Kommissionen vedtaget sit forslag til fiskerimuligheder for Østersøen for 2025. Den er en reaktion på en videnskabelig vurdering, der tyder på, at flere fiskerier befinder sig i en alvorlig situation.
Kommissionen har foreslået de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter for ni ud af de ti bestande, som EU forvalter i Østersøen. Det resterende kvoteforslag (sild i Det Botniske Hav) vil blive forelagt på et senere tidspunkt.
Kommissionen foreslår at øge fiskerimulighederne for sild i den centrale del af Østersøen (+ 108 %) og sild i Rigabugten (+ 10 %). Den foreslår at reducere fiskeriet efter laks i hovedbassinet (-36 %) og i Den Finske Bugt (-20 %) samt af brisling
(-42 %). Fangsterne af rødspætte forbliver uændrede. Kommissionen foreslår at reducere tildelingerne til uundgåelige bifangster af torsk i den vestlige del af Østersøen (-73 %), torsk i den østlige del af Østersøen (-68 %) og sild i den vestlige del af Østersøen (-50 %).
Forslaget om fiskerimuligheder er en del af Den Europæiske Unions tilgang til at tilpasse fiskeriniveauerne til langsigtede bæredygtighedsmål, kaldet maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), som vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i den fælles fiskeripolitik.
Rådet vil behandle Kommissionens forslag med henblik på vedtagelse på samlingen den 21.-22. oktober 2024
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. august 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark