Fredag den 15. januar

Tophistorier

EU giver milliardstøtte til fiskerne efter Brexit
I denne uge fremlagde EU-Kommissionen forslag til en milliardkompensation til fiskerne i EU, skriver flere aviser. ”Det er på mange måder positivt, og det er lidt atypisk for EU, at der rent faktisk på forhånd er tænkt på, at fiskerne skal kompenseres,” siger direktør Kenn Skau Fischer i Danmarks Fiskeriforening ifølge Berlingske og han fortsætter: ”Spørgsmålet er så, om det rækker. Om det vil dække det fulde tab. Derfor bliver vi nok aldrig helt tilfredse.” Ifølge forslaget står Danmark til at modtage 1,74 milliarder kroner fra puljen i år, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i forhold til kompensationen: Bliver beløbet, som EU-Kommissionen har lagt op til og hvad er betingelserne? ”Lige nu ligner det er slagmark. En ting er, at EU skal afgive nogle kvoter over en femårig periode. Men intet er på plads for fiskerimulighederne,” siger Kenn Skau og fortsætter: ”Tirsdag begyndte EU, Storbritannien og Norge at sikre det helt basale. Der er en midlertidig kvote til britisk farvand. Det er lidt som om, der har været en fest eller et slag, og der mangler at blive ryddet op. Fiskerne går rundt og bander og svovler.” Han venter, at hjælpepakken fra EU-Kommissionen bliver endeligt vedtaget før påske. Fra formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, lyder det, at en fair fordeling af EU-støtten er vigtig. ”Regningen for brexit er ujævn i dansk fiskeri. Eksempelvis betaler de fiskere, der fisker spisefisk som torsk, en rigtig høj pris. Det er vigtigt, at det afspejler sig i kompensationen,” siger Svend-Erik Andersen ifølge Jyllands-Posten.

Børsen skriver, at efter årsskiftet er skotske fiskere i et markant stigende omfang begyndt at tage til Danmark for at afsætte deres fisk. Grunden til dette er de nye regler, der trådte i kraft i forbindelse med, at Storbritannien 1. januar rykkede ud af EU's indre marked og toldsamarbejde. ”Vi er i dialog med 10-15 nye både, fordi deres marked lige pludselig er blevet et helt andet end det, de kendte før 1. januar. Mange af dem er skibe med en last på 50 ton,” fortæller Jesper Kongsted, der er auktionsmester ved fiskeriauktionen i Hanstholm, til Altinget. Han vurderer, at omkring 30-40 procent af de fisk som sælges på fiskeriauktionen i Hanstholm i år, kommer fra skotske fiskere.

Altinget skriver, at efter knap et års forhandlinger har Grønland og EU nu indgået en ny partnerskabsaftale om EU's fiskeri i de grønlandske farvande. Den nye 6-årige aftale vil give Grønland flere penge end den gamle aftale, samtidig med at EU's fiskere får mulighed for at fange færre fisk end i dag og nu stiller Danmarks Fiskeriforening spørgsmålstegn ved Grønlands troværdighed i forhandlingerne med EU. Forhandlingerne om en ny aftale blev gennemført på embedsmandsplan fra januar 2020 over flere forhandlingsrunder, som blandt andet fandt sted i København og Bruxelles, og der var talrige tekniske møder.
Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 1, 4; Børsen, s. 6; Altinget (15.01.2021)

Prioritede historier

USA truer Europa i kamp mod Nord Stream 2
Udenrigsministeriet oplyser i en mail, at danske virksomheder er blevet kontaktet af USA, hvori de advarer om nye sanktioner mod europæiske virksomheder, der er engageret i anlægsarbejdet af Nord Stream 2, skriver Jyllands-Posten. USA's trusler om sanktioner mod europæiske virksomheder - såkaldte ekstraterritoriale sanktioner - møder stor utilfredshed i Europa og EU-Kommissionen er på vej med et udspil, der skal styrke Europas suverænitet, og som skal indeholde bedre muligheder for at svare igen på sanktioner som disse. ”Ekstraterritoriale sanktioner mod europæiske virksomheder er et meget vidtgående skridt, som vi fra dansk side er kritiske over for. Det har vi også gjort klart både direkte over for USA og via EU. Det vil vi fortsætte med over for den nye administration,” skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en udtalelse og fortsætter: ”Jeg er fuldstændig enig i den amerikanske modstand mod Nord Stream 2. Det har jeg vist også fået gjort ganske klart i årenes løb. EU skal være mindre afhængig af russisk gas - ikke udbygge og forlænge vores afhængighed. Når dele af projektet finder sted i dansk farvand, er det alene, fordi de danske myndigheder naturligvis lever op til vores havretlige forpligtelser om at lade transitrørledninger passere vores farvande. Men det er ikke et projekt, som vi har bedt om eller politisk godkendt.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Denne fredag tager det improviserede russiske rørlægningfartøj Fortuna efter planen endelig hul på de manglende 150 km ud af den 2.350 km lange Nord Stream 2 (NS2), der har medført en både symbolsk og yderst konkret strid: om tyske milliardkontrakter med Putins Rusland. Om Ukraines sikkerhed. Om gassens klimapolitiske rolle. Om forholdet mellem Europa og USA - og mellem Tyskland og Polen i et EU præget af energipolitisk nationalisme. Alle disse konflikter er samlet i én gasledning, som tegner til at blive en 75 milliarder kroner dyr rørkirkegård på bunden af Østersøen. […] NS2 udvider den russiske indflydelsessfære i EU og tæmmer dermed Europas muligheder for at påvirke udviklingen i for eksempel Ukraine og Hviderusland. Og fra USA's side er kontinuiteten fra Trump-æraen dårlige nyheder for Europa, der handelspolitisk vil blive ved med at stå i strategiske dilemmaer i en tid, hvor USA har blikket stift rettet mod det handels- og geostrategiske magtspil med Kina og Rusland. Vi skal ikke stirre os blinde på NS2, for det er ikke den afgørende kampzone - i forhold til Rusland er det nærmere desinformation, pengevaskeri i europæiske banker og konkrete konflikter med russisk indblanding. Men i sin overlevelseskamp, der efterhånden ligner dødsrallen, ligner NS2 efterhånden det perfekte billede på klodens bekymrende geopolitiske, energitekniske og klimapolitiske uoverskuelighed.”
Jyllands-Posten, s. 18; Information, s. 16 (15.01.2021)

Ekspremierminister har udløst krise i Italien
Onsdag aften trak Italiens tidligere premierminister Matteo Renzi sit lille parti Italia Viva ud af landets regeringskoalition og det betyder, at premierminister Giuseppe Conte ikke længere har et flertal i Senatet, skriver flere aviser. Netop som Italien står over for at løse en gigantisk opgave med at klare sig igennem coronapandemien både sygdomsmæssigt og økonomisk, er en politisk krise brudt ud i lys lue. Uenigheden drejer sig om, hvordan de 200 mia euro i hjælpepakken fra EU skal bruges og i de seneste uger har Renzi stået stejlt på sin kritik af Conte-regeringens svar på coronapandemien. ”Der er en grund til, at Italien er det land, som har det højeste antal døde og et kollaps i bnp,” lød det onsdag aften fra Renzi ifølge Jyllands-Posten, da han annoncerede sin beslutning om at trække sit parti ud af regeringssamarbejdet. Fra Conte lød det onsdag: ”Jeg tror, at landet har svært ved at forstå en krise på et tidspunkt, hvor der er så mange udfordringer. ” Conte skal nu ud at afsøge mulighederne for at danne en ny regering og hvis det ikke lykkes, vil han ifølge italienske medier angiveligt forsøge at lave en ny aftale med Renzi. Fra Renzi lyder det, at han ikke er afvisende for at støtte en ny Conte-regering. ”Vi er klar til alle former for diskussioner,” lyder det fra manden, der - igen - har skabt kaos i italiensk politik. Matteo Renzi mener, at Conte havde været for enerådig under krisen, men for flere italienske iagttagere ligger der en mere simpel forklaring bag uenighederne: kampen om magten, skriver Politiken. ”Det var åbenlyst, at Renzi har ønsket at komme af med Conte og har forsøgt at finde en måde at retfærdiggøre det på,” siger Lorenzo Pregliasco, chef for analysesektionen hos YouTrend ifølge Politiken og han fortsætter: ”Denne krise handler ikke om politik, det handler om Renzis forsøg på at få en ny regering, der kan give ham mere politisk indflydelse.” Ifølge flere italienske medier er et nyvalg ikke den mest oplagte løsning.
Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 12; Weekendavisen, s. 13 (15.01.2021)

Danmarks stribevis af hjælpepakker angribes for ”fejlslagen” strategi
Danmark er det land i Europa, der har fået godkendt næstflest hjælpepakker af EU-Kommissionen, men nu møder strategien med mange, specifikke hjælpepakker kritik, skriver Berlingske. Brancheorganisationen SMVdanmark mener, at problemerne med hjælpepakkerne kunne være undgået med færre og bredere pakker. Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, mener også, at de mange hjælpepakker har besværliggjort processen. ”Jeg tænker, det sikkert er et miks af forskellige årsager. Én af dem må helt sikkert være, at vi har valgt at gøre ansøgningerne mere mangfoldige og komplicerede i deres struktur. Det er svært for virksomhederne, brancheorganisationerne, Erhvervsstyrelsen og for dem, der skal rådgive folk i, hvordan man skal udfylde ansøgningerne,” siger hun. Tidligere har EU-Kommissionens repræsentationschef i Danmark, Stina Soewarta, forklaret til Berlingske, at det ikke er utænkeligt, at antallet af hjælpepakker har gjort processen i EU mere langsommelig: ”Danske hjælpepakker skal godkendes hver eneste gang, men hvis man har valgt nogle mere generelle ordninger, så skal de kun godkendes én gang,” sagde hun, men lagde vægt på, at hverken hun eller EU har en holdning til, om strategien har været den rigtige.

I en kronik i Børsen skriver Lars Sandahl, adm. direktør Dansk Industri og Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Nu kan virksomhederne efter flere måneders venten endelig søge om at få kompensation for de tab, de har lidt under coronaepidemiens nedlukning af det danske samfund. Det har været længe undervejs - for den politiske aftale kom allerede på plads i efteråret. Der lyder mange forklaringer på, hvorfor der er gået så lang tid. Men uanset hvad, er det i hvert fald en blandet pose af bureaukrati, som der straks skal ryddes op i. […] EU står i vejen. EU-Kommissionen har nemlig sat lofter over hjælpepakkernes sum. Det betyder, at afhængig af støttens formål kan hver enkelt virksomhed få mellem på 800.000 euro og 3 millioner euro i støtte. Det sker, fordi EU ikke godkender ordningerne efter krisebestemmelserne. Det vil nok være en gåde for de fleste, hvorfor EU-Kommissionen ikke mener, at vi stadig er i både en sundhedsmæssig og økonomisk krise. […] Der altså behov for, at regeringen får styr på sagsbehandlingen. Og at den lægger sig i selen for at få hævet loftet hurtigt muligt. Vi skal som samfund gøre, hvad vi kan for at forsvare os mod smitten. Men vi har også et ansvar for danske arbejdspladser, og det er levebrød, der er på spil.”
Berlingske, s. 6-7; Børsen, s. 4 (15.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Dansk Metal til Nyt Europa: Jeres debatindlæg om EU-mindsteløn har fem fejlslutninger
Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, som blandt andet skriver: ”Steen Gade og Søren Keldorff fra Nyt Europa har sparket året i gang med et indlæg til Altinget, som hylder EU's kommende mindstelønsdirektiv. De afviser frygten fra arbejdsmarkedets parter i Danmark og mener, at "regering, folketing og fagbevægelsen bør indgå i forhandlinger om udformningen af direktivet". Hvad de måske ikke ved er, at politikere og vi organisationer hver især har arbejdet stenhårdt ved forskellige forhandlingsborde på sagen lige siden 2019. […] Der er flere sprængfarlige elementer i forslaget og flere dele af Keldorff og Gades svar, som jeg er helt uenig i, og som man også kunne tage fat på. Derfor er det også meget positivt, at et historisk bredt flertal i Folketinget forsøger at bekæmpe forslaget, og at arbejdsmarkedets parter står skulder ved skulder i kampen imod forslaget. Jeg håber, de to forfattere på et tidspunkt vil med over på vores side i kampen for den danske model, som vi faktisk mener er verdens bedste. Der er så mange gode ting, EU kan beskæftige sig med: Handelsaftaler, klima, indre marked, arbejdsmiljø og meget mere. Men løn og overenskomster - det er altså en sag for arbejdsmarkedets parter og ikke EU-politikere.”
Altinget (15.01.2021)

Det digitale indre marked

Dyb bekymring i Europa efter at Twitter trak stikket på Trump
Twitter, Facebook og YouTube har travlt med at vaske hænder i tiden efter Trumptilhængernes storm på den amerikanske kongres og både It-advokaten Dan Shefet, kansler Angela Merkel og mange andre finder reaktionen dybt bekymrende. ”Når Twitter blokerer for Trump, indrømmer de, at de er medskyldige. De mener, at Trumps konti er så skadelige, at de skal lukkes. Men hvis det er holdningen, burde de jo have gjort det for længe siden, da de tjente masser af penge på Trump. Mange af præsidentens tidligere udtalelser og tweets har været meget værre,” siger Dan Shefet og fortsætter: ”Jeg lyttede til hele talen, og på intet tidspunkt sagde han noget, der overskred USA's meget vidtrækkende ytringsfrihed. Det er ironisk, at Twitters chef, Jack Dorsey, nu tilsidesætter Trumps grundlovssikrede ytringsfrihed og nærmest overhaler europæisk lovgivning, når han samtidig gør meget for at modarbejde EU's bestræbelser på at ansvarliggøre de sociale medier. ”

Altinget bringer et debatindlæg af Lykke Møller Kristensen, stifter af Digiwise, journalist og forfatter om digital adfærd og kultur. Hun skriver blandt andet: ”Den seneste drejning i sagen om techgiganternes action mod Trump har på ny skabt af techgiganternes magt. Ingen tvivl om, at en form for regulering er nødvendig. Men der er noget galt i tilgangen, hvis politikere mener, at sociale mediers slukning for Trump er et demokratisk problem, og hvis danske medier fastholder, at de sociale medier er medier i klassisk forstand. Techgiganternes håndtering kan med fordel være anledning til, at vi går fra letkøbte holdninger om enkeltsager til et dybere arbejde med at formulere en agenda, der matcher den tid, vi lever i gennem en kvalificeret debat. […] Kan vi overhovedet tillade os ikke at tage den debat? Kan vi hylde digitaliseringen uden samtidig at forholde os kritisk til samme? Eller i det mindste skille tingene ad, så teknologi, der giver rent drikkevand i Uganda ikke sidestilles med teknologi, der gør mennesker ensomme. Der er mange meninger om, at der skal gøres noget, men ikke så mange løsninger - den øvelse ville ellers stille os stærkere i digitaliseringen. Det kan debatten om Trump, Twitter og Amazon kun kradse i overfladen af.”
Jyllands-Posten, s. 17; Altinget (15.01.2021)

Enemy of the State
I et Portræt af Mark Zuckerberg, stifteren af Facebook, skriver Anders Emil Møller, Weekendavisens digitale redaktør, blandt andet: ”Det hele begyndte måske som en leg for Zuckerberg, men livet er ikke et brætspil. Virkeligheden er siden 2016 for alvor begyndt at ramme ham, bøde for bøde. I den forgangne måned er opmærksomheden på Facebook kulmineret, først med et dobbelt søgsmål fra 46 stater og den amerikanske forbruger- og konkurrencemyndighed FTC. Anklagen lyder, at Facebook, der også ejer Instagram og WhatsApp, bedriver monopolvirksomhed og tromler konkurrenter. Kravet er opsplitning af virksomheden. Kort efter fulgte først Storbritannien, så EU, trop med et ambitiøst udspil til ny lovgivning for teknologivirksomheder, der vil få store konsekvenser for udviklingen af firmaer som Facebook. Der blev ikke nævnt enkeltfirmaer, men der stod alligevel Facebook på store dele af det. Her er opsplitning også en mulighed, ligesom EU direkte vil regulere, hvordan Facebook fremover skal opføre sig over for brugerne, konkurrenterne og myndighederne. ”Med størrelse følger ansvar,” lød det fra kommissær Margrethe Vestager. Og som det mest spektakulære kom så stormen på Capitol og Zuckerbergs følgende bortvisning af selveste den amerikanske præsident. […] Selvom det er svært at spå om fremtiden, så ved man, at den altid er lys i Silicon Valley. De nye krav fra diverse myndigheder kan vise sig at være dyre og besværlige, og ditto den oppiskede stemning efter den uskønne storm på Kongressen. Men de har også vist, at alternativet ikke lige er til at få øje på. Det vil ikke kræve svagere sociale platforme at holde styr på alverdens ondskab endsige finde balancen mellem censur og ytringsfrihed, så nu har Zuckerberg travlt med at vise, at han ved, hvad der skal til. Lobbyarbejdet er allerede i gang politisk, kommercielt og symbolsk. Paradoksalt nok blev det manden, der kaldte sig selv ”Enemy of the State”, der i årets første uge smed den amerikanske præsident af sine platforme. Mark Zuckerberg hævede formentlig ikke næven, men det kan vise sig at føre til mere ”domination”.
Weekendavisen, s. 9 (15.01.2021)

Finansielle anliggender

Lagarde vil have bitcoin-regulering
Chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, mener, at bitcoin er et aktiv, der bruges til at hvidvaske penge og derfor bør den reguleres globalt, skriver Børsen. “Dem der troede, at det kunne blive en valuta - beklager meget, men det er et meget spekulativt aktiv, der har stået bag en del lyssky forretninger samt en del interessant og totalt forkastelig hvidvaskaktivitet,” sagde hun ved en onlinebegivenhed hos Reuters ifølge The Times. I løbet af de seneste uger har kryptovalutaen slået rekord flere gange og prisen er næsten firdoblet på blot et år.
Børsen, s. 18 (15.01.2021)

Rentefald med fokus på USA-tal
Markedsdeltagerne fik torsdag eftermiddag dårligt nyt om det amerikanske arbejdsmarked og torsdag lukkede renten på den toneangivende danske statsobligation med et fald på 1 basispoint i minus 0,46 pct, skriver Jyllands-Posten. Der kom også nyt fra Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor referatet fra det seneste rentemøde viste, at alle medlemmer var enige om en større hjælpende hånd til den europæiske økonomi.
Jyllands-Posten, s. 20 (15.01.2021)

Økonomi: Nedlukningerne forhindrer et nyt boom i Europa
Ny italiensk regeringskrise skaber en vis nervøsitet, men til gengæld tegner Tyskland til at ville buldre frem, så snart nedlukningerne afblæses, og der for alvor er kommet tempo på vaccinationerne, skriver Jyllands-Posten. ”De nye nedlukninger har sænket vækstforventningerne for 1. kvartal 2021 til 0,5 pct.,” siger professor Timo Wollmershäuser fra Ifo Institute i München og fortsætter: ”Nedlukningen af store dele af detailsektoren mod slutningen af 2020 ville næppe have den store negative effekt, da den i vidt omfang opvejes af væksten i e-handlen. Derimod er hele oplevelsesøkonomien fortsat hårdt ramt. Den øvrige servicesektor samt fremstillingsindustrien ventes i al væsentligt upåvirket af nedlukningerne.” Christine Lagarde, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), advarer, at når opsvinget begynder at manifestere sig, skal regeringer og centralbanker ikke straks reagere ved at nedskalere de ekspansive tiltag; heller ikke selv om inflationen måtte begynde at røre på sig. ”Der er et opsparet forbrugsbehov, som vil blive udløst, når pandemien er bragt under kontrol, men det vil ikke i sig selv kunne retfærdiggøre økonomisk-politiske stramninger. En hvilken som helst stramning vil være særdeles uønsket, da vi ikke på længere sigt kan forlade os på dette forbrugsbehov,” siger Lagarde på en virtuel konference.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (15.01.2021)

Institutionelle anliggender

Merkelmetoden
I et Essay i Weekendavisen skriver korrespondent, Jesper Vind, blandt andet: ”Fra denne januar weekend, hvor de tyske kristendemokrater (CDU) holder landsmøde, og frem til forbundsdagsvalget 26. september kommer europæerne til at beskæftige sig med det drønhamrende interessante spørgsmål: Hvem skal følge efter Angela Merkel? Indtil videre er en række kandidatnavne i spil, også fra CDUs bayerske søsterparti CSU. Men selvom kanslerens skonummer kun er 38, vil ingen af kandidaterne kunne fylde hendes sko ud - ikke foreløbig. […] I forhold til EU fastholder hun rangen som den reelle leder, også selvom Frankrigs præsident forsøger at gøre hende rangen stridig. Da præsidenten i 2017 fremsatte en ambitiøs plan for EU-reformer, var Merkels reaktion typisk tysk: Hun roste Macron for ”passion” og ”elan” og betegnede hans tale som ”en god impuls”. Senere kom kansleren med sine egne forslag, der udvandede præsident Macrons vidtgående planer. Der var engang for 50 år siden, hvor den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger sukkende stillede et spørgsmål til USAs europæiske allierede: ”Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg vil snakke med Europa?” Det spørgsmål kom der gennem Angela Merkels 16 år som tysk kansler en afklaring på. Det blev i stigende grad hende, der fra kanslerresidensen i Willy-Brandt-Strasse 1 i Berlin besvarede de amerikanske opkald. For den kommende tyske kansler bliver det i 2020erne en lakmustest på succes, at præsident Joe Biden - og måske senere Kamala Harris - ringer til Willy-Brandt-Strasse, når de vil snakke med Europa.”
Weekendavisen, s. 13 (15.01.2021)

Skål i lilla Bols for EU-chefen i Danmark
I Årets op og nedture i Berlingske skrives der blandt andet: ”Overdommerne finder det forfriskende, at EU-Kommissionens chef i København sender et effektivt missil mod de slappe danske politikere og erhvervsorganisationer, som evig og altid giver EU skylden for alle problemer. Fordi de ved, de bliver troet, fordi flertallet af danskerne elsker at hade EU. Stina Soewarta korreksede blandt andet den nu sygemeldte erhvervsminister Simon Kollerup (S), som har hævdet, at han ”stampede” for at få hjælpepakker godkendt i Bruxelles, hvilket har fået Dansk Erhverv og SMVdanmark til at råbe skandale og snøvleri. EU er nemlig kun 11 dage i gennemsnit om at behandle ansøgninger om hjælpepakker fra den danske stat. Til gengæld er Danmark det land i EU efter Italien, som har konstrueret næstflest hjælpepakker, hvilket giver ekstra bøvl i forhold til andre EU-lande, som har satset på færre og mere generelle pakker. Stina Soewarte har bidraget effektivt til at eliminere billedet af EU-bureaukrater, der ligger på chaiselongen og drikker lilla Bols, som hun siger. De har også humor i EU!”
Berlingske, s. 16 (15.01.2021)

Interne anliggender

Ændring af ulovlig masseovervågning udskydes for femte gang
Flere aviser skriver, at revideringen af den ulovlige masseindsamling af borgernes tele og internetdata, som har stået på i årevis, udskydes igen. Revisionen udskydes til efteråret 2021, oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd torsdag. Hækkerup ville helst have, at Danmark kunne fortsætte masseovervågningen, men EU-Domstolen har flere gange kendt den ulovlig. ”Jeg ville helst fastholde reglerne, som de er i dag. Jeg synes, det er en skam, EU-retten har gjort det sværere for os at bekæmpe kriminelle med det her værktøj,” siger han ifølge Information.
Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 13 (15.01.2021)

Klima

Bedaget elnet kan bremse klimaplan
Der er brug for at investere 50-70 pct. mere, hvis elnettet skal matche Danmarks og EU's klimamål, advarer Dansk Energi og Eurelectric ifølge Børsen. “Der skal ske en kæmpe omstilling af hele samfundet, hvis vi skal nå vores klimamål. Men i øjeblikket bliver elselskaberne reguleret, som om verden af i går også fortsætter i morgen,” siger viceadm. direktør i Dansk Energi, Anders Stouge. I EU-Parlamentet er Morten Helveg Petersen (R) netop blevet valgt som såkaldt rapporteur, hvilket betyder, at han bliver forhandlingsleder for den store udbygningsplan for havvind, som EU-Kommissionen har fremlagt. Morten Helveg Petersen ønsker også, at nettet bliver moderniseret. “Vi har en kæmpe udfordring, både i at få produceret mere grøn strøm men også sikret, at den kommer ud i kontakterne,” siger han og tilføjer: “Hele klimakampen har stor folkelig interesse. Nogle gange skal man bare ikke mange spadestik ned, før det bliver teknisk og kompliceret. Men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at arbejde hele vejen rundt på energiområdet. Og hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer, så skal vi have et elnet, der virker.”
Børsen, s. 22 (15.01.2021)

Dansk energi til Noah: PtX er uundværlig i fremtidens energisektor
Altinget bringer et debatindlæg af Kamilla Thingvad, markedsdirektør, Dansk Energi. Hun skriver blandt andet: ”Dansk Energi har i samarbejde med 17 danske førende virksomheder indenfor produktion og forbrug præsenteret en række anbefalinger til den kommende danske Power-to-X-strategi. Det har vi gjort for at blive uafhængige af vores fossile forbrug og bidrage til at skabe et rigt, frit og grønnere Danmark. […] Vi kan lige så godt slå to fluer med ét smæk og udnytte udledningen fra punktkilderne til grøn PtX-produktion. Det er sund fornuft. EU-Kommissionen præsenterede i november en europæisk strategi for at fremme offshore-teknologier. Her formulerede Kommissionen en politisk ambition om en 300 gigawatt europæisk havvindskapacitet i 2050, altså en 25-dobling af den nuværende kapacitet på 12 gigawatt. Dette er ensbetydende med, at udbygningen skal op i en fart.”
Altinget (15.01.2021)

Klimaminister trodser massiv kritik: Blåstempler grønne skrivebordsøvelser
Et nyt EU-direktiv giver mulighed for at få ryddet op i virksomhedernes udskældte handel med grøn strøm og ifølge eksperter vil det gavne Danmarks grønne omstilling, men regeringen siger nej, skriver Jyllands-Posten. ”Vi har en unik mulighed for at ændre systemet netop nu, fordi sol- og vindenergi er blevet konkurrencedygtig. Der er så mange virksomheder, der gerne vil købe grøn strøm, og hvis vi kan sikre, at det fører til ny vedvarende energi, så kan vi virkelig accelerere den grønne omstilling,” siger adm. direktør i Better Energy Management, Rasmus Lildholdt Kjær. Trods kritikken har klimaminister Dan Jørgensen ingen planer om at stoppe salget af grøn strøm fra statsstøttede VE-projekter. ”Det er hensigtsmæssigt at sikre stabile rammevilkår og fortsætte det nuværende system, hvor der tildeles oprindelsesgarantier til al vedvarende energiproduktion - støttet eller ej. Systemet bidrager med privat finansiering af de samlede indtægter for VE-producenter, hvorved der potentielt er mulighed for, at en fortsat VE-udbygning kan ske med et lavere statsligt tilskud,” skriver ministeren i et svar.
Jyllands-Posten, s. 6 (15.01.2021)

Rådet for Grøn Omstilling om rekordhøje CO2-priser: Vi skal ikke rose for tidligt
Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, skriver blandt andet i et debatindlæg på Altinget: ”Prisen på CO2-kvoter i det europæiske kvotehandelssystem er gennem de sidste måneder af 2020 steget voldsomt og ligger nu på det højeste niveau nogensinde. I skrivende stund er vi oppe på 33 euro/ton svarende til næsten 250 kroner/ton. Det går altså den rigtige vej, og effekten af reformerne i 2017, hvor prisen det meste af året lå omkring fem euro/ton, har rettet betydeligt op på et af EU's vigtigste værktøjer til regulering af CO2-udledningen. Men med EU's nye målsætning om mindst 55 procents CO2-reduktion i 2030 er det nødvendigt at stramme systemet yderligere op. […] En anden udfordring i udviklingen af EU's kvotesystem i 2020 er spørgsmålet om udvidelser. Mest oplagt er udvidelse til shipping-sektoren, som på nuværende tidspunkt i høj grad er undtaget for effektfuld klima- og miljøregulering. Kommissionens forslag om udvidelse til shipping har fået opbakning i Parlamentet og meget peger på, at udvidelsen bliver en realitet. Det er godt. […] 2021 bliver et vigtigt år for den videre udvikling frem mod 2030 og på den længere bane, og derfor er der også behov for klare signaler om, at kvotesystemet skal strammes yderligere op og ikke udvandes ved uigennemtænkt inkludering af nye sektorer.”
Altinget (15.01.2021)

Landbrug

Klima: EU-forslag medfører markant højere økologikontrol
EU-Kommissionen er kommet med et forslag om minimumskrav, der betragteligt vil øge antallet af pesticidanalyser hos de danske økologivirksomheder. Fødevarestyrelsens vurdering er, at det i Danmark vil medføre, at "antallet af pesticidanalyser vil vokse betragteligt".
Altinget (15.01.2021)

Økologisk landbrug: Dyrene skal ud i det fri
Altinget bringer et debatindlæg af Per Kølster og Sybille Kyed, hhv. formand og landbrugs- og fagpolitisk chef, Økologisk Landsforening. De skriver blandt andet: ”Med økologiens mål og principper som grundlag, har vi i Økologisk Landsforening formuleret vores vision for husdyrproduktionens rolle i fremtidens landbrugssystem. Det er et husdyrhold baseret på dansk foder. […] Det er et yndet argument, at et fald i husdyrproduktion i Danmark blot fører til, at produktionen flytter til andre lande, og at med en stigende verdensbefolkning, er det bedst, at vi i Danmark opretholder en stor husdyrproduktion, fordi vi har en høj effektivitet og en deraf afledt lavere klimabelastning per produkt. Dette argument bør dog ikke stoppe omlægningen af landbruget til et system, hvor dyrene kommer ud i det fri. Hvis vi tager som udgangspunkt, at Parisaftalen gælder, kan EU ikke optage en reduceret husdyrproduktion. Inden for EU skal drivhusgasemission relateret til husdyrproduktion nedbringes med 74 procent, når vi når til år 2050.”
Altinget (15.01.2021)

Sundhed

Kampen om vaccinen
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Jette Vorstrup, cand.jur, som blandt andet skriver: ”Søren Brostrøm er en modig mand at love, at alle, der vil vaccineres, er det den 27. juni. Samtidig har Mette Frederiksen lovet lysere tider den 4. april. Det vil folk med garanti forbinde med, at vi er færdige med lukkede restauranter og fitnesscentre og restriktioner om, hvor mange vi må være sammen til påske, og at vi til sommer kan leve, som vi plejede før corona. Men jeg tror, de begge gør regning uden vært, og det hele ender i, at folk vil føle sig snydt og svigtet, og at den allerede påbegyndte kamp om vaccinen bryder ud i lys lue. […] Pfizer siger på deres hjemmeside, at de kan producere 1,3 milliarder doser i hele 2021, og Moderna nævner tallet 600 millioner, måske lidt mere, i hele 2021. Det vil sige én milliard doser i første halvår af 2021 eller nok til 500 millioner mennesker - nogenlunde samme antal som vi er i EU. Men det er ikke kun europæerne, der skal have del i disse doser, det er også resten af verdens milliarder af mennesker, dog fratrukket Kina, Rusland og Indien samt unge under 16 år, hvoraf der er mange i udviklingslandene. Men mon ikke der alene i de mere velhavende lande er et par milliarder, der står i kø, og det vil ikke undre mig, hvis velhavende afrikanere og andre uanset alder vil sørge for at komme foran.”
Weekendavisen, s. 15 (15.01.2021)

Udenrigspolitik

Biden kommer ikke til at rette op på fire års katastrofekurs i Palæstina. EU må på banen
Information bringer en kronik af Manuel Hassassian, palæstinensisk ambassadør, som blandt andet skriver: ”Med en tydelig mangel på forståelse for internationale relationer og en fuldstændig tilsidesættelse af de centrale spørgsmål i konflikten mellem Israel og Palæstina har Donald Trump gjort vejen til fred i Mellemøsten og en løsning på Israel-Palæstina-konflikten længere. USA's nye præsident, Joe Biden, bliver nu nødt til at levere en stor indsats for at genoprette USA's image som leder af det internationale samfund og ikke mindst rollen som neutral mægler i konflikten mellem Israel og Palæstina. Samtidig må EU og Danmark forstå, at deres rolle i fredsmæglingen ikke kun kan bestå i at finansiere en 53 år lang ulovlig besættelse. […] Dette skal også ses som et opråb til blandt andre EU og Danmark, som bliver nødt til at finde sig til rette i en ny rolle. Med den historisk diskriminerende mægling fra USA de seneste år er det nødvendigt, at EU engagerer sig politisk og ikke kun gennem økonomisk støtte til det systematisk undertrykte folk i Palæstina. […] Mens menneskerettigheder bliver krænket dagligt i de palæstinensiske territorier og opførelser og udvidelser af Israelske bosættelser fortsætter, så udvider EU og Danmark samarbejdet med Israel. Det er nødvendigt, at EU og Danmark udenrigspolitisk arbejder mod deres erklærede mål om en tostatsløsning på Israel-Palæstina-konflikten og ikke blot betaler, når Israel hiver brødet ud af hånden på den almene palæstinenser og bryder med international lov og menneskerettigheder. Det bliver nødt til at have konsekvenser.”
Information, s. 12-13 (15.01.2021)