EU's langsigtet budget...

Det Europæiske Råds møde den 13.-14. december er et afgørende øjeblik, hvor det gælder om at konsolidere de fremskridt, der allerede er gjort, og udstikke retningslinjer for de vigtigste elementer i den fremtidige ramme. Formålet med dagens meddelelse er at lette drøftelserne mellem stats- og regeringscheferne.

Den 2. maj fremsatte Kommissionen forslag om et moderne, afbalanceret og retfærdigt budget, som har til formål at gennemføre EU's prioriteter, som blev fastlagt af stats- og regeringscheferne i Bratislava i 2016 og i Rom i 2017. Umiddelbart efter dette forslag fulgte lovgivningsforslag for de 37 sektorspecifikke programmer, der indgår i EU's fremtidige langsigtede budget. På dette solide grundlag er forhandlingerne mellem medlemsstaterne siden skredet meget hurtigt frem under både det bulgarske og det østrigske EU-formandskab.

Stats- og regeringscheferne bør nu udstikke politiske retningslinjer vedrørende hovedelementer i EU's fremtidige langsigtede budget:

• Europa har brug for et moderne og afbalanceret budget, som er nøje tilpasset EU's prioriteter og giver konkrete svar på nutidens og fremtidens udfordringer. Kommissionen foreslår derfor at modernisere budgettet ved at øge finansieringen på centrale områder, bl.a. inden for innovation, den digitale økonomi, klimaindsatsen og miljøet, migration og grænseforvaltning samt og sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik. Samtidig vil samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik fortsat spille en afgørende rolle i Europas fremtid. Dette forslag skaber den rette balance mellem tre brede udgiftsområder – landbrugs- og havpolitik, samhørighedspolitikken og andre programmer, som er afgørende for Europas fremtid.
• Det kommende langsigtede budget bør også være enklere og mere gennemsigtigt, så interessenterne kan få størst mulig gavn af det. Dette har været ønsket fra Europa-Parlamentet og Rådet og de forskellige støttemodtagere, både store og små, og Kommissionen har lyttet og foreslået et radikalt forenklet budget.
• Et andet centralt element i EU's næste budget bør være fleksibilitet. Hvis Europa skal kunne reagere hurtigt, beslutsomt og effektivt i en verden i hastig forandring, er der behov for et budget, der er mere fleksibelt end det, vi har i dag. Derfor er fleksibilitet kernen i Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget.
• Endelig bør budgettet for perioden efter 2020 også være et retfærdigt budget, der skaber resultater, ikke blot på udgiftssiden, men også med hensyn til finansieringsmåden. Med en størrelse på 1,11 % af bruttonationalindkomsten i fremtidens EU med 27 medlemsstater har Kommissionen foreslået et budget, som er både ambitiøst og realistisk. Det er et budget, hvor de samme regler gælder for alle, og som i stigende grad finansieres af kilder direkte knyttet til strategiske europæiske politikker.

Hvis der opnås de størst mulige fremskridt i forhandlingerne om EU's fremtidige langsigtede budget inden topmødet i Sibiu den 9. maj 2019, vil der kunne opnås enighed om en fuld og omfattende aftale (som omfatter tal) i Det Europæiske Råd senest i oktober 2019 – i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet.

Vedtagelsen af den næste flerårige finansielle ramme ved udgangen af 2019 vil sikre, at de nye programmer vil være fuldt funktionsdygtige og i drift den 1. januar 2021. Dette vil skabe titusindvis af forskerstillinger allerede i 2021 og mange flere job i den bredere økonomi, sørge for, at over 100 000 programmer inden for samhørighedspolitikken iværksættes rettidigt, gøre det muligt for op til 1 000 000 unge at tage på Erasmus-udveksling og give 40 000 unge mulighed for at engagere sig i solidariske tiltag på tværs af Europa allerede i 2021. Det vil støtte nystartede og små og mellemstore virksomheder i realiseringen af deres investeringer, øge forsvarsinvesteringerne og forsvarskapaciteten betydeligt og bidrage til at beskytte EU's grænser mod menneskehandel, smugling og svig.