Onsdag den 30. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU-midler plaster på fiskeres brexit-sår
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), anslår, at danske fiskere kan se frem mod et tab til en værdi af op imod 200 millioner kroner årligt som følge af brexit-aftalen, men regeringen agter at skaffe EU-midler som en hjælp til fiskerne, skriver flere aviser. Rasmus Prehn forklarer, at EU-Kommissionen har lagt 600 millioner euro (cirka 4,5 milliarder kroner, red.) i en pulje, der skal hjælpe fiskerinationer og den pulje vil han forsøge at slå kløerne i så meget som muligt, som dermed kan gives videre til dansk fiskeri. ”Der er en fordelingsnøgle. Men Danmark er et af de lande, der har fisket forholdsmæssigt meget i britisk farvand. Så ud fra den logik, må vi også være nogle af dem, der får størst andel i dem,” siger han.

Jyllands-Posten skriver, at ifølge brexit-aftalen fra juleaftensdag skal EU frem til 2026 afgive 25 pct. af sin nuværende kvoteværdi i britisk farvand, og berørte kystnationer som Danmark, Frankrig og Irland kan se ind i tabte EU-fiskekvoter for mere end 1 mia. kr. om året. Rundt om i Europa har de rå tal sat gang i debatten om kompensationer og i Irland har regeringen bebudet en hjælpepakke på 750 mio. kr. til fødevareerhvervet, og i Frankrig har regeringen lovet en støtteordning på op til ca. 225.000 kr. til hver fisker. Men det er ikke kun fiskere på EU-siden, som er bekymrede. Deres britiske kolleger er stærkt utilfredse og fra fiskeriformand Andrew Locker lyder det ifølge Telegraph: ”Jeg er vred, skuffet og forrådt. Premierminister Boris Johnson lovede os retten til alle de fisk, der svømmer i vores eksklusive økonomiske zone, og vi har kun fået en brøkdel af det.”

Kristeligt Dagblad bringer et læserbrev af Erik Poulsen, EU-ambassadør for Venstre i Midt- og Vestjylland, som skriver: ”Det var selvfølgelig godt og glædeligt med en Brexit-aftale i sidste øjeblik. Alternativet var katastrofalt. Men det kommer stadig til at gøre meget ondt på vestkysten, når briterne som et led i aftalen får 25 procent af de fisk i den britiske del af Nordsøen, som ikke mindst danske havfiskere gennem generationer har bygget en stor del af erhvervet på. Hvis vestkystfiskeriet ikke skal skylles ud i Nordsøen på samme brutale måde, som minkerhvervet blev aflivet af os selv i november, må Folketinget og vores repræsentanter i Europa-Parlamentet i arbejdstøjet. På grund af Brexit har investeringer i dansk fiskeri reelt stået stille siden 2016. Der er derfor brug for, at vores politikere giver fiskerierhvervet fornyet håb, hvis det ikke skal ende i ren afvikling.”
Kilder: Politiken, s. 9; Børsen, s. 20; B.T., s. 11; Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 19; Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Margrethe Vestager: Coronakrisen er ikke en revolution – den er en pause
Information bringer et interview med EU-kommissær Margrethe Vestager, hvor hun ser tilbage på 2020. ”EU har suspenderet de stramme budgetregler, og der vil gå et stykke tid, før vi vender tilbage til loftet for underskud, gæld og statsstøtte. Men det betyder ikke, at vi står foran en ny æra,” siger Vestager i et interview om kampen mod techgiganterne og om et stærkere europæisk sammenhold. Information spørger ind til en ny intern konflikt i EU: Kampen mellem to forskellige tilgange til konkurrenceregler og regulering af kapitalismen. Til det siger hun blandt andet: ”Det med at kunne bestemme selv - altså at have autonomi - det er først sjovt, når man kan føre sin selvbestemmelse ud i livet. Og det kræver, at man har råd til det: Vi har kun råd til de ting, vi gerne vil, fordi vi handler virkelig, virkelig meget med vores omverden. Det paradoks, synes jeg, vi skal leve i: Hvis man gerne vil bestemme selv, er man nødt til at være åben over for andre. Det gælder både på det indre marked og i forhold til den verdenshandel, EU er en del af.” I forhold til EU’s konkurrencelovgivning lyder det fra Vestager: ”Det største problem for den fri konkurrence i Europa lige nu er, at det digitale marked ikke er lige så gennemskueligt som det analoge. De fleste mennesker ved, hvad en liter mælk skal koste. Men ikke med digitale services. Jeg mener, vi betaler alt, alt for meget for digitale services. Vi leverer alt for mange data. Nogle gange, for at holde en vis mental spændstighed, sætter jeg mig ned og læser Facebooks terms and conditions, og der står jo i klar tekst stort set i første afsnit, at man giver Facebook en royalityfri licens til at bruge alt det materiale, man lægger op, og alt det materiale, som andre deler med en, globalt. Til spørgsmålet: ”Hvad er dine ideologiske sigtelinjer i kampen imod big tech?” siger Vestager: ”At det er os, der skal betjenes af markedet, ikke markedet, som skal betjene sig.”
Kilde: Information, s. 1, 8, 9, 10

Sundhed: EU køber yderligere Pfizer-vacciner
EU køber yderligere 100 millioner doser af vaccinen fra Pfizer og Biontech, som blev godkendt af EU-Kommissionen kort før jul, skriver flere aviser. ”Vi vil derfor have 300 millioner doser af denne vaccine, der er blevet vurderet til at være sikker og effektiv,” skriver EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på Twitter. I januar skal EMA efter planen tage stilling til en coronavaccine fra amerikanske Moderna og senere hen ventes der også at blive godkendt vacciner fra andre producenter.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 20; Information, s. 10; B.T., s. 14

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Briternes farvel: Var det den rigtige beslutning?
Efter mere end fire års kaos er der endelig enighed om en aftale mellem Storbritannien og EU og Berlingske har spurgt syv britiske vælgere om, hvad de i dag synes om beslutningen, som de dengang tog. Berlingske stiller to spørgsmål: ”Mener du i dag, at du personligt traf den rette beslutning med din stemme ved folkeafstemningen om Brexit?” og ”Ud fra, hvad du kan se i dag, tror du så, at UK vil blive bedre eller dårligere stillet med gennemførelsen af Brexit?” Spørgsmålene til de syv vælgere blev stillet op til juleaften - altså før enigheden om handelsaftalen juleaftensdag, men for de syv vælgere er mavefornemmelsen den samme som dengang, da krydset blev sat og konklusionen er derfor, at fronterne og splittelsen blandt briterne fortsat er til stede.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Groft Sagt
I Groft Sagt i Berlingske skriver kommentator Hans Hauge: ”EU var langsommere end USA og UK til at godkende vaccinen. Men nu transporteres den omsider fra EUs hjerte, Belgien, til alle EU-lande fra Cypern til Estland. Selv Ungarn får vaccinen. Der er dog et par sproglige problemer. Nedlukningerne er nationale. EU kan ikke lukke noget. Der findes ikke noget, der hedder europæisk folkesundhed, for der findes ikke et europæisk folk. Folkesundhed er national. Og der findes ikke europæisk samfundssind, for der findes ikke et europæisk samfund, kun et fællesskab, der sørger for, at dem uden for fællesskabet ikke får noget. Vi er vel alle protektionister. Vi håber Island, Færøerne og Norge klarer skærene.”
Kilde: Berlingske, s. 28

Institutionelle anliggender: Boris Julemand blinkede først
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Så kom der alligevel en Brexit-aftale. I allersidste øjeblik. Jeg må indrømme, at det havde jeg ikke turdet tro på. Men Boris blinkede først i det dramatiske slutspil. Og selv om han optrådte på TV som julemand, og præsenterede det britiske folk for en ”julegave” - da han dramatisk trak en fed stak papirer frem - så var det ham, der gav sig mest. Men han havde også mest at tabe. […] På EU-siden kunne man tørre sveden af panden efter tålmodig og mesterlig forhandlingstaktik af franske Michel Barnier og kommissionsformand Ursula von der Leyen. Budskabet herfra var, at nu kan vi endelig bruge kræfterne på alle de problemer, der tårner sig op for EU, både udefrakommende og interne. Det er nok lidt optimistisk, for Brexit er ikke overstået med denne handelsaftale. Men ingen tvivl om, at deres handlefrihed har fået en gevaldig vitaminindsprøjtning. […] Djævelen ligger i detaljen, som man siger. Og bare vent: Der gemmer sig masser af djævle i de godt 1.200 sider, der indeholder handelsaftalen. Aftalen har intet om det, der i virkeligheden ville være af størst værdi for briterne - nemlig de liberale erhverv, især den finansielle sektor. Det bliver dyrt. […] Det virkelig bemærkelsesværdige ved hele forløbet er, at det lykkedes at holde sammen på EU-medlemslandene. Briterne spillede på at splitte modstanderne - en helt klassisk britisk del-og-hersk politik, som virkede i imperiets dage - men det lykkedes ikke. Det er et lyspunkt i en tid, hvor sammenhold mellem EU-landene er mere nødvendigt end i lange tider. […] UK og EU har brug for hinanden. Og på et tidspunkt slipper vi af med fantasten Alexander Boris de Pfeffel Johnson, lige som USA meget snart slipper af med Donald Trump.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Institutionelle anliggender: Brexit er en katastrofe for fremtiden
I Dagens Brev i Berlingske skriver Tobias William Marney, formand for Europæisk Ungdom København, blandt andet: ”24/12 blev Europa-Kommissionen og den britiske regering endelig enige om en aftale omkring Brexit. Forløbet omkring aftalen har ikke været kønt, og på trods af Leave-kampagnens løfter om øget velstand estimeres det, at Brexit har kostet omkring 200 mia. pund (over 1.600 mia. kr.) siden folkeafstemningen i 2016. Brexit efterlader ikke kun kortsigtede økonomiske konsekvenser, men også enorme strukturelle skader for hele Europa. I fremtiden bliver især Storbritannien, men også Europa, mindre sikkert over for terror og indflydelse fra fremmede regeringer. […] Der er alligevel dem som hævder, at Brexit er godt. Dem som siger, at Storbritanniens suverænitet og ære er genoprettet. Men det er et forældet verdenssyn. Forudsætningen for suverænitet er nemlig, at der er en suveræn, en aktør som har magt til at definere og opretholde den politiske og sociale orden.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Udenrigspolitik: Undgå værdikamp mod Kina i medierne
I et læserbrev i Berlingske skriver Hans Henrik Pontoppidan, generalsekretær i Danish-Chinese Business Forum, blandt andet: ”Viggo Fischer, tidl. MF (K) skriver i Berlingske 25. december, at Kina kan man ikke stole på og mener ikke, at stille diplomati er en fordel. Mit budskab er at lade fornuften råde og undgå en værdikamp mod Kina i medierne. Kina vil komme til at fylde mere i verden i fremtiden, det må vi respektere. […] I de store principielle spørgsmål må EU være vores omdrejningspunkt for kritisk dialog med Kina med fokus på bæredygtighed og en regelbaseret tilgang til handel baseret på internationale standarder og gensidighed.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: Barnier: Aftale sikrer stabilitet
I går lød det fra EU's chefforhandler, Michel Barnier, at den indgåede handelsaftale mellem Storbritannien og EU er 'en lettelse', og at aftalen sikrer stabilitet for mennesker og virksomheder, skriver B.T. ”Vi har sikret et brexit i god ro og orden,” sagde Barnier til radiostationen Franceinfo og understregede, at der stadig er nogle elementer, som skal defineres om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Mandag kom EU's ambassadører med en foreløbig godkendelse af brexitaftalen med Storbritannien. ”Ambassadørerne har enstemmigt godkendt aftalen foreløbigt,” fastslog Sebastian Fischer, talsmand for det tyske EU-formandskab.
Kilde: B.T., s. 11

Institutionelle anliggender: Drømmestudie koster nu tre mio.
Skilsmissen mellem EU og Storbritannien koster ikke alene de danske fiskere dyrt, også danske studerende med en drøm om at uddanne sig i Storbritannien skal nu finde den helt store pung frem, skriver B.T. Nye regler som følge af Brexit har seksdoblet prisen for en dansk studerende, så det vil koste omkring tre millioner kroner - foruden ophold og bolig i seks år. Ifølge B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg er udenlandske studerende af meget stor betydning for universiteterne i Storbritannien - også for eliteuniversiteter som Cambridge og Oxford. ”Det er utrolig vigtigt. I mange år har man satset på, at the best and the brightest fra hele verden søgte til dem. Og med EU's uddannelsessystem Erasmus fik man pludselig en hotline til at få Europas dygtigste hjerner over til forskningsuniversiteterne - betalt af EU. Det har man været rigtig glade for - også som en sikker indtægtskilde hvert år,” siger Jakob Illeborg.
Kilde: B.T., s. 11

Sundhed: Fuld gang i vaccinekapløb
Knap er nogle coronavacciner godkendt og distribueret flere steder i verden, før et nyt kapløb er sat i gang om at vaccinere flest muligt - hurtigst muligt. England og USA valgte at gøre brug af en såkaldt nødgodkendelse og har dermed et forspring på cirka tre uger. ”Der er ingen tvivl om, at en del af forklaringen er, at Storbritannien vil vise sin nye uafhængighed af Det Europæiske Lægemiddelagentur, der efter skilsmissen fra EU flyttede fra London til Amsterdam. De har ønsket at vise, at man kunne tage beslutninger hurtigere, end da man var en del af EU,” siger Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet. Han vurderer, at det først bliver ved udgangen af 2022, at en række fattige lande vil modtage en betydelig mængde vaccine mod covid-19. Det vil betyde at vi andre i mellemtiden vil begrænse vores rejseaktivitet.
Kilde: B.T., s. 14

Sundhed: Register over nægtere
Søndag begyndte Spanien ligesom en række andre EU-lande at vaccinere befolkningen og fra landets sundhedsminister, Salvador Illa lyder det nu, at Spanien vil registrere de personer, der nægter at lade sig vaccinere mod corona, skriver Ekstra Bladet. ”Vi kommer til at skabe et register, som vil blive delt med vores europæiske partnere, over de mennesker, som har fået tilbudt vaccinen og simpelthen afvist den,” siger sundhedsministeren ifølge BBC.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 9

Interne anliggender: Dræbt af tagsten efter jordskælv
En pige er blandt fem omkomne, efter at et jordskælv på 6,4 i går rystede det centrale Kroatien. ”Vi har oplysninger om, at en pige er dræbt. Vi har ikke yderligere oplysninger om omkomne,” sagde Kroatiens premierminister, Andrej Plenkovic, tirsdag eftermiddag. Charles Michel, EU's præsident, har lovet hjælp og støtte til Kroatien.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 9; Information, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 7

Institutionelle anliggender: Herre i eget hus
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Gunnar Kvisgaard Knudsen fra Tinglev, som blandt andet skriver: ”Storbritannien blev en fri nation. Ikke mere overherredømme fra 'Eurostat'. Hvilket nok var den egentlige grund til udmeldingen 'herre i eget hus'. Landet kan nu selv bestemme, hvem der kommer ind i landet, og kan dermed beskæftige egne borgere, modsat Danmark, som ligger under for arbejdsmarkedets frie bevægelighed og dermed løndumping. Trods den kendsgerning bliver EU rost af politikerne. Det lyder jo også godt, når vi får alle mulige tilskud fra EU. Men er det ikke blot vores egne penge? Og hvorfor skal de over EU, for at vi kan få dem tilbage. […] Danskerne er til grin for deres egne penge ved at være medlem af EU. På tide at Danmark bliver herre i eget hus, og politikerne vågner op. Politikerne må lægge kortene på bordet og fortælle landets borgere, hvad vi betaler til EU, og hvad vi får tilbage. Ud af 'Eurostat' må være målet.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Institutionelle anliggender: Please, come back!
Information skriver blandt andet i sin leder: ””Kulturel vandalisme”. Så vred var den skotske førsteminister Nicola Sturgeons reaktion på, at Storbritannien også siger farvel til det europæiske udvekslingsprogram Erasmus, som har ”udvidet mulighederne og horisonten for så mange unge mennesker”. For 2021 til 2027 er budgettet til Erasmus+ derfor fordoblet fra 15 til 30 milliarder euro. Og da briterne ikke fik lov til at vælge de dele af Erasmus, som passer dem bedst, dropper de helt ud med budskabet: Erasmus er for dyrt - ikke mindst fordi der kommer næsten dobbelt så mange europæiske studerende til Storbritannien end omvendt. Det er konsekvent. Og dumt. For Erasmus bygger ikke bare broer og ændrer unges liv. Også arbejdsgivere er vilde med udlandserfaring og sprogkundskaber. Paraplyorganisationen Universities UK International (UUKi) har ligefrem konkluderet, at det britiske farvel til Erasmus vil koste britisk økonomi en årlig gevinst på 243 millioner pund. […] For Skotlands vedkommende har Nicola Sturgeon og det velkørende Scottish National Party (SNP) fået endnu et argument for uafhængighed, så ”Skotland kan genopnå de fulde fordele ved et EU-medlemskab” og undslippe Johnsons ”ufatteligt stupide” aftale, som SNP-leder i Westminster, Ian Blackford, har formuleret det. Efterhånden står et overbevisende skotsk flertal bag et farvel til Storbritannien, hvormed vi måske vil opleve et nationalistisk parti, der får succes med at komme ind i EU. Den britiske afsked med europæisk udveksling står derfor tilbage som et skarpt billede på Brexit-tragedien.”
Kilde: Information, s. 2

Sundhed: Slipper Kina for erstatningskrav?
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Jacob Hornemann, cand.mag. fra Odense. Han skriver blandt andet: ”Sover vores politikere og medierne? Virussens hærgen har tilsyneladende kostet så megen opmærksomhed, at der ikke er energi eller vilje til at tage hul på den nødvendige diskussion om, hvilken pris Kina bør betale i erstatning for de skader i form af tab af menneskeliv og økonomisk deroute, som virussen har forårsaget. […] Virussen har svækket de vestlige lande i forhold til Kina, som forfølger en aggressiv global infiltrationsstrategi, det såkaldte Belt and Road Initiative. Det er på tide, at de vestlige demokratiske lande, EU og USA, i enighed og samlet tager initiativer til at inddæmme og standse den kinesiske infiltration af vores økonomier. Trump turde - tør Biden og EU?”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Institutionelle anliggender: EU’s mindre lande skal på alliancejagt efter brexit: Indflydelse er vigtigere end venskaber
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Tidligere på måneden kunne Tænketanken Europa præsentere en nedslående konklusion fra en ny måling af EU-holdninger i ni lande: Alle steder - selv i Tyskland og Frankrig - er der en markant opfattelse af, at ens lands indflydelse i EU er blevet mindre de seneste 2-3 år. I Danmark vurderer 40 pct., at vores indflydelse er blevet mindre, mens 20 pct. siger, den er blevet større. Det er ofte vurderingen i Danmark, at det er nogle få, store EU-lande, der, når det kommer til stykket, bestemmer EU-politikken. […] Danmarks faste repræsentation til EU er i forhold til vores størrelse blandt unionens mindste, hvilket kan gøre det vanskeligere at skabe netværk. Uden ny pengeindsprøjtning kræver det benhård prioritering - og gerne et tættere forhold til flere af EU's store lande end ”blot” nabo-Tyskland. […] Den anden konklusion er, at Danmark trods EU-forbehold har gode kort på hånden i forhold til at kunne spille en større rolle, end geografien tilskriver. Ikke mindst den mangeårige klimaindsats gør Danmark til en tung spiller i forhold til EU's højaktuelle grønne dagsorden. Digitalisering fremhæves som et andet, dansk styrkeområde. […] Det er altså afgørende, at Danmark sætter sig selv i førerrollen i arbejdet med at samle en gruppe af ligesindede lande på f.eks. klimaområdet, der som minimum mødes forud for relevante rådsmøder for at afstemme positioner. EU-indflydelse kommer ikke alene ved at være en god ven eller ved at være dygtig, men ved, at man formår at samle en kritisk masse omkring sine prioriteter.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Interne anliggender: Buon anno nuovo! Italien ser igen fremad efter et år i choktilstand
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Carsten Damsgaard, Danmarks ambassadør i Italien. Han skriver blandt andet: ”2020 var et grimt år for italienerne, og det har været en stille jul og bliver et stille nytår i Italien i år. Omkring 70.000 mennesker er døde af eller med covid-19 i Italien siden februar. Det er en trist europæisk rekord. Rigtig mange italienske familier er blevet berørt - især mange bedsteforældre savnedes denne jul. Det har naturligt udløst en choktilstand, som det vil tage lang tid at bearbejde. Økonomisk har pandemien også ramt Italien hårdt. […] Samtidig er der et klart ønske i Italien om at komme videre og se fremad. Med en vaccine mod covid-19 under udrulning er der håb om, at det nye år tegner lysere. Man håber også, at ikke mindst EU's genopretningsmidler (hvoraf Italien står til at modtage den største andel i EU-kredsen) kan bidrage til ikke blot at få gang i økonomien igen, men også til at skabe et fornyet grundlag for ny fremtidig vækst baseret på strukturreformer, digitalisering og grøn omstilling. I bedste fald en tiltrængt kickstart af den italienske økonomi. […] Italien vil således i 2021 forsøge at fremme mulige synergier mellem forskellige former for multilateralt samarbejde. Italienerne er stolte over at være blandt EU-samarbejdets grundlæggere (Rom-traktaten blev som bekendt underskrevet i ... Rom), og Italien må forventes først og fremmest at kigge mod EU med henblik på konsoliderede europæiske tilgange, der vil kunne være retningsgivende på den internationale scene, når store globale udfordringer skal håndteres. Baggrunden er traumatisk, og italienerne mener det bogstaveligt, når man i morgen aften med alvor i stemmen oprigtigt ønsker hinanden: Buon anno nuovo!”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Handel: Brexit-aftalen er milliarder værd for danske fødevaregiganter
Brexit-aftalen er en julegave i milliardklassen for dansk fødevareindustri anført af Arla og Danish Crown, da den sikrer, at varer fra EU forsat kan flyde toldfrit ind i Storbritannien, skriver Jyllands-Posten. ”Det var en dejlig julegave at få vished omkring brexit. Vi havde forberedt os på det værste, men hele tiden haft en klippefast tro på, at EU og Storbritannien ville lande en aftale,” fortæller Lars Albertsen, global salgsdirektør hos Danish Crown. Arla eksporterer årligt 170.000 tons mejerivarer til Storbritannien, hvilket gør landet til Arlas største marked. ”Vi glæder os over, at det er lykkedes at nå til enighed om en frihandelsaftale, som umiddelbart fjerner den betydelige risiko for Arla, der lå i et hårdt brexit,” udtaler Arlas koncerndirektør, Peter Giørtz-Carlsen. Hos DI Fødevarer betegner branchedirektør Leif Nielsen det som en ”fantastisk lettelse”, men han advarer dog om, at Storbritanniens udtræden af EU - handelsaftale eller ej - har svækket britisk økonomi og dermed forbrugernes købekraft, hvilket kan reducere importen af relativt dyre varer fra lande som Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Nordirerne ser ind i en ny og usikker fremtid
I Indblik i Jyllands-Posten skriver journalist Sahm Venter blandt andet: ”Handelsaftalen får allerede fra nytår store konsekvenser for Nordirlands forhold til resten af Storbritannien - og den pirker også igen til den betændte diskussion om løsrivelse fra London til fordel for genforening med resten af Irland. Prisen for, at Nordirland kan bevare sin åbne grænse til EU-nabolandet Irland, er, at nordirerne må leve videre med en række EU-regler, mens resten af Storbritannien kan gøre sig mere eller mindre fri af dem. Og mest synligt indebærer særordningen en ny og stærkt kontroversiel intern grænsekontrol i Det Irske Hav mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien. […] DUP-leder og førsteminister Arlene Foster har forklaret, at hendes parti er imod protokollen, fordi den behandler Nordirland forskelligt fra det øvrige Storbritannien. Næstformand i Sinn Féin og viceførsteminister Michelle ÓNeill har udtalt, at brexit blev ”påtvunget dem”, og hun tilføjede, at den åbne grænse mellem Irland og Nordirland og det, at Nordirland forbliver i Det Indre Marked for varer, er ensbetydende med ”beskyttelse af økonomien på hele øen Irland”. Debatten tager formentlig fart i tilknytning til hundredårsdagen næste år for grundlæggelsen af Nordirland. I marts 2021 er der planlagt en folketælling i Nordirland. Dens resultat vil formentlig øve stor indflydelse på, hvordan de næsten to millioner indbyggere navigerer i det politiske landskab og deres forhold til regeringen i såvel London som Dublin.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Ni begivenheder i 2020, der går over i historiebøgerne
Kristeligt Dagblad bringer en nytårskronik af kommentator Lars Hovbakke Sørensen, som blandt andet skriver: ”2020 vil naturligvis først og fremmest blive husket for coronakrisen. Men både i Danmark, i Europa og i resten af verden har der i årets løb også fundet en række andre markante begivenheder sted, som kan vise sig at blive et historisk vendepunkt. […] Brexit. Her er virkelig tale om en historisk begivenhed, idet det er første gang, siden EF blev dannet i 1958, at en suveræn stat har forladt fællesskabet. Brexit repræsenterer således et stort tilbageskridt for den europæiske integration, som blev indledt i årene efter Anden Verdenskrig. […] Men med Storbritanniens udtrædelse i 2020 kom det for første gang nogensinde til at falde. […] Den økonomiske krise, som opstod i kølvandet af coronakrisen, og som for de sydeuropæiske lande kom til at betyde en fortsættelse og uddybning af den voldsomme økonomiske krise fra 2008, som disse lande aldrig rigtig var kommet ud af, fik også stor betydning for forholdet mellem de forskellige dele af Europa. Den politiske udvikling i Europa i 2020 var præget af en voksende modsætning mellem navnlig de øst- og de sydeuropæiske lande. Den skyldtes en ”kamp om de knappe penge” mellem disse to dele af Europa, som generelt ikke befandt sig på samme høje velstandsniveau som de gamle vest- og nordeuropæiske medlemmer af fællesskabet. Bitterheden fra de sydeuropæiske landes side imod både de gamle vest- og nordeuropæiske EU-lande og de øst- og centraleuropæiske EU-lande blev forstærket af, at de sydeuropæiske lande følte sig svigtet af det øvrige EU, da sundhedskrisen og den deraf afledte nye økonomiske krise brød ud i foråret 2020.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Institutionelle anliggender: Tænketank: Glem Brexit, EU’s problem er værdikrisen
Politiken bringer et interview med den indflydelsesrige tænketanksleder Gerald Knaus, som er manden bag EU's Tyrkietaftale. Han mener, at særligt Polens angreb på EU's grundlæggende værdier kan true unionens overlevelse. ”Krisen for EU's kerneværdier er langt vigtigere end Brexit. Ja, Brexit er noget skidt for os alle, men det bliver overstået, og det rodede og komplicerede forløb har om ikke andet styrket opbakningen til EU i de 27 lande, der bliver tilbage,” siger Gerald Knaus og fortsætter: ”Vi bør altid tage udgangspunkt i den største trussel, og den største trussel netop nu er, at et EU-land skaber et retssystem, som vi kender det fra Tyrkiet, hvor retsstatens grundlæggende principper tilsidesættes. Hvis det sker i EU, så tror jeg ikke, at EU kan overleve. For der er for meget deling af suverænitet i EU til, at man kan tåle at dele med virkelig illiberale lande. Det er den krise, vi skal tackle.” Gerald Knaus tilføjer, at det er værd at holde sig for øje, at EU de seneste få årtier har stået bag utroligt mange positive udviklinger og at EU er en succeshistorie, som det er værd at kæmpe for: ”Overalt omkring EU har der været krige de seneste år. Der har været krig i Ukraine, i Georgien, i Aserbajdsjan, i Syrien, i Irak og i Libyen. Når du kigger på et kort, så ser du et EU omkranset af ildebrande. Inde i EU er der en zone af åbne grænser, demokrati og forandringer under regeringer, der mødes til nattelange topmøder. Det er et mirakel, som vi skal værne om. Vi må ikke tage det for givet og blive selvtilfredse. Vi skal heller ikke være for deprimerede. For det er utroligt, at denne institution, der blev skabt for få årtier siden, stadig er der. Og stadig virker.”
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Farlig famlen
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist og kommentator Søren Villemoes, som blandt andet skriver: ”Hvorfor dækker danske EU-korrespondenter udrulningen så ukritisk? […] Vaccinen er vores bedste håb om en snarlig tilbagevenden til noget, der minder om normalt. Det er midlet, der både skal redde mennesker fra at dø og virksomheder fra at gå konkurs. Men den store historie om vaccinationsprogrammet burde ikke kun handle om, hvad den første vaccinemodtager hedder, og hvor gammel han er, eller hvordan bilen med vaccinerne ser ud, og hvor den kører rundt henne. Det afgørende de næste måneder er, om der er nok vacciner, og om vi får dem hurtigt nok. Har vores beslutningstagere styr på, hvad der skal ske? Det er der grund til at være i tvivl om. […] Vores EU-korrespondenter har virket tøvende med at dække skandalehistorien. Og man undrer sig. Havde det været præsident Trump, der muligvis var ved at formøble hele sit lands vaccinationsprogram, ville vores USA-korrespondenter ikke tøve med at fortælle og analysere historien til døde. Men af en eller anden grund virker Der Spiegels sensationelle og skelsættende afsløring om EUs episke svigt til at blive modtaget med mistro. I Tyskland har Spiegels historie været en af årets mest citerede artikler og givet anledning til en hidtil uset hård EU-kritik i den ellers så Europa-venlige tyske presse. […] Hvis corona-krisen ender med at vare flere måneder længere i EU end i lande som Storbritannien, Canada og Norge, må selv EU-korrespondenter kunne se skandalen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Institutionelle anliggender: Så blev Storbritannien en ø
Weekendavisen bringer en analyse af journalist Mette Rodgers, som blandt andet skriver: ”Boris Johnson fik sin aftale. Det er en politisk kraftpræstation, men han vil kun få en hædersplads i historiebøgerne, hvis det går godt for landet uden for EU. […] At det har kostet briterne at stå fast på deres hovedkrav, er dog uomtvisteligt. Prisen kan ikke bare gøres op i penge, men berører også landets sikkerhed samt briternes muligheder og rettigheder uden for landets grænser. Først og fremmest er det slut med den frie bevægelighed og muligheden for at arbejde og bosætte sig i EU. På handelsområdet vil den nye aftale - ifølge ekspert Sam Lowe fra tænketanken European Centre for Reform - gøre det sværere for de to parter at handle sammen; det stik modsatte af, hvad frihandelsaftaler normalt går ud på. […] Selvom der ikke synes at være noget politisk pres for at søge om genindmeldelse i EU foreløbig fra remainernes side, så vil den nye Handels- og Samarbejdsaftale med EU givetvis blive grundlaget for en fortsat debat om landets forhold til unionen i de kommende årtier. Det er let at se for sig, hvordan landets partier fremover vil markedsføre sig som forkæmpere for at genindføre de unges ret til udveksling gennem Erasmus; for varetagelse af erhvervslivets interesser gennem harmonisering af regler, eller som bannerfører for britiske pensionisters ret til at gå på pension i Spanien og Sydfrankrig.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Større bliver det ikke
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”I USA nægter Donald Trump at acceptere, at han har tabt. Han er offer for systemet - den dybe stat - som har franarret ham valgsejren. Et flertal af republikanske vælgere giver ham ifølge meningsmålingerne ret. I Storbritannien træder det Brexit nu i kraft, som er et resultat af dyb mistro til et EU-system, som briterne mener er blevet magtfuldkomment. […] Brexit er en realitet og finder sted den 1. januar. Det er trist for os i EU, og man kan ærgre sig gul og grøn over, at det ikke dengang i forhandlingerne med premierminister David Cameron lykkedes at imødekomme briterne, så vi kunne have fået et ja til EU ved folkeafstemningen. Men når det nu blev nej, er det godt for alle parter, at folkets vilje sker fyldest: For det bekræfter, at det faktisk er frivilligt, om man vil være medlem af EU, og at det er løgn, når det påstås, at internationale eliter undertrykker et sagesløst folk. Endda er det nu lykkedes på falderebet at færdigforhandle en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien, som begge parter udlægger som en sejr for sig selv, og det er et godt grundlag for et fortsat stærkt og tæt forhold. Så nej, EU er ikke et totalitært system, og kontrasten til Kina er slående: I strid med alle internationale aftaler er regimet i gang med at afvikle demokratiet i Hongkong, alt imens Xi lader forstå, at ikke engang Taiwan kan melde sig ud af hans Kina. Selvom det aldrig har meldt sig ind.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Det digitale indre marked: Dataetik
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i brancheforeningen IT-Branchen. Hun skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen vil have, at vi er på forkant med kunstig intelligens og dataanvendelse, men med afsæt i vores europæiske værdier. Værdier, der blandt andet handler om at værne om borgernes privatliv - det, vi i Danmark kalder dataetik. Dataetik handler om at sikre ansvarlig anvendelse af borgernes data, om gennemsigtighed i de digitale afgørelser og om respekt for privatlivet. […] Men dataetik må ikke gøre digital udvikling til en demilitariseret zone, som ingen tør færdes i. Vi skal kunne anvende borgernes data i digitale løsninger. Derfor er vi også nødt til at afsøge grænserne for dataetikken, når vi skaber nye løsninger. […] Potentialet er enormt, hvis vi kan knække koden til, hvor langt vi kan og bør gå. Lad os starte med at gå til grænsen, hvor det potentielt stiller os væsentligt bedre som borgere og samfund at anvende data, end hvis vi havde berøringsangst og ikke turde bruge dem.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Sundhed: Mirakelkuren mod corona var pragmatisk
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Ingen global samfundsopgave er i disse uger og måneder vigtigere end den hurtigst mulige coronavaccinering af menneskeheden. Folkesundheden og den økonomiske genopretning står og falder med, om opgaven løses hurtigt og effektivt. Lande, der som f.eks. USA og Israel er hurtigt ude af starthullerne har bedre vækstudsigter. EU's langsommelighed kan derimod komme til at koste dyrt. Og ressourcesvage lande bagerst i vaccinekøen kan blive hærget af coronakrisens plager længere og dybere end nogen andre. Uanset disse forskelle, er det i sig selv lidt af et mirakel, at vi allerede råder over flere vacciner, selvom kun én endnu er godkendt i EU. […] Hvem skal vi takke for, at der nu er lys for enden af tunnelen? Det erkendes bredt, at fællesskab og kompetent styring af staten har gjort en afgørende forskel. Corona kunne ikke bekæmpes individuelt. Men den innovation, der med statsminister Mette Frederiksens ord har sikret en “månelanding” i form af effektive vacciner på rekordtid, er sket i de ellers ofte udskældte private medicinalvirksomheder. Ikke på trods, men på grund af benhård konkurrence om at være først og bedst. […] Nøgternt betragtet er læren af vaccineforløbet nuanceret. Hård konkurrence og udsigten til økonomisk gevinst for de bedste virksomheder har uden tvivl været afgørende. Omvendt har staterne finansieret store dele af den bagvedliggende grundforskning og investeret offensivt i direkte tilskud til medicinalvirksomhedernes udviklingsprogrammer.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: EU og Kina kan snart lande
Fra flere europæiske diplomater lyder det til Financial Times, at der i løbet af ugen sandsynligvis vil komme en formel meddelelse fra EU-Kommissionen om, at en investeringsaftale er blevet indgået mellem EU og Kina. Investeringsaftalen kommer til at danne rammen for europæiske selskabers råderum på det kinesiske marked, skriver Børsen. Aftalen har været undervejs siden 2014 og den er central for EU, der i stigende grad ser Kina som en økonomisk konkurrent. Både Kina og EU håber på, at aftalen kan forbedre investeringsmulighederne, men den nye aftale ventes dog at skabe gnidninger i forholdet til Joe Bidens administration, når han bliver den amerikanske præsident.
Kilde: Børsen, s. 20