Onsdag den 24. juni

Tophistorier

Coronakrisen får europæerne til at efterspørge mere EU-samarbejde
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg og artikler om opbakningen til EU fra de europæiske lande efter coronakrisens indtog. Politiken skriver, at krisen har fået mange europæere til at se EU som et nødvendigt skæbnefællesskab i en farlig verden. I Danmark har krisen allerede styrket den siddende regering og svækket tilliden til USA. Til gengæld er den positive holdning til EU blevet forstærket. Det fremgår af en meningsmåling gennemført af tænketanken European Council on Foreign Relations og den danske tænketank Europa. Undersøgelsen er foretaget i ni lande, der sammen står for to tredjedele af EU's befolkning. På tværs af landene efterspørger 63 procent mere samarbejde på EU-niveau. "Coronakrisen er jo spået til at være nationalstatens store revival, og det her taler jo lidt for, at det bliver Europa i stedet for, men juryen voterer stadig. Det er på en trist baggrund en chance for Europa til at vise, at man på et område som civilbeskyttelse har en rolle at spille. Selv om EU i folks øjne var yderst irrelevant, kan det godt føre til mere EU på sundheds- og krisehåndteringsområdet i stedet for de dommedagsprofetier, der var, om at EU så skulle gå i opløsning," siger Catharina Sørensen, der er vicedirektør i tænketanken Europa. Under coronakrisen er europæerne også blevet mere skuffede over USA. Blandt andet da de forsøgte at få eneret til en tysk vaccine. Bare i Danmark har 71 procent fået et dårligere indtryk af USA i løbet af krisen. I andre spørgsmål kan man se, at halvdelen af europæerne efterspørger stærkere kontrol ved EU's ydre grænser, halvdelen vil have et mere ensartet europæisk svar på globale udfordringer og lidt færre vil have mere europæisk byrdefordeling.

Catharina Sørensen, vicedirektør i tænketanken Europa, skriver i en kronik i Berlingske blandt andet: "Med sin dramatiske påvirkning af stort set alle EU-borgere er covid-19 dermed også en europæisk krise i ordets oprindelige forstand: Et muligt vendepunkt for, hvordan vi ser på vores samfund og på internationalt samarbejde. En repræsentativ meningsmåling fra ni EU-lande, som Tænketanken Europa offentliggør onsdag i samarbejde med den europæiske tænketank ECFR, afslører europæernes umiddelbare reaktioner på corona-pandemien. [...] Ros til regeringen er mest udtalt i Danmark, hvor 79 procent ved udgangen af april mente, at Mette Frederiksen og kolleger levede op til deres ansvar. 23 procent mente det samme om EU. Det rimer med, at lidt under hver anden borger i de ni lande ifølge målingen vurderede, at EU kort og godt var »irrelevant« i starten af krisen. [...] Mens italiensk EU-kritik var veldokumenteret allerede inden krisen, ser tendensen nu også ud til at gøre sig gældende i Frankrig og Spanien. Disse tre lande har flest borgere med et forværret syn på EUs institutioner som følge af krisen. [...] Iagttagere har ofte peget på en sammenhæng mellem økonomisk velstand og klimaengagement - noget, der i lyset af coronakrisens dramatiske pres på landenes budgetter ville være ildevarslende for EUs Green Deal ambitioner. [...] Tværtimod får coronakrisen tilsyneladende langt flere til nu at støtte arbejdet med at nå klimamålsætningerne. Med 22 procent, der er blevet mere støttende i Danmark, er det faktisk herhjemme, at der er den laveste andel blandt de ni befolkninger, som svarer, at de nu bakker mere op omkring klimaforpligtelserne. [...] Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor radikale ændringer, der vil være tale om, når krisen en dag for alvor er faldet ud til patientens fordel."

På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Eva Kjer Hansen (V), som er formand for Folketingets Europaudvalg. Hun skriver blandt andet: "Den europæiske borger ønsker at leve sit liv i fred, frihed og demokrati. Siden Tyskland og Frankrig for 70 år siden rakte en forsonende hånd til hinanden for at finde et alternativ til krig, er det lykkedes gennem et stærkt økonomisk og politisk samarbejde at binde først nogle få og siden de fleste europæiske lande sammen. De har forpligtet sig hinanden på en måde, så vi i dag finder det utænkeligt, at der skulle opstå ufred og krig EU-landene imellem. [...] Kernen i det folkelige fællesskab er en bevidsthed om, at vi på tværs af grænser i bund og grund deler de samme drømme. Om at kunne udfolde vores liv på egne præmisser - trygt og sikkert. Om at have et arbejde og være selvforsørgende. Om at tage aktiv del i samfundet lokalt, nationalt og europæisk. [...] Det europæiske marked skaber vækst og beskæftigelse for millioner af borgere. Det gør europæerne rigere. Fælles investeringer i grøn teknologi, digitalisering og forskning og innovation, vil styrke det fælles indre marked, øge væksten og solidariteten mellem regioner. Ens regler og konkurrencevilkår er forudsætningen for et frit og fair indre marked. [...] EU skal være en stærk medspiller på verdensplan og gå foran i at fremme en bæredygtig adfærd globalt og bidrage til opfyldelse af FN's verdensmål. [...] Beslutningsprocessen skal være åben og gennemsigtig. Alle forslag skal gennem tre behandlinger i Europa-Parlamentet, og dokumenter skal være offentlig tilgængelig. [...] Medlemslande, der ikke respekterer de grundlæggende demokratiske værdier, herunder retsstatsprincipperne, skal ikke kunne modtage EU-midler og heller ikke have stemmeret."
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 24; Altinget (24.06.2020)

Prioritede historier

Kina fik røffel af von der Leyen efter cyberangreb
Flere af dagens aviser skriver om EU's skrantende forhold til Kina. I Berlingske kan man læse, at Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, nu anklager Kina for at stå bag cyberangreb mod europæiske hospitaler under coronavirusudbruddet. På et videotopmøde med det kinesiske lederskab sagde hun, at EU ikke finder sig i den slags. Det drejer sig konkret om et sammenbrud af et IT-system på Brno Universitetshospital i byen Brno i Tjekkiet, som angiveligt fandt sted natten til den 13. marts. Selvom det endnu ikke er kommet frem, hvem der står bag hackerangrebet, anklager von der Leyen alligevel Kina. "Vi understregede klart, af dette ikke kan tolereres. Vi har set angreb mod computersystemer, mod hospitaler, og vi ved, hvor cyberangrebene kommer fra," sagde hun. Også NATO har for nylig været ude med en skarp fordømmelse af det øgede antal cyberangreb, der har fundet sted under coronaudbruddet. Den 3. juni kom medlemmerne af NATO med en udtalelse, der indeholdt en fordømmelse af "destabiliserende og ondsindede cyberaktiviteter" mod dem, hvis arbejde var vitalt for bekæmpelsen af coronavirus såsom hospitaler, forskningsinstitutioner og sundhedsinstitutioner. Allerede tilbage i april advarede EUs udenrigschef, Josep Borrell, om, at Europas sundhedssektor var ramt af "ondsindet cyberaktivitet".

I Informations leder kan man under overskriften "Kina er ingen fredelig huskat" i dag blandt andet læse: "Xi Jinping gjorde brug af en af Vestens mest udslidte kinaklicheer, da han i 2014 var på en 11 dage lang europaturné: 'Napoleon sagde, at Kina er en sovende løve, og når hun vågner, vil verden skælve,' sagde Xi i Paris, godt et år efter han var blevet Kinas præsident. [...] Men Xi Jinpings mål med Napoleonreferencen var dog at berolige sine europæiske værter. 'Løven er nu vågnet,' sagde han og påpegede, at denne kinesiske løve var fredelig, rar og civiliseret. [...] Og det er nu åbenlyst, at Europas politikere langtfra tror på hans forsikring om, at Kina blot er en fredelig huskat. Det blev udstillet med al tydelighed mandag ved det årlige EU-Kina-topmøde, som på grund af coronapandemien blev afholdt virtuelt. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, førte an i den stadig mere konfrontatoriske EU-linje, da hun umiddelbart efter videomødet med præsident Xi og premierminister Li Keqiang understregede, at Kina er en 'systemisk rival' med 'et meget anderledes værdisæt'. [...] Hun fortalte, at hun på mødet fremlagde beviser for, at Kina har udført cyberangreb på hospitaler i Europa under coronakrisen. [...] Der var også en hård tone om handelsrelationerne, som ifølge von der Leyen er 'skævvredet', da Kina ikke lever op til sine løfter og forpligtigelser. EU er især utilfreds med Kinas konkurrenceforvridende statsstøtte, og for nylig fremlagde EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, en hvidbog, som lægger op til øget kontrol med netop udenlandsk statsstøtte. [...] Allerede ved EU-Kina-topmødet sidste år var der stor europæisk frustration over Kinas manglende reformer, unfair handelspolitik og industrispionage. [...] Men Europa og Bruxelles må ikke lade sig trække ind i det, der nærmer sig en koldkrigskonfrontation mellem USA og Kina. Man skal fokusere på en fortsat dialog og ikke køre det nulsumsspil over for Beijing, som USA's præsident, Donald Trump, er slået ind på. [...] Men det er vigtigt, at EU nu også fralægger sig den tidligere blåøjede tilgang med en næsten kuet kinapolitik."

Jyllands-Postens leder handler i dag også om forholdet til Kina. I lederen kan man blandt andet læse: "I dag kræver Kina ikke kun at blive respekteret som global supermagt, men understreger kravet såvel militært som økonomisk. Denne virkelighed må resten af verden forholde sig til - også Den Europæiske Union, der økonomisk kan matche Kina og via Nato-alliancen tillige militært. Ikke mindst af disse grunde bliver vi slået med forundring af den tilsyneladende servilitet, som lederne af Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen har udvist på det årlige topmøde med magthaverne i Beijing. [...] Kommissionsformand von der Leyen understregede på topmødet, at Kina 'risikerer meget negative konsekvenser', hvis sikkerhedslovgivningen i Hongkong bliver indført. I betragtning af EU's hidtidige pandadiplomati er der ikke grund til at antage, at denne trussel bliver taget alvorligt. EU skal tage fløjlshandskerne af og køre en lige så kontant kurs over for Kina, som USA's præsident Trump har gjort med bred opbakning fra Kongressen. Tillige bør EU tage bestik af sammenstødet mellem Kina og Indien i Himalaya for en uge siden, der kostede 20 indiske soldater livet, hvilket næppe styrker forholdet mellem de to lande."
Berlingske, s. 6; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 18 (24.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

BAT-kartellet: Harmoniser selskabsskatterne i EU
Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Slagsmålene om EU's budgetter er altid uskønne. Denne gang er slagsmålet imidlertid blevet endnu mere rodet og uskønt end sædvanlig på grund af coronaen, UK's exit og den bratte økonomiske nedgang i de europæiske økonomier. Samtidig er EU's selvstændige økonomiske handlekraft parkeret i medlemslandenes gode viljer. [...] Hvis man harmoniserede selskabsskatten og gjorde EU's indtægter til genstand for og afhængig af den harmoniserede selskabskatteindbetaling, har man en finansieringsmodel for EU, som burde kunne holde langt ud i fremtiden. Det ville således ikke være det enkelte medlemsland som sådan, der skulle til lommerne, hver gang der forhandles budget. Indtægtssiden var allerede afklaret. Man kunne således gå direkte til fordelingen og prioriteringerne af de til rådighed stående midler. [... ] Der vil sikkert være meget teknik forbundet med en sådan manøvre, men et andet mål kunne være at gøre systemet enkelt, transparant og demokratisk for alle. I hvert fald har EU-Kommissionen nu selv givet bolden op ved i sit budgetudkast selv at foreslå forskellige nye skatter."
Altinget (24.06.2020)

S i EU: Vejpakken gør op med det vilde vesten på landevejene
Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Som socialdemokrat bliver jeg ofte skudt i skoene, at jeg er imod konkurrence. Det er jeg ikke. Men jeg knokler for, at vi får tøjlet konkurrencen på en fornuftige måde, så den ikke kun er fri - men også fair. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg i løbet af mit første år som medlem af Europa-Parlamentet har været med til at få dirigeret Vejpakken i mål. [...] Vi tager et opgør med social dumping og knæsætter det princip, at på dansk jord gælder danske løn- og arbejdsvilkår - uanset hvor en lastbil måtte være indregistreret. [...] Derfor er det også på sin plads at sende en tak til de mange parter, der har kastet sig ind i kampen gennem tiden. Det gælder arbejdsmarkedets parter på området, de ordentlige vognmænd og min partifælle Ole Christensen og den radikale Jens Rohde, der i sidste valgperiode sad i EU-Parlamentet og beskæftigede sig med denne dagsorden."
Altinget (24.06.2020)

Det digitale indre marked

Topchef i udskældte Huawei: "Stol ikke på os - test os!"
Det store pres på den kinesiske mobilgigant Huawei har ikke fået selskabets nordiske direktør Kenneth Frederiksen til at give op. Han tror fortsat på, at selskabet har en plads i Norden. "Vi har ikke opbygget et selskab med næsten 200.000 ansatte på en forretningsstrategi af den type, som vi anklages for. Rent logisk er det et scenario, som der ikke er megen fornuft i. Intet selskab kan basere sig på sådan noget. Så var vi garanteret for længe siden taget med bukserne nede," siger han til Berlingske og fortsætter: "Sikkerhed er vigtig - den skal i fokus - og bliver endnu vigtigere med 5G. Men i kampagnerne er der aldrig fremlagt et eneste bevis på, at vores udstyr skulle udgøre en sikkerhedstrussel." Kenneth Frederiksen bakker fuldt op omkring, at sikkerheden skal være i fokus og fremhæver EU's særlige værktøjskasse til formålet. "Men det er nu tydeligt, at det ikke primært drejer sig om sikkerhed. Det handler mere om handelspolitik og er et teknologisk kapløb. I sidste ende kan ingen leverandør basere sig på produktion af alt udstyr i ét land," siger han.
Berlingske, s. 8-9 (24.06.2020)

Finansielle anliggender

Er dollaren på vej til slagtebænken? Coronakrisen kan sætte punktum for en epoke
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie, skriver i en analyse, at USA's tiltag for at mindske coronakrisens virkninger er historiske. Det gælder for finanspolitiken, men i særdeleshed også for økonomiske indgreb fra den amerikanske centralbank."Det er et historisk eksperiment, som gør, at dollaren risikerer at miste sin status som global reservevaluta. Federal Reserve har grebet ind i amerikansk økonomi på en måde, der er lige så uhørt som selve coronakrisen. Man køber obligationer med arme og ben fra både staten og private udstedere, også selv i de tilfælde, hvor der er tvivl om virksomhedernes betalingsevne. Dertil kommer et omfattende låneprogram, der direkte skal nå store og helt små amerikanske virksomheder. Programmet er løbende blevet udvidet. [...] Målt i forhold til BNP er aktiverne steget fra 20 procent i 4. kvartal 2019 til 35-40 procent i indeværende kvartal. Det er dog fortsat mindre end i eksempelvis Den Europæiske Centralbank. [... ] Når dollaren først begynder at miste sin magi, kan det få karakter af en lavine, hvor det gælder om at komme ud først. De råvareproducerende lande i Sydamerika og Mellemøsten vil ikke have samme incitament til at binde deres valutaer til dollaren og dermed være underlagt amerikansk pengepolitik. [...] Hvis udlandet ikke ønsker at købe nye amerikanske statsobligationer, vil renten normalt stige, da efterspørgslen falder samtidig med, at udbuddet er højt. Det kan den amerikanske centralbank neutralisere med sine opkøb, men kun så længe, de private amerikanske investorer vil lege med. [...] På et tidspunkt er der noget, der er nødt til at give sig. Hvis stigende renter bliver undertrykt, kan kun den anden pris på penge - valutaen - give sig. Alternativt skal USA vise en tilbagevenden til en stabil økonomisk politik med en tilbagerulning af pengepolitikkens aggressivitet og fokus på at opnå balance på de offentlige finanser over en årrække."
Berlingske, s. 6-7 (24.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

Radikale: "Uholdbart, hvis danskere bidrager til krænkelser"
Politiken skriver, at udenrigsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard, er bekymret over Aalborg Universitets bidrag til et kinesisk firma og vil nu drøfte sagen med regeringen. Han mener, det er utilstedeligt, hvis Aalborg Universitet har bidraget til forskning, som kan bruges til at krænke menneskerettighederne i Kina. Baggrunden er Politikens afsløring af, at et dansk forskerhold har udviklet en algoritme sammen med overvågningsgiganten Hikvision, som anklages for at opbygge verdens mest avancerede overvågningssystem i Xinjiang-provinsen i Kina. "Det er en kedelig historie og selvfølgelig helt uholdbart, hvis danske forskere bidrager til grove krænkelser i Kina. Det er også klart for mig, at det ikke er tilsigtet på nogen måde. Jeg har ingen mistanke om, at danske forskere frivilligt ønsker at bidrage til sådan noget. Men det stiller det væsentlige politiske spørgsmål, om vi kan gøre mere for at screene eller rådgive danske forskere, der indgår i kinesiske samarbejder, " siger Lidegaard. Han sammenligner forskningen med de etiske debatter omkring 'dual-use' i våbenindustrien. Det er teknologier, som både kan benyttes til civile og militære formål, og som derfor kræver eksporttilladelse, før de kan sendes ud af EU.
Politiken, s. 6 (24.06.2020)

Institutionelle anliggender

Første fysiske topmøde i månedsvis
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at EU's regeringschefer, for første gang i flere måneder, skal mødes fysisk for at finde et kompromis om EU's billionbudget for de næste syv år. Mødet finder sted i Bruxelles den 17. og 18. juli. Det er fortsat uklart, hvordan topmødet skal håndteres i praksis.
Jyllands-Posten, s. 11; Ekstra Bladet, s. 9 (24.06.2020)

Propagandachefen blev Serbiens ”stærke mand”
Jyllands-Posten bringer et portræt af Aleksandar Vucic, Serbiens præsident, der efter søndagens serbiske valg sidder tungere på magten end nogensinde før. Gennem sit præsidentembede har Vucic knægtet pressefriheden, samtidig med at han har sat sig tungt på landets administration. Derfor valgte en række større oppositionspartier at boykotte søndagens valg i protest mod det, de ser som en afdemokratisering af Serbien. Lektor i statskundskab på SDU Søren Riishøj mener, at man kan sammenligne Vucic med Ungarns stærke mand, Victor Orban. "Det er ovre i det iliberale og semi-autoritære. I takt med at han genvinder magten igen og igen, bliver hans apparat stærkere. Så får man en centralisering af magten, og metoderne er ikke just kendetegnet ved respekt for modstanderen og frie medier," siger han. Aleksandar Vucic kommer da heller ikke fra en politisk baggrund, der kan betegnes som særligt demokratisk. I 1993 meldte han sig ind i det ultranationalistiske Serbiske Radikale Parti, og samme år blev han valgt til parlamentet for partiet. "I praksis var han propagandachef, og i sådan et job handler det udelukkende om at tjene chefen og få ham til at se godt ud," siger Søren Riishøj. I sin søgen efter et serbisk medlemskab af EU har præsidenten anlagt en moderat udenrigspolitik, hvor han blandt andet har vist sig fleksibel i spørgsmålet om Kosovos selvstændighed, som endnu ikke er anerkendt af Serbien.
Jyllands-Posten, s. 23 (24.06.2020)

Klima

Danmarks første energiminister om ny klimaaftale: Nu skal vi videre fra fokus på runde årstal
Poul Nielson, forhenværende energiminister (S), udviklingsminister og EU Kommissær, skriver i en kronik på Altinget blandt andet: "Da Danmark i 1979 fik sin første energiminister var truslerne til at tage og føle på: Vi behøvede ikke at tale om nødvendighedens politik, for at man forstod problemerne med forsyningssikkerhed, betalingsbalancen, olieimporten og utilstrækkelig varetagelse af samfundets interesse i Nordsøen. Det var ikke klimaforandring, der var problemet, men miljøproblemer med forsuring og skovdød på grund af kul og svovlholdig olie. [...] I alle årene har det været en udbredt forestilling hos mange, at vedvarende energi i særlig grad hænger sammen med decentrale løsninger og mindre styring, end hvad man forbinder med de klassiske komponenter i energisystemet. Den forestilling vil vise sig at være 100 procent forkert, efterhånden som vi nærmer os en konkretisering af, hvordan baglænsregningen fra målet om et fossilfrit energisystem kan hænge sammen. Hovedelementet i det regnestykke er den gennemførte elektricifering. [...] Hvis klimarigtig transport skal tages alvorligt, så er en gennemgribende fornyelse af togdriften med elektrificering og moderne signaler virkelig noget, der batter, og noget, vi faktisk kan gøre. Gør vi det ikke, kommer Danmark fortsat til at ligge som en pinlig prop i det europæiske jernbanenet, som bliver mere og mere vigtig som alternativ til flyvning i Europa. Men det er måske for kedelig og konkret en sag til at blive taget alvorlig?"
Altinget (24.06.2020)

Landbrug

Fiskere: Lad ikke Brexit efterlade EU's fiskerihavne som livløse spøgelsesbyer
Esben Sverdrup-Jensen og Kenn Skau Fischer, henholdsvis direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation og direktør i Danmarks Fiskeriforening PO, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Danske fiskere har fisket i Nordsøen i generationer og i britisk farvand, længe før det blev britisk farvand. Siden 1983 har vi i fællesskab gennem EU's fælles fiskeripolitik forvaltet mere end 100 bestande bæredygtigt. Det har været en succes for miljøet, for klimaet, for kystsamfund, for forbrugerne og for fiskeriet. Nu indstiller vi os på en fremtid i EU, som desværre er uden Storbritannien og med fiskeri i ukendt farvand; Storbritannien har valgt at forlade EU. [...] Derfor arbejder vi for et Brexit, der fastholder adgang for EU-fartøjer i UK-farvand og vice versa og ikke mindst en langsigtet handels- og fiskeriaftale, der fastholder den nuværende ansvarlige fordeling og forvaltning af de fælles fiskerimuligheder. [... ] Fra fiskeriets side i hele EU håber vi, at EU-Kommissionen og EU-landene sikrer, at regler og adgangsbestemmelser kan være på plads, så vi fra 1. januar 2021 fortsat kan udnytte danske fiskekvoter bæredygtigt og ansvarligt."
Altinget (24.06.2020)

L&F: Danmarks økonomi kan ikke løftes uden bedre forhold i EU
Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef hos Landbrug & Fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Eksport er en afgørende del af Danmarks økonomi. Derfor bliver regeringen nødt til at skubbe på for at sikre ordentlige forhold for landbruget og fødevareindustrien i hele EU. [...] Derfor bakker Landbrug & Fødevarer op om, at også EU laver en hjælpepakke til at kickstarte den europæiske økonomi. Det er grundlæggende hjælp til selvhjælp. [...] Derfor håber vi, at der snart opnås et kompromis. Først Brexit og nu Corona har reelt bremset for fremdrift og vedtagelse af nye initiativer i EU. Den danske fødevarebranche har brug for et stærkt EU til at skabe vækst og fremdrift. Det er det, der skal skabe rum til de investeringer, der er brug for, når vi skal skabe en bæredygtig fremtid."
Altinget (24.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Ensomme ulve og små celler udgør den største terrorrisiko i Europa
I den årlige rapport om terrortruslen mod Europa, som Europol udgav tirsdag, fastslås, at truslen fra såkaldt ensomme ulve eller små terrorceller i øjeblikket udgør den største terrorrisiko. De seneste år har Europa oplevet en række voldsomme terrorangreb i blandt andet Berlin, Nice, Paris, Bruxelles og Manchester. Nogle af dem var begået af en eller ganske få mennesker, mens angrebet i for eksempel Paris blev gennemført af en større celle. Myndighedernes vurdering er i øjeblikket, at succesfulde terrorangreb skal begås af enkeltindivider eller meget små grupper, hvor gerningsvåbenet typisk er en kniv eller et håndskydevåben. "Europols rapport understreger, at terror fortsat udgør en reel trussel mod EU-landene. Den varige trussel fra islamister og øget aktivitet fra det yderste højres vold viser, at der er meget, der skal gøres. Ikke mindst i forhold til onlineradikalisering," siger EU's kommissær for sikkerhed Julien King.
Jyllands-Posten, s. 12 (24.06.2020)

Putin giver den som hobbyhistoriker for at drage paralleller til nutiden
Kristeligt Dagblad skriver, at Ruslands præsident Putin, forud for dagens corona-forsinkede sejrsparade i Moskva i 75-året for sejren over nazismen, har pudset Stalin af og advaret verden mod at ydmyge Rusland. Vladimir Putin præsenterede under overskriften "Den sande lektie fra Anden Verdenskrigs 75-årsjubilæum", i det amerikanske magasin The National Interest, blandt andet, at Stalin var den eneste, betydende europæiske leder, der ikke mødtes personligt med Hitler på grund af foragt for nazidiktatorens moralske og politiske habitus. Putin er siden blevet kritiseret for at være amatørhistoriker, der reviderer historieskrivningen uden respekt for de historiske kilder og realiteter. I disse år falder den kolde krigs atomvåbenkontrolaftaler én for én, og et nyt atomkapløb er i gang. Putin frygter tydeligvis, hvordan det kapløb kan true Rusland. I denne uge begyndte forhandlingerne mellem USA og Rusland om Start-traktaten, der udløber i 2021, og her lagde Donald Trumps USA i går overraskende op til, at en ny aftale skal omfatte alle atomvåben. Vladimir Putins essay skal ikke læses som en amatørhistorikers usaglige indlæg i en historisk debat. Det skal læses af verden som en advarsel om, hvor langt Rusland er parat til at gå, hvis Ruslands selvdefinerede interesser udfordres, og Rusland udelukkes af de store magters klub.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.06.2020)

Socialpolitik

Miljøracisme i Europa
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "I disse uger går hundredtusindvis af mennesker på gaderne over hele verden for at demonstrere mod racisme mod sorte. Det er yderst vigtigt, ja livsnødvendigt faktisk. Men racisme er ikke kun et amerikansk fænomen, og ikke kun noget sorte og brune mennesker plages af. I Europa trives racismen som bekendt også, og her er en af de mest udsatte grupper romaerne. [...] Tit har romaerne ikke andet valg end at bo, hvor ingen andre kunne drømme om at leve. De kummerlige forhold betyder meget for, hvordan romaer opfattes. De bliver ofte mødt med fordomme om, at de ikke går op i renlighed og miljø. [...] Romaernes situation understreger, at miljømæssige og sociale problemer hænger sammen. Derfor handler miljøpolitik også om at beskytte samfundets udsatte. Dem, der ikke har råd til at bo i byens pæne kvarterer eller købe vand på flaske. Grøn omstilling drejer sig om mere end teknologi, eksport og arbejdspladser. Det gælder også miljøretfærdighed: Folk skal ikke udelukkes fra sundt og rent miljø alene på grund af deres etnicitet."
Information, s. 18 (24.06.2020)

Sundhed

Forsimplet fødevaremærkning misser målet
I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg skrevet af Jørgen Hald Christensen og Merete Myrup, henholdsvis direktør og ernæringschef i Mejeriforeningen. De skriver blandt andet: "EU-Kommissionen ønsker at fremme en mere bæredygtig fødevareproduktion og klæde forbrugerne på til at træffe mere bæredygtige og sunde valg. Men mærkningen er mangelfuld og misvisende. Coronakrisen har vist os, hvor vigtig en robust fødevaresektor er. Og den har understreget behovet for at skrue op for den grønne og bæredygtige omstilling af vores samfund. Derfor glæder vi os i Mejeriforeningen over, at EU-Kommissionen nu har præsenteret sit ventede udspil til en samlet strategi for fremtidens europæiske fødevaresystem, ”Farm To Fork”. [...] Og det kunne måske umiddelbart virke som et enkelt og effektivt greb til at klæde forbrugeren på til at træffe sunde, kloge valg ved at advare, hvis varen indeholder noget af det, vi skal spise mindre af. Man har allerede i dag erfaringer med en frivillig mærkningsordning i flere EU-lande. Men det er bare - desværre - ikke så simpelt. For i den nævnte mærkning opnår eksempelvis en cola light bedre bedømmelse end letmælk. [...] Ifølge FN's fødevareorganisation, FAO, skal vi ikke blot vurdere kosten på dens næringsværdi, men også på, om den passer til vores madkultur, om produktionen belaster klima og miljø, og endelig på, om maden er til at betale. Sidstnævnte må ikke undervurderes i et EU, hvor cirka 33 millioner borgere ikke har råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag."
Jyllands-Posten, s. 20 (24.06.2020)

Økonomi

Lad italienernes penge blive i danske lommer
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Han skriver blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen (S) har klart tilkendegivet, at lukningen af Danmark var en politisk beslutning, snarere end en, der var truffet af sundhedsmyndighederne. Det er der mange, der har kritiseret, ikke mindst den politiske opposition. Det er imidlertid naturligt, at man som leder skal træffe beslutninger under usikkerhed, og forårets krise er et meget tydeligt eksempel herpå. [...] Forbrugertilliden er allerede nu ved at vende tilbage, og annonceringen af feriepengeudbetalingen virker således noget forhastet. Jeg ser de økonomiske effekter af coronavirussen som svarende til, at vi var blevet ramt af en naturkatastrofe: Fra den ene dag til den anden blev lyset slukket, og megen aktivitet gik i stå. [...] Frygter man for eksporterhvervene, så er den bedste hjælp, man kan give, at åbne grænserne. Det samme gælder turistindustrien. Indtil det sker, kan man hjælpe med at afbøde konkurser, så vi ikke står foran en lang genopretning. Der kan med andre ord være god grund til at vente med en direkte støtte til privatforbruget. Statsministeren er ligeledes i forhandlinger med sine europæiske kolleger om en fælles EU-hjælpepakke. I pakken indgår at give penge til Italien, dels som lån og dels som gaver. Det sidste svarer til at tage penge fra danske husholdninger og give til italienske."
Børsen, s. 4 (24.06.2020)