Onsdag den 19. september

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Frygt for et kaotisk Brexit
Om seks måneder forlader Storbritannien formelt EU, og hverken briterne eller de resterende 27 lande i unionen ved hvad det kommer til at betyde. På begge sider af Den Engelske Kanal frygter regeringer i øjeblikket, at parterne ikke når til enighed om en aftale før bruddet, hvilket kan medføre kaos, og en voksende uro kan aflæses i et invitationsbrev fra EU-præsident Donald Tusk til EU's stats- og regeringschefer, der mødes i dag og i morgen til et uformelt topmøde i Salzburg. Det skriver Kristeligt Dagblad. Fra flere sider rejses der økonomiske advarsler om ”no deal”. I mandags fremlagde Valutafonden en ny rapport om britisk økonomi, og fondens direktør, Christine Lagarde, advarede om ”dystre konsekvenser” ved et kaotisk Brexit, da hun præsenterede rapporten ved et møde i London, skriver Jyllands-Posten. Ifølge IMF, Den Internationale Valutafond, tynger usikkerheden om Brexit økonomien. Jyllands-Posten skriver endvidere at risikoen for, at Storbritannien må forlade EU uden en aftale, er steget så meget, at de finansielle markeder er begyndt at indregne det som et sandsynligt scenarie. ”Den umiddelbare reaktion på Brexit uden en aftale vil sandsynligvis være et skarpt fald i pundkursen - ikke ulig det, der blev set i forlængelse af folkeafstemningen. Et fald i pundkursen vil midlertidigt føre til højere inflation samt yderligere presse reallønnen i de følgende to til tre år, hvilket vil ramme privatforbruget og dermed den økonomiske vækst,” påpeger Colin Ellis, Moody's kreditdirektør for Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service fremhæver i en ny rapport, at risikoen for et Brexit uden en aftale om Storbritanniens fremtidige tilhørsforhold til EU er steget i de senere måneder. Lagkagehuset oplyser til Børsen at det vil ramme hele fødevareindustrien i Storbritannien, hvis den britiske regering afskaffer den frie bevægelighed og lægger bånd på EU-borgeres mulighed for at arbejde i Storbritannien. Den britiske regerings rådgivende udvalg for migration fremlagde tirsdag en længe ventet og 140 sider lang rapport, der anbefaler, at den frie bevægelighed afskaffes efter Brexit, at det gøres langt sværere for lavtuddannede at få lov at arbejde i Storbritannien, og at højtuddannede EU-borgere fremover skal have et arbejdsvisum. “Den anbefaling er lavet af mennesker, der enten ikke forstår, hvordan virkeligheden ser ud i dag, eller ønsker at ændre sammensætningen i markedet,” siger Jesper Friis, der er administrerende direktør for Lagkagehuset. Det britiske indenrigsministerium har indtil videre afvist at kommentere på anbefalingerne, men ifølge avisen The Times planlægger den hårdt pressede konservative premierminister, Theresa May, at komme med et udspil om en hård immigrationspolitik over for EU-borgere, når Det Konservative Parti holder landmøde om to uger, skriver Børsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 13, 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Europas udfordringer
På det uformelle EU-topmøde i Salzburg ventes det at den ungarske leder, Viktor Orbán, vil benytte det europæiske topmøde onsdag aften til at prøve kræfter med de andre europæiske stats- og regeringschefer i strid om retsstat og migration efter Europa-Parlamentets anbefaling i sidste uge af at rejse en sag mod Ungarn. Den ungarske regeringsleder har allerede oplyst, at han vil benytte arbejdsmiddagen med migration på dagsordenen til et frontalangreb på kommissionsformand Jean-Claude Junckers forslag om at udstationere 10.000 europæiske grænsevagter langs EU's ydre grænser. Det skriver Kristeligt Dagblad. Viktor Orbán oplyser, at de europæiske ledere ikke skal gøre sig håb om at formilde den ungarske leder med en strammere migrationspolitik, så længe de fortsætter med at true med en såkaldt paragraf 7-sag, som allerede er rejst mod Polen ."Det er på høje tid, at de europæiske stats- og regeringsledere begynder at diskutere Ungarn. Europa-Parlamentet har gjort sit arbejde," udtaler EPP's tyske gruppeformand, Manfred Weber, til flere medier op til dagens topmøde. "Polen og Ungarn ville ikke kunne blive optaget i EU i dag, men hidtil har de europæiske ledere ikke gjort meget for at håndhæve traktaterne, og det ændrer sig næppe, selvom blandt andre Benelux-landene og Frankrig er villige til indlede en paragraf 7-sag mod Ungarn, der kan fratage Ungarn stemmeretten i Det Europæiske Råd," lyder det fra professor Peter Oliver, specialist i EU-ret ved Det Frie Universitet i Bruxelles til Kristeligt Dagblad. Europa-Parlamentet besluttede i sidste uge at give Ungarns Orban-regering et gult kort for ikke at overholde de demokratiske spilleregler. Næste skridt er, at EU's medlemsstater i Ministerrådet skal tage stilling til sagen og mødet i Salzburg bliver det første siden Europa-Parlamentets historiske beslutning, og det gule kort vil uden tvivl præge stemningen, skriver Berlingske. Situationen i Ungarn er en af flere knaster for den unge østrigske kansler Sebastian Kurz som hidtil har brilleret ved at kritisere EU-kollegerne. Sebastian Kurz skal dog selv levere resultater, når han er vært for topmødet i Salzburg. Udover Ungarn består en af Kurz knaster også i legal indvandring. Kurz' mærkesag er, at der kommer styr på EU's ydre grænser, men for både Kommissionen og Tyskland er det en alt for snæver tilgang. For hvor er Kurz' ideer, når det gælder fordelingen af de flygtninge, som trods alt stadig vil komme til Europa? Og hvad med spørgsmålet om Europas behov for arbejdskraft? Tyskland har alene over én millioner stillinger, som ikke kan besættes. Forhenværende udenrigsminister og folketingsmedlem Per Stig Møller (K) skriver i International analyse og debat i Jyllands-Posten om nogle af Europas udfordringer. Blandt andet skrives der: “Nu taler Europa om at skulle klare mere selv og taler om en europæiskinterventionsstyrke, men gør ikke noget ved det og kan i øvrigt ikke klare sig uden USA, fastslår Ash. Og, kan det tilføjes, Storbritannien er på vej ud af det europæiskesikkerheds- og forsvarssamarbejde. [...] Og hvad skal Europa så stille op? For det første sikre, at EU ikke disintegreres ved at føre en fælles politik, der ophæver konflikterne mellem nord og syd og øst og vest. Går EU i opløsning, kan det være lige meget med resten, for det får vi ingen indflydelse på. For det andet skal vi hjælpe briterne til en Brexit, som sikrer et godt samarbejde bagefter, for vi får ikke mindst sikkerhedsmæssigt brug for hinanden. Trods Trump skal vi for det tredje fastholde den transatlantiske forbindelse. Uagtet han selv tror det, er han ikke en enevoldskonge. [...] Økonomer og erhvervsfolk mener, vi skal have hundredtusinder og millioner flere indvandrere for at løse fremtidens arbejdsmarkedsbehov, men på den måde skifter de jo de europæiske befolkninger ud, og hvornår har vi besluttet det? Økonomisk kan de godt have ret, men nationalt får de det ikke, eller også får de det, og så bliver sammenstødene inde i vore samfund ødelæggende.”
Kilder: Berlingske, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Junckers 10.000 grænsevagter nytter ikke noget
Peter Hummelgaard (S), EU-ordfører skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har været nogen stor fan af Jean-Claude Juncker. Faktisk mener jeg, det var en skandale, at han i sin tid blev udnævnt til formand for EU-Kommissionen. [...] Men mit største problem i Junckers tale var alt det, han ikke talte om. Ikke mindst den usikkerhed, der i kølvandet på finanskrisen er eksploderet blandt lønmodtagerne i mange europæiske lande. Især blandt dem med kort uddannelse og usikre job, som føler sig presset af arbejdskraftens frie bevægelighed og globaliserings konstante ræs mod bunden. Her fejler Juncker fuldstændig. Det blev til en enkelt sætning om, at vi ikke må ignorere lønmodtagernes bekymringer. Men ingen løfter, ingen konkrete planer, ikke engang nogle dybere overvejelser over, hvad der er årsagen til bekymringerne. Efter Brexit var der ellers bred konsensus om, at EU måtte tage ved lære. Der var endda konkrete modeller på bordet. Eksempelvis i forhold til at give landene nogle redskaber til at bekæmpe velfærdsturisme. Men nu er det tilsyneladende alt sammen lagt på hylden. Det er et kæmpe problem for EU. Det er fint, at EU har Erasmus-programmer, så unge studerende kan komme på spændende udviklingsprogrammer i de europæiske storbyer. Men hvis ikke EUevner at forstå og levere løsninger på almindelige menneskers bekymringer, så bliver Brexit ikke sidste eksempel på, at borgerne vender EU-projektet ryggen. Uanset hvor mange grafer og regneark Juncker kan fremlægge, som viser, at det indre marked giver et plus på bruttonationalproduktet. Juncker forsømte også at bruge tiåret for finanskrisen til at reflektere over den krisepolitik, EU har ført. En politik, som har været en gennemført katastrofe. Ikke kun for de borgere, der er blevet ramt af EU's hårde sparekrav, men i høj grad også for EU's image som garant for vækst og arbejdspladser. Men her nøjedes Junckermed frejdigt at erklære, at vi nu har lagt krisen bag os. Ikke et ord om de 19 millioner EU-borgere, der stadig er arbejdsløse.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: "Censur" på sociale medier overgår selv den katolske kirke
Direktør i Justitia, Jacob Mchangama, skriver i en kronik på Altinget: ”12. september holdt EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker sin årlige State of the Union-tale i Strasbourg. Blandt de tiltag som Juncker annoncerede var ny bindende lovgivning, der forpligter sociale medie-platforme i EU til at fjerne terrorpropaganda indenfor en time. I modsat fald risikerer platforme som Twitter og Facebook enorme bøder. [...] På det principielle plan udhuler EU ikke blot en af det demokratiske Europas grundværdier ved at oprette nye censurregimer for sociale medier. Man legitimerer også censur i illiberale stater, herunder Rusland og Tyrkiet. Rusland har eksempelvis kopieret den tyske NetzDG lov, således at "falske nyheder" skal fjernes af platforme i Rusland. Det vil naturligvis gå udover kritikere af Putin og hans regime. Ligeledes har Tyrkiet ikke blot tyet til at blokere Wikipedia med henvisning til "national sikkerhed". Dusinvis af journalister, akademikere med videre er fængslet for "terror" alene på grund af deres modstand mod Erdogans styre. Det er også Rusland og Tyrkiet der på globalt plan suverænt står for flest krav til Twitter om at blokere indhold og fjerne brugerkonti. Hele 85 procent af sådanne krav stamme fra disse to lande. Selvom der er afgørende forskel på omfanget og indholdet af de ytringer som hhv. EU og europæiske lande som Tyskland, og Rusland og Tyrkiet vil have sociale medier til at fjerne, slører den europæiske tilgangsvinkel denne vigtige forskel mellem liberale demokratier og autokratier.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Revision kritiserer EU-penge til Afrika
Flere medier skriver i dag om, at Den Europæiske Revisionsret i en ny rapport kritiserer EU-kontrakter til Afrika fra 2014 til 2016 for en samlet værdi på over 100 millioner euro, hvilket svarer til 746 millioner danske kroner. EU-støtten er gået via Den Afrikanske Freds og Sikkerhedsarkitektur (APSA), som hører under Den Afrikanske Union (AU). Midlerne fra EU-landene er dog i vid udstrækning gået til driftsomkostninger i selve APSA, da bidraget fra de afrikanske lande er meget begrænset. Juhan Parts, som er ansvarlig for rapporten, udtaler til Information, at pengene fra EU mangler fokus. I rapporten skrives der blandt andet: “Samlet set konkluderer vi, at EU's støtte til APSA har haft ringe effekt og bør have nyt fokus.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 10; Information, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 5; BT Metro, s. 4

Klima: Oceana til EU-Kommissionen: Stop overfiskeri i Østersøen
Lasse Gustavsson, Executive Director, Oceana i Europa skriver i et debatindlæg på Altinget følgende om fiskeri i Østersøen: ”Europa-Kommissionen kommer hvert år med sit forslag til næste års fiskekvoter. Kommissionens forslag burde være baseret på videnskabelig rådgivning, men det er ikke altid tilfældet, og derfor har vi oplevet overfiskeri i EU's farvande gennem årtier. Det truer fremtiden for fiskeriet og vores fælles ressource: fisk! [...] Som flere af Oceanas undersøgelser har påvist, forspilder vi chancen for at få mere mad, flere jobs og større indtjening ud af vores fiskeri. Sunde og godt forvaltede fiskebestande i EU har faktisk potentiale til at producere næsten 60 % - eller 2 millioner ton - flere bæredygtige fisk på årsbasis og samtidig skabe 92.000 nye jobs. Derfor tegner fremtiden for fiskeriet i Europa lyst, hvis vi genopbygger vores fiskebestande til deres fulde potentiale og overgår til bæredygtigt fiskeri. Vi skal bare følge en simpel opskrift: sætte fangstbegrænsninger i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger, beskytte fiskenes gyde- og vækstpladser og standse destruktive fiskemetoder som bundtrawling. [...] Jeg kan kun sige følgende til de ansvarlige fiskeriministre i EU: Fremtiden for fiskeriet i Østersøen ligger i jeres hænder. Det er på tide enten at tage Østersøen alvorligt eller tone rent flag!”
Kilde: Altinget

Migration: K-kandidat til EU-Parlament: Forslag om grænsepatrulje er en god start
Konservativs spidskandidat til Europa-Parlamentet Pernille Weiss skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Det er kernekonservative værdier at være menneskelig, ansvarlig og konsekvent. Menneskelig over for dem, der virkelig har brug for hjælp og beskyttelse. Ansvarlig i omgang med virkelighedens faktiske udfordringer, der kræver evidensbaserede og bæredygtige løsninger. Konsekvent i valget af og modet til at gennemføre netop de løsninger, der virker - på kort og på længere sigt. Derfor byder jeg EU-kommissionsformand Junckers forslag om en 10.000 mand stor EU-grænsepatrulje til grænseagenturet Frontex velkommen. Lige nu går der ingen fremmede på vore danske motorveje. Men i det sydlige Europa er presset fra migranter helt anderledes konkret. Der er behov for løsninger, der balancerer hjælp til reelle flygtninge og hensynet til sammenhængskraften i Danmark og EU. [...] Mange europæere føler sig nemlig svigtet af kontrakten mellem dem og politikerneom forventninger og garanti for beskyttelse, sikkerhed og respekt for, at EU er et fællesskab, hvor vi passer godt på hinandens lande, den fælles kulturarv og grundlæggende demokratiske principper. Fordi mange borgere oplever sig svigtet, ser vi giftig populisme og farlige versioner af nationalismen brede sig med høj risiko for at ødelægge vilkårene for, at det europæiske fællesskab kan fungere i en verden, hvor EU skal stå tydeligt og selvstændigt på egne ben.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Schweiz om russisk spionage: ”Hver fjerde diplomat er spion”
De seneste år har Schweiz været en undtagelse i Europa, når det gælder forholdet til Rusland. Schweiz har bakket op om nogle - men ikke alle - EU sanktioner mod Kreml, og landet udviste ikke, som blandt andre Danmark gjorde, russiske diplomater i protest mod et giftangreb i Storbritannien tidligere på året. Men nu er schweizernes tålmodighed sluppet op. Det skriver Berlingske. Baggrunden er en stribe afsløringer af russisk spionage i Schweiz. De nye oplysninger peger på tilsyneladende forbindelser mellem russiske operationer i Schweiz og nervegiftsagen fra Salisbury. I en intern rapport anslår Schweizs regering, ifølge schweiziske medier, at en ud af fire russiske diplomater i Schweiz er spioner.
Kilde: Berlingske, s. 18

Handel: EU vil modernisere forældet WTO
EU's handelskommissær Cecilia Malmström har oplyst, at EU-Kommissionen vil modernisere WTO. “Det er på høje tid at handle for at gøre systemet i stand til at håndtere udfordringerne i dagens globale økonomi. Og EU skal have en ledende rolle i den forbindelse,” lyder det fra handelskommissæren til Jyllands-Posten. EU er allerede i imidlertid samtale med USA og Japan, som er nøglepartnere i WTO, om hvordan WTO skal se ud i fremtiden.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Konkurrence: Vestager undersøger hemmelig aftale
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, indleder nu en undersøgelse af, om BMW, Daimler, Volkswagen, Audi og Porsche indgik en hemmelig aftale i strid med EU's konkurrenceregler. Det skriver både Børsen og Berlingske. Vestager oplyser at EU-Kommissionen vil undersøge, om bilfabrikanterne indgik en aftale om ikke at konkurrere mod hinanden på udvikling af teknologi til at reducere udledning af sundhedsskadelige gasser. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det have betydet, at forbrugere har fået mindre miljøvenlige biler, end de ellers ville have fået.
Kilder: Børsen, s 22; Berlingske, s. 2

Udenrigspolitik: EU's nye ven: diktaturet Egypten
I en Europæisk analyse i Politiken skrives der, at EU rækker hånden ud til Egypten, som i dag kaldes for et værre diktatur end under Mubarak. ”Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal indkalde til et topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga i starten af 2019. Og vi skal diskutere potentialet i at forstærke vores samarbejde med Egypten. Også hvad angår migration”, har Tusk skrevet til EU's stats- og regeringschefer forud for det uformelle topmøde i Salzburg. ”Begrundelsen for det øgede samarbejde mellem EU og Egypten handler netop og ikke bare 'også' om migration. Der er et samarbejde i forvejen, men når Tusk ønsker at styrke det, er det i høj grad, fordi Egypten har prioriteret kampen mod menneskesmuglere og trafficking, og derfor er der ikke - med Tusks ord - sluppet flygtninge eller migranter igennem de egyptiske grænser og videre til Europa,” skrives der i analysen. EU-Kommissionen har for nylig kritiseret dødsdommen over 75 medlemmer af Det Muslimske Broderskab, men EU-kritikken af Egypten er dog generelt ganske lavmælt, selvom Egypten under al-Sisis regime i dag betegnes som et værre diktatur end det, der var under præsident Hosni Mubarak, der blev fældet, inden det arabiske forår blev til efterår.
Kilde: Politiken, s. 2

Konkurrence: EU vil droppe skattesag mod Irland
EU-Kommissionen vil droppe en retssag mod Irland, efter at Apple har betalt 13,1 milliarder euro tilbage i skat. Det skriver både Børsen og Politiken. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har krævet, at Irland selv skulle inddrive pengene fra den amerikanske teknologigigant, men indtil nu har landet nægtet. Apple og den irske regering fortsætter dog deres appelsager ved EU-Domstolen, mens Apples tilbagebetaling er blevet overført til en deponeringskonto.
Kilder: Politiken, s. 5; Børsen, s. 22

Handel: Kina ser nu Trumps handelskrig som en kamp om verdensherredømmet
Kinesiske ledere har hidtil set den amerikanske præsidents Trump trusler om straftold som et led i en forhandling om at skabe bedre balance i handlen mellem de to lande. Det er dog ved at ændre sig, efter at Trump natten til tirsdag gjorde alvor af trusler om straftold på kinesiske varer for yderligere 200 milliarder dollars. Tirsdag eftermiddag meddelte Kina således, at landet vil gøre gengæld ved fra 24. september at lægge straftold på amerikanske varer for 60 milliarder dollars. Flere eksperter vurderer, at mistanken vokser i Beijing om, at Donald Trump i virkeligheden bruger handelskrigen til at holde Kina fra at overtage USA's position som verdens største økonomi. Det skriver Politiken, som også skriver at både EU og USA har et horn i siden på Kina over, at landet har lavet en strategi om at omlægge sin økonomi til produktion af højteknologiske produkter frem mod 2025. Kritikken går blandt andet på, at Kina vil benytte sig af massiv statsstøtte for at nå til det stadie, hvilket USA og EU ikke ser som en fair måde at udkonkurrere deres virksomheder, der hidtil har været førende på det felt. Politiken skriver, at analysefirmaet Oxford Economics ifølge The Wall Street Journal forudser at Kinas årlige økonomiske vækst ventes at falde til 5,6 procent, med den nye straftold. Det er dog en høj vækst i forhold til Europa, men for Kina vil det være det laveste niveau i tre årtier og fald fra tidligere prognoser om en vækst på 6,5 procent i år. Derfor er situationen alvorlig for den kinesiske økonomi. Bloomberg Economics sætter tal på den globale pris på Trumps handelskrig, skriver Børsen. I 2020 er der tale om 470 milliarder dollar, svarende til at skære 0,5 procent af det globale bnp. Udgangspunktet er, at USA indfører straftold på 10 procent på sin import, og at resten af verden gengælder på samme niveau. For Danmarks vedkommende kan de første store skridt i handelskrigen mellem Kina og USA koste omkring 50 milliarder kroner. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, udtaler til Børsen, at “det er mange penge, men alligevel overraskende lidt i forhold til de indgreb, USA og Kina er i gang med.” Fang Xinghai, viceformand i Kinas børstilsyn udtaler på World Economic Forum i Tianjin, at “præsident Trump viste med Nordkorea, at han kan skifte mening meget hurtigt. Det må vi tage højde for.” Fang understreger også at “det er godt for USA's økonomi at have et godt forhold til Kina, og det er godt for resten af verden” - og udtrykker tillid til en normalisering af forholdet.
Kilder: Politiken, s. 8; Børsen, s. 22-23

Institutionelle anliggender: EU i Danmark: Juncker går, men EU's udfordringer består
Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holdt 12. september sin sidste tale om Den Europæiske Unionstilstand. Det er hans sidste, også selvom den nuværende Kommission har mere end et år tilbage af sit mandat. For ved samme tid næste år vil et relativt nyvalgt Europaparlament være i fuld gang med at forberede høringer af de nye kommissærer under ledelse af en nyudpeget kommissionsformand. Men selvom man skifter ud i topledelsen, består udfordringerne. Juncker-Kommissionen har fremlagt alle de forslag, den lovede for fire år siden. Halvdelen af dem er vedtaget, 20 procent er godt på vej, og de sidste 30 procent kræver mod og lederskab fra de europæiske stats- og regeringschefer. [...] På den anden side, som både Jean-Claude Juncker og vores egen statsminister har understreget, ja, så må man finde kompromiser omkring det europæiske bord, også selvom man absolut ikke ser ens på tingene. Jeg tror, der var et stort flertal, der kunne se, at Juncker ramte rigtigt, da han talte om "europæisk suverænitet" og om vores evne til at begå os som en markant spiller på verdensscenen i stedet for at følge kampen fra lægterne. Den europæiske, fælles suverænitet kommer lige nu klarest til udtryk i handelspolitikken. EU har de seneste år indgået aftaler med flere store økonomier, aftaler, som andre lande har en stor interesse i, fordi de dermed får adgang til at sælge deres varer på et indre marked med mere end 500 millioner af de rigeste forbrugere i verden. [...] Hvis vi vil beholde det Europa med åbne indre grænser, som har givet så stor økonomisk vækst, må vi sammen have bedre styr på, hvem der kommer hertil, og hvem der får lov til at blive. Det er dog kun en del af løsningen.”
Kilde: Altinget

Migration: Lejre til migranter bremses af uvilje
EU's regeringsledere besluttede for tre måneder siden, at gøre lejre i Nordafrika og fælles modtagecentre i Europa til centrale værktøjer i værnet mod migration. Men hverken de afrikanske eller europæiske lande har lyst til at huse lejrene. I slutningen af juli mødtes landene omkring Middelhavet med repræsentanter fra EU-Kommissionen og flere FN-organer for at drøfte de afrikanske lejre, som EU kaldte “regionale landgangsplatforme.” “Reaktionen fra de afrikanske lande er meget hård. De er forvirrede over, hvad EUforestiller sig. Og de er frustrerede og fornærmede over forestillingen om, at Europakan betale sig ud af problemet,” udtaler en mødedeltager til Jyllands-Posten. I EU-landene er der også delte meninger om hvordan lejrene i praksis skal fungere. EU's ansvarlige kommissær, Dimitirs Avramopoulos, siger, at “der er mange idéer til, hvordan vi kan oprette centrene.” Det er ikke kun uklarhed om detaljerne i lejrkonceptet, der svækker EU's muligheder. De europæiske regeringschefer peger ofte på, at Afrika har en del af ansvaret for at begrænse tabet af menneskeliv på Middelhavet. Men fra syd afventer man, hvordan Europa vil løfte sin del af ansvaret for de migranter, der i givet fald holdes på sydsiden af Middelhavet. Jyllands-Posten skriver at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker i sidste uge gjorde et nyt forsøg på at genstarte EU's partnerskab med Afrika. “Vi er nødt til at investere mere i vores forhold til nationerne på dette store og prægtige kontinent. Og vi må holde op med at se dette forhold udelukkende gennem en udviklingsbistandsyders øjne. En sådan tilgang er ikke blot utilstrækkelig, den er ydmygende. Afrika har ikke brug for velgørenhed, det har brug for et reelt og retfærdigt partnerskab. Og Europa har lige så meget brug for dette partnerskab,” sagde Juncker blandt andet. EU har allerede forskellige fonde for Afrika. Onsdag aften mødes EU's regeringschefer i Salzburg og her skriver EU-formand Donald Tusk i sin invitation, at han håber, at de vil “afslutte den gensidige vrede og vende tilbage til en konstruktiv tilgang” til migrationskrisen. Men han skriver også: “Hvis nogen vil løse krisen, mens andre vil udnytte den, vil den forblive uløselig.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12

Økonomi: Merkel og finanskrisen
I Dagens Brev i Berlingske skrives der følgende: ”Finanskrisen kom fra USA som følge af amerikanske storbankers fuldstændig ryggesløse udlånspolitik - subprimelån, boligboble og junkbonds videresolgt til europæiske banker, som pustede forretningsomfanget op for lånte penge uden at bekymre sig om kreditvurdering. Da boblen sprang, frøs interbankmarkedet til, så bankerne pludselig ikke kunne refinansiere de lånebaserede aktiviteter, og finanskrisen var en kendsgerning. Med Grækenland forholder det sig ganske anderledes. Grækenland skulle aldrig have været med i euroen, da man langtfra opfyldte betingelserne og tilmed løj lodret, hvilket EU vidste alt om. […] At sige, at finanskrisen er Merkels skyld er helt ude i hampen. Merkel har hele tiden slået til lyd for en ansvarlig økonomisk politik i Sydeuropa i almindelighed og Grækenland i særdeleshed - også Italien, som formentlig bliver næste smertensbarn i EU.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Finansielle anliggender: Hvidvask af milliarder og kæmpe ledelsessvigt
Danske Bank offentliggøre onsdag sin egen hvidvaskrapport om mistænkelige transaktioner via bankens estiske filial. Hvidvaskskandalen har sendt trykbølger ud i det omkringliggende samfund og både i Danmark og Estland er der iværksat strafferetlige efterforskninger af sagen. Strammere hvidvaskregler er på vej i Danmark og EU, hvor kommissionsformand Jean-Claude Juncker har fremsat en række nye hvidvasktiltag med afsæt i Danske Banks skandale, skriver Jyllands-Posten. I et debatindlæg i Politiken skriver skatteekspert Christian Hallum fra Oxfam Ibis at tilliden til Danske Bank og store dele af finanssektoren har fået endnu et knæk efter sagen om Danske Banks hvidvaskning af milliarder af kroner. ”Når Danske Bank hvidvasker for den russiske mafia, skaber det korruption og fattigdom i Rusland. Når den hjælper eliten i Moldova med suspekte overførsler for 7 milliarder kroner, så er det penge, der frarøves Europas fattigste land. Når den hvidvasker penge for Aserbajdsjans leder, lægger det millioner i et diktatur. Når den faciliterer nordkoreansk våbenhandel, mister mennesker livet. Hvidvask er med andre ord ikke en lovovertrædelse uden ofre, hvilket den afdøde russiske skatteadvokat Sergej Magnitsky minder os om. Han døde i et russisk fængsel under mistænkelige omstændigheder, og mere end halvdelen af de mistænkelige overførsler i Danske Bankskandalen (23 milliarder) stammer ifølge Berlingske netop fra den sag, som Magnitsky mistede sit liv på at opklare. Skandalen har fået danskere og politikere til at kræve handling, og Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) arbejder netop nu på det, der ifølge ham selv bliver en af Europas hårdeste lovgivninger på området. […] Konkret foreslår Oxfam Ibis, at den danske regering stiller sig i spidsen for en aktiv og omfattende opfølgning på EU's såkaldte skattelyliste, som blev lanceret i 2017. I december skal listen opdateres, og det skal blandt andet diskuteres, om EU vil forpligte verdens skattely til også at registrere de reelle ejere af skuffeselskaber. Danmark skal selvfølgelig støtte det krav og også sikre, at der lægges pres på de skattelylande, som ligger inden for EU,” skriver Christian Hallum blandt andet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9; Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Det skal ikke være topstyret som EU - Vi bør gå sammen i et nordisk forbund
Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU (Danmark), Sigbjørn Gjelsvik, Stortingsmedlem for Senterpartiet (Norge) og Johan Lindblad initiativtager til foreningen Skandinaviska Republiken (Sverige) skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad følgende: ”Det er på tide, at et nordisk forbund kommer på den politiske dagsorden. Et tættere nordisk samarbejde vil kunne styrke vores demokratier og bruges til at forsvare miljøet, de nordiske velfærdssamfund og det globale udsyn. Men det er afgørende, at vi lærer af historiske fejl. Et tættere nordisk samarbejde skal bygges nedefra og baseres på folkelig støtte. Vi skal ikke blive en dårlig kopi af det topstyrede og centraliserede EU. Det glæder os, at meningsmålinger i Danmark, Norge og Sverige viser, at mange skandinaver støtter et nordisk forbund frem for EU-medlemskab. Repræsentative meningsmålinger viser, at et flertal af danskerne og svenskerne ønsker et nordisk forbund i stedet for medlemskab af EU. [...] En af de store udfordringer for vores demokratier er EU's voksende magt. EU har et kæmpemæssigt demokratisk underskud, og vores lande er påvirkede af EU enten gennem EU-medlemskab eller EØS-aftalen. For eksempel kan ingen folkevalgt politiker stille lovforslag i EU. [...] Vi mener, at det er meget farligt, at EU fortsætter i retning af en stadig snævrere og mere centralistisk union uden folkelig forankring. Intet af euro-landene har afholdt folkeafstemning om, hvorvidt deres nationale valuta skulle udskiftes med euroen. Kun Danmark og Sverige lod befolkningerne bestemme, og i begge disse nordiske lande sagde folket nej tak til euroen. Nu er EU i gang med at lave en bankunion og en militær union. Det er ikke projekter, som vil være til gavn for Norden. Det er på tide, at Norden sættes på den politiske dagsorden. Ja til et nordisk forbund - nej til EU-staten!”
Kilde: Kristeligt Dagblad , s. 8