Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel8. marts 2019Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Kommissionen godkender Totals køb af Chevron Denmark

Europa-Kommissionen har i henhold til EU's fusionsforordning godkendt Total Holdings USA. Inc.'s ("Total") køb af Chevron Denmark Inc. Begge firmaer er baserede i USA. Chevron Denmark er aktiv inden for efterforskning og fremstilling af råolie og...

approved_comstock_thinkstock_web.jpg

Kommissionens undersøgelse fokuserede på markederne for forudgående og efterfølgende engrossalg af gas i Danmark og nabomedlemsstater. Kommissionens undersøgelse konkluderede, at den planlagte overtagelse ikke gav anledning til bekymringer for konkurrencen. Kommissionen fandt, at den fusionerede enhed på markedet for forudgående engrossalg af gas ikke ville have nogen øget markedsposition. Derudover er der ikke nogen begrænsninger på sammenkoblingskapaciteten mellem Danmark og nabomedlemsstaterne. Kommissionen fandt, at der er et antal alternative leverandører til rådighed for kunderne på markedet for efterfølgende engrossalg af gas, og at transaktionen kun vil have en begrænset effekt på markedsstrukturen i Danmark og EØS. Kommissionen konkluderede, blandt andet, at danske kunder allerede køber gas fra andre europæiske handelspladser i Tyskland og Nederlandene.
Transaktionen blev undersøgt i henhold til den normale fusionsundersøgelsesprocedure.

Detaljer

Publikationsdato
8. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark