Onsdag den 28. november

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Konflikten mellem Rusland og Ukraine
I weekenden skød Rusland mod tre ukrainske flådefartøjer, da de via det snævre Kertj-stræde sejlede fra Sortehavet ind i Det Azovske Hav mellem den annekterede halvø Krim og det russiske fastland. Politiken skriver, at en mindre slæbebåd angiveligt blev bevidst vædret af et større russisk fartøj, og flere fra den ukrainske besætning kom til skade. 24 mand fra skibenes besætning er anholdt og tilbageholdes, ligesom skibene, af Rusland. Ifølge en talsmand for den russiske regering er det op til landets domstole, hvad der skal ske med dem, men de kan blive sigtet for ulovlig indtrængen. Ukraine har krævet, at de behandles som krigsfanger. Den russiske efterretningstjeneste FSB har erkendt, at man skød på skibene, da de befandt sig på russisk territorialfarvand og afviste en ordre om at stoppe. Eskaleringen af konflikten mellem Ukraine og Rusland har dermed givet den tyske kansler, Angela Merkel, travle dage. Hun har talt med både Ruslands Vladimir Putin og Ukraines Petro Porosjenko. Den tyske udenrigsminister Heiko Maas udtalte i går: ”Vi må gøre alt for at nedtrappe situationen for at forhindre, at krisen bliver en langt mere alvorlig trussel mod Europas sikkerhed.” Heiko Maas mener, at de nye spændinger mellem landene omkring Det Azovske Hav tydeligt viser, at den russiske annektering af Krim-halvøen ”også er et problem for os alle i Europa. Derfor bør Rusland hurtigst muligt frigive skibe og søfolk igen.” Den østrigske udenrigsminister mener, at EU, hvor hendes land for tiden har formandskabet, kan øge sanktionerne mod Rusland. EU anerkender ikke annekteringen af Krim, ”og derfor kan vi heller ikke anerkende, at farvandet omkring halvøen skulle være russisk territorialt farvand,” sagde Slovakiets udenrigsminister Miroslav Lajcak i går til tyske medier ved en konference i Berlin. Det skriver Politiken, som også tilføjer, at Ukraine har indført undtagelsestilstand.

Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver, at Estlands forsvarsminister, Juri Luik, mener, at Ruslands beslaglæggelse af de tre ukrainske flådeskibe ved Krim kan gøre det vanskeligere for russerne at bygge gasledningen Nord Stream 2 i Østersøen. Juri Luik mener, at de militære spændinger mellem Ukraine og Rusland vil komplicere sagen om den russiske gasledning gennem blandt andet dansk farvand og han anbefaler ligeledes, at EU indfører flere sanktioner mod Rusland. Jens Worning, som analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad, skriver i en analyse, at Ruslands angreb på ukrainske flådefartøjer viser, at landets jerngreb om Ukraine er styrket fem år efter, at Ukraine-konflikten begyndte. ”Episoden i Kertj-strædet er en direkte udløber af Ruslands annektering af Krim. Kertj-strædet er indsejlingen til Azov-havet, hvor man på den ene side har Ruslandog på den anden Krim. For Ukraine er Kertj-strædet og Azov-havet indgangen til havnen i Mariupol, der er Ukraines havneby for Donbass-området. Rusland har i år indviet en bro over Kertj-strædet, således at der nu er forbindelse mellem Krim og det russiske fastland. Broen markerer også Ruslands de-facto kontrol over adgangen til Azov. […] NATO, EU's ledere og den amerikanske FN-ambassadør har fordømt Ruslands handlinger, men reaktionerne afslører, at den amerikanske regering under præsident Donald Trump betragter sagen som et anliggende for sine europæiske allierede - europæere, som ser ikke ud til at kunne mønstre andet end verbal opbakning til Ukraine og kritik af Rusland. Den stærke vestlige opbakning, Ukraine oplevede i 2014, er i dag stærkt indskrænket. Annekteringen af Azovhavet styrker Ruslands kontrol over det østlige Ukraine og Ukraines adgang til Sortehavet. I disse dage er det fem år siden, at Ukraine-konflikten begyndte og førte til en hård sanktionspolitik fra Vesten mod Rusland.

En sanktionspolitik, som gør mærkbart skade på russisk økonomi den dag i dag. Men weekendens episode udløser næppe nye sanktioner mod Rusland. I den lange strid mellem Rusland og EU over Ukraine ser Rusland ud til at trække det længste strå,” skriver Jens Worning blandt andet. Jyllands-Postens leder skriver ligeledes om Ukraine og Rusland: ”Putin befinder sig i en kamp om sin og sit slængs politiske eksistens. Rusland har været på den forkerte side af historien i de fleste af de sidste 100 år. Alle kan se, at Vesten byder på en mere lovende samfundsmodel alskens problemer til trods. De baltiske lande er et eksempel. Estland, Letland og Litauen, engang under sovjetisk åg, er i dag moderne og fremadstormende nationer og medlemmer af såvel EU som NATO. Ukraine - Europas største land, hvis man ser bort fra Rusland - må set fra Moskva ikke gå samme vej. Derfor destabiliseres for fuld kraft. At se den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov fælde krokodilletårer, fordi Ukraine angiveligt har brudt folkeretten i Det Azovske Hav, er næsten ikke til at holde ud. Folkeret? Rusland? Må vi minde om Krim-annekteringen, Ukraine-krigen, støtten til massemorderen Assad i Syrien og vel en snes andre overtrædelser? I Tyskland var der tirsdag omsider stemmer, som talte for en indstilling af Nord Stream 2, der skal føre naturgas fra Rusland til Vesteuropa. Putin kan langt om længe have spændt buen for vidt.”

I en international analyse i Politiken skrives der om, at Rusland i weekenden åbent gik frem og i direkte konfrontation med Ukraine om kontrollen over Det Azovske Hav, som man ellers siden 2003 har haft en bilateral aftale om at dele. Eller som NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, formulerede det: ”Hvad man så søndag, var meget alvorligt, for her så man rent faktisk Rusland anvende militær magt helt åbent.” i analysen skrives der endvidere: ”På den led er Ruslands aktion i søndags også en test af omverdenen. Hvor langt vil USA gå i forsvaret af Ukraine? Mens USA's præsident Trump, der i forvejen undersøges for sine russiske forbindelser, i første omgang reagerede afdæmpet, så er store dele af Kongressen langt mere kritisk over for Rusland. Og Storbritannien? Hvor langt vil briterne gå i en situation, hvor de på den ene side er rasende over Ruslands formodede attentater mod tidligere agenter i Storbritannien, men på den anden side er ved at flå sig selv op politisk i Brexit-spørgsmålet? Og Tyskland? Hvordan vil den tyske regering afveje hensynet mellem egne gasinteresser og EU-lande, der som Estland og Polen allerede har krævet nye sanktioner mod Rusland? I mellemtiden danser Danmark på glødende kul, fordi et politisk flertal på den ene side ikke ønsker den nye russiske gasledning ud for Bornholm af storpolitiske grunde, men på den anden side også skal passe på, at Rusland ikke tager hævn i Arktis, hvor Danmark og Rusland ikke er enige om grænsedragningen,” skrives der blandt andet i analysen.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11, 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Lars Løkke afviser DF's bekymring for FN-erklæring
Regeringen og Dansk Folkeparti er uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive en FN-erklæring ved navn Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. For vil det gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil den tvinge Danmark til at tage imod migranter fra Afrika, der kommer hertil for at arbejde? Regeringen skal efter planen være med til at vedtage erklæringen i Marokko i næste måned. Marrakesh-erklæringen bekymrer dog DF. Kristeligt Dagblad skriver, at DF henviser til, at EU-lande, som Polen og Ungarn samt USA og Australien, har store betænkeligheder ved FN-erklæringen. Lars Løkke Rasmussen mener dog, at der er behov for et internationalt samarbejde. “Der kommer ikke en eneste migrant - hverken lovlig eller illegal - mere ind i Danmark på grund af det her papir,” lød det fra statsministeren i Folketinget i går, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl forsøgte at få regeringen til at genoverveje sin opbakning, skriver Politiken. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter la Cour, forlægger, cand.phil., følgende om den omstridte FN-pagt: “Kære Lars Løkke og Inger Støjberg. Der er nu kun et par uger til, at I efter planen rejser til Marrakesh i Marokko for sammen med et stort antal statsledere og ministre fra Europa og Afrika at underskrive en omstridt FN-pagt om migration - dvs. indvandring til Danmark og andre europæiske lande fra Mellemøsten og Afrika. I et topmål af arrogance har hverken regeringen eller Udenrigsministeriet taget initiativ til at få foretaget en officiel dansk oversættelse af den 34 sider lange pagt. Der har ellers været både god grund og god tid til det, og resultatet har været en forbløffende mangel på information og debat om denne nye aftale, der er lodret i modstrid med både EU'sog Danmarks aktuelle udlændingepolitik. [...] Det bør ikke komme helt bag på nogen, hvis konsekvensen af et ja til aftalen viser sig at være, at vi både får lovlig og ulovlig migration. Indtil nu er det kun lykkedes EUat blokere delvis for tilstrømningen ved på det nærmeste at bestikke det tyrkiske regime. Der er grænser for, hvor længe EU kan bestikke nordafrikanske regimer og militser. Resultatet er - som flere kritikere har påpeget - at Marrakesh-aftalen mest af alt ligner en åben invitation til hele det afrikanske kontinent om at komme til Europa.”

Den seneste tid er pagten kommet i politisk modvind og Jyllands-Posten skriver, at lande som Østrig, Polen, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Australien og USA har store betænkeligheder, og både i Tyskland, Norge og Sverige er der også debat og tvivl om opbakningen til pagten. Spørger man den socialdemokratiske debattør Niels Jespersen, kan erklæringer som denne være med til at svække de internationale institutioners troværdighed: "Mange af de internationale institutioner arbejder for noget, vi alle kan være enige om: At vi skal have styr på den legale indvandring og den illegale migration. Det er positivt. Men når man lægger denne ideologi og sprogbrug, der gennemsyrer institutionerne, ned over arbejdet, kan det give mange mennesker en oplevelse af, at EU og FN modarbejder befolkningerne. For hvem har egentlig besluttet, at EU og FN skal gå ind for det multikulturelle samfund? Det har vi ikke stemt om," siger Niels Jespersen til Kristeligt Dagblad. Den kontroversielle erklæring forventes vedtaget den 10. -11. december i Marrakesh i Marokko.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4, 22; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 2

Klima: EU varmer op til COP 24 i Polen
Unep's årlige opgørelse viser, at klodens CO2-udledninger i 2017 var de største i historien og viser ingen tegn på at toppe. Politiken skriver, at verdens regeringer om en uge skal mødes til det årlige klimatopmøde, i år med Polen som vært. FN's Klimapanel, IPCC, har slået fast, at vi stadig kan nå at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader over niveauet i 1800-tallet. Men at det kræver en enorm indsats med at ændre vores energisystemer, vores transport, vores land og skovbrug og meget andet. EU's klima- og miljøministre skal onsdag mødes i Bruxelles for at starte det hårde arbejde med at lægge en langsigtet plan for klimamålene i 2050. Inden mødet har EU-Kommissionen foreslået tre mulige retninger. Den mest ambitiøse er at beslutte, at hele EU skal gå i nul i 2050. For to uger siden gik Danmark sammen med ni andre EU-lande om en opfordring til, at kommissionen skruer op for ambitionerne med et nulmål i 2050. “Hvis vi for alvor skal gøre noget for klimaet, så er det EU, så skal vi påvirke EU til at løfte EU's samlede niveau. Nationale tiltag, hvor de enkelte lande opstiller egne mål, er ikke noget, der for alvor flytter noget. Det skaber tværtimod en ulige konkurrence, hvor det er statskasserne, der konkurrerer mod hinanden,” lyder det fra klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) til Politiken. “CO2- neutralitet er et helt naturligt mål for EU, og vi bakker fuldt op om det. Det kræver, at der bliver udbygget mere vedvarende energi i Europa, at energieffektiviteten bliver højere, og at vi elektrificerer mere,” siger Anders Stouge, viceadministrende direktør i brancheforeningen Dansk Energi i Jyllands-Posten. Målet om fuldstændig CO2-neutralt skal blandt andet nås ved at bruge mere strøm fra vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Infrastrukturen skal også have et boost. En kilde i EU-Kommissionen understreger, at der ikke bliver lagt op til nye bindende mål for landene, men om en vision om at drive den grønne omstilling frem. Avisen skriver dog, at det kommer til at kræve masser af strøm og hundredvis af milliarder euro, hvis visionen for reduktion af drivhusgasser, som EU-Kommissionen præsenterer onsdag middag, skal blive til virkelighed. “Hvis Danmark skal opfylde vores klimaforpligtelser, skal den danske regering og Folketinget lytte til anbefalingerne i Klimarådets seneste analyse og øge ambitionsniveauet for Danmarks klimaindsats. Klimarådets analyse viser, at de nuværende initiativer langtfra er tilstrækkelige, og at Danmark i de kommende år vil sætte tempoet i den grønne omstilling ned. Men analysen viser også, at det er muligt at opfylde Danmarks klimaforpligtelser gennem flere relativt billige og effektive politiske tiltag - herunder især energieffektiviseringer,” skriver Kim Fausing CEO, Danfoss A/S, Mads Nipper CEO, Grundfos, David Briggs CEO, Velux og Jens Birgersson er CEO, Rockwool i en kommentar i Berlingske.

I et debatindlæg i Politiken skriver en studerende også om klima og om at EU bør lovgive om kødfrie dage. “Nu da plastforbuddet er på plads, bør EU så tage det grønne skridt videre til også at lovgive om at begrænse europæernes kødforbrug. I oktober stemte EU ja til at lovgive om at forbyde og begrænse brugen af bestemte plastprodukter. Beslutningen bundede i, at plastik er dårligt for miljøet. På det seneste er forskningens og samfundets fokus dog landet på endnu en stor klimasynder: Kød. [...] Lovgivning om kød skal derfor bringes helt op til EU-niveau. Vi kan ikke bare nøjes med at fokusere på danskernes kødforbrug, fordi kød ligesom plast er et akut globalt problem. Selv om hvert bidrag tæller, så kan et lille land som Danmark ikke gøre så stor en forskel, som hvis hele EU går sammen om at reducere kødforbruget. Klimaforandringer og ressourcemangel kommer stormende i netop dette øjeblik, og ligesom vores børnebørn kommer til at kæmpe med konsekvenserne af vores uhæmmede forbrug af plast, kommer de også til at kæmpe med de enorme konsekvenser, som vores kødforbrug medfører. EU bør derfor lytte til samme grønne argumenter, som talte for et plastforbud, og lovgive om et mere kødfrit EU,” skrives der blandt andet. Information skirver, at EU-Kommissionen i dag præsenterer sit bud på en langsigtet klimastrategi. Siden 1990 har EU formået at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 22 procent, men siden 2014 er kurven fladet ud, og i 2017 steg EU's udledninger en smule, det oplyser Det Europæiske Miljøagentur, EEA, i en aktuel status. Hvis ikke Europa evner at gå foran på den internationale scene, går det formentlig galt med COP-forhandlingerne. Derfor er blikket i dag rettet mod Bruxelles, hvor EU-Kommissionen vil offentliggøre sit bud på en klimastrategi, der kan sikre, at EU lever op til Parisaftalen i tiden frem mod 2050. Forud for dagens udspil fra EU-Kommissionen har ti medlemslande - heriblandt Danmark - sendt et fælles brev til kommissionsformand Jean-Claude Juncker, hvor de appeller om at “udstikke en klar kurs mod netto nuludledning af drivhusgasser i EU i 2050.” Nogle EU-landes regeringer - med COP 24-værten Polen som den mest stålsatte - er dog imod skærpede ambitioner.
Kilder: Politiken, s. 5,7; Jyllands-Posten, s. 14; Information, s. 12-13; Berlingske, s. 30

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Løkke afliver endegyldigt DFs Dexit-ønske
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke stå i spidsen for en regering, der vil lede Danmark i retning af et europæisk exit. På onsdag skal statsministeren i Europa-Parlamentet lancere sit bud på en europæisk fremtidsvision. Løkke rejser derfor til attachéhovedstaden med et budskab om, at de europæiske politikere ikke kun skal gentage budskabet om EU som “fredens projekt” over for yngre generationer, men også lytte mere til befolkningerne, hvis EU-samarbejdet skal bestå. Ifølge tal fra EU-Kommissionens meningsmålingsinstitut, Eurobarometer, er danskerne blandt de mest EU-positive befolkninger i unionen og Lars Løkke Rasmussen mener derfor, at de andre lande kan lære af danskerne. Lars Løkke afliver derfor også endegyldigt DFs Dexit-ønske, skriver Berlingske. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har ved flere lejligheder siden Brexit- afstemningen i juni 2016 nævnt muligheden for en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab - en såkaldt “Dexit”- afstemning.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Grundlæggende rettigheder: Lad os diskutere menneskerettighedsdomstolen
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Erik Boel forhenværende landsformand for Europabevægelsen og historiker Jens Boel historiker følgende: ”Vist er Danmark og de øvrige nordiske lande dukse i klassen, når det gælder respekten for menneskerettighederne. Men hvis først vi begynder - som det er tilfældet med Sass Larsens udtalelser - at undergrave EMD's troværdighed, ikke at ville tage domstolen alvorligt eller måske ligefrem truer med at forlade den, ja så svækker det samtidig domstolens rolle og virke i forhold til de lande, hvor der er virkelig store problemer med menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Hvortil kommer, at både konvention og domstole også har en rolle at spille i Danmark. Som bekendt er den danske grundlovs rettighedskatalog meget begrænset. Derfor er det ofte EMRK, danske domstole anvender som en slags nødbremse, når statsmagten åbenlyst går for langt. En afgørende pointe med menneskerettighederne er at forhindre, at flertallet fratager eller begrænser mindretalsrettigheder. Og når vi overhovedet har en EMRK og EMD, er det ud fra en betragtning om, at visse rettigheder er så væsentlige, at nationalstaterne er villige til at lade deres demokratiske institutioner være bundet af en international domstols afgørelser. [...] Glem ikke, at i dagens Europa er adskillige EU-medlemslande langt ude på skråplanet, hvad respekten for demokratiske rettigheder angår - Ungarn, Polen og Rumænien er de mest iøjnefaldende eksempler, men andre lande er også inde i bekymrende udviklinger. I den situation er der mere end nogensinde brug for en europæisk menneskerettighedsdomstol. I en stadig mere fragmenteret verden er der behov for institutioner, der vedholdende forsvarer grundlæggende retsprincipper og fælles værdier. Det gælder i Europa, og det gælder også i verden, hvor ICC er det internationale samfunds måde at markere, at forbrydelser mod menneskeheden ikke må forblive ustraffede. Lad os ikke glemme læren fra Nürnberg-domstolen: at retfærdigheden ikke kender nationale grænser, og at verdenssamfundet må stå sammen i stedet for at lade enhver stat hytte sine egne og Fanden tage de sidste. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev indgået i slagskyggen af Anden Verdenskrig. Krigen, og især forbrydelserne begået af det nazistiske regime herunder og i årene op til den, viste, hvor sårbare menneskerettighederne er, hvis ikke verdenssamfundet påtager sig et ansvar.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Udenrigspolitik: Kinas diskrete signaler
Børsens udenrigsredaktør skriver i en analyse blandt andet: ”Hvis overhovedet denne uges årlige møde blandt lederne af verdens største økonomier i Buenos Aires kan følge planen - massiv vold har i denne uge betydet aflysning af en afgørende fodboldfinale to gange - kommer nyhederne ikke fra rundbordssamtalerne med bl.a. Trump, Merkel, Macron, May, Modi eller Xi. G20-mødet indledes fredag. Markedsfokus vil næsten udelukkende være på forløbet af et bilateralt møde mellem Donald Trump og Xi Jinping. Våbenhvile eller en eskalering af handelskrigen?Trump lægger i et interview på forhånd ambitionerne ned. Men det kan meget vel være et led i hans sædvanlige aggressive forhandlingsstrategi. [...] EU og Kina er standhaftige støtter af frihandel og det multilaterale system.” Et indirekte tydeligt signal til USA og Donald Trump. Liu He lovede at “åbne Kinas døre” endnu mere inden for bl.a. telekommunikation, medicin, uddannelse og kultur. Måske det var henvendt ligeså meget til USA som de europæiske tilhørere. Mens løftet om at beskytte intellektuelle rettigheder bedre klart skulle høres i USA. Donald Trump beskylder ofte Kina for at stjæle USA's knowhow og intellektuelle rettigheder. I Buenos Aires er der også mulighed for, at Vladimir Putin og Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman kan stikke hovederne tæt sammen.
Kilde: Børsen, s. 27

Institutionelle anliggender: Theresa May aftale vil gøre ondt på britisk økonomi
To økonomiske analyser viser, at det vil være katastrofalt for britisk økonomi, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, men at det også vil gøre ondt på både briternes pengepung og samhandlen med Europa, hvis Storbritannien fortsætter i den retning, premierminister Theresa May har sat. Det skriver Børsen, som oplyser, at mens May kæmper for at skaffe flertal, når der skal stemmes om aftalen i Underhuset, så vrimler britisk politik på nuværende tidspunkt med forskellige plan B'er i tilfælde af, at May taber. Den konservative brexitfløj ønsker May tilbage til Bruxelles for at genforhandle aftalen og kræve den irske grænseløsning fjernet. EU-fløjen i partiet håber at presse May til at lægge sig fast på Norge-modellen, således at Storbritannien bliver i både det indre marked og toldunionen og dermed oplever langt mindre økonomiske konsekvenser, end det analyserne lægger op til. Labour, der også agter at stemme imod, vil hvis May taber afstemningen, presse på for et parlamentsvalg eller alternativt muligvis en ny folkeafstemning om Brexit.
Kilde: Børsen, s. 28

Handel: Handelsaftaler øger ulighed mellem lande
I et debatindlæg på Altinget skriver Nanna L. Clifforth og Jens Wamsler Noah, Friends of the Earth, Denmark følgende: “Det fremgår af en ny rapport fra EU-Kommissionen om implementering af handelsaftaler i 2017, at handelsaftaler løfter EU's eksport til omverdenen, samtidig med at de sikrer udbredelse af rettigheder for arbejdstagere og bekæmper fattigdom i det globale syd. Det glade budskab videregives til Altingets læsere i et debatindlæg 12. november af Stina Soewarta, der er chef for EU-kommissionens repræsentation i Danmark. Aftaler om handel mellem ligestillede parter er i alles interesse, når aftalerne er skruet rigtigt sammen. [...] Når EU indgår handelsaftaler med lande i det Globale Syd, er det ikke aftaler mellem ligestillede parter. Der er tale om lande, som handels- og udviklingsmæssigt står et helt andet sted end EU-landene, og som har svært ved at få et ben til jorden i de nuværende handelsaftaler, som afspejler et ulige magtforhold. [...] Som eksempel på bekæmpelse af fattigdom i det globale syd nævner EU-Kommissionens rapport, at Ghana nu kan eksportere forarbejdede varer som kakaosmør, kakaopasta og kakaopulver til EU ud over kakaobønner. EU er den største importør af chokolade fra vestafrikanske lande, hvor Elfenbenskysten og Ghana tilsammen står for cirka 60 procent af eksporten til europæiske lande. [...] EU bestemmer betingelserne, som afspejler de store EU-virksomheders interesser: ingen toldmure, investeringsbeskyttelse og patenter og ingen aftaler om, at miljøhensyn i Paris-aftalen eller arbejdstagerrettigheder i ILO-konventionen skal respekteres. Det globale handelssystem indretter standarder efter handelshensyn og stræber mod mere forbrug og produktion, hvilket skaber en øget miljøbelastning. EU-Kommissionen kan i sin rapport berette om succeshistorier for virksomheder i EU-lande. Svineeksporten til Japan er steget så meget, at Danish Crown har måttet ansætte 100 nye medarbejdere.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: IBM og Apple i fælles front mod “uansvarlige” konkurrenter
På et møde med topfolk i EU i Bruxelles mandag omtalte topchefen i IBMs Ginni Rometty, den uansvarlige håndtering af persondata hos nogle få dominerende, forbrugerrettede platformsselskaber som årsagen til en “tillidskrise” mellem brugerne og teknologiselskaberne, det skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Berlingske skriver, at IBM og Apple er gået sammen i et angreb på Googles og Facebooks heftige dataindsamling om brugerne og opfordrer til politiske indgreb. Apple-topchef Tim Cook roste for nogle uger siden EUs nye, skrappe databeskyttelsesregler GDPR der trådte i kraft i maj 2018.
Kilde: Berlingske, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Erdogan blæser på kendelse fra menneskerettighedsdomstolen
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forlanger, at en af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans største modstandere skal løslades. Den 45-årige Selahattin Demirtas - med tilnavnet "Den kurdiske Obama" - har i to år siddet fængslet på en anklage om støtte til terror. Indtil sin fængsling var han næstformand for det venstreorienterede kurdiske HDP-parti. Det skriver Jyllands-Posten. Præsident Erdogan fløjtede efter kendelsen fra menneskerettighedsdomstolen højt og flot på kendelsen. Den er ikke juridisk bindende for Tyrkiet, meddelte han, og Tyrkiet agter ikke at følge den og han henviste igen til, at Demirtas sidder inde på en mistanke om støtte til terrorvirksomhed. Den formulering er de tyrkiske myndigheders faste kode for støtte til det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, der også står på EU og USA's terrorliste. HDP fik 8,4 procent af stemmerne ved forårets parlamentsvalg.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Handel: Trump-ord om Brexit spændte ben for pund
Jyllands-Posten skriver, at USAs præsident Donald Trump mener, at den aftale, der blev indgået mellem EU og Storbritannien i weekenden om britisk udtræden af EU, virker som en god aftale for europæerne. Men at den kan ramme den britiske handel med USA. “Hvis man ser på aftalen lige nu, så må de ikke handle med os, og det vil ikke være en god ting. Det ønsker jeg slet ikke,” lyder det fra Trump. Børsen skriver endvidere, at det britiske pund tirsdag var under pres, efter Trumps udtalesle om, at Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien kan ramme den britiske handel med USA. Den tidligere britiske forsvarsminister Michael Fallon siger til Bloomberg News, at man ikke kan se bort fra Trumps kommentarer og udtaler: "Han er den amerikanske præsident. Hvis han siger, at det bliver vanskeligt, så ser det ud til at blive vanskeligt.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 36

Handel: WTO advarer: Dramatisk vækst i protektionisme
De seneste seks måneder er der sket en seksdobling i antallet af handelsbegrænsende tiltag i G20-landene, det viser den seneste opgørelse fra Verdenshandelsorganisationen WTO. Det er 20. gang, at WTO offentliggør sin overvågningsrapport, som sker forud for topmødet for G20-landenes stats- og regeringschefer på fredag og lørdag i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Jyllands-Posten skriver, at handelskrigen har skabt travlhed for WTO's handelsdomstol, der har modtaget klager fra både EU, Kina, Canada, Mexico, Norge, Rusland og Tyrkiet over de handelsrestriktioner, som USA har indført under præsident Donald Trump. “Yderligere eskalation af disse konflikter rummer potentielt meget betydelige risici for verdenshandelen med alvorlige følgevirkninger for den økonomiskevækst, jobskabelsen og forbrugerpriserne. WTO gør alt, hvad der er muligt, for at få bilagt disse stridigheder, men det vil kun være muligt at nå en løsning, hvis de berørte regeringer viser sig parate til at investere den nødvendige politiske kapital,” påpeger WTO's generaldirektør.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Den italienske tragedie er en europæisk tragedie
EU gik sidste onsdag til modangreb på Italien. Dermed er der nu fri bane for en langvarig proces, hvor EU-kommissionen og EU's ministerråd i sidste ende kan igangsætte den første proces af sin slags mod Italien, der risikerer sanktioner på helt op til 70 milliarder kroner eller 0,5 procent af landets BNP. Information skriver, at EU-Kommissionens vicepræsident Valdis Dombrovskis har omtalt den italienske regering som “søvngængere”, der “vandrer mod en farlig ustabilitet”, fordi de nægter at spille efter de fælles regler i eurozonen, som “er skabt for at beskytte valutaunionen og dens medlemmer.” Striden handler i høj grad om en samlet italiensk gæld på hele 132 procent af BNP, som kan true landets og eurozonens stabilitet. Den prominente tyske økonomiprofessor Hans-Werner Sinns mener, at EU vil statuere et eksempel over for regeringen i Italien, idet EU tidligere har accepteret langt større underskud i andre lande. At en euroskeptisk italiensk regering nu kan afpresse EU både økonomisk og politisk, er ifølge Sinns selvforskyldt fra europæisk side. “Hvis rentespændet derimod var gået opad, havde landene nok overvejet en ekstra gang, om de virkelig skulle skabe mere gæld,” siger Sinn med henvisning til, at det i så fald ville blive dyrere og dyrere for et land at låne penge. ”Det er det, man kalder markedsmekanismen,” siger Sinn. Den tysk-franske Heiner Flassbeck, tidligere statssekretær i det tyske finansministerium og cheføkonom ved FN's konference for handel og udvikling er ikke enig med Sinn. Heiner Flassbeck mener, at EU i den nuværende situation ikke bør stille noget specifikt op med Italien, men ændre hele sin europolitik. “Vi må gøre op med gældskriterierne for euroen. Men indtil videre må vi se, om Europa er villig til at reagere på det, hvis kapitalmarkederne fortsat driver renterne opad. Alternativt vil vi se, om Italien er villig til at tage konsekvensen og forlade eurosamarbejdet,” siger Flassbeck.
Kilder: Information, s. 10-11, 18

Klima: Polens ambassadør i Danmark: Baltic Pipe gør Europa grønnere
Polens ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Jeg har med lige dele forbløffelse og bekymring for omgangen med fakta læst debatindlægget "Klimabevægelsen om Baltic Pipe: Er vi ved at gentage fadæsen med Amager Bakke?". Jeg vil gerne starte med at få nogle fakta på plads: Polen er det sjettestørste energimarked i Europa. Med 38 millioner indbyggere og en vækstrate på mere end 5 procent har vi brug for energi. Polens energiforbrug voksede med mere end 5 procent fra 2016 til 2017. Alene i første kvartal af 2018 voksede den polske efterspørgsel efter naturgas med 4 procent sammenlignet med samme periode i 2017, hvilket står i skarp kontrast til hr. Meinert Larsens påstande. [...] Det er også væsentligt at påpege at Baltic Pipe - i sammenligning med den planlagte Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland - er et ret beskedent projekt, og i modsætning til Nord Stream 2 er det også fuldstændig foreneligt med EU's tredje energipakke og målsætningerne for energiunionen. Det er vigtigt at forstå, at Baltic Pipe-projektet fremmer udviklingen af et indre marked for energi i Europa og forbedrer energisikkerheden i særligt Central- og Østeuropa. Det giver desuden mulighed for at integrere vedvarende energikilder såsom biogas i gastransmissionssystemet, hvis der er efterspørgsel efter det.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Dansk deltagelse i bankunion
Lektor på CBS, Finn Østrup, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “I en tale fra oktober 2018 har statsminister Lars Løkke Rasmussen sat dansk deltagelse i den europæiskebankunion på dagsordenen. Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide. For det første vil der være en stor afgivelse af suverænitet. Hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen, vil tilsynet med de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter overgå til Den Europæiske Centralbank (ECB), og det vil være en euro-myndighed ("Den Fælles Afviklingsinstans"), der træffer afgørelse om, hvorvidt et dansk penge- eller realkreditinstitut skal lukke. [...] En ny finanskrise med bankkrak kan ikke udelukkes. Det kan få alvorlige følger for dansk økonomi, hvis ECB og den fælles euro-myndighed til håndtering af kriser under en krise skulle finde på at beslutte, at for eksempel Danske Bank, Nykredit eller Jyske Bank skal lukke eller eventuelt overtages af en udenlandsk bank. Det er i denne sammenhæng betænkeligt, at deltagerlande i bankunionen vil have en egeninteresse i at løse kriser i andre landes banker med en lukning, hvorved man kan fremme konkurrencemulighederne for sine egne banker. Sat på spidsen: En lukning af Danske Bank eller Jyske Bank vil give gode ekspansionsmuligheder for eksempel for Deutsche Bank.” Konservatives Pernille Weis, som er spidskandidat til Europa-Parlamentet, skriver også i et debatindlæg på Altinget om bankunionen. Hun skriver blandt andet: “Meget af pengeskabelsen i dag foregår stadigvæk i de private banker - sådan som det har været, siden de moderne banker opstår med industrialiseringen i 1800-tallet. Det er der ikke noget suspekt i, hvilket Nationalbanken har slået fast flere gange. Men det, at bankerne kan låne ud frit og ubegrænset, er simpelthen ikke rigtigt. [...] Årtiers forskning og erfaring har ført til, at vi i dag styrer pengepolitikken via prisen på penge (renten), mens kredit og kontanter leveres smidigt, så længe der er stillet sikkerhed til grund. Det er et effektivt, sikkert og godt system, som også Nationalbanken og andre europæiske centralbanker løbende anerkender.”
Kilder: Altinget