Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. august 2018Repræsentationen i Danmark15 min læsetid

Onsdag den 8. august

Tophistorier

Blødt Brexit ser umuligt ud
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Poul Skytte Christoffersen bestyrelsesformand, Tænketanken Europa ­og forhenværende EU-ambassadør: ”Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, ramte plet, da han sidste år forudsagde, at det eneste reelle alternativ til et hårdt Brexit er intet Brexit. Det er stadig tilfældet. I juni fremlagde Theresa May forslag, der skulle løse cirklens kvadratur og lede til en blød skilsmisse. Nu en måned senere må man konstatere, at nok var oplægget blødt, idet det bevarer mange af de britiske fordele af medlemskabet, herunder fravær af grænsekontrol og deltagelse i udvalgte dele af samarbejdet. Den hårde realitet er imidlertid, at forslaget ikke vil virke i praksis. Alle toldeksperter (også de britiske) afviser, at kernen i det nye oplæg - et såkaldt toldpartnerskab - kan fungere, i hvert fald inden for en overskuelig fremtid. Storbritannien har også fortsat svært ved at erkende, at med fordele følger forpligtelser som fri bevægelse af arbejdskraft, domstolskontrol eller bidrag til EU's budget. Dødsstødet til den nye plan kom imidlertid fra hjemmefronten, idet Mays manøvremuligheder inden for planen straks blev undermineret af et flertal i Underhuset.” Politiken fortæller, at hidtil er det blevet afvist som dommedagssnak, at Storbritannien om mindre end otte måneder kan ryge ud af EU uden en handelsaftale med de andre EU-lande. Nu vurderer den britiske handelsminister, Liam Fox, at det er det mest sandsynlige udfald. Chancen er op mod 60 procent for et exit uden en aftale, siger Liam Fox. Den britiske regering har ind til nu afvist, at et hårdt Brexit er særlig sandsynligt. Liam Fox sagde selv sidste år, at en frihandelsaftale med EU vil være en af de nemmeste i menneskets historie. For to uger siden kaldte Brexit-minister Dominic Raab det uansvarligt, at EU-Kommissionen udsendte en opfordring til medlemslandene om at forberede sig på, at det kunne ende i hårdt Brexit. Det fik også en hård medfart, da den britiske nationalbankdirektør, Mark Carney, i fredags advarede briterne om, at sandsynligheden for et hårdt Brexit nu er ubehagelig høj. ”Det er bestemt ikke er noget, vi skal ønske os,” sagde Mark Carney til BBC og forklarede, at det vil skade økonomien og føre til højere priser for forbrugerne, hvis Storbritannien ikke længere kan handle frit med EU-landene. IMF har set på, hvordan landenes økonomi ventes at udvikle sig, hvis Storbritannien bliver i EU, og sammenlignet med, hvis briterne forlader EU uden en frihandelsaftale. I tilfælde af et hårdt Brexit vil Storbritannien over 5 til 10 år lide et tab svarende til 3,9 procentpoint af landets bruttonationalprodukt. De andre 27 EU-lande vil tilsammen have et tab svarende til 0,5 procent af BNP. De blivende EU-lande, som taber mest på et hårdt Brexit, hører til unionens mindre medlemmer. Efter Storbritannien kommer Irland med et tab svarende til 3,8 procent af BNP. Derefter er der et godt stykke ned til de næste lande, som er Holland og Danmark. De står til at tabe henholdsvis 1,1 og 1,0 procent på et hårdt Brexit. Belgien og Tjekkiet kommer derefter med 0,9 procent. Storbritannien er blandt de største danske eksportmarkeder. Erhvervsorganisationen DI vurderer, at eksporten til Storbritannien bærer 54.000 danske job. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har af samme årsag kaldt udsigten til et hårdt Brexit for det værst tænkelige scenario for Danmark. Børsen beretter, at usikkerheden om Brexit tyngede fortsat det britiske pund tirsdag og vil formodentlig gøre det, indtil der er endelig afklaring. Børsens lederskribent skriver: ”Dansk Folkepartis krav om ministerposter nu konkretiseres med forslag, der bryder med årtiers udenrigspolitik og utvivlsomt ville koste vækst og arbejdspladser. Udenrigsordfører Søren Espersen mener, at dansk erhvervsliv sagtens kan klare sig uden adgang til mere end 1 mia. forbrugere på det kinesiske marked. Mens EP-medlem Morten Messerschmidt ser tilsvarende letsindigt på adgangen til EU's indre marked: Han vurderer, at: “Storbritannien få år efter at have forladt EU vil have et endnu stærkere internationalt samarbejdssystem end det, EU's protektionisme tilbyder.” Selvom den britiske regerings egne beregninger først på året viste, at alle sandsynlige udfald af Brexit-forhandlingerne stiller økonomien dårligere de næste 15 år.”
Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 8; Børsen, s. 2, 28 (08.08.2018)

Trump truer verdenshandlen og freden
Flere medier skriver i dag om den amerikanske præsident Donald Trumps trusler og konsekvenserne. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, skriver Jakob Ullegård, Crown Prince Frederik Scholar på Harvard Kennedy School, Massachusetts, USA: ”Danmark eksporterer varer for noget over 150 milliarder kroner i kvartalet, og på toppen af det har vi en stor serviceeksport, som anløber over 100 milliarder kroner hver tredje måned. Det giver en samlet årlig eksport på noget over 1000 milliarder kroner - hvilket igen svarer til halvdelen af det danske bruttonationalprodukt. Det er altså meget store summer, som vi taler om. Det er i den forbindelse vigtigt at erindre, at vi ikke bare handler ud og ind af Danmark. Faktisk afhænger Danmarks velstand også af, at andre lande har gode relationer. Danmarks opererede handelsflåde er sjettestørst i verden, og Danske Rederiers tal viser, at vores to største markeder er netop Kina (14,3 procent) og USA (8,7 procent). Kommer de to landes samhandel længere ind i en negativ spiral, får det direkte negativ betydning for Danmark. Det har danskerne en rimelig klar ide om. En nylig undersøgelse fra Norstat lavet for organisationen Landbrug & Fødevarer viser, at kun syv procent af danskerne mener, at globaliseringen er negativ eller meget negativ for Danmark. Det er et godt afsæt, men fristelsen for at beskytte sig ved handelshindringer kan også nå os. […]Trump har ganske enkelt solid opbakning i kernelandet, som han da også turnerer flittigt op til midtvejsvalget. Ikke desto mindre står netop kernevælgerne til at tabe. Både EU og forventeligt Kina har i deres modsvar på Trump-administrationens tiltag målrettet indsatsen mod republikansk kerneland. […] For os danskere er konflikten bekymrende. Vi taber i bund og grund, hver gang verdens lande kommer længere ned i den onde spiral. Men handlerummet er begrænset. Den foreløbige linje med ikke at eskalere handelskonflikten unødigt - senest med Junckersvellykkede besøg i Washington D.C. - og samtidigt vedholdende fortælle, at friere verdenshandel er til fordel for ikke bare danske, men også amerikanske forbrugere, er bedste bud på en dansk retning.” BT fortæller, at Trump har tweetet, at de nyligt indførte sanktioner imod Iran er de mest bidende sanktioner, som nogensinde er indført. ”Enhver, som vil handle med Iran, vil ikke kunne handle med USA. Jeg beder om verdensfred, intet mindre,” skriver han. Trump minder om, at sanktionerne mod Iran strammes yderligere fra november. Men i går reagerede EU med modforanstaltninger. De skal forhindre USA i at straffe europæiske virksomheder, der handler med Iran. Det baserer sig på regler, der tidligere gjorde det muligt for EU at omgå USAs sanktioner mod Cuba. USA har meddelt, at det trækker sig ud af den internationale atomaftale med Iran. EU og de store europæiske lande siger, at de fortsat støtter aftalen. I en analyse i Berlingske af Kristian Mouritzen, korrespondent for Berlingske, skrives der blandt andet: ”EU er klemt i konflikten mellem Iran og USA, efter at USA har forladt Iran-aftalerne og har genindført sanktioner mod præstestyret i Teheran. I forvejen er Mellemøsten igen blevet en sump af skjulte og mindre skjulte konflikter med det seneste eksempel: det canadiske opgør med menneskerettighederne i Saudi-Arabien, som er Irans fjende nummer et i området. Begge kriser viser, at Mellemøsten konstant risikerer at ende i nye og blodige konflikter både internt og eksternt. […] Men det værste er, at Europa og USA for første gang i årtier fundamentalt set er uenige om strategien i Mellemøsten. […] Europæerne risikerer også at miste handel og dermed at tabe milliarder i eksportordrer til det iranske præstestyre, fordi USA truer med sanktioner over for de europæiske virksomheder, der bliver ved med at handle med Iran. Det i en tid, hvor europæerne på forhånd er på kant med USA på en lang række områder. Med genindførelsen af amerikanske sanktioner mod Iran er EU dermed efterladt i et tomrum. De europæiske medlemslande har dog lovet de europæiske virksomheder, at EU vil støtte dem i fortsat at handle med Iran, selv om de skulle blive ramt på det amerikanske marked. De europæiske virksomheder tør åbenbart ikke tage chancen. De forlader Iran, fordi de ikke vil lægge sig ud med USA. Det skærper den europæiske konflikt med USA.” Børsen skriver, at pengene vælter ind i kassen hos USA's allerstørste virksomheder, der i 2. kvartal klart overgår alle indtjeningsprognoser. Det understøtter et rekordstærkt aktiemarked, der om ganske få handelsdage vil sætte rekord for historiens længste bullmarked. “Men vi er stadig forsigtige i den næste måneds tid og neutralt vægtede i aktier på grund af USA's handelskrig med Kina. Jeg tror på, at Donald Trump snart vil lægge told på kinesisk eksport for 200 milliarder dollars,” siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Men foreløbig er Trumps historisk aggressive handelspolitik langt fra slået igennem hos størstedelen i regnskaberne i USA's store virksomheder.
Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 16; BT, s. 12; Børsen, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 8 (08.08.2018)

Prioritede historier

Danmark strammer atter kursen overfor flygtninge og migranter
Flere aviser skriver om migrationen til Europa og de danske reaktioner herpå. Information skriver, at efter mere end et års pause kan Danmark igen sende sårbare flygtninge retur til Grækenland. Det har Flygtningenævnet nu afgjort i en række sager, selv om forholdene for flygtninge i Grækenland er vanskelige, og mange må leve på gaden. ”De flygtninge, der bliver sendt tilbage, kommer til at stå i en svær situation,” siger Vassileios Papadopoulos, juridisk chef i organisationen Greek Council for Refugees. Dansk Flygtningehjælp er enig og havde gerne set, at de særligt sårbare flygtninge havde fået lov at blive. ”Flygtningenævnet fokuserer meget på, hvilke formelle rettigheder man har som anerkendt flygtning i Grækenland. Men det er jo ikke meget værd at have nogle rettigheder formelt set, hvis man reelt ikke har adgang til dem og måske ender med at blive hjemløs,” siger Cecilia Vejby Andersen. Berlingske skriver, at spørgsmålet om Danmarks EU- politik ser ud til at blive et helt centralt stridspunkt mellem Venstre og Dansk Folkeparti frem mod næste valg - og til potentielt at blive et af de afgørende hovedbrud i regeringsforhandlingerne efter en eventuel valgsejr. Og i et debatindlæg i Berlingske skriver Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti: ”Lesbos har i løbet af de senere år forvandlet sig fra et græsk ferieparadis til en kummerlig flygtningelejr for primært syriske migranter. Tusinder og atter tusinder er strandet i Grækenland - og flere kommer til. Migranterne kommer til Europa ad mange forskellige veje. Hvis migranterne ikke benytter den livsfarlige østlige rute over Middelhavet, finder de andre veje. Fra Libyen til Italien - fra Marokko til Spanien - eller via Balkanruten. Nogle lande har naturligt nok taget sagen i egen hånd. Som Ungarn, der i 2015 så sig nødsaget til at sætte hegn op ved grænsen til Serbien og Kroatien for at forhindre tusindvis af migranter i at komme ind i landet. Kritikken haglede ned over Ungarn. Stod det til mig, havde EU i stedet bakket Ungarn op. Og ikke nok med det, så burde EU aktivt have hjulpet til med at sikre de ydre grænser mod migrantstrømmen. Migrantkrisen stopper nemlig ikke bare af sig selv og EU må indse, at tiderne er skiftet. Fra laden-stå-til. Til kravet fra borgerne om handling! […] Vi står nemlig i en situation i disse år, hvor det er afgørende, at vi passer på Danmark. Den ikke-vestlige indvandring skaber ikke kun et massivt økonomiskpres på vores velfærdssamfund, som Finansministeriets analyser har vist. […] Det er ikke og bør aldrig være EUs opgave at bestemme over et lands udlændingepolitik.”
Berlingske, s. 1, 4-5, 24-25; Information, s. 4-5 (08.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Otte forslag til at løse manglen på arbejdskraft
I et debatindlæg i Berlingske skriver, Mads Lundby Hansen er cheføkonom, Cepos: ”Berlingske berettede i går, at virksomheder har fået markant sværere ved at rekruttere østeuropæisk arbejdskraft, der ellers har været guld værd for dansk økonomi. Østeuropæerne har bl.a. taget mange af de job, som danskerne er tilbageholdende med at tage. Nu hvor det er sværere at få østeuropæere til Danmark, er der heldigvis muligheder for at få mange flere danskere i job via reformer. Og det samme gælder for de mange flygtninge og indvandrere, der allerede er i landet, men som har en alt for lav beskæftigelsesgrad. Det er fint at sænke beløbsgrænsen i beløbsordningen, så det bliver nemmere at tiltrække arbejdskraft uden for EU. DI har anbefalet at sænke kravet til lønnen fra godt 418.000 til 325.000 kroner. Min anbefaling er at sænke den til omkring mindstelønnen på godt 200.000 kroner. Selv om forslaget trækker i den rigtige retning, har jeg ret svært ved at se, at det kan levere den tilstrækkelige arbejdskraft, og derfor må der mere til. […] Beskæftigelsesgraden for flygtninge, ikkevestlige indvandrere og efterkommere er alt for lav. Så lav, at det belaster de offentlige finanser med 33 milliarder årligt. Beskæftigelsen bør derfor øges. Et oplagt redskab er at indføre en indslusningsløn på omkring 70 kroner i timen, som alle virksomheder og flygtninge kan forstå. En indslusningsløn kan øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer.”
Berlingske, s. 23 (08.08.2018)

Interne anliggender

Pashandel er bekymrende
Jyllands-Posten og BT beretter, at det har i nogle år været muligt for personer udenfor EU at få tildelt europæisk statsborgerskab i enkelte EU-lande. Det eneste det kræver er en god portion penge. Således har velhavende personer fra rundt omkring i verden sikret sig fri adgang til EU's 28 lande. Der må strammes op, siger EU's justitskommissær, Vera Jourova, i et interview til den tyske avis Die Welt. Blandt de lande, der udsættes for kritikken, er Malta og Cypern, der tildeler statsborgerskaber til personer fra blandt andre Rusland og Kina. Ifølge kommissæren udgør denne handel en alvorlig sikkerhedsrisiko, fordi den kan give kriminelle fri adgang til EU.
Jyllands-Posten, s. 8; BT, s. 5 (08.08.2018)

Klima

Mangel på regn skaber panik
Jyllands-Posten skriver, at tørken forværres dagligt i Europa og Australien, og nye nedjusteringer af den amerikanske hvedeavl kaster endnu mere benzin på prisbålet. Hvedepriserne brød tirsdag igennem de topniveauer, der senest blev nået i foråret 2014. Dagens voldsomme prisstigninger skyldes blandt andet, at det amerikanske landbrugsministerium mandag nedjusterede vurderingen af den amerikanske hvedeavl. Netop den amerikanske hvedeavl var udset til at fylde det store hul på verdensmarkedet, som tørken i EU, Rusland, Ukraine og Australien skaber. ”Men der er trods alt ikke tale om dramatiske nyheder fra USA. Markedets voldsomme reaktion vidner om, at panikken er ved at bryde ud blandt de mange købere, der ikke fik afdækket deres indkøb i tide. De seneste dage har vi set flere eksempler på, at selv små negative nyheder udløser voldsomme reaktioner,” siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom. I EU ventes hvedeavlen således at blive den mindste siden 2012, og også høsten i Rusland og Ukraine ventes at blive markant mindre end i 2017. Alt i alt efterlader det verdens store eksportnationer med hvedelagre, som relativt til forbruget er de mindste nogensinde.
Jyllands-Posten, s. 11 (08.08.2018)

Landbrug

EU gøres til syndebuk
I et debatindlæg på Altinget, skriver Pernille Weiss (K), kandidat til Europa-Parlamentet: ”Det er forståeligt nok, at landbruget føler sig noget alene i disse år. […] Landbruget er desværre på antal af entreprenører blevet mindre i forhold til størrelsen af omsætning og eksport. Klimarelaterede emner og alt med sundhed samt kioskbaskere inden for udlændingesager fylder derfor mere i medierne end mælkekvoter og gødskningsregler. Med sådan en politiske kultur ser det sort ud for landbrugets muligheder for at vinde gehør for sine leve- og bæredygtighedsvilkår. […] Endnu mere aktuelt gælder, at såning af efterafgrøder nok ikke kan nås før deadline 20. august, fordi den - for at give mening - naturligvis skal have vand fra oven. Efterafgrøder, som er godt for kvælstofbalancen og i fin balance med naturens egne biologiske mekanismer. Naturen arbejder bare ikke med datoer. Den udspiller sig i årstider og med varierende overlap mellem dem. Derfor kan man ikke sætte landbrug på et rigidt skema. Og slet ikke efter et skema, som er lavet af jurister, der i Danmark tolker EU-reglerne forskelligt sammenlignet med kolleger i andre lande. Det er faktisk ikke EU, men juristerne i den danske Landbrugsstyrelse, som har opfundet datoen 20. august, hvorefter landmænd kan blive straffet ved at blive trukket i den grønne EU-støtte. Ikke fordi det er en EU-regel, men fordi det er en særlig dansk fortolkning af EU-direktivet. I andre lande er det i orden, at efterafgrøderne smides på den tørre jord og efterlades der til meningsløs - men dokumenterende - fotografering på den tørre jord - kun til bureaukraternes fornøjelse. Miljøet får intet ud af det. […] Dansk pineri af et af vores ældste erhverv er både uværdigt og urimeligt. Og EU skal ikke - fordi det er medie-smart - bruges som usand syndebuk. Landbrugspolitikken - og EU - er som så mange andre politiske områder i dag udsat for mytomaniske fakta-forskydninger og bureaukrati-kludder. Det er uklædeligt i et demokrati som det danske.”
Altinget (08.08.2018)

Udenrigspolitik

Opkøb af russisk naturgas er alarmerende
Europa har et problem: I en tid, hvor det slår gnister mellem vestlige statsledere og præsident Putin, køber europæiske lande stadig større mængder gas fra det statsejede russiske energiselskab Gazprom. Danmark har på fem år seksdoblet indkøbet fra Gazprom, viser en opgørelse fra Gazprom. Det delvist statsejede Ørsted står for langt størstedelen af importen. Tallene bekymrer professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen. ”Det er alarmerende. Ikke bare for Danmark, men for hele Europa. Det er ikke nyt, at vi er afhængige af russisk gas. Men det er nyt, hvor voldsom den afhængighed er blevet - uden at vi egentlig har lagt mærke til det,” siger han. Den store afhængighed kan blive et udenrigspolitisk problem, mener seniorforsker Flemming Splidsboel, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Berlingske, s 12 (08.08.2018)

Detaljer

Publikationsdato
8. august 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark