Ny rapport om uddannelse i EU

Kommissionen støtter medlemsstaterne i at sikre kvaliteten af deres uddannelsessystemer – de indsamlede oplysninger i den årlige tilstandsrapport angående uddannelse er en vigtig del af dette arbejde. Den seneste udgave viser, at selv om medlemsstaterne gør fremskridt hen imod de fleste af EU's vigtigste mål om uddannelsesreform og -modernisering, kræves der en større indsats for at opnå lighed på uddannelsesområdet.

Uddannelsesniveauet er en vigtig faktor i folks sociale situation. Dem, som kun har en grundlæggende uddannelse, har næsten tre gange så stor risiko for at ende i fattigdom eller social udstødelse end dem, som har en videregående uddannelse. Tilstandsrapportens nyeste oplysninger viser også, at kun 44 % af unge i alderen 18-24 år, som ikke uddannede sig ud over grundskoleniveau, var beskæftigede i 2016. Blandt den almindelige befolkning i alderen mellem 15 og 64 år var arbejdsløshedsprocenten også langt højere for personer, der kun havde en grundlæggende uddannelse, end for personer med en videregående uddannelse (hhv. 16,6 % og 5,1 %). Samtidig er socioøkonomisk status afgørende for, hvor godt eleverne klarer sig: Op til 33,8 % af eleverne med de dårligst stillede socioøkonomiske baggrunde klarer sig dårligt, sammenlignet med blot 7,6 % af deres mest privilegerede jævnaldrende.

Et af EU's mål for 2020 er at nedbringe andelen af 15-årige elever, der klarer sig dårligt i grundlæggende læsning, matematik og naturvidenskab, til 15 %. Som helhed er EU dog på vej i den anden retning, især inden for naturvidenskab, hvor antallet af elever, der klarer sig dårligt, steg fra 16 % i 2012 til 20,6 % i 2015.

Personer født uden for EU er særligt sårbare. Denne gruppe lider ofte under flere risici og forhindringer på én gang såsom fattige eller lavtuddannede forældre, at de ikke taler det lokale sprog derhjemme, adgang til færre kulturelle ressourcer, og at de lider under isolering og har ringe sociale netværk i værtslandet. Unge mennesker med indvandrerbaggrund har større risiko for at klare sig dårligt i skolen og forlade skolesystemet for tidligt. Op til 33,9 % af folk i alderen mellem 30 og 34 år, som boede i EU, men var født uden for Unionen, var i 2016 lavtuddannede (dvs. de havde højst færdiggjort deres grundskoleuddannelse). Blandt deres jævnaldrende, som var født i EU, var kun 14,8 % lavtuddannede.

Investeringerne på uddannelsesområdet er i hele EU kommet sig efter finanskrisen og endda vokset en smule (1 % fra år til år i faste priser). Ca. to tredjedele af medlemsstaterne meldte om stigninger. Fire lande optrappede deres investeringer med over 5 %.

Den 17. november i Göteborg vil EU's ledere drøfte uddannelse og kultur som led i deres arbejde om opbygningen af vores fælles fremtid. Europa-Kommissionen vil forelægge dette års oplysninger angående uddannelse. Drøftelserne i Göteborg vil synliggøre og understrege uddannelsesreformens politiske betydning.

Kommissær Navracsics vil være vært for det første EU-topmøde om uddannelse den 25. januar 2018, hvor højtstående repræsentanter fra medlemsstaterne vil blive opfordret til at drøfte, hvordan de nationale uddannelsessystemer kan gøres mere inklusive og effektive.

Baggrund

2017-udgaven af Kommissionens tilstandsrapport angående uddannelse er den sjette udgave af denne årlige rapport, der viser udviklingen i EU's uddannelsessystemer ved at samle et bredt udvalg af dokumentation. Den måler EU's fremskridt på de seks uddannelsesmål for 2020: 1) Andelen af personer (på 18-24 år), der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 %, 2) andelen af 30-34-årige med en videregående uddannelse bør være mindst 40 %, 3) mindst 95 % af børn på mellem fire år og alderen for skolestart bør deltage i uddannelse, 4) andelen af 15-årige, der klarer sig dårligt i læsning, matematik og naturvidenskab, bør være mindre 15 %, 5) 82 % af nyuddannede, der har gennemført en gymnasial eller videregående uddannelse (på 20-34 år) og ikke længere er under uddannelse, bør være i beskæftigelse, og 6) mindst 15 % af voksne (på 25-64 år) bør deltage i formel eller uformel læring.

I rapporten analyseres de vigtigste udfordringer for de europæiske uddannelsessystemer, og der opstilles en række politikker, der kan gøre dem bedre til at imødekomme behovene i samfundet og på arbejdsmarkedet. Rapporten består af en sammenligning på tværs af landene, 28 detaljerede landerapporter og en særskilt webside med yderligere data og oplysninger. Investeringsplanen for Europa, Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, det europæiske solidaritetskorps samt Horisont 2020 og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bidrager til at stimulere investeringer og støtte politiske prioriteringer i uddannelsessektoren.