Onsdag den 10. juli

Tophistorier

Det ”særlige forhold” mellem USA og Storbritannien er først og fremmest særligt anspændt
Lækkede notater fra den britiske ambassadør i USA om den amerikanske præsident Trump udstiller det anspændte forhold mellem USA og Storbritannien. Den britiske ambassadør til USA, Kim Darroch, skriver blandt andet, at præsident Donald Trump er ”uduelig” og ”usikker”. Mandag erklærede Trump så, at han ikke længere vil have noget med ambassadøren at gøre, og i går antydede den britiske regering, at den ikke agter at tækkes Trump og fyre ambassadøren. ”Sir Kim Darroch vil fortsat have premierministerens fulde opbakning,” siger en talsmand for regeringen ifølge byhedsbureauet AFP. Den britiske handelsminister, Liam Fox, udtrykte efterfølgende bekymring for notatets konsekvenser for det britiske-amerikanske forhold, men ifølge Fox er det imidlertid ”afgørende”, at diplomater har mulighed for at udtrykke sig frit. ”Der er ikke et problem med ambassadøren. Der er et problem med etikken hos den person, der stod bag denne lækage,” siger han til den britiske nyhedsstation BBC ifølge Kristeligt Dagblad.

Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ”Det mest interessante er dog, hvorfor lækagen i det hele taget fandt sted. Var det Rusland, der var på spil for at ødelægge forholdet mellem Storbritannien og USA? Var det en kollega, der ville slagte Kim Darroch for at kunne overtage ambassadørposten? Var det et internt opgør i det britiske udenrigsministerium? Eller var det en del af en blodig magtkamp i og uden for ministerietmellem det professionelle diplomati, som overvejende er tilhængere af EU, og det politiske system uden for, hvoraf mange vil ud af EU? Sikkert er det i hvert fald, at Boris Johnson - når og hvis han bliver premierminister - går efter et rent snit i afskeden med EU, og at udenrigstjenesten i den forbindelse måske ikke samarbejder helt så meget, som Brexit-tilhængerne ønsker dette. Kim Darroch selv har været under stærk mistanke for i sin egenskab af tidligere EU-ambassadør at være en del af de professionelle embedsmænd, der modarbejder Storbritanniens exit fra EU. Darrochs politiske chef, udenrigsminister Jeremy Hunt, stiller op som kandidat til premierministerposten i direkte kamp mod Boris Johnson. Hunt er i Johnsons øjne en tøvende tilhænger af Brexit, hvorimod Johnson selv ønsker at forlade EU, uanset om der foreligger en aftale eller ej. [...] I virkeligheden handler lækken måske i højere grad om at svække disse diplomater og få dem erstattet af personer udefra - af folk, som mere helhjertet går ind for, at Storbritannien forlader EU. Dette har en af de mest prominente Brexit-tilhængere, Nigel Farage, udtrykt ønske om. Væk med professionelle embedsmænd og ind med politiske aktører på disse poster. Og så er der Rusland, som måske kunne tænkes at stå bag lækagen. Alt er tænkeligt. Dog er det ifølge britiske medier mere sandsynligt, at briterne selv har overhalet russerne indenom og har skudt sig selv i foden.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 6 (10.07.2019)

Ny regering overvejer EU-samarbejde on finansskat
En færdig model for en europæisk skat på finansielle transaktioner ventes klar i løbet af sommeren og Danmark er parat til at gå i dialog med de ti EU-lande, som vil indføre skatten. I årevis har Socialdemokratiet støttet ideen om en europæisk finansskat, som blev afvist af Venstre og den tidligere regering. ”Regeringen går ind for en finansiel transaktionsskat på europæisk plan, så jeg synes, at det er positivt, hvis man efter mange års arbejde kan begynde at nærme sig et resultat,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i går i Bruxelles ifølge Berlingske. De ti EU-lande i det forstærkede samarbejde er Belgien, Frankrig, Italien, Grækenland, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig. EUs finanskommissær, Valdis Dombrovskis bekræftede, at der var ingen officiel drøftelse af finansskatten på gårsdagens møde mellem finansministrene, men ”arbejdet pågår,” sagde finanskommissæren. De ti EU-lande arbejder ud fra en model, som allerede er indført og afprøvet i Frankrig. Børsen skriver, at man i modellen vil tage højde for, at en finansskat vil give meget forskellige indtægter i de deltagende lande og derfor arbejder ud fra en model, hvor man fordeler skatteindtægterne solidarisk mellem landene.
Berlingske, s. 10; Børsen, s. 16 (10.07.2019)

Prioritede historier

Vestager: Nike har Holland som ulovligt skattely
EU-Kommissionen mener, at Nikes aftaler med Holland er ulovlig statsstøtte og derfor åbner Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær en sag mod Holland efter langvarige undersøgelser. I en 52 sider lang åbningsskrivelse til Hollands regering gør Margrethe Vestager opmærksom på, at Holland over flere år har undladt at udlevere oplysninger, som EU-Kommissionen har bedt om for at kunne vurdere sagen. Nu har hun givet Holland en måned til at svare, før EU-Kommissionen vil gå til Nike med de samme spørgsmål. Både den hollandske regering og Nike afviser, at skatteaftalerne er ulovlige.
Politiken, s. 7 (10.07.2019)

Irland forudser stor risiko for kaotisk Brexit
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Irlands regering var samlet tirsdag for at gennemgå forberedelserne til et aftaleløst Brexit. ”Den irske regering vurderer nu, at risikoen for et kaotisk Brexit er signifikant, ” siger finansminister Paschal Donohoe på vej ind til et EU-møde i Bruxelles. Vicepremierminister Simon Coveney skal på mødet give ministrene en orientering af de økonomiske konsekvenser af Brexit. I denne uge ventes regeringen at have en opdateret udgave af en større beredskabsplan klar, som forsøger at give svar på, hvordan Irland kan opretholde en usynlig grænse til Nordirland, som har været et af de helt store problemer i skilsmisseforhandlinger mellem Storbritannien og EU.
Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 18 (10.07.2019)

Iran udstilller europæisk afmagt
Politiken bringer en analyse af kommentator Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: ”Hvis EU - med dets store medlemmer Storbritannien, Frankrig og Tyskland - gerne ville respekteres som en stormagt, må det føles ydmygende, stærkt ydmygende. Økonomisk kommer EU's prestige til kort i den dramatiske optrapning i striden om den iranske atomaftale. Og politisk viser de europæiske stormagters holdning sig at være ligegyldig. Mere kontant kan europæisk afmagt ikke stilles til skue. [...] Hvis atomaftalen synker i grus, kan Iran ifølge USA kun være få måneder fra netop selv at kunne bestemme, om det vil producere et atomvåben, skriver BBC. Iran har mulighed for at starte et stort antal mere avancerede centrifuger, som kan sætte fart i berigelsen af uran. Samtidig har Iran givet Europa en ny frist til at redde aftalen - 7. september. ”Hvis de resterende lande i aftalen, især europæerne, ikke tager deres forpligtelser seriøst og ikke gør mere end at snakke, vil Irans tredje skridt være stærkere, mere standhaftigt og overrumplende,” siger en talsmand for det iranske udenrigsministerium, Sayed Abbas Mousavi. Både Rusland, Kina og EU har beklaget, at Iran, efter at USA har meldt sig ud af atomaftalen, nu selv er begyndt at lade hånt om aftalens forpligtelser.
Politiken, s. 2 (10.07.2019)

Finansielle anliggender

EU-lande: Flere bud på ny IMF-boss
Franskmanden Christine Lagarde skal forlade posten som chef i Den Internationale Valutafond (IMF) til fordel for chefjobbet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Ved ankomsten til et møde i Bruxelles tirsdag formiddag siger flere finansministre fra en række EU-lande, at Den Internationale Valutafond (IMF) skal vanen tro have en europæisk chef. Ingen vil dog nævne navne, men Luxembourgs finansminister lod skinne igennem, at han vil stemme for hollænderen Jeroen Dijsselbloem, tidligere finansminister i Holland. Børsen skriver, at også Alexander Stubb, som har været finsk statsminister, og direktøren i Verdensbanken, Kristalina Georgieva, er nævnt som europæiske kandidater.
Børsen, s. 18 (10.07.2019)

Trumps raseri er skyld i Powells rentedilemma
Torsdag eftermiddag dansk tid vil der komme nye indikationer fra Jerome Powell, Federal Reserve, på, om han gør præsident Trump tilfreds og sænker renten. Det skriver Børsen. “Høringen er det klare fokus for investorerne. En rentesænkning på 25 basispoint er fuldt ud indpriset i markedet, men på den anden side rejser den seneste og pludselige vending i markedsforventningerne spørgsmål om, hvordan euro-/dollarkursen vil reagere, hvis Powell indikerer, at Fed venter til september med at reducere renten,” påpeger Marco Valli, chef for macro research, Unicredit, Milano. Torsdag offentliggøres også referater fra det seneste rentemøde i den europæiske centralbank ECB. Her er der også klare indikationer om en snarlig lempelse af pengepolitikken, men det er uvist, om det sker på næste møde 25. juli.
Børsen, s. 19 (10.07.2019)

Grundlæggender rettigheder

Med omstridt lov går Frankrig i krig mod hadefulde indlæg på internettet
Frankrig har halvandet år efter Tyskland vedtaget en lov, der tvinger sociale medier som Facebook og søgemaskiner som Google til at rense nettet for hadefuld tale. Loven har udløst en hed debat i den franske nationalforsamling, hvor nogle kritikere kalder den et angreb på ytringsfriheden og andre frygter, at sociale medier som Facebook vil reagere med overdreven selvcensur. Dan Shefet, dansk-franske advokat, er en af rådgiverne bag en netop vedtaget fransk lov, der giver sociale medier 24 timer til at fjerne hadefulde indlæg fra internettet eller at risikere at blive idømt massive bøder. Han mener, at det er en misforståelse, når modstandere beskylder ham for at ville begrænse ytringsfriheden gennem censur og politisk korrekthed på nettet. ”Dette er ikke en kamp for censur, men derimod en kamp for ytringsfriheden. I demokratiske retssamfund er det langt at foretrække, at vurderingen af, om noget er farligt for individer eller samfundet, overlades til en dommer, hvis afgørelse kan appelleres, frem for en eller anden tilfældig ansat af et internetfirma i Bangalore, der har 15 sekunder til det,” siger Shefet ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 11 (10.07.2019)

Handel

USA og Kina køber mere ind i Danmark
Tirsdag offentliggjorde Danmarks Statistik tal, som viser, at amerikanerne og kineserne er blevet gladere for danske produkter. Her fremgår det, at eksporten til USA de første fem måneder i 2019 steg med 30, 6 procent sammenlignet med samme periode sidste år og ifølge Allan Sørensen, chefanalytiker i DI, skyldes det, at hjulene i den amerikanske økonomi ruller i hastigt tempo. Man kunne tro, at der bag de danske eksporttal lå en forklaring, der lød på, at Danmark har fundet et lunt hjørne i handelskrigen mellem USA og Kina, men Allan Sørensen, mener ikke, at det er tilfældet. “Jeg tror ikke, handelskrigen gavner nogen. Svinepest har ikke noget med handelskrigen at gøre. I USA er det langt hen ad vejen en dansk succeshistorie omkring medicineksport og en stærk økonomi,” siger han.
Børsen, s. 17 (10.07.2019)

Institutionelle anliggender

Dansk Brexit-parlamentariker håber på at blive arbejdsløs
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Henrik Overgaard Nielsen, som er nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet for det britiske Brexit-parti. I øjeblikket handler det om at få briterne ud af EU. "Jeg håber at blive arbejdsløs med udgangen af oktober," siger Henrik Overgaard Nielsen med henvisning til skæringsdagen den 31. oktober., hvor briterne står til at forlade EU, hvis der ikke forinden bliver indgået en ny aftale eller en forlængelse af forhandlingsfristen og han fortsætter: "Hvis vi får et rent Brexit og fremover skal handle med EU på WTO-vilkår, er jeg ikke længere medlem af Europa-Parlamentet, for så har jeg opnået det, jeg vil. Men hvis resultatet er en aftale, som den Theresa May indgik - reelt en ny traktat, man ikke kan komme ud af igen - så vil jeg kæmpe videre," siger Henrik Overgaard Nielsen. Brexit-partiet fik en del kritik, da dets 29 medlemmer på på parlamentets åbningsdag vendte ryggen til, da Ludwig van Beethovens "Ode an die Freude" blev spillet i parlamentssalen. Han er uforstående overfor kritikken. ”Jeg synes, at det er helt horribelt, hvordan vi bliver sammenlignet med nazisterne i Rigsdagen i Tyskland i 1930'erne. Det gør mig sur og vred. Hvorfor bliver vi ikke sammenlignet med de canadiske kvinder, der vendte ryggen til premierminister Justin Trudeau så sent som i april," spørger Henrik Overgaard Nielsen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (10.07.2019)

Interne anliggender

20 år efter krigen forsøger Kosovos enker stadig at vende den til en ny begyndelse
I 1999 indtog den jugoslaviske hær over tre dage byen Krusha e Madhe i Kosovo og dræbte store dele af den mandlige befolkning. Da de flygtede børn og kvinder vendte tilbage, var der mange, som stod uden hjem og forsørgelsesgrundlag. I de første år efter krigen investerede EU massivt i genopbygningen af infrastruktur og huse, og ifølge Gazmend Selimi, der er programleder for EU-delegationen i Kosovo, blev der bygget mere end 12.000 huse. EU har bidraget med mere end 2,3 milliarder euro i EU-bistand til landet siden 1999. Tea Sindbæk Andersen, der er lektor i balkanstudier ved Københavns Universitet, mener, at for at Kosovo som land kan komme videre, er det vigtigt, at EU fortsat er tilstede i landet. Hun har nemlig svært ved at se, hvordan landet skal hænge sammen rent økonomisk uden støtten fra EU. ”Der hersker i øjeblikket en umådelig passivitet fra EU's side, hvor jeg fornemmer en politisk accept af de meget problematiske lederskaber hos både Serbiens og Kosovos magthavere. EU skal sætte klarere krav til gennemsigtighed, presse- og ytringsfrihed og uafhængige domstole,” siger Tea Sindbæk Andersen ifølge Information.
Information, s. 7 (10.07.2019)

”Normale tilstande” i græsk politik er ikke nødvendigvis godt nyt
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Sejren til den konservative Kyriakos Mitsotakis ved søndagens parlamentsvalg i Grækenland ligner en tilbagevenden til normale tilstande i græsk politik: En ekstremt venstreorienteret regering, som blev valgt på et populistisk program om opgør med EU, er blevet stemt ned, og en klassisk borgerlig politiker fra en af Grækenlands gamle politiske familier er ny regeringsleder. [...] Grækenlands nye regeringsleder har lovet at gennemføre reformer, som skal få gang i vækstog jobskabelse. Det er der brug for, og Mitsotakis og hans parti, Nyt Demokrati, kan forhåbentlig levere nogle af de strukturelle reformer, som Tsipras og Syriza aldrig fik gennemført, men der er også undertoner af økonomisk populisme i hans program. Mitsotakis taler om skattelettelser og nye krav om gældseftergivelse. Begge dele kan være en del af løsningen, men kun hvis Grækenland bliver ved med at holde orden i økonomien og fortsætter reformkursen. Også her må Mitsotakis hurtigt bevise, at han ikke vil bringe græsk regeringsførelse tilbage til den ansvarsløshed, som prægede årene op til finanskrisen. Nyere græsk politisk historie er en lang tragedie af bedrageri og korruption, kulminerende med løgnen om den virkelige størrelse på statens gæld op til Grækenlands optagelse i euroen i 2001. Den slags græsk ”normalitet” skal vi ikke ønske os tilbage til.”
Berlingske, s. 2 (10.07.2019)

”Uforståeligt”, hvis advokater fritages for EU-direktiv
Socialdemokratiet har tordnet mod skatteunddragelse, men alligevel sender skatteminister Morten Bødskov nu et nyt lovforslag i høring, som ifølge kritikere lægger op til at udvande effekten af et redskab mod aggressiv skatteplanlægning. Jyllands-Posten skriver, at lovforslaget skal implementere et EU-direktiv, der pålægger skatterådgivere at orientere skattemyndighederne, når de har rådgivet klienter om grænseoverskridende konstruktioner, der kan udløse en skattefordel. Lovudkastet fra Skatteministeriet lægger op til, at advokaterne slipper og nu advarer revisorerne om, at ordningen bliver amputeret fra begyndelsen, hvis advokaterne fritages for indberetningspligten. ”Hvis man undtager advokaterne, så får myndighederne ikke indblik i nogle af de problematiske ting, der foregår, og det er jo hele formålet med direktivet,” siger erhvervspolitisk direktør i brancheorganisationen FSR - Danske Revisorer, Tom Vile Jensen, ifølge Jyllands-Posten. Advokaterne har arbejdet for at undgå at blive omfattet af ordningen, fortæller generalsekretær Andrew Hjuler Crichton fra advokaternes organisation Advokatsamfundet. ”Det vil være en indsnævring af den mulighed, som advokaten har for at være klientens våbendrager - altså at man kun har en opdragsgiver, og det er klienten,” siger Andrew Hjuler Crichton og understreger, at advokaterne er underlagt advokatetiske regler, der gør, at de ikke kan medvirke til f.eks. ulovlig skatteunddragelse.” Skatteministeriet har understreget, at høringsudkastet ikke nødvendigvis er det samme som det endelige lovforslag.
Jyllands-Posten, s. 1, 4-5 (10.07.2019)

Klima

Frankrig vil indføre beskedne grønne skatter på flyrejser
Flere aviser skriver, at Frankrig fra 2020 vil indføre klimaskat på flyrejser fra landet. Det oplyser den franske transportminister, Elisabeth Borne. Klimaskatten vil blive introduceret gradvist og den vil ende på omkring 1,5 euro - 11, 2 kroner - for en standardbillet i Frankrig og rundt i EU. Planerne modtages med forsigtig optimisme fra miljøorganisationer, da de i stedet mener, at luftfartsindustrien skal nedbringe sin udledning af klimaskadelige stoffer. ”Dette vil i sig selv ikke gøre meget, men det er i det mindste en anerkendelse fra den franske regerings side af, at mere er påkrævet,” siger Andrew Murphy, der er analytiker i organisationen Transport og Miljø i Bruxelles ifølge Politiken.
Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 16; B.T., s. 13; Berlingske, s. 2 (10.07.2019)

I USA kan præsidenten lyve uden konsekvenser
Mens Alaska lider under historisk hedebølge med op til 32 grader, og ekstremregn sætter store dele af Washington under vand, står præsident Donald Trump i bygningens East Room og lyver for åben mikrofon om klimaet. ”Hver eneste underskriver af klimaaftalen fra Paris sakker bagud i forhold til USA, når det gælder de samlede udledningsreduktioner,” siger præsidenten, hvilket er i soleklar strid med fakta. Information skriver, at det gennemgående tema i Donald Trumps tale var, at ”fra dag ét har min regering gjort det til en topprioritet at sikre, at USA har noget af den allerreneste luft og det reneste vand på planeten. Vi vil have den reneste luft, vi vil have krystalklart vand, og det er det, vi gør, og det, vi arbejder så hårdt for”. Det er også udsagn, som amerikanske fagfolk underkender kategorisk. ”Luftkvaliteten er blevet værre under denne præsident efter årtier med forbedringer. Donald Trump er den værste præsident i USA's historie, når det handler om at beskytte luften og vores klima,” siger Michael Brune, direktør for den store miljøorganisation Sierra Club, til netmediet Politico. The Washington Post og ABC News har foretaget en meningsmåling, som viser, at 62 procent af de amerikanske vælgere er utilfredse med præsidentens håndtering af klimaudfordringen.
Information, s. 8-9 (10.07.2019)

Nu handler det om at finde vejen til en økonomi for det fælles bedste
Et efterhånden verdensomspændende projekt, hvor virksomhederne flytter fokus fra den økonomiske bundlinje til det, der er til gavn for fællesskabet og miljøet, blev søsat tilbage i 2008 af den østrigske aktivist, forfatter og økonom Christian Felber. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der rådgiver EU, siger ifølge Information i en udtalelse om denne grønne og sociale økonomiske tænkning, at det er muligt at gennemføre denne model: ”Economy for the Common Good (ECG) er en økonomisk model, der med stor succes kan bidrage til Europa 2020-strategien, navnlig ved at sætte gang i beskæftigelsen og forbedre kvaliteten af eksisterende arbejdspladser (...), fremme social innovation i civilsamfundet samt i virksomheder og politik (...), reducere CO2-udledninger, fremme vedvarende energi, øge energieffektiviteten og reducere energiforbruget(...) samt reducere den andel af befolkningen, der er udsat for fattigdom eller lider under social udstødelse.”
Information, s. 10-11 (10.07.2019)

Migration

Danskere: EU-borgere er velkomne
En ny undersøgelse fra EU's analyseenhed Eurobarometer viser, at danskerne med glæde byder håndværkere, specialister og anden arbejdskraft fra EU-lande velkommen. A4 Nu skriver ifølge Børsen, at danskernes holdning er langt mere positiv end den gennemsnitlige holdning blandt borgere i EU, hvor kun to ud af tre mener, at immigranter fra andre EU-lande er velkomne.
Børsen, s. 16 (10.07.2019)

Redningsaktion eller kriminel handling? Vandene, der deler Europa
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”Selvom antallet af migranter, der krydser Middelhavet i 2019, slet ikke er på højde med de tal, man så under flygtningekrisen i 2015, er migrationsdebatten ingenlunde kølet ned. Netop nu er der i de internationale medier stor fokus på de ngo'er, der opsamler migranter og flygtninge i havsnød og sejler dem til en sikker havn i Europa. Og det er jo en ubetinget god gerning. Eller hvad? Nu har debatten fået et nyt symbol, tyske Carola Rackete, kaptajn for ngo'en Sea-Watch, der sejler med redningsbåde i Middelhavet. I juni reddede skibet 40 migranter fra druknedøden. Skibet blev nægtet landgang af det italienske kystpoliti, men til sidst valgte kaptajnen i trods at lægge til kajs i Lampedusa. Indenrigsminister Matteo Salvini kaldte straks kaptajnen for en "pirat" og udtalte i Libero, at landsætningen må betegnes som en "kriminel gerning, en krigserklæring", hvorefter Rackete røg i husarrest. [...] Andre mediers udlægning er snarere i tråd med Sea-Watchs egen version som opsummeret på dets hjemmeside: "Hverken EU-Kommissionen eller nogen europæisk regering kunne finde en løsning for de 40 overlevende ombord på 'Sea-Watch 3'. Da det kom til stykket, var det Carola Rackete, som både var tvunget til og villig til at tage ansvaret og sejle folk i sikkerhed. Hun gennemtrumfede de reddede menneskers rettigheder og fik dem bragt i sikkerhed." [...] Det sidste ord er ikke sagt. Og i weekenden lagde endnu et fartøj til kajs i Lampedusa med 41 migranter ombord.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (10.07.2019)

Retlige anliggender

EU-dom kan få stor betydning for dansk udlændingepolitik
I formiddag falder afgørelsen fra EU-Domstolen i en sag, som kan blive afgørende for dansk udlændingepolitik. Sagen drejer sig om tyrkiske familiesammenføringer, og hvorvidt Danmark har handlet i strid med EUs retspraksis. Hvis dommen falder ud mod Danmark, kan staten blive tvunget til at genoptage en hel del sager om familiesammenføring af tyrkiske statsborgere. De seneste dage har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ført en daglig nedtælling til dommen på sin Facebook-side. ”Det handler om det helt principielle i, at EU ikke skal blande sig i dansk udlændingepolitik. Det er danskerne blevet lovet gennem årtier. Hvis dommen går os imod, så er det en bombe under dansk suverænitet,” siger han til Berlingske.
Berlingske, s. 5 (10.07.2019)

Udenrigspolitik

Danmark har ingen udenrigspolitik
Politiken bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: ”Realiteten er, at Danmark ikke har nogen udenrigspolitik. V-LA-K- regeringen nedprioriterede udenrigspolitikken, Udenrigsministeriet kom på smalhals, og der manglede fokus. [...] Fraværet af en sammenhængende udenrigspolitik er den virkelige katastrofe. Jo mindre et land er, des større er omverdenen, og des vigtigere er udenrigspolitikken. Aldrig tidligere i vor historie har omverdenen haft så stor betydning for vor vækst, velstand og frihed. [...] Vort eneste reelle samarbejde, som virkelig har global tyngde, er det europæiske samarbejde. Så kan der være diskussion om politikken, men rammen kan vi ikke sætte spørgsmålstegn ved. Inden for den ramme bør udenrigsminister Jeppe Kofod sætte bekæmpelsen af skattesnyd og en langt mere ambitiøs klimapolitik i EU øverst på dagsordenen. [...] Opgaven for den nyudnævnte udenrigsministerbliver at få ministeriet til at tænke offensivt og ikke defensivt. Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det meget svært.”
Politiken, s. 6 (10.07.2019)

Hun så 9/11, oplevede Muhammedkrisen og fulgte krigen i Syrien tæt på -helt tæt på
EUs afgående ambassadør i Libanon, Christina Lassen, vender hjem til Danmark efter at have arbejdet med Mellemøsten i næsten 20 år. Efter sommeren skal hun arbejde som politisk direktør i Udenrigsministeriet. De sidste fire år i Libanon har hun som EU-ambassadør medvirket til at slukke de brande, som krigen i Syrien og voksende geopolitiske spændinger i regionen har afledt. Christina Lassen er stolt af EUs arbejde i Libanon og siger: ”Det kunne være gået meget værre.” Ifølge FN er 1,2 millioner syriske flygtninge strømmet over grænsen, hvilket svarer til cirka 25 procent af befolkningen og Libanons eksport er - ligesom landets økonomi - kørt fuldstændigt i sænk som resultat af krigen. ”EU og dets medlemslande har i perioden bistået med næsten fire milliarder euro, men behovene er stadig enorme,” fortæller Christina Lassen.
Berlingske, s. 14-15 (10.07.2019)

Vil Jeppe Kofod stoppe militariseringen af dansk udenrigspolitik
Jyllands-Posten bringer en analyse af Holger K. Nielsen, forhenværende udenrigsminister (SF). Han skriver blandt andet: ”Vi fik efter lange forhandlinger en ny regering. I det såkaldte forståelsespapir er der skitseret en meget ambitiøs politik for et Danmark, der bliver mere grønt og solidarisk. Det kan imidlertid undre, at udenrigspolitikken er stort set fraværende i papiret. Ikke mindst når man betænker, at hvad vi gør i Danmark er dybt afhængigt af, hvad der sker i omverdenen. [...] Det var et godt træk at udnævne Jeppe Kofod til ny udenrigsminister. Han er vidende og kompetent. Har beskæftiget sig med området i mange år og har et stort internationalt netværk, hvilket er vigtigt. Spørgsmålet er så, om vi kan forvente en ny linje fra den nye minister. [...] Dansk udenrigspolitik er dybt afhængig af EU-samarbejdet. Jeppe Kofod har en flot karriere bag sig som EU-parlamentariker. Han kender, om nogen, nødvendigheden af europæisksamarbejde - ikke mindst for et lille land som Danmark. Men det forudsætter på den anden side en ambitiøs tilgang til en fælles europæisk udenrigspolitik. [...] Europa er kørt helt af banen i både Syrienog Palæstina-konflikten. Hvilket mildt sagt ikke er godt, når det er os, der i værste fald kommer til at stå med problemerne i form af terror og flygtninge. I Palæstina-konflikten har EU faktisk mulighed for at lægge pres på den ulovlige israelske bosættelsespolitik gennem de handelsaftaler, hvor Israel har forpligtet sig til at overholde international ret. Vil Jeppe Kofod tage den sag op i EU, og vil han tage initiativ til, at der sker en anerkendelse af Palæstina? Regeringen har på en række områder lagt en ny og ambitiøs linje. Forhåbentlig vil det også gælde i udenrigspolitikken.”
Jyllands-Posten, s. 18 (10.07.2019)