Mandag den 5. december

3.-5. december 2016

Weekendens og mandagens tophistorier

Interne anliggender: EU-tilhænger vandt Østrigs præsidentvalg

Søndagens præsidentvalg i Østrig har fået en del opmærksomhed i medierne hen over weekenden og mandag morgen, hvor dagbladene kunne fortælle, at den 72-årige økonomiprofessor og tidligere partiformand for Østrigs Grønne, Alexander Van der Bellen, vandt valget. Han slog dermed Norbert Hofer fra det EU- og indvandringskritiske Frihedsparti. Information skriver i en leder mandag, at det var kvinderne, de unge, de veluddannede og byboerne, der gav Van Der Bellen sejren, mens mændene, landbefolkningen, de kortuddannede og de ældre hovedsageligt stemte på Hofer. Avisen mener dog ikke, at højrebølgen nu er stoppet, da Hofers Frihedsparti stadig står til at få 35% af stemmerne. Information fortæller desuden, at Van Der Bellen har udtalt at han ”kæmpede for EU fra begyndelsen”. Ifølge Berlingske og Politiken udtalte formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz efterfølgende, at Bellens sejr er ”et stort nederlag for nationalismen, for bagstræberiske idéer og for den antieuropæiske populisme.” Berlingske påpeger desuden, at medier i Østrig og udlandet har beskrevet Hofers valgkamp som en del af et politisk stemningsskifte i den vestlige verden. Avisen skriver søndag, at EU-skeptikeren Nigel Farage før valget udtalte, at det kunne kulminere i en politisk revolution, ikke mindst fordi Hofer sår tvivl om Østrigs medlemskab af EU. Jyllands-Posten kalder valget for toneangivende og mener, at det vil gøre indtryk i lande som Frankrig, Holland og Tyskland.

Kilder: Information, mandag, s. 2 og s. 9; Berlingske, mandag, s. 6; Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 22; Berlingske, søndag, s. 15 og s. 44; Berlingske, søndag, Magasin, s. 20 og s. 21; Metroxpress Aarhus/Vest, mandag, s. 3; Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, Indblik, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Politiken, søndag, s. 14

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Asylansøgere bliver alligevel ikke sendt retur til Ungarn

Politiken skriver, at den danske regering efter et års undersøgelse af Ungarn har besluttet ikke at sende 350 flygtninge retur til landet alligevel. Deres sager skal i stedet behandles i Danmark. Dansk Folkeparti raser over beslutningen, mens Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, ser det som positivt, at man har valgt at behandle sagerne i Danmark, da han ser god grund til at være bekymret over Ungarns vilje til at behandle flygtninge i henhold til EU's regelsæt. Han undrer sig dog over, at det overhovedet har været nødvendigt at undersøge forholdene i Ungarn. ”Det er meget kritisk for EU, at vi er på vej væk fra udgangspunktet om, at alle EU-lande lever op til menneskerettighederne”, siger han.

Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Migration: Der er behov for et nyt asylsystem

Information skriver i en leder mandag, at regeringen har ret, når den taler om behovet for et nyt asylsystem. For sandheden er, at det nuværende "internationale asylsystem er brudt sammen", skriver avisen. Information peger bl.a. på, at EU har indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet for at lukke ruten ind i Grækenland, imens nærområderne til Syrien er ved at bryde sammen under presset fra flygtninge, der ikke kan komme videre.

Kilde: Information, s. mandag, s. 20

Andre historier

Administration: En politisk gyser for DF
Sagen om Morten Messerschmidt, EU fondene Meld og Feld og svindel med EU-midler slider på Dansk Folkeparti, skriver Ekstra Bladet. Hvis EU’s anti-svindel-enhed, Olaf, når frem til, at der er foregået ansvarspådragende ting i de to fonde, og at Morten Messerschmidt som tidligere formand skal stilles til ansvar, så vil Europa-Parlamentet skulle tage stilling til ophævelse af Messerschmidts immunitet, hvilket vil gøre det muligt for den danske anklagemyndighed at retsforfølge ham.

Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 18

Interne anliggender: Lussing til DF
Siden august er Dansk Folkeparti faldet med mere end fem procentpoint i meningsmålingerne, skriver BT. Det skyldes blandt andet den langvarige sag omhandlende europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt, der er beskyldt for at have misbrugt EU-midler. Ifølge valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen vil fremtidig kritik fra DF af EU-bureaukrati virke hul grundet denne sag. "Vælgerne straffer partiet hårdt for dette hykleri," siger han. Den seneste meningsmåling viser, at Dansk Folkeparti står til at få 15,7% af stemmerne.

Kilde: BT, mandag, s. 4

Den digitale dagsorden: Danmark stemmer for høje mobilpriser i protest
Danmark stemte fredag for et relativt højt loft for de tele- og datapriser, som teleselskaberne kræver af hinanden i EU, når kunderne bruger dataforbindelsen på ferier, skriver Berlingske. Håbet er, at man vil kunne opnå et bedre resultat, når forhandlingerne med Europa-Parlamentet begynder. Der er pres på politikerne for at finde en løsning, efter man har lovet, at det fra den 15. juni 2017 skal være muligt for alle i EU at bruge mobiltelefonen i andre EU-lande uden roaminggebyr. Politiken skriver lørdag, at et flertal i EU's ministerråd gik imod Danmark og 12 andre nordeuropæiske lande, som dog endte med at stemme for i protest for ikke at bremse det kommende regelsæt om fri roaming for forbrugerne. Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kan de priser, som ministerrådet er blevet enige om, underminere hele ideen om fri roaming. Jyllands-Posten skriver, at fri roaming i EU kan blive dyrt for danskerne.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Indre anliggender: Danmark og Europol
Politiken skriver søndag, at Europol ændrer status til maj, hvilket betyder, at Danmark står til at ryge ud på grund af retsforbeholdet. Regeringen forhandler nu med EU-Kommissionen om en særaftale, der bl.a. skal sikre søgeadgang i Europas centrale register. Kun fuldgyldige medlemmer af Europol må nemlig søge i den store europæiske politidatabase Europol Informationssystem (EIS). Særaftalen med EU bliver dog ikke så god, som DF lovede vælgerne før sidste års folkeafstemning, mener avisen. Kristeligt Dagblad skriver i en leder lørdag, at Danmark ikke er tjent med at stå uden for Europol-samarbejdet. Avisen fortæller, at dansk politi sidste år søgte 250 gange i Europols informationssystem om dagen, og at politiet sandsynligvis vil få ringere arbejdsforhold, hvis Danmark opnår en parallelaftale med EU. Avisen kritiserer desuden Dansk Folkeparti for at være "rendt fra sit løfte om at ville anbefale et ja i en ny folkeafstemning" om Europol. Slutteligt opfordres de EU-venlige partier til at spørge befolkningen om Europol endnu engang. Information skriver lørdag, at Europol i en ny rapport advarer om, at Islamisk Stat målrettet går efter sårbare flygtninge, som kan radikaliseres og rekrutteres.

Kilder: Politiken, søndag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10; Infirmation, lørdag, s. 9

Institutionelle anliggender: Thornings nederlag udløser magtopgør i parlamentet
For ca. to år siden var spørgsmålet, om Helle Thorning-Schmidt blev EU's næste præsident, men posten blev vundet af den tidligere polske premierminister Donald Tusk. Det er nu blevet et alvorligt problem, skriver Jyllands-Posten. Den tyske socialdemokrat og formand for EU-parlamentet Martin Schulz har meldt ud, at han forlader sin post, og derfor truer et magtopgør om, hvem der skal være hans afløser, med at få storkoalitionen mellem parlamentets store pro-europæiske midterpartier til at kollapse. Koalitionen mellem de konservative i EPP, den liberale gruppe (ALDE) og den socialistiske og socialdemokratiske gruppe (S&D) har gjort parlamentet til en stabil samarbejdspartner for EU's ledere og EU-Kommissionen, men S&D vil ikke finde sig i, at Europas konservative sætter sig på alle de tre topposter i EU's institutioner.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Institutionelle anliggender: Er dette begyndelsen på enden for Vesten?
I søndagens Jyllands-Posten siger den belgiske historiker David Engels, at de politiske og folkelige strømninger, som Europa og Vesten oplever i øjeblikket, minder om optakten til republikkens fald i det antikke Rom og de senere kejserdømmer i det første århundrede før Jesus. Den amerikanske debattør Anne Appelbaum har tidligere peget på tre hændelser, der kunne forandre Vesten: Et britisk exit af EU, Donald Trump som præsident i USA og sidst men ikke mindst højrepopulisten Marine Le Pen som præsident i Frankrig. Nu mangler blot den sidste at gå i opfyldelse, skriver avisen.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, Kultur Weekend, s. 12

Institutionelle anliggender: Farage-kritik af medierne kan være berettiget

I søndagens Berlingske skriver ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, at den britiske EU-skeptiker og forhenværende leder af UKIP, Nigel Farage, deltog konferencen News Xchange, der blev afviklet i DR-byen. Her kritiserede Farage medierne for at have mistet forbindelsen til den brede befolkning og dens bekymringer, og Jensen mener, det vil være klogt at lytte til ham. En anden deltager, nyhedsdirektør Elmar fra den store tyske TV-kanal ZDF, indrømmede, at ZDF ikke har været gode nok i sin dækning af det nye tyske protestparti Alternative Für Deutschland og flygtninge- og migrantkrisen. Kanalen havde dog tryffet en beslutning om at en ”normaliseret” dækning af AfD ville være den bedste måde at bekæmpe den populistiske bevægelse over Europa.

Kilde: Berlingske, Magasin, søndag, s. 28

Interne anliggender: Socialdemokraternes EU-kurs
De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, kritiserer i Berlingske Henrik Sass Larsen (S) for en analyse, der skulle repræsentere Socialdemokratiets nye EU-kritiske linje. Lidegaard skriver bl.a., at Sass Larsen mener, at EU har svigtet ved ikke at sikre EU's ydre grænser i flygtningekrisen, hvilket Lidegaard erklærer sig uenig i. Lidegaard påpeger også, at Sass Larsen tilsyneladende er for en mindsteløn i EU, men imod den frie bevægelighed, hvilket er selvmodsigende. I Jyllands-Posten kritiserer Finn Andersen, formand for Metal Østjylland, også Sass Larsens forslag om en fælles minimumsløn i EU. Det er noget, som indtil nu er blevet betegnet som utænkeligt, da det er et direkte angreb på de kollektive overenskomster, der er centrale på det danske arbejdsmarked, mener Finn Andersen.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 19; Jyllands-Posten, søndag, s. 23

Interne anliggender: Dansk udenrigspolitik befinder sig i kritisk fase

Regeringen vil føre en fokuseret og fremsynet udenrigspolitik, fremgår det af det nye regeringsgrundlag. Regeringen lægger bl.a. op til en styrkelse af EU's ydre grænser. Dansk udenrigspolitik befinder sig i en kritisk fase, bl.a. som følge af det britiske EU-exit og europæisk nationalisme, skriver Politiken i en analyse.

Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Global ustabilitet kan holde udskældt tysk kansler ved magten
Angela Merkels popularitet er faldet siden sidste valg, men mange tyskere ser ikke noget alternativ til hende, skriver Kristeligt Dagblad i en analyse. Merkel, der næste uge kåres som CDU's kanslerkandidat, betragtes som en stabiliserende faktor i en turbulent tid med tiltagende højrepopulisme blandt vestlige demokratier, forklarer Hendrik Träger, politolog ved Leipzig Universitet. Det kan dog ændre sig, hvis Tyrkiet åbner sine grænser til EU, og flygtningene igen kommer til Tyskland, tilføjer han.

Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Interne anliggender: Er Frankrigs venstrefløj ved at begå selvmord?
Berlingske skriver i en analyse, at François Hollande bliver den første præsident i Frankrig siden 1958, som ikke søger genvalg. Han får blot støtte fra 15% af befolkningen og er dermed også den mest upopulære præsident i nyere tid. Frygten i landet er nu, at tidligere venstrefløjsvælgere kan finde på at stemme på den EU-skeptiske højrepopulist Marine Le Pen ved næste års præsidentvalg.

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Interne anliggender: Folkeafstemning i Italien

I en analyse i Politiken skriver Julie Hassing Nielsen, der er europapolitisk chefanalytiker i Kraka og forsker ved Københavns Universitet, at søndagens folkeafstemning i Italien faktisk ikke handler om EU. Afstremningen handler reelt om ændringer af forfatningen, der skal gøre lovgivningsarbejdet nemmere, men vælgerne er så trætte af bl.a. EU, at det meget vel kan ende med et nej. Blot 25% af italienerne føler, at deres stemme bliver hørt i EU mod 37% for hele unionen. Selvom folkeafstemningen ikke handler om EU, kan et nej dog få store konsekvenser for EU's stabilitet, lyder det fra Hassing Nielsen. Berlingske skriver, at lige meget hvad resultet bliver, så vil resultatet blive fulgt med bekymring i både Bruxelles og flere andre hovedstæder i EU. Et nej vil føre Italien ud i en uforudsigelig politisk krise og forværre landets allerede store bankkrise, mens et ja kan gøre landets største parti skræmmende magtfuldt, da det vil have et garanteret flertal i det italienske parlamentet. Jyllands-Posten ser afstemningen som toneangivende for EU's fremtid. Den italienske afstemning omtales også i Information og Politiken.

Kilder: Politiken, Debat, søndag, s. 2; Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 22; Information, lørdag, s. 10; Politiken, søndag, s. 16;

Konkurrence: Hvordan medierne gjorde en isdronning til underdog
EU-kommissæren Magrethe Vestager blev for nylig kåret som Årets dansker af Berlingskes læsere med mere end 50.000 stemmer. Dermed er Vestager gået fra at være kendt som en kold ”isdronning”, til at være en underdog, der i EU kæmper den lille mands kamp mod den store, skriver museumsdirektør Ulla Tofte i et debatindlæg i Berlingske.

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 40

Retlige anliggender: Europæiske dommere agerer politisk

Socialdemokratiet vil gerne have, at Danmark allierer sig med en række nordeuropæiske lande i forsøget på at få justeret domspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver Politiken. De mener, at den bør respektere afgørelser i de enkelte medlemslande og blive bedre til at sortere i de mange sager, den tager op. Ifølge Enhedslistens menneskerettighedsordfører, Søren Søndergaard, er den socialdemokratiske tilgang dog ”dybt godnat”.

Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Retlige anliggender: Svært at finde medarbejdere til at håndtere databeskyttelse
Det kan blive svært for virksomheder at finde nye medarbejdere, der skal opfylde et EU-krav, der træder i kraft i maj 2018, skriver Jyllands-Posten. Ifølge kravet skal alle virksomheder have ansat en såkaldt DPO, der har ekspertviden om persondatajura, og hvordan EU-krav implementeres ved at højne it-sikkerhed. Hvis virksomhederne ikke overholder dette krav, risikerer de bøder i millionklassen. Det vurderes, at der vil være et behov på omkring en million DPO'er.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, Erhverv, s. 8

Transport: EU's trafik vil glide lettere efter Brexit
Berlingske skriver, at trafikken i EU kan komme til at glide lettere, når Storbritannien har forladt unionen. Næsten halvdelen af alle trafikale flaskehalse i EU ligger således i Storbritannien, viser en opgørelse over trafikmålinger i europæiske byer.

Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Hvor står Danmark, når Europa trækker våbnene?
Samarbejdet mellem EU og NATO er på vej mod et gennembrud, skriver Politikens europaredaktør, Thomas Lauritzen, i en analyse. Det kan være problematisk for Danmark, der er aktiv i NATO, men ikke i EU's militære operationer grundet forsvarsforbeholdet. Traditionelt set har Storbritannien været grunden til, at EU's militære rolle har været lille, men efter den britiske beslutning om at forlade EU er der kommet fart på udviklingen. Blandt andet har EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, Federica Mogherini fremlagt forslag om en forsvarsfond og indkøb af militært udstyr.

Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Udvidelse: Hvad gør Danmark i sagen om EU og Tyrkiet?
Et overvældende flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der opfordrer EU-Kommissionen og medlemslandene i Det Europæiske Råd til midlertidigt at suspendere opatgelsesforhandlingerne med Tyrkiet, skriver Tyrkiet-kommentator Robert Ellis i Jyllands-Posten. I Danmark er der forskellige opfattelser af, hvordan man skal håndtere udviklingen i Tyrkiet. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener, at optagelsesforhandlingerne er det ”største instrument i redskabskassen" til at lægge pres på præsident Erdogan.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 29

Økonomi: ECB er en fordel for Italien
Italien er et af de lande i EU, der får mest ud af Den Europæiske Centralbanks (ECB) lempelige pengepolitik, skriver Nordeas chefanalytiker Niels Ginnerskov Christensen i Børsen. Hans debatindlægg er et svar til Lars Christensen, der i sidste uge skrev, at italienerne sidder fast i EU's pengepolitik, men ifølge Niels Ginnerskov Christensen er der tale om, at Italien ikke kan løse egen strukturelle problemer. Ifølge ham vil der ikke være nogen internationale investorer, der vil købe italienske statsobligationer, hvis det ikke havde været for ECB.

Kilde: Børsen, mandag, s. 4