Fredag den 21. juli

EU i dagens aviser

21. juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit-køreplanen vakler allerede
Berlingske skriver, at én ting står klart efter EU og Storbritannien for første gang har siddet over for hinanden og forhandlet Brexit i fire dage: Parterne er ikke kommet ret langt i afklaringen af skilsmissen. Det er således kun i spørgsmålet om de fremtidige rettigheder for de nuværende godt tre millioner EU-borgere i Storbritannien og godt en million briter i de andre EU-lande, at der har været reelle fremskridt, og man er enig om mange grundlæggende elementer. Børsen skriver, at det mest giftige emne i skilsmissen - nemlig spørgsmålet om hvor meget briterne skal betale for de forpligtelser, Storbritannien har efter mere end fire årtier i EU - fortsat er uafklaret. Således nægter den britiske minister David Davis, som er ansvarlig for forhandlingerne med EU, fortsat offentligt at anerkende, at der vil blive tale om netto-overførsler til EU efter Brexit, hvilket er EU's betingelse for at starte frihandelsforhandlinger i oktober, som Storbritannien ønsker. Jyllands-Posten skriver, at Storbritannien har stillet krav om at kunne bevare det europæiske sygesikringskort, så briter kan fortsætte med at rejse i Europa uden at bekymre sig om rejseforsikringer, samt at EU-borgere i landet for at få opholdstilladelse skal igennem et kriminalitetstjek, der er grundigere end det, de nuværende regler tillader. Berlingske bringer et debatindlæg af James Holtum, kommunikationsdirektør i Rasmussen Global, der argumenterer for, at det er vigtigt at forstå det indenrigspolitiske spil i Storbritannien, hvis man vil forstå den britiske regerings standpunkter i forhold til Brexit: “En lille, men energisk gruppe parlamentsmedlemmer har søgt at fremme tanken om Brexit i mindst et årti, og de har formået at udnytte skiftende regeringschefers korte horisont og tendens til at sætte taktik over strategi til gradvist at flytte diskussionen i en mere EU-skeptisk retning,” skriver Holtum. Børsen skriver i en analyse, at hvis premierminister Theresa Mays kurs i Brexit-forhandlingerne afviger bare lidt fra hårdt Brexit, vil højrefløjen i hendes konservative bagland komme efter hende. Fører hun derimod hårdt Brexit-kursen igennem, vil EU-positive som finansminister Phillip Hammond måske udfordre hende, skriver Børsen. Information skriver, at der fra EU's side er irritation over den måde, briterne har grebet forhandlingerne an på med slet skjulte trusler og en tvivlsom analyse af egen position og styrke globalt set, mens ratingbureauet Moodys ifølge Børsen advarer om, at risikoen for et beskidt britisk exit er reel: “Sandsynligheden for, at forhandlingerne vil mislykkes, og der ikke opnås enighed, er væsentlig,” siger Colin Ellis, der er Moodys administrerende direktør for kreditstrategi. Weekendavisen rapporterer fra Nordirland, hvor Storbritannien, når bruddet med unionen træder i kraft, kommer til at få en landegrænse mod EU - nemlig mod naboen Irland.
Kilder: Berlingske, s. 15; Berlingske, Business, s. 12; Børsen, s. 14, 15; Jyllands-Posten, s. 8; Information, s. 6; Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Nyt drama i EU: Polen styrer mod et regulært julikup
Politiken skriver, at blot 24 timer efter, at EU-kommissionen onsdag truede med at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen, blev et kontroversielt lovforslag, der giver politikerne kontrol over højesteretten, vedtaget i det polske underhus med 235 stemmer mod 192. Ifølge juridiske eksperter og EU-kommissionen underminerer loven den polske højesterets politiske uafhængighed og angriber dermed retsstaten, som netop fremhæves som en grundværdi i EU-traktatens artikel 2. Artikel 7-proceduren kræver dog enstemmighed blandt de øvrige EU-lande, og Ungarn støtter Polen, men proceduren kan sættes i gang og kombineres med forsøg på at fratage Polen EU-midler. Flere og flere EU-ledere har nemlig ifølge Politiken erkendt, at det er EU's egen sjæl, der nu står på spil. Kristeligt Dagblad skriver, at EU-præsident Donald Tusk i går advarede sit hjemland om, at ændringerne i det polske retssystem går imod europæiske værdier.
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 3

Arbejdsmarkedspolitik: DF: Tag først danske arbejdsløse
Politiken skriver, at et nyt forslag fra Dansk Folkeparti vil gøre det umuligt for danske virksomheder at ansætte borgere fra andre EU-lande, hvis der står danskere i arbejdsløshedskøen, som kan besætte stillingen. Ifølge forslaget skal virksomhederne fremover dokumentere behovet ved at opsøge den relevante fagforening og arbejdsformidling. “Vi foreslår, at behovet for arbejdskraftindvandring bliver styret af Danmarks økonomiske behov - og ikke af EU-rettigheder. Derfor mener vi helt grundlæggende, at arbejdskraftindvandring er noget, der skal ske, når der er et behov i en sektor eller branche,” siger Anders Vistisen, der leder Dansk Folkepartis gruppe i Europaparlamentet, der dog anerkender, at forslaget ikke kan lade sig gøre, som EU er opbygget i dag.
Kilde: Politiken, s. 9

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Draghi holder tungen lige i munden
Flere aviser skriver i dag, at torsdagens rentemøde ikke bød på ændringer fra ECB-chef Mario Draghi, og at ECB dermed fastholder sin rekordlave rente og sin formulering omkring fremtiden for centralbankens pengepolitiske stimulus. ECB har siden gældskrisen ført en ekstremt lempelig pengepolitik, hvor renterne er lave, og der er sprøjtet likviditet ud i markedet for at få gang i økonomien. Bedringen af den europæiske økonomi havde fået nogle til at overveje, om ECB kunne finde på forsigtigt at begynde at fjerne foden fra den pengepolitiske speeder, men sådan gik det altså ikke. “Dermed er udsigten til højere renter herhjemme lige så langt væk, som den hele tiden har været,” siger Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 12; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 14

Det digitale indre marked: EU scorer selvmål med skattebetalt internet
I et debatindlæg i Børsen argumenterer Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen, og Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv, for, at EU’s løfte om gratis internet til EU-borgerne i den netop vedtagne WiFi4EU-plan kan blive et selvmål for EU's ambition om at skabe et såkaldt Gigabit Society med ultrahurtige bredbåndsforbindelser. “EU bør i stedet se på, hvad der skal til for at stimulere private investeringer i den digitale infrastruktur. Vi bør fra dansk side arbejde efter på europæisk plan at få en fælles forbrugerregulering og frekvenspolitik og få sænket barrierer og omkostninger: Og ikke mindst skal vi undgå politiske udspil, der tjener til at øge EU's popularitet hos borgerne ved at give ‘gratis telegaver’ såsom gratis roaming, og nu i initiativet med gratis wifi,” skriver de.
Kilde: Børsen, s. 2

Migration: Italiens dilemma er EU's problem
Information argumenterer i sin leder for, at det italienske modtagesystem skal forbedres. “Det kræver, at EU overvinder sin berøringsangst i forhold til den organiserede kriminalitet i Italien, der er involveret i driften af modtagecentre og fungerer som pull factor med sorte beskæftigelsesmuligheder. Det ville legale adgangsveje til EU for uuddannet arbejdskraft kunne modvirke. De andre EU-lande må også påtage sig flere af de asylansøgere, som italienerne ikke kan garantere humane forhold. Italien står lige nu med valget mellem at lade bådflygtningene dø på havet eller at blive forvandlet til en opsamlingslejr for næsten hele den irregulære indvandring til EU. Det gavner kun EU-modstanderne, så Italiens umulige dilemma er faktisk hele EU's problem,” skriver Information.
Kilde: Information, s. 20

Finansielle anliggender: Nordea: Bankunion har hovedrolle i vores flyttetanker
Børsen og Politiken skriver, at Nordeas beslutning om placeringen af bankens hovedsæde er udskudt til september, da både den danske og den svenske regering frem mod 2019 vil se nærmere på, om landene skal gøre deres entré i EU's bankunion, hvor Finland allerede deltager. “Bankunionen er ikke den eneste faktor, men det er den vigtigste,” siger Nordeas topchef Casper von Koskull om flytteafgørelsen. Han forklarer betydningen af, at Nordeas fire hjemmemarkeder - Sverige, Finland, Danmark og Norge - alle er en del af EU's indre marked: “For os er det derfor vigtigt, at det regulatoriske regime reflekterer det indre marked. Vi kommer aldrig til at forlade vores forpligtelser i de lande, hvor vi opererer, men vi ønsker forudsigelighed og lige konkurrencevilkår,” siger Casper von Koskull ifølge Børsen.
Kilder: Børsen, s. 6; Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Berlin taler dunder til Ankara og frygter tyrkisk gidseltagning
Jyllands-Posten skriver, at forholdet mellem Berlin og Ankara ovenpå anholdelsen af seks menneskeretsaktivister i Tyrkiet tidligere på ugen - blandt dem tyskeren Peter Steudtner - ikke har været værre siden Anden Verdenskrig. Ifølge Berlingske har anholdelserne vakt stor vrede i den tyske regering, der torsdag annoncerede et kursskifte i forhold til Tyrkiet. Den tyske udenrigsminister Gabriel vil nu tage sagen op med de øvrige EU-medlemmer med henblik på at revidere EU-støtte til Tyrkiet, der modtager finansielle midler fra Bruxelles som led i de langstrakte optagelsesforhandlinger med EU. Tyrkiet står sammenlagt til at modtage 4,5 milliarder euro fra EU i perioden fra 2014 til 2020, skriver Berlingske.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 12