Onsdag den 6. november

Tophistorier

Vestager: Digitalisering får topprioritet i Europa
Digitaliseringen er en af den nye EU-Kommissions tre hovedprioriteter og når EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager inden for kort tid overtager det overordnede ansvar for digitaliseringen i Europa, skal digitaliseringen i Europa op i et meget højere gear. Det skriver Berlingske. Måden, det skal ske på, er en øget satsning på at bruge kunstig intelligens på en tillidsfuld måde, ved at sørge for en ordentlig infrastruktur med ordentlige forbindelser, herunder den nye 5G-mobilteknologi, og ved at sikre, at digitale virksomheder betaler den skat, som de skal. Altinget bringer et debatindlæg af Anders Ladefoged, Europapolitisk chef i Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”Som næstformand for Kommissionen og med ansvar for det digitale område kommer Margrethe Vestager naturligvis til at sidde for bordenden, når strategien for Europas digitale fremtid skal fastlægges. […] Det er ikke småopgaver, der venter den danske kommissær på det digitale område. Den nye Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har blandt andet meddelt, at Kommissionen inden for de første 100 dage vil fremsætte en strategi for kunstig intelligens. Kommissionen ønsker ansvarlig kunstig intelligens i Europa, hvor mennesket er i centrum. Derfor vil Kommissionen fremsætte regler for etisk brug af kunstig intelligens, der afspejler europæiske værdier. Hvordan gør man det? Svaret ligger ikke lige for. Meget tyder imidlertid på et helt nyt EU-regelsæt, der skal gælde på tværs af alle sektorer. Dette kan eventuelt suppleres med mere sektorspecifikke initiativer, eksempelvis ændring af dele af EU's produktlovgivning. For dansk erhvervsliv er det afgørende, at EU bidrager til at fremme digital ansvarlighed. Det gælder også for brugen af kunstig intelligens. EU skal samtidig sikre, at reglerne gør det nemt for virksomhederne at tage teknologierne til sig, så de ikke bliver hægtet af fremtidens digitale udvikling.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, blandt andet: ”Hvis EU skal udvikle sig til digital standard-sætter i stedet for standard-tager, så skal der investeres meget mere i den digitale omstilling. […] Den nye EU-Kommission med Margrethe Vestager som ansvarlig for den digitale dagsorden vil forsøge at tvinge tech-giganterne til at oplyse, hvilke data de har om os, hvad de bruger dem til, og hvornår og hvordan de skrider ind over for fake news og hadefulde indlæg. Nye regler må sikre balancen mellem etik og tillid på den ene side og hensynet til åbenhed over for afprøvning af eksperimenterende hypoteser ved brug af big data og kunstig intelligens for at fremme for eksempel forebyggelse og behandling af sygdomme, regulering af transport eller lette administrative byrder. Fælles digital skat vil sikre en fair betalt skat. EU og medlemslandene må forøge støtten til fremme af digitalisering i form af midler til digital infrastruktur og til store udviklingsprojekter og uddannelse. […] Endelig er det vigtigt, at EU via en fælles digital skat medvirker til at sikre en fair betalt skat også fra de multinationale tech-giganter, enten i en samlet OECD-aktion eller alene.”
Berlingske, s. 2, Altinget (06.11.2019)

Prioritede historier

Danmark slipper fjerdebilligst i EU-kontingent
Hvis man gør betalingen op som andel af landenes bruttonationalindkomst (bni), som EU-Kommissionen har gjort, så er der kun tre lande, som kommer til at betale mindre end Danmark i EU's forslag til nyt budget. I perioden 2021-27 vil Danmark skulle betale 0,88 procent af bni til EU og den samme andel gælder for Tyskland. Holland slipper med den laveste bni-andel på 0,83 procent, mens både Sverige og Italien har lavere andel end Danmark. I den modsatte ende af listen skal Luxembourg slippe 1,08 procent, mens EU's fattigste land, Bulgarien, står til at skulle betale 1,06 procent af bni. Generaldirektøren for kommissionens budgetkontor, Gert Jan Koopman, mener ikke, at det umiddelbart er intuitivt indlysende, at de rigeste lande skal betale mindst, men udenrigsminister Jeppe Kofod ser anderledes på det. ”I den virkelige verden indebærer de stigninger i det danske EU-bidrag, som vi risikerer at stå over for, at vi hvert år skal undvære et milliardbeløb, der ellers kunne være brugt på f.eks. velfærd herhjemme,” siger Jeppe Kofod ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 2 (06.11.2019)

Nu er det officielt. USA går enegang på Klimaområdet
Præsident Donald Trump trækker amerikanerne ud af den store klimaaftale, Parisaftalen, der blev indgået i Frankrigs hovedstad i 2015. Officielt er USA dog først udmeldt om et år. USA mener, at aftalen lægger for tunge bånd på deres virksomheder og landbrug, hvilket er en ”uretfærdig økonomisk byrde”. Frankrig og Kina var hurtigt ude med kritik af USA og et forsvar fra Parisaftalen og også EU beklager sig. ”Det betyder, at resten af os bliver nødt til at øge vores samarbejde yderligere,” siger Krista Mikkonen, miljøminister i Finland, der har EU's formandskab ifølge Kristeligt Dagblad og han fortsætter: ”Vi vil fortsætte med at arbejde med stater, byer og civilsamfundet i USA for at støtte handling på klimaområdet.” Selvom USA formelt står uden for aftalen, har 24 delstater - inklusive sværvægtere som Californien, New York og Illinois - og hundredvis af byer gået sammen om at overholde USA's løfter fra Parisaftalen. Information bringer en analyse af journalist Jesper Løvenbalk Hansen. Han skriver blandt andet: ”Mandag tog USA's præsident Donald Trump formelt det første skridt til at trække USA ud af Parisaftalen - og går alt, som præsident Trump ønsker det, er USA helt ude af Parisaftalen den 4. november 2020. […] USA's præsident Trump mener, at aftalen forringer USA's konkurrenceforhold over for især Kina. Præsident Trump ønsker derfor ikke at være bundet af en fælles og global klimaaftale, der dikterer, hvem der gør hvad og hvor meget. Trump mener, at de spørgsmål besvarer USA bedst selv uden at skulle skele til andre landes interesser og dagsordener. At USA vælger at trække sig fra Parisaftalen, vækker naturligvis stor forargelse i både USA og internationalt. Fra den Europæiske Union lyder det skuffet, at det betyder, at EU sammen med resten af verden må påtage sig et større ansvar for at samarbejde om at løse klimakrisen. […] Om USA træder endeligt ud af Parisaftalen afhænger dog af, hvem der bliver USA's kommende præsident. Præsidentvalget i USA finder sted den 3. november 2020, blot én dag før USA formelt udtræder af Parisaftalen, og beslutningen kan derfor laves om, afhængigt af hvem der vinder valget.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 11 (06.11.2019)

Militærstøtte afhang af undersøgelse
Flere aviser skriver om den efterforskning, der kan ende med en rigsretssag mod præsident Donald Trump. USA's tidligere ambassadør i Ukraine, Marie Jovanovitch, er blevet afhørt i forbindelse med de indledende øvelser til en rigsretssag mod Trump og hun spiller en central rolle i efterforskningen. Jovanovitch blev i maj abrupt kaldt hjem af Trump fra sin ambassadørpost i Ukraine, hvilket kom som et chok for hende og i udskriften af den ni timer lange afhøring, som blev offentliggjort i går, står det, at hun følte sig truet i perioden op til, at hun blev fyret. Det skriver Politiken. Ifølge B.T siger Jovanovitch, at USA's EU-ambassadør Gordon Sondland havde rådet hende til åbent at tilkendegive støtte til Trump for at redde sit job. B.T. Metro skriver, at i Gordon Sondland’s reviderede vidneudsagn skriver han: ”Efter det store møde, husker jeg nu, at jeg talte med mr. Yermak, hvor jeg sagde, at genoptagelsen af støtten fra USA sandsynligvis ikke ville ske, før Ukraine havde givet den offentlige antikorruptions udtalelse, som vi havde diskuteret i mange uger.” Derudover skriver han i sit nye vidneudsagn, at han fra anden og tredje hånd fik at vide, at Trump ønskede, at alt om både Joe og Hunter Biden skulle offentliggøres. Trump nægter, at han stoppede militærstøtten til Ukraine for at kræve en undersøgelse indledt og han mener, at Joe Biden i sin tid som vicepræsident fik en ukrainsk anklager, der havde efterforsket Burisma for korruption, fyret efter pres fra USA, EU og Den Internationale Valutafond.
Politiken, s. 7; B.T., s. 9; B.T. Metro, s. 9 (06.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

EL: Manglende cabotage-regler er ren social dumping
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Efter afsløringen af den massive udnyttelse af filippinske chauffører i Padborg stod det klart for de fleste, at de eksisterende EU-regler for transport på vejene er langtfra gode nok. De tidligere Parlament, Kommission og Råd var kommet frem til et endeligt forslag, men dette blev ikke ført videre i processen, da særligt østeuropæiske medlemmer af EU-Parlamentet forhindrede dette ved at stille så mange ændringsforslag, at Vejpakken ikke kunne gennemføres. Forhandlingerne er nu i trilog, og der er en ny mulighed for at gøre en ekstra indsats for forholdene på vejene i EU. […] Der, hvor problemet opstår, er, når chauffører tager en række opgaver inden for de danske grænser. Så er der ikke længere tale om logiske og klimamæssige fornuftige løsninger, men ren social dumping. Derfor kæmper vi i Enhedslisten for, at reglerne i EU ændres så vi får en fair cabotagekørsel og for, at Folketinget prioriterer den nødvendige kontrol.”
Altinget (06.11.2019)

Det digitale indre marked

Hackere og censur truer Vestens frie valg
Om fem uger går britiske vælgere til stemmeurnerne i et parlamentsvalg og der er fokus på cyberangreb og fake news. Det samme gælder for USA, hvor der afholdes præsidentvalg og valg til Kongressen og også New Zealand og EU-landene Slovakiet, Polen, Grækenland og Rumænien - ventes der ligeledes afholdt valg i 2020. Det skriver Jyllands-Posten. Ngo'en Freedom House konkluderer i en rapport offentliggjort tirsdag, at selv om valg ofte kaldes ”demokratiets festdag”, så udgør forskellige former for digital manipulation, ”fake news” på online-platforme og hackerangreb en voksende trussel mod demokratiets livsnerve. ”Autoritære regimer og populister rundt om på kloden udnytter både den menneskelige natur og computeralgoritmer til at bemægtige sig stemmeurnerne og trampe på regler skabt for at sikre frie og fair valg,” sagde Michael Abramowitz, præsident for Freedom House, i forbindelse med præsentationen af rapporten.
Jyllands-Posten, s. 10 (06.11.2019)

Handel

Indien dropper ud af verdens største frihandelsaftale
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver journalist Jan Lund blandt andet: ”I forbindelse med Asean-topmødet i Bangkok blev 15 nationer, inklusiv Kina og Japan, enige om at skabe verdens største frihandelsområde. Aftalen underskrives i løbet af 2020. Det handlede om politik på hjemmefronten mere end decideret global handel og økonomi, da Indien trak stikket fra deltagelsen i verdens største frihandelsaftale. […] Problemet er væsentligst Kina, men også de stærke sydøstasiatiske økonomier. Indien har allerede (ligesom USA) et enormt handelsunderskud med Kina, og både regering og opposition frygter for den kinesiske konkurrence, hvis der åbnes for sluserne. […] Med udfaldet fra samlingen uden for Bangkok er der trukket nogle væsentlige globale streger i spørgsmålet om frihandel eller protektionisme. USA og Indien, verdens største og sjettestørste økonomier, går selv. Nummer to og tre Kina og Japan følger sammen med Sydkorea og Asean-idealerne om så åbne markeder som muligt. EU med Tyskland og Frankrig som de tunge økonomier er en slags mellemproportional med et stærkt indre frihandelsmarked beskyttet af høje toldmure og tekniske handelshindringer udadtil. Elefanten i rummet er brexit. Forlader briterne som planlagt EU, vil de formentlig følge frihandelslandene og forsøge at åbne så meget op som muligt, bl.a. gennem det gamle Commonwealthnetværk, uanset hvem der kommer til magten.”
Jyllands-Posten, s. 20 (06.11.2019)

Tidligere udenrigsminister advarer: Færøerne vil indgå frihandelsaftale med Putins Rusland
I dag indleder Mette Frederiksen (S) sit første officielle besøg på Færøerne, hvor hun skal diskutere færingernes ønske om øget indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitik. En højtstående embedsmand fra Færøernes udenrigstjeneste bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at Færøerne vil indgå en frihandelsaftale med Rusland og en række tidligere sovjetrepublikker og at forhandlingerne skrider frem. Sagen er kontroversiel for rigsfællesskabet og det dansk-færøske forhold. På den ene side mener færingerne, at de er i deres gode ret til at indgå en frihandelsaftale med hvem som helst, da de i modsætning til Danmark ikke er medlem af EU og i øvrigt har selvbestemmelse over handels- og erhvervspolitiske anliggender, men på den anden side møder flere danske politikere samarbejdet med skepsis, da en frihandelsaftale med Rusland potentielt inviterer Vladimir Putin indenfor i det danske kongerige. En af skeptikerne er tidligere udenrigsminister og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre Martin Lidegaard og han mener, at færingerne skylder sig selv at tænke sig rigtig godt om, før de tager et så ultimativt skridt, som det er at indgå en frihandelsaftale med Rusland. ”Hvis man gør sig for økonomisk afhængig af Rusland, så kan det misbruges, hvis Kreml ikke mener, man leverer det, de ønsker,” siger han. Den økonomisk fremgang på Færøerne skyldes især ét faktum: den færøske fiskeeksport til Rusland, og af samme grund ser færingerne nødigt, at Danmark blander sig unødigt i den sag. Situationen er prekær, fordi Det Danske Kongerige officielt støtter EU's sanktioner mod Rusland som følge af konflikten i Østukraine og den russiske annektering af Krim. Rógvi Olavson, videnskabelig assistent på Færøernes Universitet, synes, det er indlysende, at stormagternes interesse for Færøerne er steget støt de seneste år, og tilnærmelserne har formentlig fået Danmark til at indse, at de ikke længere kan tage rigsfællesskabet for givet. ”Mette Frederiksen er den anden statsminister, der kommer på officielt besøg på få måneder, og det fortæller mig, at Danmark i stigende grad har behov for at italesætte værdien af rigsfællesskabet,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 3 (06.11.2019)

Institutionelle anliggender

EU minder om Sovjetunionen
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Mogens Ibsen fra Væggerløse. Han skriver blandt andet: ”EU er en klods om benene på Danmark både politisk og økonomisk, hvor vi danskere ingen information får om, hvad der foregår nede i den udemokratiske førerbunker i Bruxelles. Det er ligegyldigt, hvem vi stemmer på, for ingen af dem bliver nogensinde demokratisk valgt til formand eller kommissionsformand. De bliver udvalgt af Tyskland og Frankrig på udemokratisk vis. Den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, som tidligere har været forsvarsminister i Tyskland og har fiflet lidt eller meget med forsvarsbudgettet, blev valgt af Frau Merkel, fordi hun gerne ville af med hende hjemme i Tyskland. […] Konstruktionen af det udemokratiske EU minder mere og mere om systemet fra det tidligere Sovjetunionen eller Nordkorea. Da SF fandt ud af, i hvilken retning EU bevæger sig, vendte partiet 180 grader og er ikke længere modstander at EU, og Enhedslisten bevæger sig i samme retning. Begge partier er indgroede socialister/kommunister, og Venstre, Danmarks liberale parti, følger trop.”
Ekstra Bladet, s. 22 (06.11.2019)

Europæisk parti: Udnyt pro-europæisk momentum og gå fuldt ind i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Kathrine Richter og Michael Holz, landeleder, Volt Danmark og landeleder, Volt Sverige. De skriver blandt andet: ”Tirsdag eftermiddag indgik Danmark endnu en bilateral aftale i stedet for at etablere et tættere forhold inden for Den Europæiske Union. På trods af en massiv støtte til Den Europæiske Union har både nuværende og tidligere danske regeringer været fodslæbende i deres støtte til EU, og tirsdagens aftale i Stockholm var ingen undtagelse. Men er det virkelig folket, der er så overdrevent bange for Europol, at de foretrækker mindre, bilaterale projektbaserede aftaler - eller fremmer danske politikere løbende en anti-europæisk fortælling for at vinde kortsigtede sejre i national politik? […] Det virker ulogisk, at danske politikere fortsat tøver med at indgå i de europæiske samarbejder på trods af den stigende opbakning, som EU nyder blandt danske vælgere. […] Vi ønsker at se et stærkere Europol og en føderal politistyrke, der har kapacitet til at efterforske grænseoverskridende forbrydelser. Øget europæisk samarbejde vil forbedre vores kapacitet, øge sikkerheden og gøre det vanskeligere for kriminelle at forfølge deres mål.”
Altinget (06.11.2019)

Interne anliggender

Politikere er målløse over EU-finansieret rapport med tyrkisk aftryk
Jyllands-Posten skriver, at en tænketank med nære forbindelser til Tyrkiets præsident Erdogan har fået EU-penge til en rapport. Målløse danske politikere kritiserer den nye EU-finansieret rapport om islamofobi, som blandt andet kritiserer Danmark at have flyttet sig fra at være et demokrati til et etnokrati. En talsmand for EU-Kommissionen oplyser til Jyllands-Posten, at kommissionen noterer sig rapporten og forventer, at Seta arrangerer præsentationer af den i blandt andet Europa-Parlamentet og visse medlemslande. Talsmanden oplyser, at EU har betalt for rapporten, men udvælgelsen af projekter blev lagt i hænderne på et kontor under det tyrkiske udenrigsministerium. Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose finder det latterligt: ”Jeg kan ikke tage sådan en rapport seriøst, og det er urimeligt, at der går EU-skattekroner til den slags. Vi er så at sige med til at betale for en rapport, der spreder løgne og propaganda om os selv. Der er jo ingen, der forestiller sig, at Tyrkiet bliver medlem af EU i overskuelig fremtid. Som det er nu, så er det svært at få stoppet en optagelsesproces, når den først er sat i gang. Og nu banker Nordmakedonien og Albanien også på.” Udenrigsminister Peter Kofod mener, at der er tale om et bestillingsarbejde fra tyrkisk side, og han kritiserer stort set alle danske politikere, undtagen Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at de ved en nylig afstemning i Europa-Parlamentet ikke stemte for to ændringsforslag, der skulle opfordre EU-Kommissionen til at standse al førtiltrædelsesfinansiering til Tyrkiet og stoppe forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab. ”Nej, det er helt galt, og jeg bliver faktisk virkelig vred over det. Selvfølgelig skal EU-midler ikke bruges til at finansiere en tyrkisk ngo's rapport om islamofobi i Europa, herunder i Danmark. Det skal vi ikke finde os i,” skriver Jeppe Kofod i et skriftligt svar.
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (06.11.2019)

Snesevis af mennesker har siddet i norsk fængsel uden grund
I årevis har norske sociale myndigheder fejlfortolket EU-regler for sociale ydelser og domstolene har blindt fulgt den forkerte vurdering, hvilket betyder, at norske domstole har afsagt lange fængselsstraffe på forkert grundlag. ”På vegne af regeringen beder jeg om at få lov at sige undskyld. Jeg har tidligere kaldt dette en skandale, og det står jeg ved,” sagde Anniken Hauglie (Høyre) ifølge Berlingske, da hun åbnede debatten i Stortinget. Flere eksperter har vurderet, at omfanget kan vokse sig endnu større end det, der indtil videre er kommet frem og den opsigtsvækkende sag om sociale ydelser bliver flittigt kommenteret og brugt af både EU-modstandere og -tilhængere.
Berlingske, s. 10-11 (06.11.2019)

Klima

Dansk Energi: EU's klimapolitik skal revolutionere som Picasso og Hemingway
Altinget bringer et debatindlæg af Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef, Dansk Energi. Han skriver blandt andet: “Indtil videre har EU-Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, meldt ud, at EU skal være klimaneutral i 2050. Mål er vigtige, da de sætter en klar retning for den overordnede politikudvikling og dermed sender et klart signal til institutionelle investorer om, hvilken retning EU bevæger sig i. Men mål er naturligvis ikke nok. […] En opstramning af EU's system for handel med CO 2 -kvoter (helst med etablering af en minimumspris) er første skridt på vejen til en vellykket European Green Deal. For det andet skal den årlige udbygning af vedvarende energi tre- til femdobles, hvis EU skal være klimaneutral i 2050. Hvis vi tager havvindmøller som eksempel, installeres der i øjeblikket omkring tre gigawatt ny kapacitet om året. Men udbygningen skal op på over 14 gigawatt om året, hvis vi skal nå de 400-450 gigawatt, som EU-Kommissionen vurderer er nødvendig for klimaneutralitet i 2050. […] For det tredje skal det europæiske energiforbrug elektrificeres. EU-Kommissionen vurderer, at elektrificering er det enkeltstående værktøj, der kommer til at have størst betydning for dekarboniseringen af den europæiske energiforsyning. Her mangler EU i udpræget grad en dedikeret strategi for elektrificering. Der er behov for at kortlægge barrierer for elektrificering og lægge en plan for, hvordan disse kan mindskes eller fjernes helt. […] For det fjerde skal det europæiske energiforbrug gøres mere effektivt. Der er et stort potentiale i både industri og bygninger på tværs af Europa, og her er det især vigtigt, at EU's medlemslande holdes op på de forpligtelser, de har indgået i de nyligt vedtagne direktiver om energieffektivitet.”
Altinget (06.11.2019)

Direktør i grøn parablyorganisation: De nordiske lande er for generte i EU-klimadebatten
Igennem de seneste år er der sket meget i klimadebatten og den handler ikke længere om, hvorvidt man tror på klimaforandringerne, men mere hvad der skal gøres ved dem. Også Wendel Trio, der er direktør for den grønne paraplyorganisation Climate Action Network Europe, kan mærke, at debatten har rykket sig, specielt efter at Paris-aftalen blev vedtaget. "Mange EU-politikere har store ambitioner, og det er godt. Det er første skridt. Men vi mangler stadig at se de ambitioner blive ført ud i livet," siger Wendel Trio ifølge Altinget og tilføjer: "Den største ændring, vi har set det sidste år, er, at mediedækningen er blevet meget større. Og så er det selvfølgelig blevet nemmere for os at tale om klimaforandringerne. Det nye Europa-Parlament er desuden meget grønnere end det forrige." Wendel Trio mener, at blandt andet EU's budget er en udfordring, fordi det ofte er selvmodsigende, fordi EU med den ene hånd støtter grønne løsninger og samtidig finansierer det modsatte. "Det er en udfordring at sørge for, at EU-budgettet ikke bliver brugt til at finansiere projekter, der er skadende for klimaet. Og det hænger sammen med et endnu større problem, nemlig mangel på politisk sammenhæng. I budgettet sættes der penge af til klimaet, mens andre EU-midler stadig støtter sort energi," siger Wendel Trio. Derudover siger han, at Danmark ikke er så ambitiøse på EU-niveau, som de er på nationalt niveau og han håber, at de vil tage nogle af deres egne politikker med til EU.
Altinget (06.11.2019)

Pernille Weiss: Sådan gør vi EU-klimamærksning og CO2-told fair
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Så hvordan sikrer vi fra politisk side en fair og effektiv klimalovgivning? Svaret er blandt andet en EU-klimamærkning, så virksomheder og forbrugere kan gennemskue produkters samlede CO2-aftryk - fra råvarer og produktion til transport og genanvendelse. […] Jeg har foreslået, at vi på EU-plan udvikler en "klima-regnemaskine" til brug i så mange sektorer som overhovedet muligt. Det vil gøre forbrugerne i stand til at vælge grønne produkter og derigennem skabe et incitament til producenter og virksomheder. En sådan regnemetode vil ikke være en byrde for EU-landenes konkurrenceevne - men tværtimod styrke den. Den vil gøre os i stand til at lægge en fair og effektiv CO2-told på produkter - både internt i EU og på importerede varer. Dermed sender vi et klart signal til lande, der ønsker at sælge deres varer i Europa, at de skal leve op til vores standarder. Idéen er blandt andet inspireret af EU's såkaldte MRV-forordning, som er et system til monitorering, rapportering og verificering af skibsfartens CO2-udledning. […] Men det er vigtigt, at vi kommer i gang med at klimamærke nu. I stedet for at virksomheder og producenter render i hver sin retning i stræben efter at blive mere bæredygtig, bør vi fra EU's side blive enige om en fælles kurs, så erhvervslivet ikke skal kalibrere sin kurs senere og udsættes for unødige økonomiske byrder.”
Altinget (06.11.2019)

Strejkende aktivister: EU’s grønne aftale er uambitiøs
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Damgaard Nielsen og Eva Beyer Paulsen, gymnasieelever og aktivister i Fridays for Future. De skriver blandt andet: ”Ursula von der Leyens "ambitiøse" målsætning for EU er 50 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030. I vores optik er dette ikke en ambitiøs plan, men derimod et mindstekrav. EU har skrevet under på Parisaftalen - alle EU's lande er altså indforståede med denne aftale - men alligevel vælger Ursula von der Leyen ikke at holde sig til Parisaftalens krav om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Fremtidsudsigterne for den såkaldte "European Green Deal" er ikke særlig grønne. Et punkt, som Ursula von der Leyen lægger meget vægt på i sin præsentation af kommissionen, og som hun hævder at være meget ambitiøs omkring, er biodiversitet. Hun mener, at EU skal gå forrest i kampen om at redde den svindende biodiversitet. Men i stedet for at fremsætte en klar handlingsplan, flytter hun en stor del af ansvaret over på landmændene. Det er et problem, set ud fra det faktum, at op mod 20 procent af EU's samlede budget går til at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mælkeproduktion. […] Det er uden tvivl et stort fremskridt, at politik har taget en så grøn drejning, at klima bliver det første punkt på dagsordenen i en præsentation af en EU-kommission. Det er et fremskridt, at Ursula von der Leyen konkret nævner "carbon border tax" som en løsning på udflytning af klimaskadelig produktion til ikke-EU-lande. Men hun nævner slet ikke bæredygtige energiformer som alternativer til kulkraft og olie. Hun nævner heller ikke løsninger for bæredygtig transport, hverken privat eller offentlig. Hun er generelt slet ikke konkret, når det kommer til plastikforbrug, fødevareproduktion og biodiversitet.”
Altinget (06.11.2019)

Vi skal have en meningsfuld CO2-told i EU
Berlingske bringer en kronik af Ulrich Bang, klima- og energichef, Dansk Erhverv, og Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Grundlæggende er problematikken enkel. Når vi i Danmark og Europa opstiller ambitiøse klimamål, koster det noget at gennemføre dem. Det er OK og rimeligt at alle - både staten, erhvervslivet og forbrugerne - bidrager til at løse den klimaudfordring, som vi står over for. […] Ja, bedste bud ser indtil videre ud til at være en klimatold ved EUs ydre grænser - dette er også kendt som Carbon Border Tax eller lidt mere præcist som ”Border Carbon Adjustment” (BCA). Det tiltalende ved en sådan ordning er umiddelbart, at det vil åbne for en mere ambitiøs klimapolitik i Europa, da man undgår at tabe i konkurrencen til tredjelande uden klimaambitioner. Samtidig vil man få positive klimaeffekter også udenfor EU, da tredjelande forventeligt vil komme med på klimadagsordenen for at kunne eksportere til EU. I et nyttigt indlæg fra den europæiske tænketank Bruegel opridses der fire forhold, som skal afklares for, at en klimatold meningsfuldt kan sættes i spil: • Man skal undgå, at klimatolden benyttes til protektionisme. Det er ineffektivt klimamæssigt og dårligt for økonomien i bredere forstand. • En EU-klimatold skal være i overensstemmelse med reglerne i verdenshandelsorganisationen (WTO). Dermed nedsættes risikoen for, at der startes handelskrige på baggrund af tiltaget. • EUs egen klimapolitik skal være konsistent og troværdig. For at kunne pålægge tredjelande at skulle betale en klimatold, skal man selv kunne vise, at man overholder de satte standarder. • EU skal i rimeligt omfang opnå målet om at blive klimaneutralt i 2050. Hvis ikke det er tilfældet, har vi straftoldet tredjelande på nogle mål, som vi ikke selv overholder. […] Dansk Erhverv vil være at finde på holdet med aktive medspillere, når der skal findes fælleseuropæiske løsninger i de kommende år.”
Berlingske, s. 24-25 (06.11.2019)

Landbrug

EU’s landbrugsstøtte er en skandale
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I denne uge kunne The New York Times afsløre, hvad mange allerede havde på fornemmelsen: At millioner af EU's landbrugsstøtte går direkte til at smøre premierminister Viktor Orbáns politiske allierede i Ungarn. Størstedelen af EU's enorme landbrugsstøtteprogram, der udgør 37 procent af unionens samlede budget, uddeles som 'hektarstøtte'. Det betyder, at dem, der ejer landbrugsjorden, får pengene. […] EU-Kommissionen svarede mandag småfornærmet på afsløringerne, at det hele var ”medlemslandenes ansvar”, og at den samlede fejlrate for udbetalingerne af landbrugsmidler var under to procent. Problemet er bare, at det, Orbán foretager sig, ikke nødvendigvis er regulær svindel. Det er en omgåelse af reglerne. EU kan ikke bare skyde ansvaret fra sig. […] Det er oplagt, at EU dropper hektarstøtten og i stedet uddeler penge til landmænd, som bidrager til at løse Europas største udfordring lige nu: den grønne omstilling. Det bliver ikke let. Så sent som i sidste måned demonstrerede hollandske landmænd i traktorer mod nye grønne tiltag. Og man kan allerede nu forestille sig, hvad der sker i Frankrig, hvis reglerne ændres. Men landbrugsstøtten fungerer ikke. Det er os - borgerne - der betaler 440 milliarder kroner om året, som lige nu favoriserer storbønderne og ender i lommerne hos ungarske kleptokrater. Og det er en skandale.”
Information, s. 20 (06.11.2019)

Rapport: Danmark forsømmer fiskeres ulovlige udsmid
Ifølge en rapport udgivet af miljøorganisationen Client Earth, forsømmer Danmark at håndhæve EU-forbuddet mod udsmid af fisk. "Den generelle konklusion er, at Danmark hverken har indført de nødvendige kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller en mekanisme, der sikrer, at Danmark indberetter alle fangster til EU, således som også krævet i EU's lovgivning," skriver konsulentfirmaet Aqua Mind ifølge Altinget. Det er Aqua Mind, der har skrevet den danske rapport for miljøorganisationen.
Altinget (06.11.2019)