Fredag den 23. februar

Dagens EU-tophistorier

Danmark jagter nye alliancer efter Brexit
Børsen skriver, at mange års tæt samarbejde med Storbritannien slutter, når landet forlader EU, og at Danmark derfor skal finde nye partnere i arbejdet på at fremme danske interesser i EU. Den danske regering med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i spidsen har derfor rejst rundt til en række af de øvrige medlemslande for at lede efter nye potentielle partnerskaber. “Det viser sig, at der er en stor interesse for vores måde at tænke på. Jeg har været rundt ved stort set alle efterhånden, og det er noget, jeg har brugt meget tid på. Vi samler op på det i Udenrigsministeriet og prøver at lægge vægten i forhold til de enkelte lande, der hvor det giver mest mening,” siger Anders Samuelsen. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, vurderer, at der særligt er brug for nye alliancer på landbrugsområdet. “Jeg er selvfølgelig bekymret over situationen. Jeg kan ikke komme i tanke om sager, hvor vi ikke har haft den samme tilgang som briterne. De har været en naturlig samarbejdspartner, fordi vores grundholdninger ligner hinanden meget, og det er ikke nemt lige at gå ud at finde en alliancepartner med samme stemmevægt som briterne,” siger Martin Merrild. Hos Dansk Industri vurderer Anders Ladefoged, europapolitisk chef, at Danmark kommer til at mangle briternes volumen og gennemslagskraft, når det handler om udviklingen af det indre marked. “Vi mangler et stort land, der virkelig støtter 100 procent op om det indre marked. Det er i høj grad de mindre, åbne økonomier, der har en interesse i det, hvor de store lande er mere tilbagelænede. Der tror jeg virkelig, vi kommer til at skulle kæmpe for at holde de store lande til ilden. Vi får det ikke foræret,” siger han. Børsen beretter endvidere, at europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V), som et forsøg på at systematisere nye alliancemuligheder i EU efter Brexit, har søsat et nyt nordeuropæisk samarbejde i parlamentet. Samarbejdet indbefatter Sverige, Finland, Irland, Estland og Holland og foregår som udgangspunkt på partiniveau blandt landenes liberale partier. “Der er ved at ske en de facto regionalisering af EU, og det har de andre lande også taget bestik af. Vi skal ikke være for fine til at udnytte, at vi har interessefællesskaber, og derfor er vi startet et sted med at etablere en fælles liberal ramme i Nordeuropa,” siger Morten Løkkegaard.
Kilde: Børsen, s. 24, 25

Danmark kaster sig ind i kampen mod større EU-regning
Jyllands-Posten skriver, at Danmark står sammen med en mindre gruppe allierede overfor et stort flertal, der vil have hævet betalingerne til EU, når Storbritannien forlader EU. Danmark er blandt de lande, der er “netto-bidragydere” til unionen, fordi de betaler mere til fællesskabet, end de får igen i form af støtte, og sammen med lande som Holland, Sverige og Østrig vil den danske regering kæmpe hårdt imod en større regning i det næste budget, der skal gælde fra år 2021 og op til syv år frem. “Danmark skal ikke betale mere til EU på grund af Storbritanniens beslutning om at forlade EU,” sagde finansminister Kristian Jensen (V) således i efteråret. Berlingske skriver, at EU-Kommissionens holdning til budgettet er den modsatte af Danmarks, og at Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har udtalt, at det ikke er realistisk at bevare budgettet under en procent af EU’s bruttonationalindkomst, sådan som det har været hidtil. Samtidig ønsker EU-Kommissionens at fjerne de rabatter, som Storbritannien fik indført i 1980, og som blandt andet Danmark nyder godt af i dag. Ifølge Jyllands-Posten er det ikke kun størrelsen af budgettet, som er på EU’s dagsorden. Således kan EU’s støtte til landbrug og fattige regioner meget vel også komme op at vende. Også “betingelser” for EU-støtte ventes at blive et stridspunkt, da flere medlemslande, deriblandt Tyskland, Frankrig og Holland, ønsker at forpligte lande, som modtager milliarder i støtte til at overholde fællesskabets regler. Det kan dog vise sig svært at fastsætte klare regler og procedurer for, præcis hvornår retssikkerhed og almene frihedsrettigheder respekteres, men kravet kommer, efter flere nettomodtagere som Polen og Ungarn i de seneste år har udfordret EU’s principper, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Står det til Løkke, er EU-kommissær Margrethe Vestager færdig på posten til næste år
BT og MX-MetroXpress skriver, at Margrethe Vestagers ønske om at fortsætte som EU-Kommissær med stor sandsynlighed ikke vil blive efterkommet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Som radikal hører Vestager politisk hjemme i rød blok, og det er ikke før set, at en statsminister har valgt en dansk kommissær fra et af oppositionspartierne, og det sker næppe heller, så længe Løkke har noget at skulle have sagt, skriver BT. “Hvis man kigger i historiebøgerne, så synes der at være udviklet en ret fast dansk tradition for, at det parlamentariske flertals gruppe udnævner en kommissær,” siger Lars Løkke Rasmussen. En meningsmåling viser ellers, at Vestager er populær blandt både røde og blå vælgere, og 67 procent ser gerne, at hun fortsætter på posten som konkurrence-kommissær. Politiken skriver i en analyse, at statsministerens beslutning kan vise sig at blive upopulær blandt de danske vælgere. “Det kan blive et farvel til den aura omkring Danmark, som Margrethe Vestagers indsats skaber, og som er meget mærkbar i den internationale presse,” skriver Politiken, der også fortæller, at den danske EU-embedsmand Pia Ahrenkilde Hansen er blevet udnævnt til den centrale post som vicegeneralsekretær for EU-Kommissionen. “Hun kan ikke hjælpe Danmark konkret, og hun bliver ikke en form for dansk ambassadør i EU. Men hun kan i konkrete sager skabe forståelse for danske problematikker,” siger professor i statskundskab, Peter Nedergaard om udnævnelsen.
Kilder: BT, s. 2; MX-MetroXpress, s. 4; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Ballade i krigskabinettet
Information skriver, at Theresa Mays planer om at følge EU’s reguleringer og regler tæt, efter at Storbritannien har forladt EU's indre marked og toldunion, ikke falder i god jord hos hverken EU eller blandt de mest konservative Brexit-tilhængere, der ønsker en hård Brexit og et mere ureguleret Storbritannien. Tidligere på ugen holdt Brexit-minister David Davis en tale, hvori han forsikrede om, at de fremtidige reguleringer af samhandlen efter Brexit i store træk vil være i overensstemmelse med EU’s regelsæt, hvilket i det store hele stemmer fint overens med de visioner for en kommende Brexit-aftale, som Theresa May skitserede i en tale i Firenze i september i fjor. Davis’ tale harmonerer til gengæld ikke med den vision for Brexit, som dominerer blandt det konservative partis mest entusiastiske ultra-Brexiters anført af Jacob Rees-Mogg, parlamentariker og leder af European Research Group, som ønsker, at Storbritannien efter Brexit bliver en global gennemliberaliseret frihandelsnation. Stephen Booth, der er direktør ved tænketanken Open Europe, mener ikke, at visionen om Storbritannien som frihandelsnation er realistisk. Til gengæld vurderer han, at briterne kan få deres plan om en delvis deltagelse i det indre marked opfyldt. “Storbritannien ønsker at forblive så tæt som muligt på det indre marked, når det gælder varer. På dette område vil vi følge eller skygge EU’s reguleringer. Det vil betyde, at vi kan få en aftale i stil med den, Schweiz har, hvor man gensidigt anerkender hinandens reguleringer. Det vil givetvis være acceptabelt for EU, da det vil betyde, at unionen forsat kan eksportere sine reguleringer og standarder til Storbritannien,” siger Booth. Jyllands-Posten skriver, at indvandringen fra andre EU-lande til Storbritannien går tilbage. Således faldt nettoindvandringen i året frem til september 2017 med 75.000 personer, fra 165.000 til 90.000, ifølge statistikkontoret ONS.
Kilder: Information, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Nyt studie punkterer velfærdsturisme
Politiken skriver, at et nyt studie fra Københavns Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU ikke fører til såkaldt velfærdsturisme, hvor borgere fra andre EU-lande rejser til for eksempel Danmark for efter kort tid at sikre sig adgang til velfærdsydelser. “I princippet kan der være god grund til som bulgarer eller irer at komme til Danmark, fordi du får et større socialt sikkerhedsnet. Men ser man på forbruget af centrale velfærdsydelser over mange år, så ligger det på et stabilt niveau, der gør det misvisende at tale om tiltagende problemer med velfærdsturisme, hvis man da overhovedet kan tale om et sådant problem. Vi anbefaler, at man helt dropper det begreb i debatten,” siger professor Dorte Sindberg Martinsen fra KU og konkluderer: “Der er ikke belæg for den antagelse, at mange får ydelserne efter et kort ophold i Danmark. Det er kun de færreste, der gør det, når man ser hen over de 12 år. Og den lange periode giver et godt indblik.” Én social ydelse skiller sig dog ud: SU’en. Studiet viser, at en mindre andel af de herboende borgere fra andre EU-lande benytter sig af kontanthjælp, dagpenge og børnecheck i 2013 end i 2002, og at det tilsvarende tal for SU er steget fra 6,4 procent til 6,6 procent i samme periode. “Borgere fra et andet EU-land kan tage et studiejob på McDonald's, og så har de adgang til SU - uden at have været her i lang tid,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen. Berlingske skriver, at europæiske statsborgere tilsammen har misligholdt SU-gæld for 155 millioner kroner i Danmark, hvoraf de 80 millioner stammer fra EU-studerende, der allerede har forladt landet. EU-Kommissionen har afvist at hjælpe den danske stat med inddrivelsen af SU-gælden, da der ikke er tale om decideret skattegæld, og og derfor vil regeringen anført af skatteminister Karsten Lauritzen (V) samt uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) med en stribe konkrete initiativer intensivere jagten på de forsvundne penge, blandt andet ved hjælp af udenlandske inkassofirmaer, der modsat de danske myndigheder kan troppe op på konkrete adresser i udlandet.
Kilder: Politiken, s. 10; Berlingske, s. 4-5

Andre EU-historier

Migration: Stop politisk fedtspil om EU - toget ruller videre
Børsens lederskribent skriver blandt andet: “Idéerne til at få kontrol over den ikke-vestlige indvandring virker urealistiske uden et EU-samarbejde. Det er rigtigt set, at andre medlemslande rykker sig i samme retning. Skarpere kontrol med de ydre grænser, asylbehandling i nærområderne, kontant bistand til gengæld for at bremse tilstrømningen fra Afrika m.v. Men adgangsbilletten til fremtidige fælles løsninger kan meget vel blive solidaritet i fordelingen af de flygtninge, der faktisk kommer til Europa. Med andre ord: Hvis vi skal have gennemført de løsninger, vi håber på, skal vi være måske parate til mere EU i flygtninge- og udlændingepolitikken. Så hvis EU-toget rent faktisk kører videre, hvis vi har stærke nationale interesser i at stige ombord, hvis der ikke længere udstedes fribilletter, og hvis et af vores vigtigste politiske problemer kun kan løses ved at være med, er det tid til lederskab i endnu en svær, men nødvendig EU-diskussion. Med den slags er det sjældent en fordel at vente.”
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Danmark bør bestemme, hvor stor ulvebestanden skal være
Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Pedersen, formand for KL's teknik- og miljøudvalg, Venstre. Han skriver blandt andet: “I KL er vi derfor glade for, at miljø- og fødevareministeren vil arbejde på EU-niveau for fleksibilitet i EU-reglerne - for at give de medlemslande, som oplever problemer med de store rovdyr, bedre muligheder for at kunne tilpasse bestanden efter lokale forhold. […] Som det er nu, fortolkes EU-lovgivningen sådan, at kun ‘problematiske’ ulve må skydes. Det kan for eksempel være ulve, som ikke længere er bange for mennesker. […] Derfor arbejder KL også i EU’s Regionsudvalg for at sikre, at medlemslandene får bedre muligheder for at udnytte den fleksibilitet, som ligger i de nuværende direktiver, for at udnytte det rum, som EU-lovgivningen giver for en nationalt tilpasset reguleringsindsats, som kan sikre en fredelig sameksistens med ulve på lokalt niveau.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Auken klar til ny runde i EU
Altinget skriver, at den 73-årige europaparlamentariker Margrethe Auken (SF) vil stille op igen, når der næste år er valg til Parlamentet. “Det er et spændende arbejde, og jeg kan stadig levere. Vi har meget hårdt brug for, at de mennesker, der er inde i det og engagerede i det, gør deres yderste for, at EU bliver et velfungerende system - også i folkets opfattelse,” siger hun blandt andet.
Kilde: Altinget

Klima: Miljøministeriet vildleder befolkningen og politikerne
Altinget bringer et debatindlæg af Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug. Han skriver blandt andet: “Miljøministeriet og det bagvedliggende system - det vil sige Miljøministeriet/ Miljøstyrelsen/ myndighedsbetjeningen - vildleder såvel politikerne som befolkningen. […] Miljø- og Fødevareministeriet skriver som første punkt i et såkaldt ‘faktaark’ (om den nye målrettede regulering): ‘Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet’. Denne oplysning er fuldstændig forkert. Det er fake-fakta - også kaldet ‘fup’, fordi EU intet kræver om kvælstof.”
Kilde: Altinget

Klima: Sådan bliver vi bedre til at bruge plast
Altinget bringer et debatindlæg af Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister, Venstre. Han skriver blandt andet: “Vi skal blive langt bedre til at genbruge og genanvende plast. Et vigtigt værktøj er at få skabt et effektivt marked for genanvendt plast med høj kvalitet i sorteringen. Men vi skal også arbejde for i det hele taget at undgå at skabe plastaffald. Her skal vi blandt andet se på, hvordan vi designer produkter og emballage, og hvordan vi skaber forretningsmodeller baseret på en cirkulær økonomi. EU’s nye plaststrategi sætter fokus på de samme ting. Derudover bidrager Danmark gennem Nordisk Ministerråds plastprogram og i andre internationale sammenhænge.”
Kilde: Altinget

Udvidelse: Dansk velvilje over for tanken om danske soldater i Ukraine
Berlingske skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er i Ukraine og dernæst på vej til Georgien blandt andet for at lancere det nye partnerskabsprogram på i alt 860 millioner kroner til de to lande forud for den store Ukraine-konference i København til juni. Ifølge Anders Samuelsen er der stadig lang vej at gå for begge lande, før der er styr på for eksempel korruption: “Ukraine kæmper stadig med korruption, men det går langsomt fremad. Der er meget lang vej igen, før Ukraine kan gøre sig håb om et EU-medlemskab, og det er de også godt selv klar over. Jeg sagde til dem, at vi bakker dem op, men at det også er nødvendigt at gennemføre flere reformer, hvis de skal kunne modstå Rusland,” siger Anders Samuelsen.
Kilde: Berlingske, s. 6

Institutionelle anliggender: EU-opgør i Bruxelles
Information skriver, at der er varmet op til ballade i Bruxelles mellem EU-toppen og Europa-Parlamentet, når den næste formand for den magtfulde EU-Kommission skal udpeges. Siden 2014 har vinderne af valget til Europa-Parlamentet løbet med posten som kommissionsformand, og den procedure vil Europa-Parlamentet for alt i verden holde fast i. EU-lederne forventes derimod at forbeholde sig retten til at pege på en anden end en spidskandidat til at afløse Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen, når hans periode slutter i 2019.
Kilde: Information, s. 13

Sikkerhedspolitik: Ingen danske soldater skal til Syrien
Jyllands-Posten skriver, at et flertal i Folketinget afviser enhver dansk deltagelse i et militært indgreb, der kunne stoppe den blodige og syv år lange krig i Syrien. Udenrigsordfører Rasmus Jarlov (K) opfordrer regeringen til at tage sagen op i EU for at øge det europæiske pres mod Assad og den russiske præsident Vladimir Putin. Det samme mener udenrigsordfører Martin Lidegaard (R), som argumenterer for, at Danmark bør gå i front og presse på for, at EU bruger alle økonomiske magtmidler til at presse Rusland og regimerne i regionen til at finde fredelige løsninger og stoppe det, som også Radikale betegner som et folkedrab.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Klima: Grønne fragtskibe erobrer Europa
Jyllands-Posten skriver, at EU gennem årene har søsat flere initiativer for at overflytte trafik fra vejnettet til de europæiske floder, kanaler og søer, men at de indre vandvejes andel af den samlede godstransport over land fortsat ligger på samme niveau som i 2001. I 2015 konstaterede Den Europæiske Revisionsret da også, at de projekter, der er blevet finansieret af EU for at øge godstransporten ad de indre vandveje, kun i ringe grad har ført forbedringer med sig. “Et enkelt transportfartøj på en flod kan erstatte hundredvis af lastvogne på vejene og dermed reducere trafiktrængslen, forureningen og antallet af ulykker i hele EU,” lød det i den forbindelse fra Iliana Ivanova, medlem af EU’s Revisionsret. Nye elektriske og emissionsfri containerskibe kan dog vise sig at være endnu et argument for øget godstransport ad de indre sejlruter, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Udflytning af vagthund udfordrer EU-forpligtelser
Politiken skriver, at udflytningen af De Økonomiske Råd (DØR) fra hovedstaden til Horsens giver panderynker uden for Danmarks grænser. Danmark tilsluttede sig nemlig i 2012 EU’s finanspagt, der stiller krav om at sikre en uafhængig finanspolitisk vagthund, som holder regeringen i ørerne og rådgiver om blandt andet den finanspolitiske holdbarhed, udviklingen i den offentlige saldo, gæld og udgiftslofter. “Udflytningens konsekvens er beklagelig, fordi den danske vagthund har et stærkt ry og ikke før har været konfronteret med vanskeligheder i forholdet til den danske regering. Det bliver formentlig sværere og mere ressourcekrævende for DØR at opretholde sit høje ekspertiseniveau og dets relationer til andre administrationer. Denne høje grad af ekspertise er selve nøglen til at opretholde et højt niveau af uafhængighed,” siger Diane Fromage, lektor i EU-ret ved Maastricht Universitet og med ekspertise i finanspagten.
Kilde: Politiken, s. 3

Klima: Miljøministeriet snyder med fredningstal
Politiken bringer en kronik af Kjeld Hansen, forfatter og gårdejer. Han skriver blandt andet: “Skagens Gren udnævnes til nationalpark, og Skallingen nord for Esbjerg kaldes videnskabeligt reservat uden offentlig adgang, mens to gamle æbletræer klassificeres som særlig beskyttet natur. Det er blot nogle af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens urigtige påstande i regeringens rapporter om naturens tilstand til Folketinget, FN og EU’s Miljøagentur. Gennem flere år har Miljø- og Fødevareministeriet konsekvent manipuleret med statistikken over naturfredning i Danmark. Det dokumenterede jeg sidste år i bogen ‘Det store svigt’. Nu viser det sig, at regeringens officielle indberetninger til FN og EU om biodiversitetens tilstand i Danmark også er stærkt forvanskede og baseret på urigtige tal.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Retlige anliggender: Skovhugst
Weekendavisen skriver, at EU-Domstolen allerede i 2016 gav Polen et midlertidigt forbud mod at fælde træer i Bialowieża-skoven, men at Polen fortsatte fældningen med henvisning til, at træerne var angrebet af barkbiller og derfor skulle fjernes. EU-Domstolen afsiger snart endelig dom i sagen, og denne gang har den polske miljøminister, Henryk Kowalczyk, lovet, at skovhugsten stopper.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Interne anliggender: Merkel-tiden er ovre
Weekendavisen bringer et interview med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev, som mener, at Tyskland har tabt energien i Europa. “Merkel-tiden er reelt ovre i Europa, landet har tabt energien. Men jeg ser faktisk det tyske valg sidste år som positivt. Før var Tyskland nemlig så normalt, at det ikke kunne forstå de andre landes problemer. Men nu ved også tyskerne, at verden er et barskt sted. Det er godt, at det store og vigtige Tyskland ankommer til den virkelighed, der gælder andre steder. Derudover er det godt for balancen i Europa, at Tyskland træder lidt tilbage, mens Frankrig med Macron får en stigende betydning,” siger Krastev blandt andet.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Interne anliggender: Stjerner og støv
Weekendavisen rapporterer fra den italienske valgkamp, hvor landets ”femstjernede” politiske parti M5S med en ny leder, Luigi Di Maio, går efter regeringsmagten med løfter om borgerløn, lavere skatter og flygtningestramninger. Finansieringen af borgerløn og lavere skatter skal blandt andet komme fra en yderligere gældsætning, som M5S regner med, at EU vil tillade. Ellers truer partiet - som i EU er i gruppe med britiske UKIP, Sverigedemokraterna og Alternative für Deutschland - med en folkeafstemning om euroen, skriver Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Sikkerhedspolitik: Mismod i München
Weekendavisen skriver, at Østrigs kansler Sebastian Kurz talte om samarbejdsproblemerne i Europa ved årets sikkerhedskonference i München. Ifølge Kurz kan EU kun blive stærk igen, hvis man fokuserer på den oprindelige idé om, hvad EU skal være. “Vi skal sikre, at mottoet ‘forenet i forskellighed’ ikke forvandler sig til et ‘adskilt i ensartethed’,” sagde han blandt andet, mens Frankrigs premierminister Edouard Philippe talte om de mange aktuelle trusler i en stadig mere terrorpræget og multipolær verden. Philippe henviste således til planerne for en ”relancering” af EU og foreslog en “forsvarsunion” i EU, der skal supplere samarbejdet i NATO. “Frankrig og Tyskland er nødt til at gøre noget markant, ellers forbliver Europa en teoretisk konstruktion,” sagde han blandt andet og forklarede, at Frankrig er fast besluttet på at øge militærudgifterne svarende til NATO’s målsætning om, at mindst to procent af medlemslandenes bruttonationalprodukt skal gå til forsvaret.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Interne anliggender: Herre i eget hus?
Weekendavisen rapporterer fra Grækenland, som endelig oplever økonomisk fremgang og forsøger at vriste sig fri af kreditorernes jerngreb. Landets seneste spareprogram er udelukkende gået til at betjene den enorme græske gæld, der langt overvejende ejes af IMF, EUs redningsfond ESM og Eurozonens nationalbanker, skriver Weekendavisen. Spareprogrammerne har fanget Grækenland i den ene kontrol efter den anden, og når det seneste hjælpeprogram udløber i august i år, ønsker regeringen at genvinde reel selvstændighed fra kreditorerne.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Landbrug: EU kritiserer dansk indsats mod halekuperede grise
Altinget skriver, at selvom EU i årevis har krævet, at medlemslandene undgår systematisk halekupering, så er praksissen fortsat udbredt i Danmark. En kontrolenhed i EU-Kommissionen kritiserer derfor nu de danske myndigheder for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at undgå systematisk halekupering. “Rapporten viser, at Danmark overhovedet ikke har løftet sit ansvar i forhold til at få halekupering til at høre op,” siger Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Maria Reumert Gjerding, der har bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om at fremsende udkastet til miljø- og fødevareudvalget.
Kilde: Altinget