Baggrund:
Fra 2007-2017 var dansk medielicens pålagt moms. Foreningen C og andre rejste en sag ved Østre Landsret med krav om tilbagebetalig af moms.
Den danske medielicens skulle betales ved besiddelse af et apparat, der er underlagt licensafgift, hvilket vil sige et apparat, der kan modtage og afspille audiovisuelle programmer eller tjenester, som udsendes til offentligheden. Indtil 2013 skulle der desuden betales for radioudstyr, som udelukkende kunne modtage og afspille radioprogrammer, der blev udsendt til offentligheden.
Der skulle betales medielicens, uanset om udstyret blev anvendt, og hvad det blev brugt til. Der skulle også betales medielicens, selv om de licensfinansierede institutioners programmer faktisk kunne modtages, f.eks. på grund af antennens retning eller andre omstændigheder. Omvendt var modtagelsen af de licensfinansierede institutioners programmer ikke afhængig af, om licensafgiften var betalt.
Da det sjette direktiv trådte i kraft, gik alle licensindtægter til finansieringen af Danmarks Radio. I periode 2007-2017 gik licensindtægterne til finansiering af DR, TV 2's regionalstationer og - gennem kulturministeriet - andre medie- eller filmrelaterede formål.
Østre Landsrets præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af standstill-bestemmelsen i sjette direktiv, 77/388/EØF, nærmere bestemt for det første spørgsmålet om, hvorvidt et lovfæstet licensafgift, som den danske medielicens, kan pålægges moms, for det andet fortolkningen af, hvad der udgør en uacceptabel ændring af en national undtagelsesordning, der er omfattet af en "standstill" -bestemmelse.
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. september 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark