Med valget til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj 2019 og ændringen af det politiske lederskab for EU-institutionerne, der følger derefter, er tiden inde til nye politiske retningslinjer og nye prioriteter. Da både de prioriteter, vi har opstillet, og den måde, som vi forklarer dem på og samarbejder med europæerne om dem, vil være afgørende for styrkelsen af Unionen, fremsætter Kommissionen også forslag til, hvordan vores kollektive beslutninger kan formidles bedre. På den måde yder Kommissionens et bidrag til den næste strategiske dagsorden for 2019-2024.
I sin tale om Unionens tilstand 2017 præsenterede Kommissionens formand Jean-Claude Juncker en køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union, hvormed han lagde op til topmødet i Sibiu.
Gode resultater
I et tiår med uformindskede forandringer og udfordringer har Europa vist, at det er i stand til at leve op til sit løfte om fred, velstand og fremskridt for borgerne (se bilag). Frem til sommeren 2018 havde Juncker-Kommissionen fremsat alle de lovgivningsforslag, den havde forpligtet sig til ved begyndelsen af sit mandat og øget håndhævelsen af de gældende regler. Kommissionen har i alt fremsat 471 nye lovgivningsforslag og viderebehandlet yderligere 44 forslag, som var fremsat af tidligere Kommissioner. Heraf er 348 forslag blevet vedtaget eller godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet under den nuværende mandatperiode. Det er bemærkelsesværdigt, at det endelige kompromis i ca. 90 % af tilfældene blev vedtaget enstemmigt i EU's Ministerråd og således blev støttet af alle 28 medlemsstater. Europa-Kommissionen præsenterer i dag 20 vigtige resultater samt 10 vigtige forslag, der er "uafsluttede", da de stadig er under behandling i Parlamentet og Rådet.
EU's næste strategiske dagsorden
Unionen har i de seneste år gjort fremskridt efter at have lyttet til borgernes synspunkter ved næsten 1 600 borgerdialoger, og i lyset af resultatet af valget til Europa-Parlamentet er EU's strategiske dagsorden for 2019-2024 det rette tidspunkt til at tage de udfordringer op og udnytte de muligheder, som Europa står over for i dag. Efter Kommissionens opfattelse bør den fremtidige indsats fokusere på følgende fem dimensioner:
1. Et beskyttende Europa: Vi bør fortsætte vores bestræbelser på at opbygge en effektiv og ægte europæisk sikkerhedsunion og bevæge os i retning af en ægte europæisk forsvarsunion, så forsvarssamarbejde inden for EU bliver normen snarere end undtagelsen. Vi er også nødt til at være mere proaktive i vores tilgang til migrationsstyring. Dette kræver en omfattende indsats på alle niveauer og en reel EU-strategi, der bygger på ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne.
2. Et konkurrencedygtigt Europa: Vi er nødt til at opgradere, modernisere og fuldt ud gennemføre alle aspekter af det indre marked. Vi er nødt til at fokusere forskning og innovation på den økologiske, sociale og økonomiske omstilling og de dermed forbundne samfundsmæssige udfordringer. Vi er nødt til at investere i vigtig europæisk digital kapacitet og samarbejde om at fremme europæisk fremstillet kunstig intelligens med mennesket i centrum. Vi er nødt til fortsat at fremme væksten og sikre en holdbar velstand ved at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union. Og endelig er vi nødt til at fortsætte med at støtte omstillingen af det europæiske arbejdsmarked og samtidig sikre, at det er retfærdigt.
3. Et retfærdigt Europa: Vi skal fortsætte med at skabe resultater inden for den europæiske søjle for sociale rettigheder Vi er også nødt til at samarbejde med medlemsstaterne om at opnå social inklusion og lighed, blandt andet ved at rette op på regionale uligheder og tage hensyn til mindretallenes behov, ligestillingsspørgsmål og de udfordringer, som en aldrende befolkning medfører. Vi er nødt til at fastholde og styrke de fælles værdier, som Den Europæiske Union bygger på, f.eks. retsstatsprincippet. Vi har brug for en retfærdig og moderne skattepolitik samt tilgængelighed af sundhedsydelser af høj kvalitet og til overkommelige priser og adgang til energieffektive boliger af høj kvalitet og til overkommelige priser for alle i Europa.
4. Et bæredygtigt Europa: Vi er nødt til at modernisere vores økonomi og tage bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre til os. Vi er nødt til at styrke indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og sætte en stopper for miljøforringelsen. Vi er nødt til at omstille os til en mere ressourceeffektiv cirkulær økonomi ved at fremme miljøvenlig vækst, bioøkonomi og bæredygtig innovation. Og vi er nødt til at udnytte potentialet i energiunionen bedst muligt ved at gribe de store tilbageværende udfordringer an, herunder energisikkerheden, energiomkostningerne for husholdninger og virksomheder og effekten på klimaændringerne.
5. Et indflydelsesrigt Europa: Europa er nødt til at føre an i verden gennem konsekvent og stærk støtte til en multilateral, regelbaseret verdensorden med FN i centrum. EU bør også give det høj prioritet at udvikle stærke forbindelser med nære naboer, baseret på en klar balance mellem rettigheder og pligter. Hvis euroens internationale rolle styrkes, vil det øge Europas økonomiske og monetære suverænitet.
Både de prioriteter, vi har opstillet, og den måde, som vi forklarer dem på og samarbejder med europæerne om dem, vil være afgørende for at gøre Unionen mere forenet, stærkere og mere demokratisk. EU-institutionerne og navnlig Juncker-Kommissionen har i mandatperioden søgt at kommunikere på en mere politisk og mere strategisk vis. Erfaringerne med dette viser, at tiden er inde til, at vi holder op med at nationalisere succeshistorierne og europæisere nederlagene og i stedet i fællesskab forklarer vores fælles beslutninger og politikker bedre:
Baggrund
For fem år siden fastlagde Det Europæiske Råd en bred strategisk dagsorden for Unionen i en tid med forandringer. Denne dagsorden blev yderligere konkretiseret i form af Kommissionens formand Jean-Claude Junckers 10 politiske prioriteter, som blev udarbejdet under hans valgkampagne og i dialog med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Juncker-Kommissionen har siden vist gode resultater med hensyn til gennemførelsen af den strategiske dagsorden.
EU skal nu opstille nye, ambitiøse, realistiske og konkrete mål for den næste mandatperiode.
Forud for 60-årsdagen for Romtraktaterne offentliggjorde Kommissionen i marts 2017 sin hvidbog om Europas fremtid. I hvidbogen skitseres fem mulige scenarier for et fremtidigt EU med 27 medlemsstater. Den var udgangspunktet for en bred debat om Europas fremtid, der nu kan danne inspirationsgrundlag for de vigtigste politiske prioriteter i den næste strategiske dagsorden. Efter at have inddraget borgerne ved næsten 1 600 borgerdialoger og borgerhøringer har Kommissionen i dag offentliggjort en rapport, der bekræfter, at de fleste borgere mener, at Europa spiller en afgørende rolle for håndteringen af de globale udfordringer, men at de også forventer større effektivitet og gennemsigtighed.
I sin tale om Unionens tilstand i 2017 præsenterede Kommissionens formand Jean-Claude Juncker en køreplan med de vigtigste skridt i retning af en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union. På grundlag heraf nåede de nationale ledere på deres møde i Tallinn, Estland til enighed om en dagsorden i form af en oversigt over de mest presserende spørgsmål og udfordringer, som der skal findes løsninger på forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019.
Den 9. maj 2019 mødes EU's ledere i den rumænske by Sibiu, et møde som forventes at blive kulminationen på denne proces med et fornyet tilsagn om et EU, der skaber resultater på de områder, der virkelig betyder noget for borgerne. På dette møde vil lederne drøfte EU's politiske ambitioner og forberede den strategiske dagsorden for de næste fem år.
Detaljer
- Publikationsdato
- 30. april 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark