanitær grænsepolitik, men samtidig har han også været meget klar i mælet omkring prioriteterne, når det gælder om at stå mod den orkestrerede migrantstrøm fra øst. "Den største og vigtigste opgave for den polske stat, når det drejer sig om grænsen, er at beskytte den. Også imod ulovlig migration. Det er et spørgsmål om den vestlige civilisationens overlevelse," har Donald Tusk udtalt til The Guardian.
Politiken, s. 10 (06.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Trumps planer om en "trindelt" alliance er et opgør med NATOs musketered
Berlingske bringer en kronik af Villy Søvndal (SF), tidligere udenrigsminister og kandidat til Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Det er ikke alene den amerikanske støtte til Ukraine, der er på spil, når amerikanerne til november skal vælge den 47. præsident. Det er et valg, der har potentialet til at skabe store og drastiske ændringer i NATO-alliancen, der i sidste ende kun vil være til fordel for Ruslands præsident Putin. [...] Med muligheden for endnu en præsidentperiode til Trump vil afstanden mellem Europa og USA kun vokse yderligere, end den allerede har gjort. Derfor må vi genopbygge vores egen evne til at forsvare os selv i Europa og den europæiske forsvarsindustri, som vi behøver for at gøre vores sikkerhed mere uafhængig af USA. Trump og hans nuværende rådgiver, Keith Kellogg, lægger op til en radikal ændring i NATOs struktur, som vil betyde, at NATO vil blive en "trindelt alliance". Med stor sandsynlighed vil Trump indkalde NATO-landene til et møde i 2025, hvor den nye kurs her vil blive fremlagt. Den nye kurs vil uomtvisteligt svække NATO. [...] Europa har brug for et øget samarbejde og koordinering mellem landene, så vi kan skabe et mere integreret og velfungerende forsvarssystem. Dette kræver ikke kun investeringer i militært udstyr, men også en politisk vilje til at harmonisere vores forsvarsstrategier og standarder."
Berlingske, s. 16-17 (06.06.2024)