Fredag den 29. maj

Tophistorier

EU-kommissær: Pengeregnen kommer på visse betingelser
Flere aviser skriver i dag om EU's hjælpepakke og bringer ligeledes en række debatter og kommentarer. Politiken skriver, at coronavirussen har sendt EU's økonomier til tælling. I gennemsnit vil medlemslandenes bnp skrumpe med mindst 7 procent i 2020, forudser EU-Kommissionen. Fordi EU's økonomier er flettet uløseligt sammen på kryds og tværs af det indre marked, er det i alles interesse at hjælpe de hårdest ramte på fode igen. For at genrejse EU efter coronakrisen skal der pumpes 750 milliarder euro ud i økonomien, hvilket der ifølge EU's budgetkommissær Johannes Hahn, følger betingelser med. Hahn siger i et interview med Politiken: ”Vi har brug for en kickstart af økonomien i alle medlemslande. Det indre marked skal tilbage til normalen, og alle i EU er afhængige af deres naboer. Vi må ikke glemme, at to tredjedele af medlemslandenes eksport foregår internt i EU.” Nogle af pengene skal lånes og betales tilbage, men de fleste skal udbetales som tilskud. EU-Kommissionen skal efter planen låne 750 milliarder euro på de finansielle markeder, som så skal betales tilbage mellem 2028 og 2050. Weekendavisen skriver, at Europa-Kommissions formand, Ursula von der Leyen, onsdag fremlagde det imødesete forslag til, hvordan Europa skal genrejses efter coronakrisen. Planen kaldes for ”Den Næste Generations EU,” og den skal etablere en fond på 750 milliarder euro, som skal lånes af EU på kapitalmarkederne og uddeles, dels som ydelser, dels som lån til de medlemslande, der er værst ramt af coronakrisen. Dog mener de sydeuropæiske lande, at det berammede beløb langtfra dækker behovet, og at hjælpen skal komme i form af direkte støtte, ikke lån, og skal ydes uden betingelser. Men lande som Danmark, Sverige, Holland og Østrig, der nu også kaldes de sparsomme fire, vil kun give lån og kun på politiske betingelser. Weekendavisen skriver yderligere, at Danmark, Sverige, Holland og Østrig har det til fælles, at de sammen har bremset planerne om, at EU-hjælpemilliarderne kan flyde til coronaramte medlemslande, uden at pengene skal betales tilbage af modtagerlandene selv. Det har vakt vrede og frustration ikke mindst i Italien, der som det hårdest ramte land i EU så frem til økonomisk hjælp uden for mange forpligtelser og snærende bånd. Weekendavisen giver ydermere bud på, hvorfor man kunne have troet, at det ville være en smal sag at forhindre, at EU-Kommissionen booster budgettet med 500 milliarder euro i direkte tilskud.

I en analyse i Politiken skriver europakorrespondent Kjeld Hybel blandt andet: ”Det kan godt være, at coronaen har banket Europa ned i den værste økonomiske sump siden Anden Verdenskrig, men på samme tid kan den dødsensfarlige virus gå hen og blive eliksiren, der redder Den Europæiske Union fra undergang. […] Det bliver i høj grad Angela Merkel, der sammen med Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, skal sørge for, at EU's svimlende store hjælpepakke til de lande og sektorer, der er slået omkuld af coronaen, bliver brugt på den rigtige måde. […] De to tyske kvinder har sat sig for at redde Europa. Venligt assisteret af en franskmand ved navn Emmanuel Macron. Indtil Ursula von der Leyen for et halvt år siden indtog topposten i EU, havde hun forskellige ministerposter i Angela Merkels regering, så det er to kvinder, der kender hinanden ret godt. Men det, de skal i gang med nu, overgår alt, hvad de tidligere har haft fingrene i.”

I lederen i Berlingske skriver debatredaktør Pierre Collignon blandt andet: ”Den ubehagelige virkelighed er, at coronaudbruddet har udløst en voldsom økonomisk krise i Europa, som ikke blot truer danske eksportmarkeder - men selve det europæiske samarbejde. Det er den erkendelse af krisens særlige karakter, som har ført til, at Tyskland under kansler Angela Merkels ledelse er slået ind på en kurs, som ville have været utænkelig for blot tre måneder siden. Merkel har sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, foreslået en europæisk fond, hvor medlemslandene optager lån i fællesskab for at investere i genopretning af økonomien og give nogle af pengene til de lande, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. Onsdag kom så EU-Kommissionens oplæg til, hvordan de fransk-tyske tanker kan føres ud i livet med et nyt udspil til EUs næste budgetperiode og et forslag om en genopretningsfond på hele 750 milliarder euro. […] Det er for snæversynet alene at fokusere på en dansk rabat nu eller et tænkt regnskab for, hvor meget Danmark netto kan aflevere til EUs nye genopretningsfond. Det er endnu åbent, hvordan EU-lånene skal betale tilbage, og under alle omstændigheder bør vi se på Danmarks interesser i et større perspektiv. Danmark er en lille eksportdrevet økonomi, som er afhængig af EUs indre marked. […] Derfor må vi også fra dansk side være parat til at bryde nogle EU-tabuer. Vi kan glæde os over, at der ikke længere tales om corona-obligationer, hvor medlemslande frit kunne optage gæld, som andre skulle hæfte for. Det, der er på bordet nu, er en midlertidig ordning, som kommer ind under EUs budget. Det burde Mette Frederiksen og resten af de danske EU-positive politikere kunne se fornuften i.”

I en kommentar i Berlingske skriver Rasmus Haugaard, advokat (H), ph.d i offentlig ret, blandt andet: ”I weekenden udsendte den danske regering sammen med Holland, Østrig og Sverige en fælles erklæring med det budskab, at de ikke er villige til at yde tilskud til de dele af Europa, hvor nøden er størst, men alene lån, som krone for krone skal betales tilbage. Jeg ejer ikke et par blå sokker med gule stjerner, og jeg ser et behov for at sætte tempoet i EU ned. Men diskussionen om hjælp nu handler ikke om mere eller mindre EU. Den handler om opretholdelse af den europæiske sammenhængskraft. […] Hvis de velstående dele af Europa i den aktuelle situation presser den øvrige del, bliver de politiske konsekvenser uoverskuelige. I bedste fald bringes populistiske aktører til magten. I værste fald vil Europa igen se totalitære regimer ved magten. […] Det er en gåde, at den danske regering og de tonegivende ledere fra oppositionen ikke kan se dette. Det er åbenlyst, at vi skal støtte Tyskland, Frankrig og EU-Kommissionens forslag om en hjælpefond på 750 milliarder euro - for egen skyld, for fællesskabets skyld og i erkendelse af, at vi står på et fundament, som andre hjalp os til.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, formand, Europabevægelsen, blandt andet: ”EU har i 70 år dannet en sikker enklave for Danmark - en lille nation med en åben økonomi. Alt, der truer stabiliteten i EU, truer grundlæggende vores sikkerhed. Og i den kontekst er en fælles genrejsning af EU's økonomi fuldstændig afgørende. […] For nylig foreslog Frankrigs Macron og Merkel i Tyskland en fælles genopretningsplan til 3.700 milliarder kroner. Planen vil betyde, at EU-Kommissionen kan låne på finansmarkederne til en lav rente. Dernæst fordeles beløbene ud til de lande, som har de største behov. Men landene betaler af på de fælles lån efter det enkelte lands økonomiske formåen og størrelse. Det vil i praksis betyde, at Norden skal hjælpe Syden mere end i dag - og mere end vi hidtil har set det. Mette Frederiksen afviser imidlertid fælles gældshæftelse. Det gør hun sammen med Østrig, Holland og sandsynligvis Sverige. Det er stærkt uheldigt. […] Da Merkel og Macron lancerede planen, advarede man mod, at EU risikerer at blive meget sårbar over for kinesiske opkøb, hvis ikke vi får genoprettet vores økonomi.”

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet (V), blandt andet: ”Coronakrisen og den efterfølgende økonomiske krise har ramt EU som en hammer. […] Herhjemme har vi vedtaget store arbejdsmarkedsreformer. Højere pensionsalder, skattereformer og kortere dagpengeperioder. Det har gjort ondt. Til gengæld har det rustet dansk økonomi til dårlige tider som nu. Det står i skærende kontrast til andre EU-lande, hvor man gennem mange år har forsømt at gennemføre nødvendige reformer. […] Det er ikke, fordi jeg ikke kan se, at der er behov for europæisk samarbejde, hvis EU skal på fode igen. Danmark er ikke en øde ø. Vores økonomi er dybt afhængig af eksport til andre lande i EU. Så selvfølgelig er vi nødt til at give en hjælpende hånd til de EU-lande, som lige nu er hårdest ramt. […] For nylig forslog Tyskland og Frankrig en coronakrisepakke på intet mindre end 3700 milliarder kroner - som vel at mærke skal lægges oven i EU's budget på 1200 milliarder kroner om året. Og få dage senere blev det overgået af EU-Kommissionen, som spillede ud med en gigantisk genopretningsfond på i alt 5600 milliarder kroner. Problemet med forslagene er ikke, at man vil hjælpe de mest trængende EU-lande. For ingen er tjent med, at de ryger ud over afgrunden. Det vil ikke kun skade dem - men også Danmark og dets velstand. Nej, problemet er, at pengene skal findes ved at stifte fælles EU-gæld, som alle lande skal hæfte for og betale tilbage. […] En hjælpende hånd skal mødes med krav om arbejdsmarkedsreformer og tilbagebetaling. EU-budgettet skal reformeres og prioriteres. Vi skal sikre, at krisepakker tilfalder de lande, som har brug for det. At pengene anvendes til at styrke samhandel og investeringer i de industrier, hvor Europa har en styrkeposition.”

I lederen i Politiken skrives der blandt andet: ”Det lyder flottere på engelsk end dansk, men grandiositeten var ikke til at tage fejl af, da lederen af EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, onsdag erklærede, at ”dette er Europas øjeblik”. Det var med de ord, at hun præsenterede Kommissionens storstilede redningsplan for den europæiske økonomi efter coronakrisen. En storstilet plan, som stiller Danmark over for et afgørende valg: Vil vi være med til at præge fremtiden i EU - eller bare stå på bremsen og blive tromlet ned? […] EU-Kommissionens plan er ikke bare stor i absolutte tal - 750 milliarder euro - men især vidtrækkende i finansieringsmodellen. Kommissionen følger Tysklands og Frankrigs ide om at lade EU optage direkte lån, som skal betale for støtten til de hårdest ramte lande. Mette Frederiksen har indtil videre placeret Danmark i modstandslejren. Som medlem af den lille sparebande, de fire europæiske lande, der indædt har bekæmpet netop ideen om fælles gældsætning og direkte støtte frem for lån, som skal betales tilbage. […] Kravene til modtagerlandene bør indeholde krav om en grøn omstilling og streng kontrol. Pengene skal bruges rigtigt og ikke ende med at finansiere grundlæggende problemer som overbebyrdede pensionssystemer og ineffektive skattesystemer, som sydeuropæerne for længst burde have reformeret.”

I en kommentar i Berlingske skriver Frederik Bast Phillip, medlem af europæisk ungdom, blandt andet: ”Europa står overfor geopolitiske udfordringer så velkendte, at de nærmest ikke behøver at blive gentaget: Et aggressivt Kina, et ekspansionsklart Rusland og det faktum, at vi ikke kan sætte vores lid til USA. Der er brug for øget koordinering, og det kommer næppe gratis. […] Derfor er regeringens linje om at modsætte sig enhver budgetstigning i EU uklog og skadelig for vores sikkerhed. Der er behov for fælles investeringer både i vores sikkerhed såvel som i den europæiske genopbygning.”

I ugens op og nedture i Berlingske skrives der blandt andet: ”Ligesom vi måske troede, at vi kunne slippe med at kæmpe mod en ambitiøs europæisk genopretningsfond på 3.700 mia. kroner, vil EUs nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, det anderledes. Nu skal gigantfonden pludselig være 5.600 mia. kroner. […] Tror fire små undersætsige rigmandsbørn virkelig, at de kan stikke en kæp i hjulet på en fransk-tysk plan om at genstarte europæisk økonomi i en slags EU-version af efterkrigstidens økonomiske hjælpeprogram, Marshall-planen?”
Altinget; Berlingske, s. 2, 16, 27; Jyllands-Posten, s. 26; Weekendavisen, s. 10, 11, 13; Politiken, s. 1, 2, 10 (29.05.2020)

Klimaindustri ser gyldent potentiale i EU's krisefond
Politiken skriver i dag, at EU-Kommissionen har brugt genoprejsningen til at booste sin egen klimaplan, Green Deal, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050. Det nye grønne kodeord er ”do no harm.” Den anden dag præsenterede EU-Kommissions formand, Ursula von der Leyen, både et revideret budget og en historisk stor genopretningspakke. Med hendes egne ord, er det klimaplanen Green Deal, der skal være både kompas og motor i genopbygningen af Europa. Det sker i skikkelse af et kodeord, ”do no harm”, som lande og projekter, der søger EU-midler, vil lære sig. Og det sker i skikkelse af den fond, The Transition Fund, som skal skaffe pengene til de bæredygtige projekter ud over Europa. Fonden skal femdobles. Fra 7,5 milliarder euro (55 milliarder kroner) til 40 milliarder euro (over 280 milliarder kroner). Mange af de nye penge kommer fra genopretningspakken på 750 milliarder euro, der både er bidrag og lån, og som skal genrejse Europa. Men planen er også en vigtig del af Ursula von der Leyen-kommissionens egen genopstandelse. Fra klimaorganisationer er der tilfredshed med det grønne, men også kritik. Climate Action Network (CAN), påpeger, at det altså stadig er muligt at få EU-støtte til projekter, der benytter fossile brændstoffer. Det sker via de regionale udviklingsfonde, og det, måtte Frans Timmermans bare indrømme, var rigtigt.

Børsen skriver, at coronapandemien har skubbet klimakrisen ned af opmærksomhedslisten hos erhvervslivet. men for mange er det kun for en kort bemærkning, for hverken virksomheder eller politikere har glemt klimaet. Hos Dansk Industri håber man, at man fra EU's side fastholder ambitionsniveauet i European Green Deal med grønne tiltag, der blandt andet skal nedbringe CO2-udledningen. Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri, siger: ”Men man er ikke blevet enige om, hvorvidt det vil gælde fra år 2030, og jeg frygter, at man heller ikke lander nogen aftale til efteråret, som man ellers gerne ville.” Ud over EU's European Green Deal har EU-Parlamentets miljøudvalg lanceret en “Alliance for grøn genoprettelse”, som er underskrevet af 180 europæiske ministre og en lang række EU-parlamentsmedlemmer, ngo'er, fagforeninger og direktører fra store koncerner som IKEA, Danone, H&M, Unilever og E.ON. De kræver en grøn genstart af Europas økonomi efter coronakrisen.

Børsen skriver yderligere, at EU-Kommissionens klimakommissær, Frans Timmermanns torsdag satte ord på ambitionerne om at fokusere en betydelig del af milliarderne på klima. Timmermanns sagde ved en pressebriefing i Bruxelles: ”Hvis vi påtager os denne ekstra byrde af støtte, lån og et større budget, så skal vi også sikre, at vores beslutninger fører ind i fremtiden: en grøn, robust og digital økonomi.” Som led i klimaplanen green deal er det tidligere meldt ud, at 25 procent af alle ressourcer i EU's budget skal gå til klimatiltag. Det er fortsat ambitionen - og desuden vil Kommissionen så bruge den nye midlertidige genopretningsfond på 750 milliarder euro til investeringer, der er “på linje” med de to strategiske mål om en grøn og digital omstilling af Europa. Børsen skriver ydermere, at det fremgår af et dokument om klimafonden Just Transition Fund (JTF), at hvis EU-Kommissionens nye udspil til en kæmpe genopretningsfond bliver vedtaget, kan Danmark få støtte til klimaomstilling for 185 millioner euro. Timmermans kalder på et pressemøde den nye tungere fond for en “milepæl” og et centralt element i EU's genopretning.

Forhenværende minister og formand for Socialdemokratiet og Folketinget, Mogens Lykketoft, skriver i en kommentar i Berlingske: ”Det ser ud til, at pandemien kommer under kontrol. Men vi står med en meget alvorlig arbejdsløshed, som kun kan nedkæmpes, hvis staten i nogle år accepterer store budgetunderskud. Sociale nedskæringer og hurtige budgetstramninger vil være gift for genopretningen og risikere at bremse klimaindsatsen. […] EU's såkaldte stabilitetspagt er i realiteten død. EU må fokusere på en solidarisk indsats for øget beskæftigelse, der kobles tæt sammen med ambitiøse grønne investeringer. EU kan bidrage til at hæve -prisen og bekæmpe den epidemiske CO2 skatteflugt, der også i gode tider undergraver staternes finanser.”

I en kronik i Berlingske skriver Michael Zwicky Hauschild, professor i måling af bæredygtighed, DTU Management, og Morten Ryberg, adjunkt i måling af bæredygtighed, DTU Management, blandt andet: ”Vi er optaget af at gøre tingene rigtigt, og når samfundet stabiliseres, vil virksomheder igen stå i kø for at fortælle, hvor meget de har nedbragt deres klimabelastning. Men det bygger på målinger af produktets eller systemets relative klimapåvirkning, altså at det påvirker klimaet mindre end noget andet. Det fortæller ikke, om det enkelte produkt er klimamæssigt bæredygtigt i sig selv i absolut forstand. […] Med Paris-aftalen og den nye klimalov har vi fået et absolut perspektiv, der forpligter os til at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, fordi det af eksperterne i FNs Klimapanel er identificeret som grænsen for, hvad der er bæredygtigt på klimaområdet. […] Et produkts miljø- og klimamæssige påvirkning kan ændre sig over tid, og nogle af de faktorer, som påvirker bæredygtigheden, er helt uden for virksomhedens egen kontrol. I vaskepulvereksemplet vil det f.eks. betyde meget, hvis alle EU-lande får omlagt til grøn strøm, eller hvis man finder bedre alternativer til palmeolien.”
Berlingske, s. 24; Børsen, s. 26, 34-37; Politiken, s. 10 (29.05.2020)

Prioritede historier

En europæisk redningsplan for Italien
Børsen skriver, at Italien, Spanien og Grækenland er europæiske lande, der allerede før coronakrisen havde tyngede økonomier, der kæmper med store gældsbyrder, en massiv arbejdsløshed og underskud på de statslige finanser. I juni kommer Fitch Ratings med ny vurdering af Spanien og måneden efter gælder det Grækenland og Italien. Især Italien er meget tæt på at opnå “junk status”. Sker det, kan det få store økonomiske og politiske konsekvenser for hele eurozonen. Coronakrisens økonomiske konsekvenser er derfor meget tæt forbundet med den politiske udvikling og omvendt. Risikoen for, at de EU-skeptiske politiske strømninger får endnu mere fat i de sydeuropæiske befolkninger, øges, og den politisk stabilitet i EU udfordres. Det er langt fra sikkert, at undskyldningen til Italien fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen var tilstrækkelig for italienerne. Hvis dem, som blev tabt af EU's manglende vilje og evne til hjælpe Italien, da landet bad om hjælp, skal genvinde troen på det europæiske projekt, skal der formentlig følges op med konkret målrettet handling. Børsen skriver yderligere, at centralbanker i over 50 lande som respons på coronakrisen har sat renten ned. Derudover har verdens største centralbanker Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve (Fed), har også iværksat mange foranstaltninger for at holde markedernes funktionsevne intakt - herunder har ECB lovet store opkøbsprogrammer med no limits i forhold til statsobligationer, der ikke mindst er vigtigt, for at statsrenterne for lande som Italien og Spanien ikke skal skyde i vejret. Det er meget vigtigt, for coronavirussen kan blive virussen, der sender den udfordrede euro i graven. De sydeuropæiske økonomier, især Italien, har i årevis givet anledning til bekymring. Kristeligt Dagblad skriver, at Italien står til at få den største sum penge, når EU uddeler tilskud fra en genopretningsfond. Ifølge et forslag fra EU-Kommissionen, der tager højde for krisens størrelse i landene, deres økonomi og arbejdsløshed. Formålet med fonden er at sætte skub i økonomien efter coronakrisen. Omregner man beløbene til tilskud pr. borger, tegner sig et noget andet billede, hvor ni EU-lande får mere end Italien, og Grækenland topper listen over modtagere helt suverænt med 15.715 kroner pr. statsborger.

I en kronik i Børsen skriver Svend E. Hougaard Jensen, professor i Økonomi CBS, og medlem, Det Systemiske Risikoråd, og Andrea Tafuro, postdoc, CBS, blandt andet: ”Italien er Europas syge mand. Som følge af coronapandemien - og mange års smøleri i den økonomiske politik - forventes landets bnp at falde mindst 10 procent i år. Udsigterne for de offentlige finanser tyder på et underskud på over 10 procent og en gæld på 160 procent af bnp i 2020. Der er således en reel risiko for, at de offentlige finanser i Italien bryder sammen. […] For at undgå et kollaps har Den Europæiske Centralbank (ECB) allerede i en tidlig fase af coronakrisen udvidet sit opkøbsprogram til en samlet værdi af 750 milliarder euro. Derved understøtter ECB den private efterspørgsel efter italienske statsobligationer, og renten holdes nede i forhold til en situation, hvor Italien stod alene. I tillæg til ECB's initiativer er der afsat 500 milliarder euro rettet mod udgifter, der er opstået direkte i kølvandet på covid-19. Støtten kommer i form af lån formidlet direkte fra EU-Kommissionen, lånerammer etableret i regi af Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) samt ordninger via Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Typisk for disse initiativer er, at de bygger på garantier fra de deltagende lande med høj kreditværdighed, som bringer renten ned på et lavere niveau, end hvad gældsplagede lande kan låne til i markedet. […] For Italien ligger det lige til højrebenet at undlade at gennemføre den nedsættelse af pensionsalderen, der blev vedtaget i 2019. Stort set alle andre steder på kloden sættes pensionsalderen op, og det samme bør ske i Italien. Derudover burde det være et krav, at overførslerne blev udbetalt i trancher til finansiering af specifikke reformer. Hver tranche kunne så frigives i takt med, at reformprocessen skred frem. Alle har en interesse i at redde Italien fra økonomisk kollaps. Men støtten fra de øvrige EU-lande bør kobles sammen med et reformprogram, som gør Italien i stand til at klare sig selv på længere sigt.”
Børsen, s. 4, 32-33, 74-79; Kristeligt Dagblad, 7 (29.05.2020)

Kina viser tænder under krisen
Kinas fremfærd i Hongkong er et tegn på en mindre konfliktsky regering i Beijing, der har kastet sig ud i flere tvister under coronapandemien. Det skriver Kristeligt Dagblad. Siden lovplanerne blev lanceret sidste fredag i Kinas Folkekongres har det internationale samfund ellers været fuld af fordømmelse. Nuværende og tidligere toppolitikere i USA og Europa har råbt op: Loven underminerer Hongkongs frihedsrettigheder, mener de. Også i Europa er man på vagt over for et mere aggressivt Kina. Den tyske kansler, Angela Merkel, har også sat Kina højt på dagsordenen. I det næste halve års tyske EU-formandskab skal den relation være førsteprioritet. Merkel sagde i onsdags ifølge Bloomberg: ”Vi europæere skal erkende, hvor resolut Kina vil indtage en ledende position i den internationale struktur.” Merkel siger yderligere, at mens EU har ”stor strategisk interesse” i et fortsat tæt samarbejde med Kina, skal der også holdes en ”kritisk” dialog med Beijing. Luke Patey fra Diis tror, at EU vil forsøge at gøre sig mindre afhængig af Kina på visse handelsområder. Politiken skriver, at demokratiforkæmperen Joshua Wong mener, at Kinas vedtagelse af nye sikkerhedslove fratager Hongkong byens politiske frihed. Han bakkes op af et andet af Hongkongs ikoner - den 81-årige Martin Lee. De appellerer begge til Danmark om sammen med de øvrige EU-lande at lægge massivt pres på Kina. Wong foreslår konkret, at EU indfører indrejseforbud mod personer, der bliver sat i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne i Hongkong. Han ønsker også økonomiske sanktioner, som sætter en stopper for europæisk eksport af bl.a. udstyr til telekommunikation. Efter Kina er EU Hongkongs største handelspartner, hvor netop telekommunikationsudstyr er en af de største handelsvarer. Martin Lee lægger ikke skjul på, at han er skuffet over Danmark og de øvrige EU-lande. I sidste uge udtalte EU's udenrigsrepræsentant Josep Borrell, at ”EU anser demokratisk debat, inddragelse af hovedaktører og respekt for beskyttede frihedsrettigheder i Hongkong som den bedste vej til at fortsætte med indførelsen af en national sikkerhedslovgivning.” Erklæringen fra EU var dermed blottet for direkte kritik af Kina, og det er tvivlsomt, om tonen bliver hårdere, når EU's udenrigsministre fredag mødes i Bruxelles, hvor situationen i Hongkong er på dagsordenen. Dermed står EU foreløbig i kontrast til USA, hvor den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, tidligere på ugen sagde, at de nye sikkerhedslove viser, at Hongkong ikke længere nyder en udstrakt grad af selvstyre.
Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 6 (29.05.2020)

Finansielle anliggender

Nu starter en ny historie på markederne
I en kommentar i Børsen skriver Thomas Thygesen, cand.polit., og cheføkonom, blandt andet: ”Igennem to måneder er jeg blevet overrasket over, hvor mange negative økonomiske overraskelser aktierne har været i stand til at absorbere, og jeg er nok ikke den eneste. […] Derfor er det afgørende, at vi får yderligere støtte fra regeringer og centralbanker, hvis opsvinget ikke skal falde sammen igen i løbet af få måneder. Også her har vi imidlertid fået nye og overraskende positive signaler, især fra EU. Den fransktyske plan om en massiv investering i økonomisk genopbygning finansieret fra centralt hold har potentiale til at være en ægte gamechanger. Der er imidlertid stadig modstand mod planen, mærkeligt nok også fra dansk side. Danmark er en lille europæisk eksportnation, og vi er dybt afhængige af, at efterspørgslen retter sig syd for grænsen. Hvis planen gennemføres alligevel, vil det også kunne give dansk vækst et markant løft.”
Børsen, s. 4 (29.05.2020)

Institutionelle anliggender

Decimering af demokratiet
Weekendavisen bringer i dag et interview med den amerikanske økonom Garett Jones. I interviewet påpeger han, at valgretten ikke i dag er universel, selv ikke i de mest udviklede lande. I syv af Tysklands delstater er valgretsalderen 16 år, mens den i de øvrige er 18. I Sydkorea er den 19, i Japan 20, og i Italien skal man være fyldt 25 for at stemme til senatsvalget (og 40 for at blive valgt). Og hvad med alle dem, der ikke er kloge nok til at få lov til at stemme? I Danmark er knap 2000 personer umyndiggjort gennem Værgemålsloven og dermed frataget stemmeretten. Jones siger: ” I flere end 20 europæiske lande, heriblandt Danmark, har man udelukket én befolkningsgruppe, de mentalt handicappede, fra at stemme. Det viser, at selv ikke det mest demokratiske samfund tror på den ubetingede valgret, men i skjul prøver at øge befolkningens samlede intellektuelle kapacitet i stemmeboksen. Det er mit håb, at de ledende politikere i verdens rige demokratier vil bevæge sig yderligere ad den vej. ” I 10% Less Democracy fremhæver Jones Den Europæiske Union som et tekno-demokratisk eksempel til efterfølgelse. For selv om landene kan have store indbyrdes uenigheder, synes der i EU at være konsensus om, at folkeafstemninger ikke er den eneste vej til succes. Det samme gælder de overordnede retningslinjer, der besluttes i Det Europæiske Råd bestående af de 27 stats- og regeringschefer og den siddende EU-kommissionsformand. Ifølge Jones gør blandt andet EUs regler om kvalificeret flertal unionen svær at lede, og alligevel er den i stand til at handle klogt og i fællesskab på en lang række politikområder: arbejdskraftens fri bevægelighed, pengepolitikken og senest reformerne af grænsebevogtningsagenturet Frontex.
Weekendavisen, s. 8 (29.05.2020)

Det europæiske forår
Information bringer i dag et essay af den danske forfatter og manuskriptforfatter, Kaspar Colling Nielsen. Colling Nielsen skriver: ”Vendte verden tilbage som før coronakrisen? Nej, ikke helt. […] Alle rejser ud og ind af Europa krævede tre dages selvisolation, et sundhedstjek og en isolationsperiode på tre dage, når man nåede frem. Det betød, at alle de forretningsrejser, som før havde udgjort en ikke ubetydelig del af de samlede solgte flyrejser, faldt markant. […]Europa gennemførte en historisk ambitiøs grøn genstart af deres økonomier, som førte til en vækst, kun få havde forudset. Der blev indført en klimatold for varer importeret fra Kina og Asien generelt. […] Tolden på ikke-EU-varer kom også til at gælde for finansielle transaktioner over kontinenterne. Det betød, at mange af de penge, som før forlod Europa for at blive investeret et sted i Asien, for en større del blev i regionen. Europas økonomiske opsving blev forstærket af, at man endnu havde et tæt samarbejde med USA. […]Der var økonomisk vækst i Europa. Alle var i job. De lande, der før for en stor del eller ligefrem primært levede af turisme, var atter produktionslande, og masseturismen med sin hjernedøde tivolisering af byer og hele befolkninger var ikke længere altdominerende. Det var en nye guldalder eller en ny renæssance for kontinentet. De ydre grænser var lukket, klimakrisen var under kontrol, og der var gang i hjulene. […] Man begyndte igen at tale om Europa som en mulig republik med en folkevalgt præsident. Flere steder i Afrika og i Mellemøsten var situationen imidlertid desperat, men den slags bekymrede man sig i mindre grad om i Danmark og Europa, der ikke ønskede at blande sig i andre landes anliggender. Man ville først og fremmest fokusere på sig selv og Europas udvikling.”
Information, s. 4-9 (29.05.2020)

Turismen behøver mere end åbne nabogrænser
Politiken skriver, at brancher mener, at det får store konsekvenser for danske firmaer, rejseselskaber og turister, hvis Danmark ikke åbner for europæiske besøgende i juni. Statsminister Mette Frederiksen har senest fredag lovet resten af Folketingets partiledere besked om indrejseforbuddet og de skærpede rejsevejledningers fremtid, og meldingen afventes med stor interesse specielt af turistbranchen. Direktøren i Brancheforeningen Dansk Luftfart, Michael Svane, siger: ” Vi venter spændt på, i hvilket omfang der er udsigt til, at man laver aftaler med andre lande. Og vi vil jo helst have en europæisk aftale inden for Schengen-området.” Michael Svane advarer, at i takt med at andre europæiske lande åbner for udenlandske besøg i juni, vil flere og flere flyruter blive lagt uden om lukkede Danmark. Svane siger: ”Det, der står på spil her, er, om man fortsat skal kunne flyve fra København til rigtig mange europæiske og oversøiske destinationer. Eller om man skal indstille sig på i højere grad at lave transit gennem andre europæiske lufthavne”, siger Michael Svane og uddyber: ”Det vil være til stor skade for Danmark og danske virksomheder, men også generelt for rejsende, hvis vi ikke kan fastholde det trafikhub, der ligger i København.” En åbning af europæisk turisme fra 15. juni og en transatlantisk åbning fra 1. juli ville give passende tid til at arrangere opstart af fly mv., mener direktøren. Mange europæiske lande planlægger at åbne deres grænser mere eller mindre fra 15. juni.
Politiken, s. 11 (29.05.2020)

Interne anliggender

Udsigt til kraftig vækst i Tyskland
Tyskland har ved hjælp af balance eller overskud på statsbudgettet sikret sig en bedre udgangsposition til at komme hurtigt ud af coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten. Tyskland vil få et økonomisk tilbageslag på 6,6 procent i år, men det vil blive afløst af en økonomisk vækst på 10,2 procent næste år. Generelt ser Tyskland ud til at ville slippe mere nådigt gennem coronakrisen end andre europæiske lande, og optimismen er da også større end i Danmark, viser den netop offentliggjorte økonomiske tillidsindikator fra EU-Kommissionen. Hvor indikatoren for Tyskland i maj er 75,3, er den for Danmark kun 54,4. Det på trods af, at Danmark af rådgivningskoncernen Oxford Economics betegnes som det land i Europa, der står til at ville komme stærkest ud af krisen. På det seneste er det europæiske samarbejde atter kommet i centrum, men der er endnu ikke fuld opbakning til det fransk-tyske forslag om via EU's budget at afsætte 500 mia. euro til de hårdest ramte lande samt EU-Kommissionens forslag om at stille andre 750 mia. euro til rådighed. Hvor førstnævnte beløb reelt vil være økonomiske tilskud, der ikke skal betales tilbage, vil sidstnævnte skulle være lån.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (29.05.2020)

Klima

EU-milliarder til energieffektivisering fordeles ikke ud fra effekt, men først til mølle
Altinget skriver, at en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at EU og medlemslandene i årene 2014-2020 har afsat knap 20 milliarder euro til energioptimering af europæiske bygninger. Men investeringernes omkostningseffektivitet - sparet energi per euro - er ikke blevet opgjort, og derfor er det svært at vurdere, hvor meget energiinvesteringerne reelt har bidraget til at spare. Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, siger: ”Der er et enormt potentiale for bygningsrenovering og fjernvarme i Europa. Bygningsmassen er en af de største muligheder, vi har for at energieffektivisere, men man skal have gjort det mere tydeligt, hvad energirenovering koster.” EU-ledere har sammen forpligtet sig til at spare 20 procent af landenes forventede energiforbrug i 2020 og 32,5 procent i 2030. Bygningsmassen har det største energiforbrug og samtidig det største energibesparende potentiale og spiller derfor en central rolle i opfyldelsen af EU's mål. João Figueiredo, medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarlig for rapporten, siger i en pressemeddelelse: ”Forbedring af bygningers energieffektivitet er nøglen til at nå EU's forpligtelser i forhold til at reducere energiforbruget.”
Altinget (29.05.2020)

Landbrug

EU bør gå forrest med brugen af Crispr-teknologi
I et debatindlæg på Altinget skriver Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer, blandt andet: ”Vi har lært en helt centralt ting af coronakrisen – vi danskere er ikke teknologiforskrækkede, når det er nødvendigt. […] Den nye EU-Kommission åbner for, at nye teknologier og videnskabelige opdagelser skal bidrage til mere bæredygtige fødevaresystemer. Også den danske regering med fødevareminister Mogens Jensen (S) i spidsen har bebudet et nyt fokus på området. Det er der overordentlig god grund til. […] Genteknologien Crispr er et eksempel på en teknik, hvor man ikke tilfører celler nye gener eller gensekvenser. Man går "blot" ind og præcisionsfjerner nogle dominerende arveanlæg, så andre egenskaber, der allerede er i cellerne træder frem og forbedre planter. […] Selvfølgelig skal nye teknologier godkendes, så produkterne er helt trygge for forbrugerne at spise - men det har EU også et meget stærkt evidensbaseret system til at sikre i form af EFSA, den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed. Det er på tide at stole på forskere og etiske eksperter og sætte EU i spidsen for at udvikle fremtidens klimasikre fødevarer.”
Altinget (29.05.2020)

Retlige anliggender

Dommere på anklagebænken
Weekendavisen bringer i dag en artikel, der sætter fokus på EU-Domstolen. Blandt andet er sagen om Den Europæiske Centralbanks opkøb af statsobligationer i fokus. For europæiske eksperter i international ret er det skud for boven, som EU fik den 5. maj, da den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht, offentliggjorde sin kendelse i sagen om Den Europæiske Centralbank ECBs opkøb af statsobligationer, en større og potentielt fatal krise for unionen. For at repetere: Forfatningsdomstolen afgjorde, at ECB med sine opkøb af obligationer efter finanskrisen - som var afgørende for, at møntunionen overlevede - havde bevæget sig ind på finanspolitikkens område, hvad banken ikke må, og gav ECB tre måneder til at retfærdiggøre sig - i modsat fald skulle Tyskland stoppe med at bidrage til ECB, hvilket i praksis vil være dødsstødet for møntunionen. Ydermere sagde Bundesverfassungsgericht i sin kendelse, at EU-Domstolen havde handlet ultra vires, uden for sit mandat, da den i en tidligere afgørelse havde godkendt ECBs opkøb. ”Hvis hver national forfatningsdomstol eller højesteret begynder at vurdere, om EU-Domstolen har ret i sine afgørelser, kan en union med 27 stater simpelthen ikke fungere. Hvis det sker, vil hele bygningen skvatte sammen,” siger Jan Wouters, professor i international ret ved Katholieke Universiteit i Leuven, Belgien. I sine 68-årige eksistens har EU-Domstolen været omstridt. I Danmark har dommerne i Luxembourg især vakt undren og vrede i forbindelse med sager om indvandring eller arbejdstageres rettigheder.
Weekendavisen, s. 10 (29.05.2020)

Sikkerhedspolitik

Profitkrigere i absurde alliancer om magt og penge hærger Libyen
Berlingske skriver, at den kaotiske borgerkrig i Libyen det seneste år har udviklet sig til en lukrativ legeplads for smuglere, våbensælgere og lejesoldater, som med åbne øjne bryder den internationale våbenembargo og kæmper med og imod hinanden i absurde alliancer - for penge. Libyen er næsten tre gange så stort som Frankrig og er vigtigt af flere grunde: For det første er det nordafrikanske land rigt på olie. For det andet ligger det lige syd for Italien og har dannet rampe for tusindvis af bådflygtninge til Europa. Og for det tredje har landets store ørkenområder fungeret som fristed for terrorister. EU-landene kan ikke blive enige om, hvad de skal stille op med det morads, som er vokset ud af magttomrummet og har splittet landet i to konkurrerende regeringer. Den internationale våbenembargo mod Libyen er så tandløs, at FN har kaldt den ”en joke”, fordi der ingen sanktioner er. Desuden kan ingen blive enige om, hvem der skal sanktioneres, fordi de regionale magter er alliereret på kryds og tværs af kampene.
Berlingske, s. 19 (29.05.2020 06:19)

Sundhed

At bremse en bølge
Den frygtede anden bølge af coronapandemien er tilsyneladende aflyst. I hvert fald erklærede Kåre Mølbak tidligere på måneden, at han ikke længere er bekymret for en ny bølge af coronavirus i Danmark. Det skriver Weekendavisen. Men Mølbaks nordiske kolleger er langt mere pessimistiske og den danske optimisme vækker ikke genklang i resten af verden. EUs viruschef, Andrea Ammon, har advaret EU-landene om en ny bølge af corona med ordene ”det er ikke et spørgsmål om, om den kommer, men hvor stor den bliver.”
Weekendavisen, s. 4-5 (29.05.2020)

EU bruger store stjerner i coronaindsamling
4. maj indledte EU et globalt indsamlingsmaraton for at samle ind til udviklingen af en coronavaccine. Det skriver Berlingske. Torsdag præsenterede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kampagnen ”Global Goal: Unite for our future”, som skal løbe over fire uger og kulminere i en global indsamlingsbegivenhed lørdag 27. juni. Leyen siger: ”Det skal være hovedfokus at udvikle en vaccine og distribuere den til hele verden. Vi skal bevæge os hurtigt. Intet land er sikkert, hvis de andre lande ikke er. Derfor har vi brug for penge. De penge, vi investerer i dag, vil spare os for milliarder i fremtiden.” Globale kunstnere heriblandt Miley Cyrus, Lady Gaga, Hugh Jackman har annonceret, at de vil være med kampagnen.
Berlingske, s. 18 (29.05.2020)

EU finder milliarder til europæisk sundhedspolitik
Da EU's sundhedskommisær Stella Kyriakides torsdag præsenterede EU's nye sundhedsprogram var budskabet: Coronakrisen har tydeliggjort, at der er brug for et fælles europæisk svar på en række sundhedsudfordringer. Programmet er en del af EU-kommissionens ambitiøse genopretningspakke, der vil fordele i alt 13.800 milliarder kroner over en række områder de kommende syv år. Kommissæren fortalte, at EU-Kommissionen med det nye program EU4Health vil 20-doble budgettet til sundhed. En del skal gå til forberedelser af en genopblussen af coronavirus elller en anden epidemi. EU vil opbygge centrale lagre med medicin, værnemidler og andre former for medicinsk udstyr. Kyriakides lagde vægt på, at det ikke kun er corona det nye sundhedsprogram skal handle. Hun sagde: "Vi vil også få chancen for at gøre en forskel på nogle af de andre sundhedsområder, vi prioriterer.” Kommissæren pegede på kampen mod kræft, ønsket om at nedbringe antallet af antibiotikaresistense bakterier og ambitionen om at forbedre vaccinationsdækningen i EU-landene som nogle af de områder, hvor EU nu vil spille en større sundhedspolitisk rolle.
Altinget (29.05.2020)

Udenrigspolitik

Kommissionen lægger op til stor stigning i udviklingsbistand i nyt budgetudspil
Altinget skriver, at EU-Kommissionen i sit corona-opdaterede udspil til EU's næste langtidsbudget, der skal gælde i årene 2021-2027, foreslår, at EU skal bruge langt flere penge på udviklingsbistand i de kommende år. Kommissionen foreslår konkret, at EU over de syv år skal bruge 882 milliarder kroner på posten 'udviklingsbistand og internationalt samarbejde' i perioden. Det er betydeligt mere end i det seneste kompromisforslag, der blev fremlagt i februar i år, hvor posten udgjorde 760 milliarder kroner. Størstedelen af stigningen skyldes den nye genopretningsfond, Next Generation EU, der blev præsenteret onsdag, hvorfra der afsættes 116 milliarder kroner til udvikling og internationalt samarbejde.
Altinget (29.05.2020)

Tilnærmelsernes tid er forbi
Weekendavisen skriver, at EU's mistillid til Kina er så dyb, at der er tale om et egentligt paradigmeskifte. Kinas engagement i Europa er utrætteligt, hvileløst og ambitiøst. Siniša Malus, talsmand for konsulentfirmaet Chinese Southeast European Business Association, der fra sit kontor i Zagreb formidler kinesiske investeringer i Sydøsteuropa, fortæller at det for den statsejede ingeniørgigant China Bridge and Road Corporation, som står for byggeriet af Pelješac-broen i Kroatien, handler mindre om profit og mere om at skaffe sig et fodfæste på det europæiske marked og simpelt hen med et højt profileret projekt vise, hvad den er i stand til. Men samtidig tror han også, at det kan blive det sidste projekt af sin art. For der er et før og et efter corona i det kinesisk-europæiske forhold. Intet vil blive som tidligere, og når den 2,4 kilometer lange og 55 meter høje Pelješac-bro står færdig i 2022, vil den måske være et symbol på det, der engang var. Siniša Malus siger: ” Vi har set et komplet paradigmeskifte. Kina-skepsis, motiveret af coronavirussen, vil sætte gang i en større debat om, hvad der fremover bør være det optimale niveau for økonomisk samarbejde med Kina. Og i EU, hvor krisen er blevet opfattet som en eksistentiel trussel, vil den diskussion blive mere alvorlig end nok noget andet sted.” Han fortæller yderligere: ” Nationalisering af individuelle europæiske virksomheder bliver allerede diskuteret åbent som et alternativ, der er at foretrække frem for at havne på kinesiske hænder. Det er let at forestille sig, at i eftercoronatiden, uanset hvordan den periode ellers kommer til at tage sig ud, vil kinesere ikke længere bygge broer i Europa.”
Weekendavisen, s. 12 (29.05.2020)

Vores historiebøger har undervurderet Asiens betydning for Europa
Historiker Lars Hovbakke Sørensen viser i en ny bog, hvordan Europa har været formet af magtkampe og samfundsomvæltninger i resten af verden, og gør op med den eurocentriske historieskrivning. I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller Lars Hovbakke Sørensen blandt andet: ”I den nuværende coronakrise har de fleste europæiske lande kørt sololøb med meget begrænset koordinering, grænselukninger og mistro. De virker overraskede over, at denne pludselige trussel kom udefra, og i stedet for at stå sammen reagerer de nationalt.” Han tilføjer: ”Hvis historien kan lære os noget, så er det, at de enkelte verdensdele hænger uløseligt sammen, og at både denne krise og klimakrisen ikke kun kan løses nationalt eller internt i Europa.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (29.05.2020)

Økonomi

Coronaepidemien rammer den europæiske økonomi hårdt
Børsen skriver, at EU-landene i år står over for en voldsom økonomisk krise af hidtil usete samt historiske dimensioner. Det konkluderer Europa-Kommissionen, som i maj præsenterede en økonomisk forårsprognose, der tegner et dystert fremtidsbillede af økonomien i Europa. Europa-Kommissionen vurderer i prognosen, at de 27 EU-landes samlede økonomi i 2020 vil skrumpe med 7,4 procent som følge af coronakrisen. Til sammenligning voksede økonomien i EU-landene i 2019 med 1,5 procent. Værst står det dog til i de sydeuropæiske lande.
Børsen, s. 7 (29.05.2020)

Kommissionen vil skære i Erasmus-program samt svække sikkerhedspolitikken
I EU-Kommissionens nye budgetforslag flyttes milliarder. Det skriver Jyllands-Posten. Onsdag blev det nye forslag lagt frem og her lægger kommissionen blandt andet op til at skære i programmet Erasmus+, der de seneste syv år har sikret international udveksling af omkring 4 millioner europæiske studerende. Europa-Parlamentet har ønsket at styrke programmet markant. Det samme har Ursula von der Leyen, der sidste sommer skulle godkendes som ny kommissionsformand af netop Europa-Parlamentet. Forskning og uddannelse er blandt Danmark prioriteter i forhandlingerne om det næste EU-budget. Men kommissionen vil også skære på forskningen. Et andet sted, EU-Kommissionen bruger skærekniven, er på sikkerhedspolitikken. De 17 milliarder euro, der i 2018 blev sat af til EU's forsvarsfond og militær mobilitet, blev onsdag reduceret til 9,5 milliarder euro. Her følger kommissionen de signaler, der er kommet fra EU's stats- og regeringschefer, der senest i februar ikke kunne enes om et nyt budget. Et særskilt slag kæmpes om EU's administrationsudgifter, som EU-Kommissionen gerne vil hæve i det nye budget, hvilket statsminister Mette Frederiksen har betegnet som ”fuldstændig gak”.
Jyllands-Posten, s. 14 (29.05.2020)