Onsdag den 6. januar

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: Langsom udbredelse af vaccinen sår splid og kaos
Det går alt for langsomt med at få godkendt vaccinerne mod covid-19. Fra politisk side har der i nogle EU-lande været kritik af, at EU ikke har købt nok vacciner, og at udrulningen og vaccinationerne går for langsom. En af dem er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, hvis tålmodighed nu er sluppet op. B.T. skriver, at EU-ordføreren nu affyrer en bredside mod EUs vaccineprogram, der ifølge ham er alt for bureaukratisk og tung: ”Helt firkantet betyder det, at EUs tilgang til det her kan have kostet menneskeliv. Man er kommet for langsomt i gang, og det ender med, at folk, som kunne have været vaccineret, bliver syge og dør. Det er fatalt, når man kan se, at andre sammenlignelige lande godt kan finde ud af at komme i gang,” lyder det blandt andet fra Messerschmidt. Messerschmidts reaktion kommer, efter et møde i det europæiske lægemiddelagentur (EMA) mandag aften endte frugtesløst. Her var det forventelig, at en godkendelse af vaccinen fra den amerikanske producent Moderna skulle udstedes, men af uvisse grunde blev beslutningen rykket til det oprindeligt planlagte møde i dag. Mens europæerne således venter på godkendelsen af Moderna-vaccinen, der har haft grønt lys i USA siden 18. december, har Israel godkendt vaccinen tirsdag. ”Det er hele tiden EU, der kommer sidst,” siger Morten Messerschmidt, der ser med forundring på, at EU halter bagefter andre lande, eksempelvis Storbritannien. I Tyskland er utilfredsheden med EU også mærkbar. Politiken skriver, at det går alt for langsomt med at få tyskerne vaccineret, og den tyske regering anklages for at have bestilt for lidt vaccine. Forskere, politikere fra oppositionen, men også fremtrædende socialdemokrater (SPD), som ellers sidder i regering med CDU, kritiserer kansler Angela Merkel og sundhedsminister Jens Spahn, begge fra det konservative CDU, for at have svigtet befolkningen. ”EU-Kommissionen har velsagtens været for bureaukratisk i sin planlægning,” lyder det eksempelvis fra Bayerns konservative ministerpræsident, Markus Söder som siger til Bild am Sonntag: ”EU har satset på de forkerte producenter. Det er vanskeligt at forklare, at man i Tyskland har udviklet en særdeles god vaccine, men at man andre steder i verden bliver vaccineret hurtigere.” Generelt er nogle af EU-landene langt bagud med vaccinationerne. Holland begynder først at vaccinere befolkningen onsdag og er dermed det sidste EU-land, der går i gang med at tage vaccinerne i brug. Den hollandske regering har udskudt starten to gange. En af årsagerne er, at man ikke har været forberedt på at skulle bruge vaccinen fra Pfizer-BioNTech, men havde regnet med, at vaccinen fra Oxford-AstraZeneca ville blive godkendt først, lyder det fra sundhedsminister Hugo de Jonge, der ligeledes er under hård kritik. I Belgien gav man før nytår som planlagt blot 700 vacciner i en testfase, som skulle sikre, at man var klar til den store udrulning. Men tirsdagens store igangsætning blev ikke så ambitiøs som planlagt. På grund af vaccineknaphed må sundhedspersonalet nu vente 3 uger mere på at blive stukket. Regeringen forsvarer ændringen med, at Pfizer i januar ikke kan levere mere end halvdelen af de lovede doser.

En voksende skare af økonomer beklager sig ligeledes over tempoet i vaccinationsprogrammet, skriver Jyllands-Posten. ”For mig som økonom er det svært at forstå, at overvejelser om bl.a. prisen på vaccinerne ser ud til at have ført til, at vi er kommet langsomt i gang i EU. Hver dag, den her krise trækker ud, er frygtelig dyr. Der kan næsten ikke bruges midler nok på at få de her vacciner rullet hurtigt ud,” siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School. Indkøb af vacciner burde heller ikke være et spørgsmål om pris, mener flere økonomer. ”Noget af det første, man lærer på økonomistudiet, det er at forholde prisen til alternativet. Det kan godt være, at vaccinerne eller produktionsprocessen er dyre, men det skal holdes op mod alternativet, som er enormt dyrt,” siger Mikael Olai Milhøj, seniorøkonom i Danske Bank. Statsminister Mette Frederiksen har dog også anerkendt på sit pressemøde tirsdag, at tempoet i vaccinationsprogrammet ikke var tilfredsstillende, men at hun afviser at bryde ud af EU's vaccineprogram og lave aftaler direkte med producenterne.

EU arbejder da også på højtryk og lige nu forhandler de med de to selskaber Pfizer og BioNTech om at købe yderligere 300 millioner vacciner. B.T. skriver, at EU i forvejen har købt 300 millioner doser af de to selskaber, der er de hidtil eneste, som har fået godkendt en coronavaccine i EU. EU har indtil videre lavet aftaler med seks producenter af vacciner om indkøb og forhandler med en syvende producent. Foruden Pfizer/BionTech er amerikanske Moderna lige på trapperne til at få godkendt sin vaccine.

Informations leder skriver ligeledes om coronavaccinationer og landenes hamstring af vaccinationerne: ”Danmark og EU har sovet i timen. Sådan har kritikken lydt i de seneste uger, efter Der Spiegel i december kunne fortælle, at man i EU blandt andet har forpasset muligheden for at skaffe flere af de første sendinger coronavacciner fra Pfizer/BioNTech. Vores vaccineudrulning vil gå langsommere, og derfor vil vi herhjemme have flokimmunitet senere end i lande som USA, Canada, Storbritannien og Israel, har et britisk analysefirma regnet ud. Med det ret store forbehold, at vi kun lige er startet, og at vi endnu har til gode at se, hvordan det går med udrulningen i for eksempel USA, hvor man traditionelt har haft problemer med at vaccinere befolkningen, så kan det muligvis gå hen og blive tilfældet. […] I EU har man ikke været helt så ivrige som i andre vestlige lande - og man har også været rundhåndede nok til at tilbyde vacciner til Norge og Island - men i EU og Danmark har vi stadig lagt billet ind på langt flere vacciner, end vi har behov for. Når der er vacciner i overskud, efter at alle danskere, som ønsker det, er blevet vaccineret, kan vi altid dele ud til andre lande bagefter, lyder argumentet. Men hvorfor skal en helt almindelig rask og ung dansker, amerikaner eller israeler tilbydes en vaccine før folk i risikogruppen i andre hårdt ramte lande? Lande, som ikke har ressourcerne til at sikre sig mange vacciner hurtigt?”
Kilder: B.T., s. 4, 8; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 8

Sundhed: Danmark er klar til at sætte fart på vaccinationer
Danmark er længst i EU med at rulle vacciner ud til befolkningen, men der er stadig lang vej. Overfor Børsen siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, at Danmark bør gå enegang og købe flere vacciner uafhængigt af EU. “Lige nu burde vi bare købe flere vacciner, ligesom andre lande overvejer. Det skal vi ikke være for fine til. Det er verdens bedste investering at købe flere og ikke bare forlade os på EU-samarbejdet,” siger han og fortsætter: ”Jeg er glødende EU-tilhænger, men jeg synes ikke, EU har vist sig fra sin bedste side her. Man har sikret sig forkøbsret hos seks forskellige producenter, men været meget tøvende med dem, der var længst fremme i november måned.”

Jyllands-Posten skriver at EU-Kommissionens strategi har været at sprede indsatsen på flere selskaber frem for at satse hele butikken på et enkelt eller to. ”Beslutningerne er truffet, inden nogen vidste, hvilke af selskaberne der ville nå i mål, og hvilke vacciner der ville komme først. EU-Kommissionen har ikke fægtet i blinde, men der har i et vist omfang været tale om et lotteri. I princippet kunne EU have reserveret milliarder af vacciner hos alle udviklere, men der skulle leveres udbetalinger til selskaberne. Kontrakterne er strengt fortrolige, men priser fra 12 euro per dosis (Pfizer-Biontech) til 2 euro for Astrazenecas er kommet frem via et minister-tweet,” lyder det fra Jyllands-Postens korrespondent Martin Kaae. Jyllands-Posten skriver videre, at ambitionen fra de sundhedsfaglige myndigheder er, at i løbet af sommeren 2021 skal alle voksne danskere have fået et tilbud om en coronavaccination. Men det hele er dog afhængig af, at der kommer flere vacciner end den eksisterende fra Pfizer/Biontech, oplyser Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz. Det forventes, at det europæiske lægemiddelagentur EMA onsdag godkender endnu en vaccine fra Moderna, som EU-landene samlet har forhåndsreserveret 160 millioner doser fra, og flere vil følge efter, formentlig allerede i løbet af februar, vurderer Thomas Senderovitz. Han mener, at kritikken mod EU er uberettiget, fordi det kræver stor grundighed at sikre kvaliteten og sikkerheden af et lægemiddel. ”Jeg kan ikke svare for, hvad andre lande gør, men jeg mener ikke, det kunne være gjort meget hurtigere uden at sætte sikkerheden på spil,” siger han. Forskere fra bl.a. Oxford University holder øje med, hvilke lande der har den mest effektive vaccineudrulning. Listen toppes af Israel, der har givet vaccinedoser svarende til over 14 procent af befolkningen. Derefter følger Bahrain, Storbritannien og USA, mens Danmark på femtepladsen er førende i EU med 0,88 pct.

B.T. skriver, at Europa-Kommissionen forventer at godkende Moderna vaccinationen senere i dag og i studier har Moderna vist sig at have en effektivitet på 94,1 pct. Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet mener, at det er imponerende med så høj effektivitet, når man tænker på, hvor hurtigt den er udviklet. Rune Hartmann mener ikke, at det er muligt at sige, at den er bedre end den allerede godkendte vaccine fra Pfizer. ”Der er ikke en, jeg foretrækker frem for en anden. Men jeg vil kun modtage en vaccine, der er godkendt i USA eller i EU. Det er dem, jeg stoler på,” siger professoren med henvisning til, at han ikke har lyst til at få vaccinen fra Rusland, Sputnik-V, eller den kinesiske vaccine SinoVac, som er godkendt til brug uden for Europa.
Kilder: B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 6-7, 13; Børsen, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Dommedag er aflyst for milliardindustri
I fire år har dansk industrifiskeri og de store fiskefabrikker i Vest- og Nordjylland været truet af undergang som følge af Brexit. Nu er katastrofen afværget, for med Brexitaftalen er dommedag aflyst. Jyllands-Posten skriver, at de danske industrifiskere henter omkring 70 procent af deres fangster i britiske farvande. Brexitaftalen indebærer, at briterne overtager en større andel af fiskeriet efter spisefisk som torsk, hvilket rammer nogle af de danske konsumfiskere, men til gengæld fortsætter fiskeriet efter de vigtigste arter af industrifisk stort set uændret. I aftalen fremgår det, at briternes andel af den totale kvote for fiskearten tobis i Nordsøen kun øges fra 2,74 pct. til 3,20 pct. Briternes andel af kvoten for brisling i Nordsøen fastholdes uændret på 3,82 pct. ”For os som virksomhed er det samlet set en fin aftale. Tobis og brisling fra Nordsøen er nogle af de vigtigste råvarer i vores produktion af fiskemel og fiskeolie. Derfor er det positivt, at EU-fiskerne - og dermed de danske fiskere - bevarer en stort set uændret andel af kvoterne for de arter i britiske farvande. Vores produktion af fiskemel og fiskeolie kan køre uændret videre efterbrexit-aftalen,” fortæller Johannes Palsson, adm. direktør for FF Skagen. FF Skagen driver også et selskab, som forarbejder sild, og for denne art mister de danske fiskere omkring 10 procent af deres kvote i Nordsøen. ”Det er hårdt for fiskerne, men jeg havde frygtet, at tabet ville blive endnu større. Det er positivt, at frihandelsaftalen mellem EU og Storbritannien betyder, at vi får mulighed for at købe eksempelvis sild hos britiske fiskere,” lyder det fra Johannes Palsson.

Udtræden af EU får dog stadig alvorlige konsekvenser for eksempel fiskeriet i Thyborøn, når de må fange 25 procent færre fisk i britisk farvand. Kristeligt Dagblad skriver, at Danmarks Fiskeriforening frygter, at en fjerdedel, svarende til omkring 4000 personer vil miste jobbet, som en direkte konsekvens af Brexit-aftalen. Hertil kommer ansatte på hotellet, hos frisøren, i cafeen og de andre lokale erhvervsdrivende, som ofte er afhængige af fiskeriet i de udkantsområder, som fiskerihavnene ligger i. ”Det er dybt, dybt uretfærdigt, at de tørrer regningen af på fiskeriet. Det er alt for dyr en aftale,” siger Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening som kalder aftalen for ”ekspropriation af værste skuffe”.

Vrede og frustrerede fiskere har raset mod den Brexit-aftale, som i juledagene blev indgået mellem Storbritannien og EU, men alligevel er resultatet at foretrække i forhold til et hårdt Brexit for fiskerne, vurderer Peder Andersen, professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. "Der er ikke nogen tvivl om, at den aftale, der er landet, overordnet set er mindre belastende for fiskeriet end et hårdt Brexit ville have været," siger han ifølge Altinget og fortsætter: ”Det ser ud til, at nogle fiskere kommer til at blive ramt hårdere af den nuværende aftale end ved et hårdt Brexit. Vi bliver nødt til at afvente, hvordan det i sidste ende lander og hvor hårde konsekvenserne bliver, fordi vi ved ikke endnu, hvordan EU vil implementere aftalen og fordele kvotereduktionen på de enkelte medlemslande."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 2; Altinget

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Cecilia Bonefeld-Dahl: Europas ledere skal tage cybertruslerne alvorligt
I en kommentar på Altinget skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope, blandt andet: ”En af de vigtigste opgaver for Europa er at hjælpe virksomhederne med at blive digitale. Den digitale økonomi vokser to og en halv gange så hurtigt som resten af økonomien. Og som vi har set i de forgangne måneder, er det de virksomheder, der har evnet at agere online, der har haft mest robusthed at stå imod med over for den økonomiske nedgang. Men med den digitale transformation følger behovet for viden om, hvordan man sikrer datasikkerhed og privacy, især når man begynder at involvere behandling af kritiske data. For når virksomhederne rykker online, følger forbryderne med fra den fysiske verden ind i cyberverdenen. […] Vi har brug for et system, som baserer sig på tillid, hvilket af den direkte årsag til, at cybersikkerhed er så vigtigt. EU er ved at komme op i fart og fremviser den ene strategi efter den anden for alt, hvad der har med data at gøre. Så sent som i sidste måned udkom EU-Kommissionen med sin cybersikkerhedsstrategi. […] Der er ikke meget opmærksomhed på cyber-problematikken rundt om i Europa. Nyeste forskning på feltet viser, at næsten en ud af fire små virksomheder mangler en formelt nedskrevet sikkerhedspolitik for deres internet- og kommunikationsteknologi (ICT). Samtidig mangler vi 350.000 cybersikkerhedseksperter rundt om på kontinentet. Det nyligt godkendte covid-genoprettelsesinstrument "Næste Generations EU" udgør sammen med det langsigtede EU-budget, hvor der netop er sat penge af til et nyt EU cybercenter og til at øge de nationale kompetencer, en kærkommen lejlighed til at få rettet op på disse ting ved at forbedre kompetenceniveauet og Europas evne til at forebygge og bekæmpe cyberangreb.”
Kilde: Altinget

Sundhed: USA advarer mod Sundhedsstyrelsens vaccineanbefaling
I mandags anbefalede Sundhedsstyrelsen, at der må gå op til seks uger mellem det første og det andet stik med coronavaccinen, trods at Pfizer og Biontech har tiltænkt, at doserne skal gives med tre ugers mellemrum. Det sker i et forsøg på at få mere ud af de livsvigtige vaccinedoser, der ankommer drypvist til Danmark. Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA advarer dog mod den slags træk. “Uden de rette data til at støtte op om sådanne ændringer i administrationen af vacciner løber vi en betydelig risiko for at bringe den offentlige sundhed i fare og underminere den historiske vaccineindsats for at beskytte befolkningen mod covid-19,” skriver FDA-chef Stephen Hahn i en meddelelse og kalder beslutningen for ”forhastede” og mener, at det i sidste ende kan skade folkesundheden.
Kilde: Børsen, s. 19

Handel: Sort humør i den tyske bilindustri
Jyllands-Posten skriver, at optimismen i den tyske bilindustri har været begrundet i handelsaftalen mellem EU og Storbritannien, der blev indgået juleaftensdag. Uden en aftale ville biler været blevet belagt med en importtold på 10 procent, hvilket ville have været et stort slag for tysk bilindustri. Bileksporten til Storbritannien har i en årrække været større end til USA og Kina tilsammen, og derfor ville det have haft store omkostninger, hvis udgangen var blevet en hård Brexit. ”Konsekvenserne af en hård Brexit ville have været ødelæggende for europæisk bilindustri, simpelthen fordi ingen anden industri i Europa er så tæt integreret på tværs af grænserne med komplekse forsyningskæder, der praktisk talt involverer alle europæiske lande,” lyder kommentaren for Eric-Mark Huitema, generaldirektør for de europæiske bilproducenters organisation Acea. Tysk bilindustri lægger dog ikke skjul på, at Kina er et marked, som der benhårdt bliver satset på, og bilindustrien har da også været meget aktiv i bestræbelserne på at få gennemført netop indgåede investeringsaftale mellem EU og Kina.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Økonomi: Boris Johnson fremkalder igen coronagudernes vrede
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse, at de økonomiske skadevirkninger af det seneste års nedlukninger i Storbritannien bliver omfattende og mere langvarige end herhjemme: ”Så kom den hårde nedlukning i Storbritannien. Forskere har advaret om den meget smittende engelske mutantvirus siden midten af december, men premierminister Boris Johnson har kun nødtvungent og gradvist reageret på den stigende trussel. […] Nedlukningen skal vare i foreløbig seks uger, og ligesom herhjemme kan vi nu finde forårets økonomiske drejebog frem for at vurdere de økonomiske konsekvenser. Britisk økonomivar i første halvår af 2020 den hårdest ramte blandt de vestlige lande med et fald i aktiviteten på over 20 procent. Genåbningen kom først endelig på plads i juli, men allerede i det tidlige efterår begyndte først Skotland at indføre nye restriktioner.
Det betyder, at genetableringen af den økonomiske aktivitet allerede var begyndt at flade ud inden nedlukningen i november. Den negative stemning i virksomhedernes investeringsbeslutninger blev forstærket af usikkerheden om Brexit. Nu er Brexit i det mindste på plads, hvilket sikrer varebevægelser på tværs af grænserne. Indtil videre er det foregået nogenlunde problemfrit. Til gengæld er der stigende fokus på, at Storbritanniens stærkeste økonomiske kort, servicesektoren, i vidt omfang ikke er omfattet af aftalen med EU. […] Boris Johnson lovede juleaftensdag, at Brexit-aftalen vil sikre en ny, glorværdig fremtid for et globaliseret Storbritannien. Den nye nedlukning betyder, at de strukturelle skader på økonomien først skal heles. Det er en særlig udfordring, at de lange perioder med hjemmeundervisning har ramt mindre privilegerede børn særlig hårdt på indlæringen. Det vil kræve en stor efterfølgende indsats at rette op på det efterslæb. Dertil kommer, at de nye udgifter, forbundet med hjælpepakker og manglende indtægter, vil sætte fornyet fokus på, at de britiske statsfinanser er på uholdbar kurs. Selvom samarbejdsorganisationen OECD ikke længere bekymrer sig om underskud og gæld, er kreditvurderingsbureauerne mindre eftergivende. De britiske konservative kan samtidig godt lide at bryste sig af at være partiet for finanspolitisk ansvarlighed. De kommende år kan blive særdeles hårde for britisk økonomi og en voksende politisk udfordring for Boris Johnson og den svage håndtering af coronakrisen.”
Kilde: Berlingske, s. 7

Det digitale indre marked: EU-kommissærer: Europa har brug for et cyberskjold
I et debatindlæg på Altinget skriver Margaritis Schinas og Thierry Breton, hhv. næstformand, EU-Kommissionen og kommissær for EU’s indre marked blandt andet: ”Cyber-angreb mod Det Europæiske Lægemiddelagentur, cyberspionage på dokumenter relateret til vacciner mod covid-19, cybertyveri af sensitive oplysninger på tyske hospitaler, i Finland og igen i Tjekkiet. Her midt under pandemien er cybertruslen mere end nogen sinde før en realitet i Europa. Cybersikkerhed er først og fremmest et sikkerhedsspørgsmål. […] Uanset om de udføres for økonomisk vindings skyld, som del af spionage, tjener kriminelle formål eller om det er for at destabilisere eller tjener militære formål, så er cyberangreb indgreb i vores sikkerhed, vores interesser, vores suverænitet og vores værdier. Europa er en økonomisk, geopolitisk og militær magt baseret på værdier. Vi udgør derfor et vigtigt mål for cyberpirater, som har stadig flere midler og som stadigt hyppigere angriber os. I vores stadigt mere forbundne verden kan vores styrke også være vores svageste led. Europa har altid været langt fremme, hvad cybersikkerhed angår: Det er det første sted i verden, hvor 27 lande er gået sammen om en fælles reguleringsmæssig tilgang til cybersikkerhed, også kendt som NIS-direktivet, og endda en helhedsplan for reaktioner på storstilede cyberangreb i Europa. Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed har på samme måde været det første af sin slags til at anvende sin viden og ekspertise på et område, som lider under en mangel på kompetencer og know-how. Det er på høje tid, at Europa styrker sine teknologiske, operationelle og politiske midler, så vi kan modstå et storstilet cyberangreb, som på samme tid rammer adskillige lande i Unionen. Vores mål er klare: identificere, beskytte, afværge. Vi bør derfor bygge et europæisk cyberskjold. […] Endelig bør Europa stå selvbevidst frem på den internationale scene og indføre en regulær cyberdoktrin. Dem, der angriber Europas vitale interesser, bør vide, at det fremover ikke kan lade sig gøre uden, at det får konsekvenser. Europa vedtog for øvrigt for første gang i juli sanktioner som følge af cyberangreb.”
Kilde: Altinget

Økonomi: Nedlukning bliver værst for lande med høj gæld
Cheføkonomerne i Jyske Bank og Nordea peger på, at dansk økonomi højst sandsynlig vil slippe nogenlunde helskindet igennem nedlukning nummer to, men at den vil ramme de gældsplagede økonomier i Sydeuropa hårdt. Jyllands-Posten skriver, at lande som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal ifølge EU's seneste prognose havde en gældskvote på mellem 115 og 160 pct. af bnp ved udgangen af 2020. Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank vurderer, at den høje gæld kan lægge bånd på landenes evne til at finansiere hjælpepakker under denne nedlukning. Derved kan nedlukningen ramme vækst og arbejdsmarked hårdt i de lande. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, vurderer ligeledes, at den høje gæld de kommende år vil begrænse landenes muligheder for at stimulere væksten. ”De gældsplagede lande kan få store problemer på sigt som følge af covid-19. Det kan blive ganske alvorligt for deres fremtidsudsigter, hvis man regner med, at gælden skal betales tilbage,” lyder det fra Helge Pedersen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Institutionelle anliggender: Lad aldrig en god krise gå til spilde, sagde Winston Churchill. Det gælder stadig
Michael Kuttner skriver internationale klummer med europæisk perspektiv i Kristeligt Dagblad. Kuttner skriver blandt andet: ”I disse dage bruges coronapandemien til et raskt, lille angreb mod EU. Der tales om unionens ”vaccine-nøl”, og der henvises til, at lande som Israel og Storbritannien er længere fremme med at beskytte sine borgere end for eksempel Tyskland eller Frankrig. Det er en i mange dele af Europa hæderkronet disciplin: Hvis der er noget galt, skub skylden på EU. Hvis noget går godt, tag selv ansvaret for det. Briterne har perfektioneret den. Det meste, som har ført til deres udmeldelse af unionen - ringe social mobilitet, økonomisk fokus på London, dårlig uddannelse og et afmagret sundhedsvæsen - har intet med EU at gøre. Heller ikke produktiviteten, der er væsentligt lavere end i Frankrig, Tyskland eller USA, kan tilskrives bureaukrater i Bruxelles. Den frie bevægelighed inden for EU har givet Storbritannien masser af eftertragtet arbejdskraft, såvel ufaglærte som for eksempel læger og sygeplejersker. Indvandringen andetsteds fra har unionen intet at gøre med; den skyldes ikke mindst landets koloniale fortid. Guderne skal vide, at vaccinedistributionen ikke er EU's fineste øjeblik. Man var længe om at finde sine ben (om end man var ret hurtig med fælles indkøb af værnemidler). Der var ikke fælles fodslag om forholdsregler og restriktioner. Og nu er der kritik af, at EU har bestilt for få vacciner og fra de forkerte producenter. […] Tyskland er også blevet kritiseret for ikke bare at skovle vacciner fra Pfizer-Biontech, der er udviklet i landet, til sig. Kan man forestille sig, hvad der ville være sket, hvis Tyskland havde gjort det? Et godt gæt er demonstrationer i europæiske hovedstæder med ”Deutschland über alles” og forbundskansler Merkel i SS-uniform på plakaterne. Tyskland trådte, som så ofte før, et skridt tilbage til fordel for Europa. Men er det EU's skyld? Der er to grundlæggende problemer med kritikken mod EU i stort og småt. Det ene er, at man af unionen med 27 medlemmer forlanger et mere gnidningsfrit forløb, end man kan præstere i de enkelte lande. […] Det andet problem er, at EU ikke har den store indflydelse på social- og sundhedsforhold i EU. Det er noget, de enkelte lande, ikke mindst Danmark, har frabedt sig.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: I Grækenland kom sundhedskrisen ikke alene
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lavs Holm, Danmarks ambassadør i Grækenland, som blandt andet skriver: ”Grækenland led meget under gældskrisen fra 2008, som skrællede 25 pct. af den græske økonomi. I begyndelsen af 2020 begyndte optimismen dog langsomt at komme. På ambassaden kunne vi mærke en større interesse for Grækenland fra danske virksomheder, og de økonomiske nøgletal begyndte at bedre sig. Så kom covid-19 med to negative ting på én gang: For det første den værste sundhedskrise, verden har set i de seneste 100 år. For det andet blev Grækenland udsat for den største økonomiske nedtur for noget EU-land siden Anden Verdenskrig. I begyndelsen håndterede Grækenland covid-19 ret godt. Smittetallene var lave, og grækerne var stolte af, at deres land sammen med bl.a. Danmark var blandt de få ”smart countries”, der klarede sig bedst. Men i anden bølge er det gået stærkt ned ad bakke. […] Og som om det ikke var nok, så har grækerne også nogle storpolitiske bekymringer. Grækenland var i 400 år indtil 1821 besat af Tyrkiet. Det sidder stadig dybt i grækerne, der i dag ser med stigende frygt på tyrkiske flådefartøjers beskyttelse af boreskibe tæt på græske øer og Cypern samt på en generelt øget tyrkisk militær tilstedeværelse i det østligste Middelhav. Men måske har det været en trøstende faktor, at EU støtter Grækenland på mange fronter - både med penge (i alt 72 mia. euro over syv år) og med vaccineindkøb, hjælp til grænsebevogtning og med en ret stærk tekst om Tyrkiet fra EU-topmødet i december. Her blev listen over mulige sanktioner over for Tyrkiet udvidet, og de kan tages i brug, hvis der kommer nye provokationer fra præsident Erdogans side.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Der findes en verden uden for Danmark
I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), blandt andet: ”Østersøen er ikke længere det fredens hav, som optimistiske sjæle - og før dem propagandister i den gamle Sovjetblok - talte om. Der er spændinger og trusler ganske tæt på vore grænser. Et par hundrede danske soldater er med til at markere den internationale solidaritet i Estland, tæt på grænsen til Rusland. De kunne nok have fortjent et par ord med på vejen. Det samme kunne de naboer i EU, som vi er så afhængige af, når stabiliteten i Europa skal bevares, og når vi skal rejse os økonomisk efter coronakrisens hærgen. […] Vores engelske venner, der nu har taget deres ”selvbestemmelse” tilbage fra det EU, der i den nationalistiske propaganda bliver udskreget som en ond størrelse, der vil samle magten og beslutningskraften ”ovre” i Europa, som englænderne siger, eller ”nede” i Europa, som nogen siger herhjemme. Et sørgmuntert eksempel på den splittelse, dette har skabt i England, oplevede vi, da premierministerens far meddelte, at nu vil han søge fransk statsborgerskab. Hans mor var fransk, og han har selv tjent i EU-systemet og Verdensbanken i Washington og været medlem af Europa-Parlamentet. Han tror på Europa. Og nu vil han ikke lukkes ude fra Europa af sit gamle konservative parti, som sønnike sidder tungt på. Mon ikke Paris giver ham det franske pas, som kan gøre hans liv lettere?”
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Iran tester Joe Biden i forhold til atomaftale
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten, som skriver om Biden og Iran: ”Med mindre disse ugers sabelraslen mellem Iran og USA på overraskende vis udløser en reel krig, kan Joe Biden om to uger afløse Donald Trump som USA's præsident med en fornemmelse af lettelse. Han vil først og fremmest være lettet over, at Trumps fire år lange opgør med Iran ikke har kostet USA endnu en krig i Mellemøsten. I øjeblikket truer Iran med at gengælde USA's likvidering af hærleder Qassem Soleimani for et år siden. USA har sendt hangarskibet ”Nimitz” tilbage til Golfen og advaret Iran. Men Joe Biden vil også føle lettelse over, at det stadig er muligt at omgøre det faktum, at USA i 2018 trådte ud af atomaftalen mellem Iran og fem FN-vetomagter plus Tyskland og EU. […] Ayatollaherne i Teheran har læst og lyttet til alle Joe Bidens udtalelser de seneste mange måneder, og de ved, at han foretrækker at se USA blive en del af atomaftalen igen frem for at fastholde de sanktioner, som Donald Trump har påført Iran. […] Ifølge den libanesiske analytiker Ali Hashem lykkedes det Donald Trump at svække Iran og male ayatollahstyret op i en krog. Dels med likvideringen for et år siden af Qassem Soleimani, øverstkommanderende for revolutionsgardens al-Quds-styrke. Dels med økonomisk og militært pres. Med to uger til Joe Bidens tiltrædelse aner Iran en ændring.”

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent ligledes om Joe Biden og forholdet til Iran: ”Den iranske revolutionsgardes beslaglæggelse af et sydkoreansk tankskib i Den Persiske Golf er endnu en påmindelse til Joe Biden om et af de tungeste hængepartier, han overtager efter præsident Trump, når han om to uger rykker ind i Det Hvide Hus. Officielt begrunder Iran kapringen med, at tankeren har overtrådt diverse miljøregler i det strategisk vigtige farvand, men præstestyret gør intet for at skjule den direkte forbindelse til den eskalerende atomkrise. Kapringen ledsages af et krav om, at Sydkorea frigiver iranske værdier for 7 mia. dollars, der er blevet indefrosset i kølvandet på de benhårde amerikanske sanktioner, som jævnligt er strammet i det seneste halve år. Samtidig tog præstestyret i weekenden fat på at øge berigningen af uran, langt ud over hvad den omstridte atomaftale giver lov til. […] Iran beskylder de europæiske underskrivere af aftalen - Storbritannien, Tyskland og Frankrig - for at være ude af stand til at kompensere Iran økonomisk for de amerikanske sanktioner, sådan som aftalen ellers lægger op til. Vestlige firmaer tør ikke handle med Iran af frygt for at blive ramt på deres amerikanske aktiviteter. Irans økonomi er hårdt ramt af sanktionerne. […] Joe Biden har varslet, at han vil have USA med i atomaftalen igen, men på visse betingelser. Dem har han endnu ikke defineret nærmere, men det handler formentlig om, at også det iranske missilprogram skal indgå. Et tilsvarende krav har de europæiske underskrivere luftet.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5

Handel: EU's frihandelsaftaler tager ikke klimakrisen seriøst
Information bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, som blandt andet skriver: ”Efter næsten 20 års forhandlinger er frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur-landende Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay teknisk set på plads. Hvis aftalen færdiggøres, vil det være den største frihandelsaftale i EU's historie. De grundlæggende elementer i aftalen er at fjerne told og skatter på især soja og oksekød fra Mercosur-landende. EU får til gengæld nemmere ved at eksportere biler og mejeriprodukter til de fire sydamerikanske lande. Det er netop kommet frem, at Amazonas i 2020 har gennemgået den største afskovning i de seneste 12 år. Det har fået klimaorganisationer til at råbe vagt i gevær. […] Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur har mødt heftig kritik for dens klimaskadelige virkninger. Den grønne tænketank Veblen Institute har på baggrund af tal fra en ekspertkommission nedsat af den franske regering estimeret, at den øgede efterspørgsel på blandt andet brasiliansk oksekød i EU som følge af aftalen vil forøge afskovningen i Brasilien med 25 procent årligt over de næste seks år. […] Den danske udenrigsminister har ellers tidligere sagt, at handelspolitikken i EU skal være med til at løfte de internationale klimaambitioner. Hvis ministeren for alvor tog det alvorligt, så ville han forsøge at bremse frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur, ikke fremskynde den. […] Klimaet påvirkes af mange politikområder, og en frihandelsaftale af det her omfang skal tage højde for den klimakrise, vi står i. Vi kan ikke længere ignorere Parisaftalen og glemme vores nationale og europæiske klimaambitioner, når vi samarbejder og handler med resten af verden. Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur indeholder nemlig ikke sanktionsmuligheder, hvis man ikke lever op til Parisaftalen.”
Kilde: Information, s. 17

Klima: Klimapolitisk træghed har gjort CO2-fangst nødvendig
Tilbage i september 2020 tilstod klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), at han har brugt en ikke ubetydelig del af sin tid på at kæmpe imod Carbon Capture and Storage, CCS, på dansk: CO2-fangst og -deponering. Information skriver, at Jørgensen har været imod teknologien med at opfange CO2 fra røggassen og deponere den i undergrunden, fordi teknologien i begyndelsen blev promoveret af ”nogle interesser, som vi godt vidste ikke ville det bedste”, så som den fossile energisektor, der tænkte, at hvis blot man fik sat et CO2-filter på for eksempel kulfyrede kraftværker, så kunne man fortsætte sin sorte forretning på ubestemt tid. Philip Fosbøl forsker i CCS-teknologi på DTU Kemiteknik mener dog, at det i et klimaperspektiv giver god mening at satse på CO2-fangst. I Danmark kan Amager Bakke - affaldsforbrændingsanlægget hos Amager Ressource Center (ARC) - blive det første sted herhjemme hvor man kan komme i gang med CO2 fangst. I sommers fik man bevilget 30 millioner kroner fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til et demonstrationsanlæg, der skal kunne indfange 12 ton CO2 om dagen med planlagt start i 2022. I forventning om succes har ARC nu søgt EU's Innovationsfond om 0,5-1 milliard kroner for at kunne opføre et fuldskalaanlæg til start omkring 2025.
Kilde: Information, s. 12-23

Institutionelle anliggender: Lettelse fylder hos danskere i London
Danskere i England er lettede over, at der er landet en Brexitaftale. Jyllands-Posten skriver at den største bekymring for danskere i Storbritannien, ifølge organisationen Danes Worldwide, har været, hvorvidt det er muligt at få arbejds- og opholdstilladelse. Danskere har dog fortsat i store træk samme opholds- og arbejdsret som før Brexitaftalen. Det er måske blevet mere bureaukratisk, men ikke umuligt at studere og arbejde i England efter Brexit, fastslår Pia Ravn, chefkonsulent i Djøfs afdeling for karriere og erhverv.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Briterne står nu uden for EU's udviklingssamarbejde: Her er eksperternes bud på konsekvenserne
Vurderingen fra tre eksperter oven på en ny Brexitaftale mellem Storbritannien og EU, der betyder, at briterne ender med at stå uden for udviklingssamarbejdet i Unionen, er, at det samlet set er et tilbageskridt for EU's udviklingsarbejde. "Storbritannien var en utroligt stærk og progressiv stemme for udviklingsarbejdet i EU," siger David Watson, chef for eksterne anliggender ved den globale tænketank ODI, som tilføjer: ”EU mister en forkæmper for mere og bedre udviklingsarbejde.” Mange nordiske lande har også beklaget, at Storbritannien har forladt EU, påpeger Andrew Sherriff fra tænketanken European Centre for Development Policy Management, der er leder af det europæiske program for eksterne anliggender. "Storbritannien var ofte en naturlig allieret for lande som Danmark i forhold til at påvirke EU's udviklingspolitiske dagsorden,” lyder det fra Sherriff. I takt med at EU begynder at træffe beslutninger om, hvordan udviklingsbistanden på budgettet fra 2021-2027 skal udmøntes, vil vi "måske begynde at se, hvordan Storbritanniens fravær vil komme til udtryk", påpeger Andrew Sheriff. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker med speciale i bæredygtig udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og medlem af Udviklingspolitisk Råd, kalder det "et tab", at briterne er ude.
Kilde: Altinget