Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel21. december 2016Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og bekæmpelse af terrorfinansiering

Kommissionen vil styrke Schengeninformationssystemet for bedre at kunne bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet og skærper reglerne til bekæmpelse af terrorfinansiering

national-sikerhed_hemera_thinkstock_web.jpg

Baggrund:

Kommissionen har fremsat et forslag om at gøre Schengeninformationssystemets (SIS) mere effektivt, som annonceret i meddelelsen om vejen frem mod en effektiv og bæredygtig EU-sikkerhedsunion og som gentaget i kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand. SIS, der blev benyttet 2,9 mia. gange i 2015, er det mest udbredte system til informationsudveksling inden for grænseforvaltning og sikkerhed i Europa. De foreslåede forbedringer vil yderligere øge systemets evne til at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, forbedre grænseforvaltningen og migrationsstyringen samt sikre en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne for at øge de europæiske borgeres sikkerhed.

Kommissionen har også vedtager en pakke med foranstaltninger til at styrke EU's evne til at bekæmpe finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet og indfrir således de tilsagn, den gav i handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansiering i februar 2016. Kommissionens forslag vil fuldende og styrke EU's retlige ramme inden for hvidvask af penge, ulovlige pengestrømme og indefrysning og konfiskation af aktiver. Foranstaltningerne præsenteres sammen med den tredje statusrapport om sikkerhedsunionen og udgør en stærk og koordineret europæisk tilgang til bekæmpelse af terrorfinansiering og er med til at bringe EU et skridt nærmere en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

Detaljer

Publikationsdato
21. december 2016
Forfatter
Repræsentationen i Danmark