Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 4. oktober 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Luxembourg gav Amazon en ulovlig skattefordel for omkring 1.875.000.000 kr.

Kommissionen har konkluderet, at Luxembourg gav Amazon en uberettiget skattefordel for omkring 250 mio. EUR. Ifølge EU's statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Amazon at betale væsentligt mindre i skat and andre selskaber...

netkoeb-thinkstock-istock-web-lang.jpg

Efter en dybdegående undersøgelse, der blev iværksat i oktober 2014, har Kommissionen konkluderet, at Amazon som følge af en skatteaftale med Luxembourg fra 2003, som blev forlænget i 2011, har betalt væsentligt mindre skat i landet uden nogen gyldig grund.

Denne skatteaftale i form af et bindende svar gav Amazon mulighed for at overføre den overvejende del af sit overskud fra et af sine koncernselskaber, som er skattepligtigt i Luxembourg (Amazon EU),
til et andet selskab, som ikke er skattepligtigt (Amazon Europe Holding Technologies). I det bindende svar godkendte de luxembourgske myndigheder royaltybetalinger fra Amazon EU til Amazon Europe Holding Technologies, som medførte en væsentlig reduktion af Amazon EU's skattepligtige overskud.

Ifølge Kommissionens undersøgelse var disse royaltybetalinger, som var godkendt i det bindende svar, urimeligt høje og afspejlede ikke den økonomiske virkelighed. Kommissionen konkluderede derfor, at det bindende svar gav Amazon en selektiv økonomisk fordel ved at give koncernen mulighed for at betale mindre skat end andre selskaber, som er underlagt de samme nationale skatteregler.

Skatteaftalen gav faktisk Amazon mulighed for at undgå at betale skat af tre fjerdedele af overskuddet af hele sit salg i Europa.

amazon.jpg

Detaljer

Publikationsdato
4. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark