Onsdag den 13. januar

Tophistorier

Tredje coronavaccine kan snart godkendes
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har modtaget en anmodning om at godkende coronavaccinen udviklet af AstraZeneca og Oxford University og planen er, at EMA på et møde 29. januar vil tage stilling til, om man vil anbefale vaccinen til brug i EU, skriver B.T. og Berlingske. Hvis EMA anbefaler vaccinen, som allerede bruges i Storbritannien, skal EU-Kommissionen give den endelige godkendelse, hvilket regnes som en formalitet. Vaccinen fra AstraZeneca er dog omgærdet af både usikkerheder og en række spørgsmål, skriver Berlingske. ”Der udestår en række spørgsmål omkring Oxford-vaccinen. Vi mangler endnu at se data for virkningen på en række områder. Vi har at gøre med en anden type vaccine end dem fra Pfizer og Moderna, og det betyder blandt andet, at vi mangler viden, om Oxford-vaccinen kan gives flere gange end de to, som man har undersøgt. Vi ved ikke, om Oxford-vaccinen for eksempel kan gives en tredje gang efter for eksempel otte-ti måneder, hvis immuniteten falder, ” siger Peter Lawætz Andersen, faglig direktør for vaccine research på Statens Serum Institut. Også Allan Randrup Thomsen, professor i klinisk epidemiologi på Københavns Universitet, mener, at der er ubesvarede spørgsmål omkring vaccinen fra Oxford. ”Jeg er tryg ved, at vaccinerne fra både Pfizer, Moderna og AstraZeneca er både effektive og sikre. Men når det gælder AstraZeneca-vaccinen, så har vi set problemer undervejs. Der har været fejl i doseringen under forsøgene, og der er blandt andet tvivl om, hvor store doser man skal give for at opnå den højeste effektivitet,” siger Allan Randrup Thomsen. EU bestilte tidligt 400 millioner doser af vaccinekandidaten fra Oxford, som skulle udgøre en væsentlig del af rygraden i EUs vaccinesatsning, men fejl med doseringen under de kliniske test og en testperson, som blev syg efter at have deltaget i forsøget, har bremset vaccinen.

Jyllands-Posten bringer et portræt af EU's sundhedskommissær, den 64-årige cypriot, Stella Kyriakides. Det plejer ikke at være den mest profilerede post i EU-Kommissionen, men coronavirussen har fået Stella Kyriakides højt op på listen over politikere, som europæerne har et forhold til. Kritikken af Kyriakides og hendes hold, som har stået for EU’s strategi for indkøb af vacciner, er benhård og specielt Tyskland har kritiseret EU for ikke at have købt nok vaccinedoser. Kyriakides gav forleden et interview til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor hun blandt andet siger: ”Den, som ytrer den form for kritik i dag, gør det ret let for sig selv. Da vi skulle beslutte vores vaccinestrategi i sommer, var der ingen, der kritiserede den. Dengang kunne ingen vide, hvilken vaccine der hurtigst ville være moden til markedet. Ikke alle vacciner har været lige succesfulde hidtil. Derfor var den her risikospredning rigtig,” siger Kyriakides.

Simon Faber, cand.mag. og fhv. overborgmester, Aabenraa, skriver blandt andet i et debatindlæg i Jyllands-Posten: ”Striden om EU's tøvende indkøb af vaccine har afledt fokus fra fremtidens egentlige drama: Hvem kan i praksis vaccinere flest og mest? Vi står på kanten til en systemisk konkurrence uden sidestykke siden Den Kolde Krig. Den har potentiale til at vælte regeringer og give nådestødet til Schengen. Men den kan også fremkalde en af Europas vigtigste styrker. Kapløbet kan med rette betegnes som et drama på liv og død. Høje smittetal har ramt hele Europa, og frygten for nye mutationer breder sig med de urovækkende meldinger fra London. Virus sover ikke. Det gør til gengæld bureaukraterne i flere europæiske kernelande. Frankrig, Italien og Holland har knap nok orket at begynde - man har vel lov til juleferie! Danmark har derimod lagt sig så langt i front, som det overhovedet var muligt inden for rammerne af EU. […] Ret beset har vi danskere grund til optimisme. Og skulle verden gå under omkring os, så tjek det smukke land med bindestreg lige syd for Gedser. Med brede strande, dybe fyrreskove, ulveflokke, sandede jorde og en demografi, der er som skabt til at holde afstand. Lad os rejse ad Pommern til.”

Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”I disse dage raser debatten om EU's indkøb og godkendelse af vacciner mod covid-19. Ofte rejses der et postulat om et bureaukratisk EU, der hindrer en hurtig udrulning af en vaccine. Men vi bør stoppe op og spørge os selv: Skal vi lytte til eksperterne eller politikere, når vi diskuterer løsninger af sundhedsfaglige problematikker i EU? […] Strategien har fungeret rigtig godt, mener Nikolai Brun, der er Danmarks repræsentant i den styregruppe, der overvåger EU's indkøb af vacciner. Ja, samarbejdet har helt åbenbart givet Danmark bedre vaccineaftaler, end vi selv ville kunne skaffe, fortæller han til Altinget. Og alle beslutninger er truffet af de 27 lande sammen. Det er vist verdensmesterskab i involverende processer. […] Alligevel hører vi kritik mange steder fra. Ikke fra sundhedseksperter, men navnligt fra EU-skeptikere, der ynder at lede efter hullerne i osten og som bruger kritikken til et helt andet formål. Morten Messerschmidt (DF) harcelerede for eksempel i BT 5. januar igen over EU's vaccineprogram: "Helt firkantet betyder det, at EU's tilgang til det her kan have kostet menneskeliv." Messerschmidt skæver til Storbritanniens hurtige godkendelse af vaccinerne og konkluderer, at man i EU må have været for langsom til at gøre det samme. Danmark kunne have gjort det bedre alene, mener han. […] Messerschmidts udlægning er overfladisk. EU-samarbejdet er tværtimod med til at sikre, at indkøb og godkendelse af vacciner både går hurtigt og ordentligt for sig, hvilket er til gavn for borgerne i de enkelte medlemsstater. Det er Danmark et lysende eksempel på. […] Vi skylder en stor tak til både EU og de danske myndigheder.”
B.T., s. 8; Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 20; Altinget (13.01.2021)

Control Risk: ”Alle vores håb hænger på vaccinerne
Direktør i Control Risks, Charles Hecker fra Storbritannien, mener, at uanset om det lykkes at inddæmme covid-19 med vacciner, er der sket grundlæggende forandringer for det internationalt orienterede erhvervsliv. Han understreger også, at “alle vore håb hænger på vaccinerne” og derfor bliver de “kommende uger og måneder kritiske, skriver Børsen. De 27 EU-lande, USA, Canada, Storbritannien, Sydkorea, Israel og Japan har alle bestilt flere vacciner, end de har indbyggere. “Uden for denne gruppe er der 92 lande, hvoraf nogle kun har vacciner til ca. 20 pct. af deres befolkninger, nogle lande vil slet ingen vacciner få. Det er bekymrende for den globale vækst og velfærd og kan skabe nye spændinger og øget politisk pres, der kan få grænseoverskridende konsekvenser,” advarer Charles Hecker. Control Risks peger i en ny rapport om erhvervslivets risici i det nye år på, at “2021 ikke bliver året, hvor pandemien er forbi, men det bliver året, hvor man kan se, hvad der er tilbage, når det værste er overstået.”

Børsen bringer en økonomisk kommentar af Birthe Larsen, lektor, Økonomisk Institut, CBS. Hun skriver blandt andet: ”Faktum er, at Israel en uge efter nytår har vaccineret knap en femtedel af befolkningen. Og Israel har betalt en høj pris for vaccinen. Nogle har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt EU's vaccineopkøbsforhandlinger har været en succes. Det er uden tvivl en fordel at være en større enhed og dermed have større magt for at opnå en god aftale. Vi taler om forhandling med virksomheder, hvis produkter møder stor efterspørgsel og et udbud markant begrænset af produktionskapaciteten. Det presser prisen voldsomt op. Men hvad er en høj pris? For den virustvungne nedlukning er dyr. CBS-professoren Jesper Rangvid forventer, coronakrisen vil koste det danske samfund 536 mia. Et beløb, der er opjusteret med 200 mia. efter udsigten til længden på anden bølge. Des mere vi kan holde hånden under danske virksomheder, des mindre kommer det til at koste på længere sigt. […] Prisen stiger, des længere tid nedlukningen varer. Her venter vi på den flokimmunitet, som vaccinen giver. Det kan være svært at være optimistisk i januars dunkle belysning. Men håbet spirer ved offentliggørelsen af Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender. Der er en plan.”

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Nye mutationer af covid-19 øger frygten for endnu en global recession. Men virksomhederne skal alligevel være risikovillige. […] Nye mutationer af covid-19-virus fornyede nedlukninger af økonomierne i først og fremmest Europa og USA, og økonomer begynder at justere på de ellers relativt optimistiske scenarier for andet halvår af 2021. […] Danmarks stærkt eksportafhængige erhvervsliv er derfor som altid udsat. Ben May, direktør for Global Makro Research, beregner, at hvis verden igen rammes af nedlukninger som sidste forår, så forvandles hans udgangspunkt - en global vækst i år på 5 pct. af bnp. - til kun ca. 1 pct. Men i et genbesøg af afdøde Mark Twain, der også sagde, at “sorg kan klare sig alene, men for at få det fulde udbytte af glæde må man have nogen at dele den med”, så har Control Risks også en helt anden bekymring. At man som virksomhed ikke kommer med på den optur, der også kan være undervejs i 2021. Uanset et knockout til de kortsigtede forventninger, så “der er der stier ud af pandemien i sigte”. […] Hverken Fed-chefen, Jerome Powell, eller Christine Lagarde i ECB har planer om renteforhøjelser i 2021. Når de måtte komme, bliver det sandsynligvis først sidst i 2022, måske endda senere. Ruller hydra sig derimod for alvor ud, må Powell og Lagarde på ny i gang med lempelser.”
Børsen, s. 4, 22, 23 (13.01.2021)

Mange lande har ikke råd til vacciner. Biden og EU må melde sig ind i vaccinediplomatiet
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Når Joe Biden den 20. januar bliver indsat som USA's præsident, vil hans indboks uden tvivl allerede være løbet over med gode udenrigspolitiske idéer og ønsker. […] Ét af de første punkter på præsidentens to do-liste bør være coronakrisen og hjælp til de lande, der ikke har råd til at få adgang til vaccine. […] Men der er også en tredje grund til, at USA, sammen med EU, skal udvikle en strategi for, hvad der allerede er blevet kaldt ”vaccine-diplomati”. Faktum er, at store dele af verden ikke har formået at indgå aftaler med de vaccineproducenter, som for eksempel Biontech og Pfizer, der har fået godkendt deres vacciner i Europa og USA. Især udviklingslandene har simpelthen ikke købekraft nok til at komme frem i køen! […] Landenes desperate behov for vaccine er ikke gået Kinas og Ruslands næser forbi. Rusland er gået i gang med at sælge Sputnik V-vaccinen, og Kina har slået sig op som den barmhjertige samaritaner, der i efteråret blandt andre inviterede 50 afrikanske lande på besøg hos den kinesiske vaccineproducent Sinopharm. Da hverken Rusland eller Kina har lagt deres testresultater af vaccinerne åbent frem, er der ingen, som ved, om og hvordan de virker. Derimod er der ingen tvivl om, at Kina og Rusland satser på at få noget til gengæld for vaccinerne - lige fra adgang til sjældne jordarter over til støtte i udenrigspolitiske spørgsmål. […] Meget tyder allerede på, at præsident Biden vil melde sig ind i det såkaldte Covax-samarbejde under WHO, der skal sikre vaccine til blandt andre udviklingslandene. Her er EU allerede særdeles aktiv. Men der skal mere til, og det haster. Ellers risikerer kampen om vaccinen at blive vor tids våbenkapløb - til skade for millioner af mennesker i udviklingslandene og for Vestens indflydelse i årtier frem.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (13.01.2021)

Prioritede historier

Pressede virksomheder: I kø til økonomiske hjælpepakker
Langsom sagsbehandling, it-problemer og venten på EU-godkendelser har skabt kødannelser til livsvigtige støtteordninger, fortalte fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen på et samråd i går, skriver Politiken og Berlingske. Men nu lover fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen svartider på højst 18 dage og derudover lyder det fra Dan Jørgensen, at han, sammen med andre EU-lande, vil forsøge at få fjernet det loft over de tilladte støttebeløb, som EU har indført på hjælpepakkerne siden i sommer. ”Vi er enige om, at de lofter er for lave. Derfor har vi sammen med Tyskland, Østrig og Tjekkiet sendt brev til EU-Kommissionen om det. Vi står ikke alene. Vi håber at kunne argumentere en ændring igennem,” sagde Dan Jørgensen ifølge Politiken. Berlingske skriver, at lørdag var EU-Kommissionens danske repræsentant, Stina Soewarta, ude at adressere den kritik, der har været af EU. ”Hvis man får et indtryk af, at vi er sådan nogle EU-bureaukrater, der bare ligger på chaiselongen, spiser mayonnaise af tuben og drikker lilla Bols, så må jeg bare konstatere, at det ikke er rigtigt,” sagde Stina Soewarta. På samrådet pegede Dan Jørgensen blandt andet på skiftende regler fra EU-Kommissionen som en forsinkende faktor, men understregede dog samtidig, at den danske stat har haft ”et rigtig godt samarbejde med EU-Kommissionen”. Berlingske skriver også, at erhvervsministeren skal tale med den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i dag for at drøfte det loft, som EU har sat for statsstøtte.

Jyllands-Posten skriver, at kassen er ved at være tom på mange danske minkfarme og selvom de er blevet lovet erstatning, efter regeringens ordre om aflivning af alle dyrene, har man stadig ikke fået en krone. Fødevareminister Rasmus Prehn oplyser, at Fødevarestyrelsen venter, at udbetalingen af minkavlernes aflønning for at slå minkene ned kan begynde i denne uge og senest i løbet af januar, men understreger i et skriftligt svar: ”Vi skal først have en politisk aftale og grønt lys fra EU, før minkavlerne kan få udbetalt erstatning og tempobonus. Jeg er optimistisk, men også realistisk. Der er stadig bump på vejen, og der vil gå noget tid, før alle pengene er udbetalt.”

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, Europa-Kommissionens repræsentant i Danmark. Hun skriver blandt andet: ”Den 4. januar skrev repræsentanter for oplevelsesindustrien, at regeringen skulle ”have udbetalt vores kompensation og efterfølgende have håndteret den bureaukratiske EU-proces i stedet for at sidde pænt i EU's venteværelse”. Det billede af Europa-Kommissionen kan jeg ikke genkende. Særligt i krisetider er det vigtigt, at alle lande spiller på en jævn bane. Derfor skal statsstøtte godkendes i EU ligesom i normale tider. Danmark er med 32 covid-19-hjælpepakker kun overgået af Italiens 34 i antallet af godkendte støtteordninger. Der er i gennemsnit 15 støtteordninger pr. land, og de bliver oftest godkendt på et par uger. Kommissionen vurderer og godkender alle coronavirusrelaterede foranstaltninger så hurtigt, som det er muligt. […] Der har ikke været EU-nøl. Jeg kan sagtens forstå frustrationen over den manglende udbetalte støtte, men kommissionen skal sikre, at oplevelsesindustrien over hele Europa har samme vilkår. […] Samlet er der blevet godkendt støtte for mere end tre trillioner euro. Med så store tal - og dermed risiko for ulige konkurrence - er det nødvendigt at sikre, at spillereglerne overholdes. Den omtalte støtte til faste udgifter er godkendt, og jeg er sikker på, at Erhvervsministeriet arbejder hårdt på at få den udbetalt.”
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 11, 17 (13.01.2021)

USA’s trusler har tvunget danske Rambøll ud af Nordstream 2
Udsigten til voldsomme amerikanske sanktioner fik i efteråret rådgivningsfirmaet Rambøll til at trække sig fra den sidste del af det omdiskuterede russisk-tyske naturgasprojekt Nord Stream 2, skriver Politiken. Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Rambøll, men fra Morten Peick, kommunikationsdirektør i Rambøll, lyder det: ”Det vil vi slet ikke kommentere – desværre.” Han ønsker heller ikke at uddybe baggrunden for firmaets ulyst til at udtale sig om Politikens oplysninger og Nord Stream 2 har heller ikke kommentarer til sagen. Politiken har spurgt USA's ambassade i København, om den har kontaktet Rambøll, eller om firmaet har modtaget et brev om sanktionerne, men ambassaden vil heller ikke svare på spørgsmålene. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det, at han deler USA's modstand mod Nord Stream 2, men han bryder sig ikke om USA's metoder. ”Jeg er bestemt heller ikke tilhænger af ekstraterritorielle sanktioner fra amerikansk side mod europæiske virksomheder. Det er et meget vidtgående skridt, som jeg ikke mener hører hjemme, og det har vi fra dansk side rejst direkte over for USA og gennem EU,” siger Kofod i en mail. USA mener, at rørledningen gør EU mere afhængig Rusland og skader Ukraine og samtidig ønsker USA at sælge mere flydende naturgas til Europa. For at imødekomme kritikken har EU-Kommissionen ændret EU's gasdirektiv, men kommissionen afviser, at medlemslandene bliver mere afhængige af russisk gas. Men et voksende mindretal i EU, herunder Polen og de baltiske lande, tilslutter sig USA's modstand og det gælder også Danmark, pointerer Jeppe Kofod: ”Jeg deler fuldstændig den amerikanske modstand mod Nord Stream 2. EU bør blive mindre og ikke mere afhængig af russisk gas”.

Politiken skriver også, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i november skrev til en gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet, at ”EU står fast i modstanden mod ensidige sanktioner, der rammer EU's virksomheders legitime aktiviteter, der er i overensstemmelse med internationale regler og EU-lovgivning.” I løbet af foråret ventes EU-Kommissionen at komme med initiativer, der skal forsvare europæiske virksomheder mod at blive involveret i storpolitik. Fra seniorchefkonsulent for global handel og service i DI, Peter Bay Kirkegaard, lyder det: ” Der er ikke mange muligheder for at bremse det. EU kan godt forsøge sig med modforanstaltninger. Det er gjort i forbindelse med USA's sanktionspolitik i forhold til Iran og især i forhold til Cuba, men det er aldrig rigtig lykkedes. Vi har løbende diskuteret det med EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet, der er helt opmærksomme på problemet. Alle deler vores frustrationer, men der er ikke nogen, der kan pege på, hvad der skal til for at løse problemer af den slags. Det, man kan gøre, er at appellere til USA om, at det ikke nytter noget at gå efter allierede landes virksomheder.”

Politiken bringer en analyse af journalist Jacob Svendsen, som blandt andet skriver: ”Jo mere offentlig ballade, der er om Nord Stream 2, des større bliver nederlaget for enten USA eller Tyskland. […] De økonomiske naturlove taler imod, at Nord Stream 2 aldrig bliver taget i brug. Dertil er der brugt for mange penge. Derfor tror de fleste diplomater og eksperter på, at Putin, Merkel og EU alligevel tager det sidste stik. Meget bliver afgjort i løbet af foråret, og USA's nye præsident, Joe Biden, sidder med de afgørende kort. Han har som en storpolitisk topprioritet at klinke skårene i den transatlantiske alliance mellem USA og Europa. Joe Biden er erklæret modstander af Nord Stream 2, og i parentes bemærket har hans søn, Hunter Biden, på vegne af Ukraine tidligere kæmpet for Donald Trumps hårde sanktionspolitik. Men når det kommer til stykket er det USA's præsident og ikke Kongressen, der bestemmer, om der skal være sanktioner mod blandt andet Norske Veritas-DNV, og hvor hårde sanktionerne skal være. Nord Stream 2 satser på, at hensynet til en god start på det transatlantiske genopbygningsarbejde vil betyde, at Joe Biden i en højere sags tjeneste så diskret som muligt vil bakke væk fra konfrontationen med Tyskland og EU, så gashanerne kan åbnes.”
Politiken, s. 1, 4 (13.01.2021)

Finansielle anliggender

Det er tid til evigtløbende obligationer
Politiken bringer et debatindlæg af finansmand George Soros, formand for Soros Fund Management og Open Society Foundations, som blandt andet skriver: ”En mere smitsom variant af coronavirus har skabt en ny nødsituation. Som jeg vil forklare nedenfor, bør alle de lande, der kan, udstede evigtløbende obligationer til at betale for omkostningerne ved at bekæmpe virussen. De vigtigste kandidater er Storbritannien og de fem medlemmer af EU's såkaldte spareklub: Danmark, Finland, Holland, Sverige og Østrig. […] Selv om det ikke er almindelig kendt, har ECB (den Europæiske Centralbank) allerede introduceret evigtløbende obligationer. ECB har opkøbt enorme mængder statsobligationer som en del af sit kvantitative lempelsesprogram, der skal stimulere økonomien. Eksperterne er godt klar over, at ECB ikke har andet valg end at eje denne gæld til stadighed. Hvis denne beholdning af obligationer sælges til markedet, kan det udløse for meget uro, så ECB vil aldrig kunne tvinge regeringer til at købe dem tilbage, fordi det ville fremtvinge uacceptable spareforanstaltninger. Så når de obligationer, som ECB ejer, forfalder, erstattes de bare med nyudstedte statsobligationer. Sådan kan det fortsætte i al evighed. […] ECB styres af et snævert mandat: At opretholde en langsigtet prisstabilitet i hele eurozonen. Det er ikke dette mandat, der skal styre de europæiske regeringers finanspolitiske reaktion på covid-19-nødsituationen. De har en forpligtelse over for deres borgere til at konfrontere den her nødsituation med alle nødvendige midler. Og det bør omfatte udstedelse af evigtløbende obligationer på grund af deres medfødte fordele.”
Politiken, s. 5 (13.01.2021)

Handel

Dansk Metal: Grønne protektionister vil bremse EU’s handel med omverdenen
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal, skriver blandt andet i et debatindlæg på Altinget: ”I Europa har vi bevist, at handel på tværs af lande er bedre end lukkede grænser og protektionisme. Det er der tegn på, at resten af verden også er ved at indse. Kigger vi mod vest, er USA's mest protektionistiske præsident i nyere tid snart væk. Mod øst har Kina indgået en gigantisk handelsaftale, som omfatter mere end to milliarder mennesker i Asien. Desværre er der et stort "men". For mens der blæser positive vinde over andre globale stormagter, har Europa fået skåret en alvorlig luns af det indre marked med briternes exit fra Unionen. Samtidig ser vi i disse år, at protektionistiske kræfter truer Europas handel med omverdenen. Her er vi nødt til at tage et stort opgør i Europa i 2021. […] I 2021 skal Europa vise, at progressiv handelspolitik på ét kontinent kan sprede positive ringe i vandet i resten af verden og sikre mere handel til gavn for os alle. Lad os derfor hurtigst muligt få gennemført en ambitiøs handelsaftale med Sydamerika, og lad meget gerne nye handelsaftaler med andre lande i verden følge efter hurtigst muligt.”
Altinget (13.01.2021)

Institutionelle anliggender

Europa bliver nødt til at ruste sig til den næste Trump
I en kronik i Information skriver Troels Stru Schmidt, Phillip Bergenhammer og Rasmus Steenberger, hhv. folketings-, regionsråds- og byrådskandidat for SF, blandet andet: ”Trump er ikke den sidste leder af sin slags, og Europa bliver nødt til at ruste sig ved at gøre de grønne løsninger økonomisk overlegne, skabe teknologisk infrastruktur, der kan matche den amerikanske, og sikre sig selv militært. […] For det første skal vi have udviklet så gennemgribende klimaløsninger, at hverken amerikanske markedskræfter eller konservative politiske kræfter kan rulle forandringerne tilbage. For det andet skal vi have en uafhængig europæisk it-infrastruktur, der giver os kontrol over vores egen teknologi, kommunikation og datasikkerhed. For det tredje skal vi have et mere handlekraftigt EU, som varetager sin egen fysiske sikkerhed. […] I europæisk forsvarspolitik er der brug for mindre naivitet og større opmærksomhed om, hvem der er venner, og hvem der er fjender. Men et militært stærkt Europa er kun effektivt, hvis vi har et politisk samlet Europa. Samling om demokratiske værdier betyder en hård kurs over for vaklende demokratier i Østeuropa, men det betyder også kompromisvillighed fra venstrefløjen, når EU's politikker ikke er tilstrækkeligt grønne og socialt retfærdige. […] Den politiske udvikling i USA skaber tre konkrete trusler i forhold til klima, teknologi og militær sikkerhed. Men de tre trusler kan også omvendes til tre førerpositioner, hvor vi bruger den amerikanske krise til at få et sikrere, grønnere og mindre ulige Europa. Det er nu, vi skal i gang.”
Information, s. 16-17 (13.01.2021)

Klima

Dansk Energi om oprindelsesgarantier: Fornuftigt af Dan Jørgensen at holde fast
Altinget bringer et debatindlæg af Kristine van het Erve Grunnet, branchechef, Dansk Energi, som blandt andet skriver: ”Markedet for grønne certifikater har bidraget til den positive udvikling og understøtter, at vi får mere vedvarende energi op for mindre tilskud. Derfor bør Folketinget bakke op om regeringens kommende lovforslag, der fastholder systemet og sikrer bedre oplysning til forbrugerne. Lovforslaget er en del af Folketingets arbejde med at implementere EU's direktiv for vedvarende energi, så det kan træde i kraft til sommer. Direktivet består af et væld af vigtige områder, der kan være med til at gøre Danmark og hele EU grønnere og understøtte en billigere klimaindsats - så det er bare med at komme i gang. […] Certifikaterne sikrer ikke blot, at vi får opstillet mere vedvarende energi. De skubber, sammen med faste elprisaftaler mellem en opstiller af grøn energi og en forbruger (de såkaldte PPA'er), på for mere privat finansiering i vind og sol, så teknologierne hurtigere kan nå et punkt, hvor de kan opføres støttefrit. Den udvikling skal vi ikke gamble med nu. Derfor er det fornuftigt af klimaminister Dan Jørgensen at holde fast i det nuværende system for oprindelsesgarantier, hvor både støttet og ikke-støtte produktion af vedvarende energi tildeles certifikaterne.”
Altinget (13.01.2021)

Det danske olieeventyr lakker mod enden
Sammen med SF, Radikale, Venstre, Konservative og DF indgik regeringen 3. december en aftale, der sætter en stopper for udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen fra 2050 og den nye aftale markerer, at klimapolitikken for alvor har indtaget en afgørende hovedrolle i dansk politik, skriver Altinget. I november præsenterede EU-Kommissionen en ny europæisk strategi for havvind, hvor målet er at mangedoble havvindskapaciteten inden 2050 og fra Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) lyder det, at her er det vigtigt, at Esbjerg, der allerede i dag er verdens største udskibningshavn for vindmøller, får sin del af kagen. Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener, at de 30 år, der går, før den sidste dråbe olie hives op fra Nordsøen, er nok til at nye jobs bliver etableret. Han er enig i, "at der er behov for reformer", men tror på, at problemerne kan løses inden for rammerne af de nuværende logikker og systemer. Overvismanden Carl-Johan Dalgaard vil ikke forholde sig til, om vores nuværende politiske system kan håndtere den grønne omstilling, men han vil gerne svare på, om fortsat økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. "Det er klart, at den forurening, der har været en bivirkning ved industrialiseringen og den forhøjede levestandard, som man har set på tværs af stort set alle lande på hele kloden, er et udtryk for det mest klassiske eksempel på en markedsfejl," siger han og fortsætter: "Men vi har også set kapitalisme samtidig med introduktionen af demokrati, kvinders rettigheder og stigende middellevetid. Som samfund er vi interesseret i at mindske vores CO2-aftryk. Men vi har også interesse i at gøre det, uden at vi går ned i levestandard. Hvis vi kan forene hensynet mellem at frigøre os fra fossile brændstoffer og samtidig bevare arbejdspladser og vores høje levestandard, så er det vel at foretrække frem for alternativet."
Altinget (13.01.2021)

Myten om vores grønne førertrøje skjuler, at vi har ødelagt vores natur
I løbet af de seneste tre årtier har verdens største koralrev, Great Barrier Reef, mistet mere end halvdelen af sine koraller, lød den dystre melding fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) i begyndelsen af december 2020. Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet er alligevel optimistisk forud for FN's store naturtopmøde i Kina til næste år. "Nu skal man ikke længere starte debatten med at diskutere det faglige grundlag. For det er vi enige om. Derfor deler jeg håbet om, at vi kan få naturens Paris-aftale, hvor landene reelt forpligter sig," siger Carsten Rahbek, men påpeger også, at vi i Danmark er rigtigt dårlige til naturbeskyttelse. Han henviser til den officielle status for dansk natur til EU-kommissionen, som blev indberettet i efteråret 2019. På EU-Kommissionens hjemmeside fremgår det, at biodiversiteten er intet mindre end "afgørende for alt liv på jorden, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har formulerer det således: "At gøre naturen sund igen er nøglen til vores fysiske og mentale velbefindende og er en allieret i kampen mod klimaændringer og sygdomsudbrud. Det er kernen i vores vækststrategi, den europæiske green deal, og er en del af et europæisk opsving, som giver mere tilbage til planeten, end den tager væk." Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet, erklærer sig dog fagligt uenig i EU-Kommissionens tilgang for han finder det mere meningsfuldt at se naturens tilbagegang som en interessekonflikt mellem mennesker og biodiversitet.
Altinget (13.01.2021)

Valutafond: ”Danmark bør hæve prisen på CO2 så meget som praktisk muligt”
Den Internationale Valutafond, IMF, anbefaler Danmark at hæve CO2-afgiften, give tilskud til klimadukse og halvere landbrugets husdyrbestand, skriver Information. IMF påpeger, at hvis Danmarks mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal nås, så kræver det markante indsatser. ”Selv aggressiv brug af CO2-priser er ikke i sig selv nok til at nå Danmarks mål for udledningsreduktioner,” skriver Valutafonden. Anbefalingen lyder derfor på, at ”Danmark bør hæve CO2-prisen så meget, som det er praktisk muligt”, og inden for den såkaldte kvotesektor, der omfatter energi- og industrivirksomheder, bør der lægges en ekstra afgift oven på dagens CO2-pris i EU's kvotesystem. Derudover bør afgiften i de øvrige sektorer - landbrug, vejtransport og boliger - få samme gradvist stigende niveau, det vil sige som EU's kvotepris plus tillægget.
Information, s. 5 (13.01.2021)

Retlige anliggender

Bandeleders dom er efter bogen og kan få principiel betydning
I en dom tirsdag fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg lyder konklusionen, at det ikke var i strid med menneskerettighederne, at bandelederen for den nu forbudte bande LTF, Shuaib Khan, for godt to år siden blev udvist af Danmark. ”Selv om Khan ikke er idømt en særlig alvorlig straf i den seneste sag, når domstolen ud fra en helhedsbedømmelse frem til, at udvisningsdommen ikke krænker hans ret til privatliv og familieliv, selv om han er født og opvokset i Danmark,” forklarer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet ifølge Jyllands-Posten. Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck, vurderer, at det fremadrettet vil få en principiel betydning for udvisningssager: ”Den vil få betydning ikke bare i Danmark, men i udvisningssager generelt i EU-regi. Det er nyt, at domstolen slår så tydeligt fast, at der ikke er nogen minimumsstraf i den konkrete sag for at kunne blive udvist.”
Jyllands-Posten, s. 2 (13.01.2021)

Udenrigspolitik

Erdogan vil have forholdet til EU tilbage på sporet
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan rækker hånden ud til EU, skriver Jyllands-Posten. ”Vi er parat til at bringe vores forhold tilbage på sporet. Vi forventer, at vores europæiske venner deler den velvilje,” sagde Erdogan tirsdag. Tyrkiet er sat på EU’s udvidet sanktionsliste bl.a. på baggrund af de gas- og olieboringer, som tyrkerne udfører i det, der ifølge EU-landene er Cyperns eksklusive økonomiske zone.
Jyllands-Posten, s. 10 (13.01.2021)

Folketinget er parat til at træde på en af Kinas ømmeste tæer
I Indblik i Jyllands-Posten skriver journalist, Mads Bonde Broberg, blandt andet: ”Med et nyt forslag om Taiwan i WHO går et dansk politisk flertal ind på et område, som er en ”absolut kerneinteresse” for Kina, forklarer en ekspert. […] Med forslaget om Taiwan i WHO bliver der trådt på en af Kinas allerømmeste tæer. ”Kina ser Taiwan som en absolut kerneinteresse. I Beijings perspektiv er Taiwan en del af Kina, og strategien er derfor at isolere Taiwan mest muligt internationalt ved eksempelvis at holde Taiwan ude af internationale fora,” forklarer Andreas Bøje Forsby, forsker og Kina-ekspert ved Københavns Universitet. Han bemærker, at der ikke er enighed i EU om linjen over for Kina. ”I stedet for at afvente en fælles EU-linje kan det være oplagt at finde sammen med en koalition af ligesindede lande i visse spørgsmål, som eksempelvis forholdet til Taiwan,” siger han. […] S-regeringen har endnu ikke besluttet sin holdning til forslaget. På den ene side skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en e-mail til Jyllands-Posten, at forslaget ikke er udtryk for noget nybrud: ”Regeringen støtter og arbejder for, at Taiwan igen kan deltage som observatør ved World Health Assembly. Det gjorde jeg klart allerede sidste år, og det er en linje, Danmark har arbejdet for lige siden.” Men på den anden side skriver han også: ”Som udenrigsminister lægger jeg vægt på, at der fortsat er bred opbakning i Folketinget til Danmarks politik overfor Kina, herunder ét Kina-politikken, som betyder, at Danmark ikke anerkender Taiwan. Jeg arbejder for samling, ikke splittelse, og derfor synes jeg også, vi bør finde en formulering, som både er retvisende i forhold til Danmarks diplomatiske arbejde, og som kan fastholde den brede politiske forankring. Det kan vi godt, og derfor vil jeg også gerne tage en drøftelse på næste møde i Udenrigspolitisk Nævn.” Næste møde i Udenrigspolitisk Nævn er i slutningen af januar.”
Jyllands-Posten, s. 6-7 (13.01.2021)

Økonomi

Lykke Friis: 2021 vil besvære to store spørgsmål om EU’s genopretningsfond
Altinget bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa: Hun skriver blandt andet: ”Hvor vedtagelsen af et budget og en genopretningsfond på samlet set 1,8 trillioner euro var hovedudfordringen i 2020, er der ingen tvivl om, at den største 2021-udfordring ligger i, om pengene rent faktisk kan løfte de hårdest corona-ramte lande ud af krisen. I modsat fald vil konsekvenserne være voldsomme: Ikke alene vil de syd- og østeuropæiske lande sidde længere fast i krisen - til deres befolkningers frustration; støtten til EU blandt de såkaldt "sparsommelige fire", Holland, Østrig, Danmark og Sverige, vil lide et gevaldigt knæk. […] Én ting er imidlertid at have en håndbremse; noget andet er at bruge den. Med andre ord: Vil de "sparsommelige fire", støttet af ikke mindst Tyskland, være villige til at sætte hårdt mod hårdt og eksempelvis tilbageholde midler? Og hvad der er endnu mere principielt: Er landene villige til at straffe de lande, der ikke lever op til retsstatsprincippet? Som bekendt vedtog EU-landene efter voldsomme diskussioner en kompliceret retsstatsmekanisme, der i høj grad er møntet på Polen og Ungarn. Det hele kompliceres af tidsfaktoren: Mange lande står og tripper for endelig at få gang i deres corona-ramte økonomier og vil protestere kraftigt, hvis pengene sidder fast i EU-maskineriet - uanset hvad forklaringen er. […] I 2021 er der to brændende spørgsmål: Vil de historisk høje summer rent faktisk kunne mærkes i den syd- og østeuropæiske befolkning, eller formår landene ikke at vedtage genopretningsplaner, som Kommissionen og medlemsstater i sidste instans kan godkende? Og for det andet: Vil befolkningerne i de sparsommelige fire kunne overbevises om, at pengene ikke ryger ned i stort sort hul? Svarene vil kaste lange skygger over fremtidens EU: Hvis Syd- og Østeuropa ikke formår at absorbere pengene - og hvis pengene ikke i praksis løfter landene ud af krisen - vil man hurtigt kunne skyde en hvid pind efter Sydeuropas (og Frankrigs) store drøm: Genopretningsfonden er ikke en enlig svale, men blot starten på en permanent finanspolitisk omfordeling fra nord til syd.”
Altinget (13.01.2021)