EU i dagens aviser torsdag den 7. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Løkke nedtoner krigsfrygt og afviser at indføre en ny sikkerhedsskat
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om sikkerhedspolitik og krigen mellem Rusland og Ukraine:

I et perspektiv i Børsen skriver Jesper Hvass, politisk korrespondent, blandt andet: "I sidste uge lød det fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i en tale i parlamentet, at selvom “truslen om krig måske ikke er overhængende, er den ikke umulig”. Dagen efter ville den franske præsident Emmanuel Macron ikke afvise at sende europæiske tropper ind i Ukraine. [...] Nu giver Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sin vurdering af situationen i Ukraine og den svære tid, som Europa befinder sig i. [...] Der kan ifølge Løkke ikke være to meninger om, at Europa har en “både idealistisk og snæver egeninteresse i at få vendt krigen til ukrainsk fordel,” som han formulerer det. Men udenrigsministeren understreger, at der er behov for at tale med flere nuancer i debatten om krigen i Ukraine og risikoen for, at den spreder sig: “Jeg synes, at hele det billede, der har været om Ukraine, på mange stræk har været for sort og hvidt,” siger Løkke. [...] Lars Løkke Rasmussen synes heller ikke, at danskerne skal være bekymrede for, at krigen i Ukraine breder sig til Danmark. [...] Udenrigsministeren mener, at det er lande som Georgien og Moldova, der reelt er udsatte. De er ikke medlemmer af Nato. Det er her, udenrigsministeren forestiller sig, at Putin kunne finde på at forsætte sit erobringstogt, hvis han får en sejr i Ukraine. [...] Løkke er på linje med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der kalder det “usandsynligt, at Rusland ønsker at udløse en militær konflikt med Nato”. [...] Men det ændrer ikke på, at der er brug for handling her og nu, lyder det fra udenrigsministeren. [...] Til Løkkes store frustration har Europa f.eks. ikke leveret en million artillerigranater til Ukraine som lovet. Det er en vigtig del af forklaringen på, at Ukraine den seneste tid har været tvunget i defensiven. Nu skal der fart på leverancerne, og samtidig skal investeringerne i det danske forsvar fremrykkes. Det skal modsvare, at Rusland med succes har omstillet sin økonomi til en krigsøkonomi og hurtigere end ventet opbygger landets militære kapaciteter. [...] I det hele taget mener Løkke, at debatten i alt for høj grad handler om milliarder frem for militære kapaciteter. “Vi kan ikke stå med et bundt eurosedler ved frontlinjen i Baltikum, vifte med dem og dermed afskrække Putin. Det kan vi, hvis vi står der med en brigade,” siger Løkke og peger på, at det tager tid og er vanskeligt at opbygge militære kapaciteter. [...] Ifølge Lars Løkke Rasmussen står den danske regering og resten af Europa med en udfordring, som Putin ikke skal kæmpe med. Regeringen skal sikre, at oprustningen har folkelig opbakning og dermed politisk legitimitet. Løkke peger på, at Putin de seneste to år har omstillet den russiske økonomi, hurtigere end de fleste havde ventet. “Putin kan bare udskrive titusinder flere unge russere til en krig, selv om der ikke er folkelig opbakning, og omstille til krigsøkonomi uden folkelig opbakning,” siger Løkke. Men han glæder sig over, at danskerne i stor stil bakker op om den danske støtte til Ukraine."

I en analyse i Information skriver Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson Institute for International Economics, blandt andet: "Vesten er i politisk bevægelse, når det gælder spørgsmålet om at beslaglægge indefrosne russiske værdier og bruge dem til at støtte Ukraine. Argumenterne mod at gøre det er ved at tørre ud. [...] Senest har EU-Kommissionen ved fremlæggelsen af en ny strategi for europæisk produktion af våben peget på, at man kunne overveje at bruge de indefrosne renteindtægter fra russiske aktiver i Europa på at støtte våbenproduktionen i Europa, som kan leveres til Ukraine. Dog understregede Josep Borrell, EU's udenrigschef, at der var et stykke vej, før den retlige base var på plads. [...] Der har fra begyndelsen dog været en række argumenter i den europæiske debat imod at skride til beslaglæggelse af disse penge. En række EU-lande, ikke mindst Tyskland, frygter, at en indskrænkning af den traditionelt omfattende såkaldte sovereign immunity clause, altså den juridiske doktrin om, at regeringer holder fingrene fra hinandens værdier i udlandet, også vil ramme dem selv. [...] Mange europæiske virksomheder med investeringer i Rusland har hidtil frygtet, at en beslaglæggelse af russiske statsmidler i EU vil få Putin til at nationalisere europæiske aktiviteter i sit land. Det er en næsten garanteret russisk gengældelse, men argumentet falmer, når man tager i betragtning, at den russiske regering allerede vilkårligt har nationaliseret en række store europæiske virksomheder i Rusland - bare spørg Carlsberg - ligesom langt de fleste europæiske investorer over de seneste par år har nedskrevet værdien af deres firmaer i Rusland til nul. [...] Nogle, ikke mindst hos den europæiske centralbank ECB, frygter, at en beslaglæggelse af russiske midler i euro vil kunne true betydningen af den fælles mønt som global reservevaluta. Det er imidlertid et perfidt argument dækkende over, at ECB blot ønsker, at euroens rolle som reservevaluta vil blive styrket over for og på bekostning af den i dag dominerende amerikanske dollar, hvis USA beslaglægger de russiske midler. I realiteten må man i stedet spørge sig selv, hvor attraktiv euroen vil være, hvis Ukraine taber krigen, og EU derfor kommer under direkte militært pres fra Rusland? [...] De fleste argumenter imod beslaglæggelse synes derfor at have mistet betydning siden invasionen, og EU's position forskyder sig derfor gradvist. Senest med udmeldingen tirsdag fra EU-Kommissionen om, at man kunne overveje at finansiere europæisk våbenproduktion til Ukraine med renteindtægter fra russiske aktiver. EU-Rådet gav desuden på et topmøde i februar politisk grønt lys for, at EU færdiggør den juridiske mulighed for - via en 100-procentsbeskatning - at konfiskere udbyttet fra Ruslands cirka 240 milliarder dollars. Dette skulle efter planen sikre op mod fem milliarder dollar til Ukraine i de kommende år."

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, sikkerhedspolitisk kommentator, blandt andet: "Politik har udviklet sig til en konkurrence på dystopier. Men hvis man kun ser klimakriser, krig og konflikter ud ad forruden, så forspildes store muligheder og evnen til at glædes over store fremskridt. [...] Og selvom Rusland åbenlyst er en stor trussel mod Europa, er der grund til at glæde sig over, at EU-landene for en gangs skyld har fundet sammen i en fælles front, og at den europæiske sikkerhedsdimension, som i mange år har været efterlyst, og som kan være med til at give Europa en stemme i verden, ser ud til at kunne blive en realitet."

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "En genvalgt Trump risikerer at være endnu mere uhæmmet. [...] Vi kan allerede nu se, at Trump destabiliserer Europa ved at få sine republikanske partifæller i Kongressen til at blokere for Ukraine-hjælp og med udtalelser om, at han vil opfordre russerne til at “gøre, hvad fanden de vil” over for NATO-lande, der ikke opfylder alliancens mål om at bruge to procent af deres BNP på forsvar. [...] Derfor skal vi indse, at vi ikke længere kan regne med, at USA vil være den moralsk gode supermagt, som forsvarer demokratiet verden over. [...] Den gamle NATO-målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvar vil slet ikke række. Vi skal have EU langt stærkere på banen med fælles indkøb af våben og ammunition, forskning og koordinering. EU-Kommissionen præsenterede tirsdag fornuftige forslag i den retning, men der er stadig alt for få penge på bordet, og vi skal sikre, at EU-initiativer på ingen måde svækker sammenholdet i NATO. End ikke den amerikanske atomparaply kan vi længere tage for givet. Nu er der brug for, at Frankrig og Storbritannien finder sammen om at stille deres atomvåben til rådighed for en rent europæisk afskrækkelse. Opgaven er klar: Vi skal gøre langt mere selv for at holde USA inde i Europa. Og vi skal også forberede os på det værst tænkelige: At USA ikke kommer til vores undsætning, næste gang Rusland angriber.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, blandt andet: "Der er brug for militær oprustning i Europa, og EU-medlemslandene skal arbejde sammen militært med at inddæmme truslen fra Rusland. Det går fint, i takt med at vi samarbejder med bl.a. de andre EU-lande i Nato-regi. Og jeg er enig med Anders Vistisen, som i JP 22/2 også ekkoer, at vi løbende skal styrke forsvarssamarbejdet med allierede og ligesindede nationer. [...] Jeg er til gengæld lodret uenig med Anders Vistisen i, at oprustningen er opportunistisk. Og jeg køber ikke argumentet om, at en elite vil udvide EU til en militærunion. Jeg minder stilfærdigt om, at to tredjedele af de danske vælgere - ikke en elite, men et bredt flertal - i 2022 stemte for, at Danmark kan være en del af EU's helt nødvendige forsvarssamarbejde. [...] eg vil gerne advare mod Vistisens falske præmis om, at EU og Nato skulle være hinandens modsætninger. Påstanden kan klart aflives: De seneste år har vi i praksis set, hvordan de to organisationers respektive kompetencer og instrumenter kan bringes i spil på en koordineret måde. Til størst mulig fælles værdi og effekt. Og med støtten til Ukraine som oplagt eksempel. [...] Når jeg er til møder i EU, så deltager Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Når jeg er til møder i Nato, deltager EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell. Det understreger, at EU og Nato understøtter hinanden. EU skal styrke sit sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde - i tæt samspil og i meningsfuld arbejdsdeling med Nato - der har ansvaret for vores kollektive afskrækkelse og forsvar. Og til gavn for vores fælles euro-atlantiske sikkerhed. Jeg kan nævne mange eksempler på, hvorfor EU i stigende grad er forsvarspolitisk relevant. Et eksempel: militær mobilitet. At vi effektivt kan flytte militære styrker og materiel på tværs af grænser. Det arbejder vi blandt andet på at styrke i regi af et projekt under Det Europæiske Forsvarsagentur. Projektet er åbent for tredjelande. Og USA, Canada og Norge deltager."

I et debatindlæg på Altinget skriver Charlotte Wetche, adm. direktør CenSec, brigadegeneral, forsvarets reserve, formand, NATO National Reserve Forces Committee og Joachim Finkielman, direktør, DI Forsvar og Sikkerhed, blandt andet: "Den sikkerhedspolitiske situation er forværret, og fremtiden er uklar. I det perspektiv er det blevet tydeligt for os alle, at vi i Europa bliver nødt til at gøre mere for at kunne forsvare os selv. Derfor læser vi nærmest dagligt artikler om behovet for at øge investeringer og produktion indenfor forsvarsområdet. [...] Set med forsvarsindustriens briller er det ikke længere tilstrækkeligt blot at øge intensiteten på eksisterende produktionsapparat. Der er behov for at øge selve produktionskapaciteten. Der er behov for, at man nøje overvejer, hvem der har rettighederne til produkterne, hvis internationale aktører er involveret."
Kilder: Børsen, s. 12-13; Information, s. 10-11; Berlingske, s. 2, 9; Jyllands-Posten, s. 17; Altinget, s. tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Afventende stemning inden torsdagens rentemøde
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Den Europæiske Centralbank (ECB) og renteudviklingen: "De handlende på det danske obligationsmarked afventer rentemødet i ECB i dag torsdag. Markedet forventer ikke, at ECB vil annoncere rentenedsættelser i denne omgang. I stedet vil man holde skarpt øje med den økonomiske prognose fra ECB. Det skriver Jyllands-Posten.

Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at der herskede en afventende stemning på det europæiske aktiemarked forud for rentemødet i ECB. Heller ikke på aktiemarkedet forventer man rentenedsættelser, men har i stedet også øjnene rettet mod ECB´s økonomiske prognose.

Selvom de store centralbanker ser ud til at ville sætte deres renter ned i løbet af året, så må danske boliglåntagere også fremover regne med toneangivende fastforrentede lån med en rente på fire procent. Det siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea til Berlingske. Helge Pedersen vurderer, at ECB vil sænke renten syv gange inden 2026. Og så vil styringsrenten gå fra fire til 2.25 procent. Det kommer boligejere med lange, fastforrentede lån bare ikke til at mærke noget til. "Vi skal ikke udelukke, at på den lange bane, så har vi altså noget, der måske hedder omkring fem procent rente på et fastforrentet 30-årigt realkreditlån, som er et mere normalt leje end det, vi var vant til." vurderer Helge Pedersen.

Børsen skriver i en leder blandt andet: "Der er møde i den europæiske centralbank torsdag. For blot få måneder siden var der en klar forventning om, at netop dette møde ville byde på første rentesænkning efter de sidste par års renteforhøjelser, men her kort før mødet vurderes det scenarie som værende helt usandsynligt. Nu kigges der i stedet frem mod centralbankmøderne senere på året - nogle eksperter taler om muligheden for en europæisk rentesænkning til april - andre mener, vi skal frem til juni. Sandheden er, at ingen med sikkerhed ved, hvorvidt og hvornår den europæiske og dermed den danske centralbankrente bliver sat ned. ECB styrer pengepolitikken efter en inflationsmålsætning. At der var behov for pengepolitiske opstramninger i 2022 og i 2023, var uomtvisteligt. Inflationen nåede, som mange nok husker, op over 10 pct. Siden er inflationen faldet, men den er fortsat højere end centralbankens mål på 2 pct., så det er knap så oplagt, at renten hurtigt skal ned igen. [...] Markedet regnede med seks - syv rentesænkninger i løbet af 2024. Det er ikke længere forventningen. Nu ventes der tre rentesænkninger - og der skal ikke ske meget, før der kommer eksperter på banen, der slet ikke forventer lavere renter i år. [...] Indtil videre ser de danske boligejere ud til at kunne håndtere de højere renter - men der er en klar tendens til, at vi for ukritisk kaster os over den danske folkesport låneomlægninger. Man skal huske, at det utænkelige også sker fra tid til anden. Renteprognoser er usikre. Bankerne laver dem for at kunne rådgive deres kunder - men de laver dem også for at kunne sælge deres finansielle produkter. Så det er vigtigt, at man ikke tillægger de mange profetier for stor sandhedsværdi. Ingen ved, om renten om et par år er højere eller lavere end nu."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20, 20; Berlingske, s. 12, 10-11; Børsen, s. 32

Andre EU-historier

Klima: Cepos: Her er 6 grunde til, at Danmark bør opgive sit snævre, selvstændige klimamål for 2040
I et debatindlæg på Altinget skriver Otto Brøns-Petersen Analysechef, Cepos, blandt andet: "70 procentsmålet har ikke gjort Danmark til et foregangsland. Derfor bør Danmark skrotte de nationale målsætninger og i stedet engagere sig dybere i udformningen af EU's klima- og energipolitik. [...] Realiteten er, at EU fastlægger rammerne for medlemslandenes klimapolitik, og at der er et meget lille spillerum for selvstændig klimapolitik tilbage. [...] En ensartet afgift på at udlede drivhusgas - er det klart mest effektive, mens dobbeltregulering svækker den grønne omstilling. [...] Her de vigtigste årsager. For det første vil de fleste udledninger være omfattet af EU's kvotesektor, hvor EU regulerer udledningen direkte. [...] For det andet er der omfattende lækage inden for kvotesystemet. Når det såkaldte kvoteoverskud forsvinder, vil lækagen være 100 procent. Indtil da kan den såkaldte kvotestabiliseringsmekanisme skabe lidt slør i systemet. Derefter vil mindre udledninger i Danmark altså én til én føre til merudledninger i andre EU-lande. Den tredje årsag er dobbeltregulering. Det er under alle omstændigheder uforeneligt med omkostningseffektivitet at rette flere redskaber og mål mod de samme udledninger. Omkostningseffektivitet kræver derimod en ensartet pris på drivhusgasser - uden andre bindinger. For det fjerde er der en betydelig risiko for at få et nyt dansk klimamål, som er skævt og tilfældigt. Det har været tilfældet hidtil. Tidligere klimamål gik ikke på klimaproblemet, som er udledningen af drivhusgasser, men andelen af vedvarende energi og energiforbruget."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Ny analyse: Kina kan beslutte, om Europa kommer i mål med den grønne omstilling
En analyse fra Tænketanken Europa påpeger, at Kinesisk dominans på råstofmarkedet er en trussel mod EU´s grønne omstilling. Det skriver Altinget onsdag. EU-Kommissionen har ellers fremsat en række forslag, som skal mindske EU´s kritiske afhængighed af kinesiske ressourcer i forhold til unionens grønne omstilling. Men forslagene er ikke vidtrækkende nok, konkluderer analysen. "Den dårlige nyhed er, at EU's afhængighed af Kina ikke er blevet overdrevet. Den gode nyhed er, at der rent faktisk er en vej ud af den her afhængighed," forklarer Anders Overvad, chefanalytiker hos Tænketanken Europa og forfatter til analysen. På trods af, at Kina forsyner EU med store dele de råstoffer, der er behov for i Unionen, så er det faktisk muligt for EU at dække en markant del af sine egne behov selv. Det skyldes, at EU har egne miner og forarbejdningsfabrikker, samt at EU har samarbejdsaftaler om råstoffer med en række andre lande end Kina, konkluderer analysen. Men Kina er stadig en tvungen samhandelspartner, hvis EU skal nå i mål med sine klimaambitioner, og det er problematisk, fortæller Anders Overvad. "Vi kan ikke leve med, at det i virkeligheden er Kina, der kan beslutte om Europa skal komme i mål med den grønne omstilling. Det er for stor en risiko i sidste ende," siger Anders Overvad.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Tænketank: Det bliver en lang kamp at opfylde EU's ønske om renere luft
I et debatindlæg på Altinget onsdag, skriver Miquel Oliu-Barton Fellow, Bruegel, og lektor i økonomi, Paris-Dauphine University, blandt andet: "EU nåede 20. februar 2024 til enighed om en ajourføring af dens luftkvalitetsregler, hvilket er et skridt hen imod målet om nul luftforurening senest i 2050. [...] Revisionen er et skridt i retning af et sundere Europa, men der er forbehold, der skal tages op for at sikre dens succes. For det haster med at revidere EU's forældede luftkvalitetsstandarder af fem grunde. [...] For det første er luftforurening fortsat den største miljømæssige trussel mod sundheden og en førende årsag til kroniske sygdomme, herunder slagtilfælde, kræft og diabetes. [...] Omkring 300.000 dødsfald tilskrives hvert år luftforurening - svarende til mere end halvdelen af dødeligheden, der tilskrives covid-19 fra 2020 til 2021 - sammen med milliarder i tab fra mistede arbejdsdage og sundhedsomkostninger."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Plastik er dømt ude, men ikke pap: Omstridt emballagelov er et stort skridt nærmere og ikke så grøn, som den kunne have været
EU´s nye emballageregler har under udformningsprocessen været mødt af et enormt lobbypres, og det har medført et regelsæt, der ikke er så miljøvenligt, som det kunne have været. Det skriver Altinget tirsdag. Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, havde håbet på mere, men er som sådan tilfreds med aftalen: "Der er ikke nogen tvivl om, at reglerne er blevet mindre ambitiøse i forhold til genbrug og genanvendelse, end hvad Kommissionen lagde op til. Men jeg er oprigtig glad for, at vi nu får nogle emballageregler, som gør, at virksomhederne skal være meget mere bevidste om, hvordan de bruger emballagen," siger Christel Schaldemose. Hos Plastic Change er man glade for, at der endelig kommer regler på området. Men reglerne bærer tydeligt præg af lobbypres fra industrien, mener man i organisationen. "Helt overordnet, så er det rigtig godt, at man er blevet enig om en ny emballagelov, der har som mål at nedbringe affaldsmængderne fra emballage. Der bliver også indført nogle genbrugsmål og forbud mod unødvendig emballage. Og PFAS, som vi har et selvstændigt forbud mod i Danmark, bliver forbudt at bruge i madindpakning i EU. Men det er en lovgivning, som løbende er blevet presset meget fra industriens side, og vi er meget langt fra det oprindelige forslag, som Kommissionen kom med. Så vi har ikke armene over hovedet," forklarer Malene Høj Mortensen, politisk chef, Plastic Change.
Kilde: Altinget, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Nej, Hummelgaard. Politiet skal ikke selv sætte grænser for brug af ansigtsgenkendelse
I et debatindlæg i Politiken skriver Morten Uhrskov Christensen, landsdommer ved Østre Landsret, blandt andet: "EU vedtog i december 2023 en aftale om retlig regulering af AI (AI Act), der også kommer til at omhandle overvågning ved hjælp af ansigtsgenkendelse, men Danmark vil som følge af retsforbeholdet som udgangspunkt ikke være omfattet heraf. Man skulle derfor synes, at tiden er kommet til mere principielle overvejelser hos danske magthavere om rammerne for denne knopskydning her i landet inden for sfæren af registrering og overvågning. [...] Landets justitsminister, Peter Hummelgaard (S), er tilsyneladende ikke meget for at gå ind i overvejelserne, men vil i første omgang overlade det til myndighederne at “gøre sig relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser” (Pol. 10.2.24). Han er samme sted citeret for at udtale: “Jeg mener, at politiet - ligesom resten af samfundet - generelt skal følge med udviklingen. Og at ansigtsgenkendelsesteknologi kan være et fornuftigt redskab, hvis det kan bidrage til at effektivisere og lette politiets arbejde”. Jeg mener imidlertid fra min 'udkigspost', at flaskehalsen helt entydigt peger på netop ressortministeren og Folketinget, der i fællesskab bør sikre, at der skabes en bred og grundig demokratisk samtale om implikationerne af ansigtsgenkendelsesteknologi. Det er også påtrængende, at der indledes et lovforberedende arbejde med sigte på at fastlægge klare retlige rammer for anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi til overvågning m.v. Og hvorfor så ikke overlade det til politiet selv at gøre sig de relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser? [...] Svaret herpå skal søges i det faktum, at det er politiets opgave at forebygge og opklare kriminalitet. Politiet som samlet organisation har således stort fokus på at udføre kerneopgaverne bedst muligt, og deraf strømmer næppe en udtalt drift til at formulere retlige benspænd for sig selv. [...] Dataetisk Råd offentliggjorde i 2021 anbefalinger til ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder, hvori rådet blandt andet anbefaler, at lovgiver i tillæg til den regulering af ansigtsgenkendelse, som følger af databeskyttelsesreglerne i dag, indfører de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelsen af ti specifikt oplistede anbefalinger. De specifikke anbefalinger omhandler blandt andet, at brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder kun bør finde sted med klar, specifik og formålsafgrænset lovhjemmel. [...] Tiden må vise, om tanken om specifik retlig regulering af politiets anvendelse af ansigtsgenkendelse modnes hos ministeren eller et flertal i Folketinget. Mens vi venter på afklaringen, bør vi alle reflektere over, hvordan vi gerne vil have, at Danmark tager sig ud om fem - ti år. For de beslutninger, der tages nu, vil få voldsom betydning allerede om få år. Og i forbindelse med overvågning og brug af ansigtsgenkendelse tæller ubeslutsomhed i dag desværre også som en beslutning for fremtiden."
Kilde: Politiken, s. 6

Migration: Den største gruppe i Europa-Parlamentet vil adoptere Rwanda-modellen
En ekspert kalder det valgflæsk, når Europa-Parlamentets største gruppe nu vil adoptere Rwanda-modellen og sende asylansøgere til tredjelande. Det skriver Politiken. Det er Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP), som er ved at gøre et nyt manifest klar, hvori det står, at asylansøgere i EU-lande, skal have deres sager behandlet i lande uden for EU. "Vi ønsker at implementere konceptet med sikre tredjelande. Enhver, der søger om asyl i EU, kan blive sendt til et sikkert tredjeland og få sin asylansøgning behandlet der," står der i manifestet. EPP består af centrum-højreorienterede partier i Europa-Parlamentet og støtter Ursula von der Leyens kandidatur til at blive genvalgt som formand for EU-Kommissionen. Ditto Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa forklarer, at mens ideen om at asylbehandle flygtninge i ikke-EU-lande før har været udelukket i EU, så sker der for tiden en politisk opblødning overfor tanken. "Regeringer i lande som Østrig, Italien og Danmark er begyndt at sige, at hidtidige modeller på området ikke har virket. Vi har strammet op i årevis, og det skulle have ført til færre ankomster, men vi ser det modsatte. Derfor er logikken, at nye modeller må tages i brug," siger Ditte Brasso Sørensen, som påpeger, at sådanne ændringer "ville krævet et helt nyt lag af europæisk asylpolitik." "EU og tredjelandet ville skulle aftale, hvem der skulle tage imod det antal flygtninge, der får asyl, når de skal tilbage til EU. Hvilken medlemsstat skulle stille asylbehandlere til rådighed? Og hopper du over hegnet til et modtagecenter i et tredjeland, er du så i tredjelandet eller i EU?", spørger Ditte Brasso Sørensen. Hun mener, at EPP´s forslag derfor godt kan tolkes som værende valgflæsk. "Der er en meget akut valglogik i de ting, grupperne siger i øjeblikket. Lige nu forklarer man alt, hvad EPP siger, med, at det er en reaktion på højrefløjens fremgang," siger Ditte Brasso Sørensen og fortsætter: "Men EPP holder sig til ideen om en kontrolleret migrationsstrøm. Det er ikke et fuldt stop, som det ses nogle steder på højrefløjen, hvor der ikke er et eneste menneske, der må komme ind i EU. EPP har en mere moderat position, hvor det handler om, at vi skal kunne vælge, hvem der kommer ind i Europa. Det har med flere forskellige logikker at gøre - blandt andet manglen på arbejdskraft." Tyskland undersøger for tiden også muligheden for at lade asylansøgningsbehandlinger foregå i tredjelande.
Kilde: Politiken, s. 10

Det digitale indre marked: Sagen, der har været fem år undervejs, endte med en milliardbøde
EU har pålagt Apple en bøde på en halv procent af sin samlede globale omsætning som straf for tech-gigantens strenge regler i sin App-store. Det skriver Jyllands-Posten. Det er den første bøde EU udsteder til Apple og den tredjestørste EU-bøde nogensinde. Det er den svenske musikstreamingtjeneste Spotify, som står bag klagen, der har ført til den store bøde til Apple. I mange år har Spotify protesteret over de vilkår, der gælder i Apple´s App Store. Hvis en kunde tegner abonnement til en virksomheds app igennem App Store, så er Apple´s salgsgebyr 30 procent af omsætningen. Det høje gebyr har fået nogle virksomheder til at få deres kunder til at tegne abonnement via alternative salgskanaler uden for Apple Store. Men ifølge Apple´s regler må virksomheder ikke gøre kunder opmærksomme på denne mulighed i appen. Den regel har Spotify klaget over, og sagen har været undervejs i fem år. EU-Konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU´s konkurrencemyndigheder har i deres afgørelse lagt vægt på, at Apple har forbudt Spotify at informere kunder om andre betalingsløsninger i appen. "Fra nu af skal Apple tillade musikstreaming-selskaber at kommunikere frit med deres egne kunder," udtalte Margrethe Vestager på et pressemøde mandag. Margrethe Vestager mener også, at Apple har givet forkerte oplysninger under forløbet. Apple er blevet dømt til at skulle betale 13,7 milliarder kroner. Apple siger, at de vil appellere sagen, og argumenterer, at EU ikke har ført bevis for, at forbrugere i App store har lidt skade som følge af reglen. Apple pointerer også, at Spotify, ikke Apple Music. er førende på markedet for musikstreaming. Sagen kan derfor fortsætte mange år endnu, inden der træffes endelig afgørelse. Men den nye EU-lovpakke, Digital Markets Act (DMA), som træder i kraft d. 6 marts i år, vil give EU-Kommissionen endnu bedre kort på hånden i sagen mod Apple. Ifølge DMA skal de største digitale platforme leve op til ekstra krav for at modvirke misbrug af en dominerende markedsposition. For Apple´s vedkommende vil det især ramme deres App Store-regler om, at der på iPhones kun må installeres apps fra Apples egen app-butik.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 8

Klima: LA: Lad os fremme små atomkraftværker
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Thorbjørn Jacobsen, ingeniør og kandidat til EU-Parlamentet for Liberal Alliance og Steffen Frølund, medlem af Folketinget og energiordfører for Liberal Alliance, blandt andet: "EU har netop sat en ambition om at nå 90 pct. reduktion i udledningen af klimagasser i 2040. Al dansk energiplanlægning har hidtil haft 2030-målene i fokus, og den nye tidshorisont tvinger de danske politikere til at indse nødvendigheden af at anlægge et langsigtet perspektiv. Det er på tide at vi tager kernekraft op til seriøs overvejelse, og vi bør ligeledes deltage aktivt i den nye alliance om små modulære kernereaktorer. Europa-Kommissionen er ganske klar i spyttet: Alle teknologier skal i spil - også kernekraft! Derfor lancerer kommissionen en industriel alliance til at accelerere udviklingen af de Små Modulære Reaktorer (SMR). Der planlægges informationsmøde i marts for at præsentere alliancens omfang, mål og aktiviteter. [...] Men herhjemme kan selv de dygtigste ingeniører intet stille op overfor sendrægtige politikere og vrangvillige embedsmænd med tætte forbindelser til en magtfuld vindlobby. Det er rendyrket protektionisme, når vi sender politikere afsted til EU for at fremme vind-industriens snævre interesser. Derfor har Danmark hidtil holdt sig langt ude af sådanne diskussioner. Der mangler danske politikere med visionen om at indfri Niels Bohrs drøm om den fredelige udnyttelse af kernekraftens enorme potentiale. Vi vil gerne række ud til denne iværksætterbranche og være dens repræsentant både i EU og i Folketinget. Ikke på bekostning af andre industrier, men i fri og fair konkurrence. For at støtte udviklingen herhjemme har Liberal Alliance fremsat forslag i Folketinget om at tillade test af atomreaktorer, og at indføre klare regler på området. [...] En teknologi-neutral, markedsbaseret tilgang til energipolitik sikrer de bedste løsninger, og det er på tide, vi dropper protektionismen, så vi hurtigst muligt kan gøre en ende på den fossile æra."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Det digitale indre marked: Kunstig intelligens kræver balancegang
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mette Kaagaard, adm. direktør, Microsoft Danmark, blandt andet: "Ifølge nye tal fra IDC bruger 62 pct. af danske organisationer allerede generativ AI, hvor de oplever større grad af agilitet, højere effektivitet og konkrete omkostningsbesparelser. Fremskridtene er dog ikke uden udfordringer. Databeskyttelse, sikkerhed og etik udgør reelle bekymringer. På toppen følger EU's nye AI-forordning, der skal implementeres de kommende år. Der er tale om vigtige sikkerhedsforanstaltninger, men også nye complianceaktiviteter, der kan blive både tidskrævende og kostbare at gennemføre for europæiske startups, erhvervsliv og organisationer. Vi har vist på både medicinområdet og i bilindustrien, at vi kan balancere kompleks lovning mod risiko og alligevel skabe vækst og fremdrift, senest meget hurtig udvikling på coronavaccine og vækst i elbiler. Men vi har desværre også vist det modsatte. Jeg deltog for nylig i en konference, hvor en europæisk standardiseringsekspert drog en klar parallel: GDPR er skabelonen på, hvad vi ikke skal gøre på AI. Han pegede på uklarheder på tværs af Europa som årsag til en alt for stor implementeringsbyrde. [...] Når jeg taler med vores kunder, er ønsket om en stærk AI-ambition på Danmarks vegne ikke til at tage fejl af. Jeg hører samtidig en klar erkendelse af, at AI er et faktum, at udviklingen bliver hurtigere, end vi kan forestille os, og at vi har brug for at komme i gang og kunne lære undervejs. Det bliver derfor helt afgørende, at vi i Danmark kan finde en frugtbar balance mellem innovation og regulering, så vores virksomheder kan føre an i vækst og innovation - godt støttet af verdens bedste offentlige sektor. [...] For at sikre balancen i innovation og regulering, foreslår jeg følgende konkrete tiltag: 1. Et AI-erhvervsråd: Det er oplagt, at politikerne kan drage input fra et råd bestående af SMV'ere og større virksomheder. 2. Udvikling af fleksibel lovgivning: En fokusering på princip- og risikobaserede tilgange frem for stive, præskriptive regler, som bliver forældede i takt med teknologiens udvikling. 3. Prioritering af standarder og certificering: Vi skal sikre, at EU's nye AI-forordning implementeres ensartet på tværs af Europa, så spillereglerne er klare for alle. 4. Etablering af national AI-sandkasse: Regeringens plan om en regulatorisk sandkasse bør inddrage både juridiske og it-faglige eksperter, så sandkassen tilskynder læring på tværs 5. Investere i uddannelse og kapacitetsopbygning: Ikke kun på tekniske kompetencer, men også på forståelse for de etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter ved anvendelsen af AI. I det private erhvervsliv bør vi gå forrest med et ambitiøst mål for opkvalificering af medarbejderne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: Kvoterne kommer - og det er godt
I en kommentar i Berlinske skriver Stine Bosse (M), spidskandidat til Europa-Parlamentet og Monika Rubin (M), medlem af Folketinget og politisk ordfører, blandt andet: "Fredag er det kvindernes internationale kampdag. I den forbindelse hører vi ofte, at ligestillingen mellem kønnene er fuldendt. Der er ikke mere at kæmpe for. Men det er forkert. [...] Men der er også et andet område, hvor vi mangler et skridt til en sådan “fuldendelse”. Et emne, som særligt har været til diskussion i dansk erhvervsliv. Nemlig en kvoteordning, så hverken mænd eller kvinder er underrepræsenterede. Glædeligt kan vi nu melde, at emnet må forstumme. Helt. [...] Det Europæiske Fællesskab kommer nemlig igen med ordnede forhold i området for ligestilling. For kvoterne kommer. Fra sommeren 2026 bliver det tilvirkelighed. EU vedtog nemlig i 2022 et direktiv, som vi skal implementere i Danmark, og som sikrer en bedre balance mellem kønnene i virksomhedsbestyrelserne i hele EU og herunder også i Danmark. [...] Direktivet sikrer, at både mænd eller kvinder skal være repræsenteret med mindst 40 procent i bestyrelserne og udgøre 33 procent af den samlede topledelse - bestyrelse og direktion. [...] I mange europæiske lande er man allerede godt i gang med at omstrukturere bestyrelserne. Målet på EU-niveau er 33 procent pr. juni 2026. I Frankrig vedtog man 40 procent kvoter for børsnoterede virksomheder i 2011, og i Tyskland vedtog man 30 procent i 2015. I Italien er 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, i Spanien 32 procent. I Danmark har de største virksomheder 26 procent kvinder i 2023. Der er derfor god grund til at sætte farten op, hvis man vil sikre sig de bedste talenter, for der er ikke længe til juni 2026, når vi taler om sammensætningen af bestyrelserne. [...] Men dette emne handler slet ikke “kun” om ligestilling. Det handler om kompetence. Faktisk lidt som da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 1950erne og 1960erne. Europas befolkning er nemlig dalende - EU udgør nu kun seks procent af verdens befolkning. Derfor er det dyrt og dumt at lade 50 procent af talentbasen sidde uden for døren. Europa skal kunne konkurrere i indflydelse, power og ledelse, og dertil har vi brug for alle kompetencer. Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Det handler lige så meget om at udnytte det fulde potentiale hos alle samfundsborgere. Ved at skabe en kultur og en struktur, der inkluderer alle køn, får vi mere produktive og succesfulde virksomheder og samfund, samtidig med at kvinders rettigheder bliver anerkendt."
Kilde: Berlingske, s. 19

Udenrigspolitik: Danmark skal hjælpe Ukraine ind på "dydens smalle sti”
Det danske Folketing skal hjælpe Ukraines parlament til at blive mere demokratisk og mindre korrupt. Det skriver Altinget tirsdag. Formand for Folketinget Søren Gade (V) har indledt et samarbejde med den ukrainske nationalforsamling om at forbedre de demokratiske processer, så man fremadrettet vil være i stand til at efterleve "Københavnskriterierne," der afgør, om et land kan optages i EU. Men der er lang vej, før Ukraine er klar til at blive medlem af EU, vurderer Søren Gade. "Nu er det jo sådan, at de får nærmest hele pakken, og det havde Rusland måske ikke helt regnet med. Men til dem, der tror, at Ukraine er klar til EU tre, fire eller fem år efter krigens afslutning, det kommer altså ikke til at ske. Det gør det ikke," forklarer Søren Gade. Blandt andet er korruption en stor udfordring, som Ukraine skal få bugt med. "Jeg tror ikke, vi gør os nogen forestilling om, hvor mange penge, der skal pumpes ind i det ukrainske samfund efter krigen til genopbygning. Og der skal ikke mange dårlige historier til, om at danske skatteborgeres penge bliver misbrugt eller andre landes penge bliver misbrugt, før opbakningen kan falde. Og det har Ukraine simpelthen ikke råd til," siger Søren Gade, som frygter, at Ukraines optagelse i EU kan føre til spændinger EU-medlemslandene imellem. "Mange af de lande, som i dag er netto-modtagere af penge fra EU, vil opleve, at de i stedet kommer til at bidrage," fortæller Søren Gade, som vurderer, at der skal bruges "svimlende beløb" på at genopbygge Ukraine. "De penge skal jo komme et sted fra. Vi kan nok ikke bare trykke flere pengesedler, så vi er nødt til at finde dem inden for de budgetter og kasser, vi har i EU. Og det tror jeg politisk kommer til at fylde noget i EU-debatterne i de kommende 10-20 år," spår Søren Gade.
Kilde: Altinget, tirsdag