Tirsdag den 12. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Theresa May jagter ændring af aftale før afstemning
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at den britiske premierminister Theresa May forud for tirsdagens afstemning i Underhuset mandag aften rejste til Strasbourgi et sidste forsøg på at sikre sig ændringer af udtrædelsesaftalen. Ifølge programmet skulle May først mødes med Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, og senere med Guy Verhofstadt, EU-Parlamentets Brexit-ansvarlige. Altinget skriver, at May og Juncker kort før midnat natten til tirsdag på en pressekonference forklarede indholdet af den pakke, der skal overbevise de britiske folkevalgte om at stemme for Brexit-aftalen tirsdag. Blandt nyhederne er blandt andet et såkaldt fælles fortolkende instrument, der skal give juridisk vægt til de forsikringer, som Juncker og chef for EU-ledernes klub, Donald Tusk, allerede gav tilbage i januar i forhold til den irske grænse. May har brugt tiden siden nederlaget i den første afstemning om udtrædelsesaftalen i januar på at kræve indrømmelser fra EU, men der har været tale om langt mindre ændringer af aftalen end den fuldstændige fjernelse af det omdiskuterede nordirske bagstop, som dele af Brexit-fløjen kræver, og Børsen rapporterer om udbredt pessimisme blandt premierministerens allierede.

Ifølge Jyllands-Posten lovede juniorminister i Brexit-ministeriet, Robin Walker, mandag, at der vil blive stemt om Mays aftale tirsdag, og at parlamentet vil få en juridisk vurdering af aftalen på et ikke nærmere specificeret tidspunkt inden afstemningen. Hvis Brexit-aftalen falder, skal parlamentet stemme igen i morgen om ja eller nej til, at Storbritannien kan forlade EU uden en skilsmisseaftale, og bliver det også et nej, skal parlamentarikerne torsdag stemme om at forlænge fristen for skilsmissen, skriver B.T. Kristeligt Dagblad bringer en detaljeret gennemgang af det nordirske bagstop, som garanterer, at den åbne grænse mellem Nordirland og Irland bevares, og yderligere sigter mod at beskytte en fredsaftale fra 1998, der stoppede 20 års blodig konflikt i Nordirland mellem grupper i Nordirland, der var loyale over for enten Storbritannien eller Irland. Samme avis skriver i en analyse om tirsdagens afstemning: “Det kan virke lidt som kamikazepolitik - men det er i lige så høj grad i et udtryk for, at premierministeren er løbet tør for muligheder. Men måske Theresa May kan hive en politisk kanin op af hatten, for hun tog i aftes på et overraskende og ikke planlagt møde i Strasbourg, hvor hun mødtes med EU’s kommissionsformand Jean-Claude Juncker.”

Berlingske skriver, at den engelske avis Daily Telegraph vurderer, at May står til at tabe tirsdagens afstemning med mellem 100 og 150 stemmer, og at kun to af hendes ministre støtter hende. Information skriver i en analyse: “Pistolerne er klargjorte og ladte. Der er lagt op til et historisk showdown i Westminster. Skal man tro britiske eksperter, er det næsten givet, at May bliver den store taber, men hvem der i givet fald kommer sejrrigt ud af duellen, hvor alle forventes at skyde på alle, er umuligt at forudse. Forløbet omkring Brexit har på alle måder været kaotisk, og der er ingen grund til at tro, at der med tirsdagens afstemning for alvor kommer kontrol over den videre udvikling.”

Politiken bringer et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Om EU’s rolle i forhandlingerne om Brexit-aftalen siger han: “Også herhjemme i Danmark er der flere, som synes, at vi er for rigide. At vi skal være mere imødekommende. Men hvad er det, vi skal komme i møde? Det er jo briterne selv, der har sat deres røde linjer, som definerer spillet. Så medmindre de bliver mere præcise eller justerer deres krav, er det svært at se, hvad vi kan være behjælpelige med.” Samme avis konkluderer i en analyse: “Hvis Theresa May taber afstemningen tirsdag med kun 17 dage til Storbritanniens planlagte exit fra EU, er det muligt, at hun sætter aftalen til afstemning for tredje gang, eventuelt efter en udskydelse og nye forhandlinger med EU. Og måske aftalen en dag får sit flertal? Dermed er klimaks dog næppe nået, for aftalen gælder kun selve skilsmissen fra EU og nogle politiske erklæringer om tiden efter Brexit. Bagefter venter det egentlige slag om Storbritanniens fremtidige forhold til EU med stor sandsynlighed for indgåelse af vidtgående kompromiser om alt fra fiskeri i britiske farvande til adgang til verdens største frihandelsområde. Forhandlinger, der kan få de hidtidige slagsmål til at ligne pudekampe. Det kan sagtens blive vildere og værre.”
Kilder: Berlingske, s. 8-9; B.T., s. 2; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Politiken, s. 1, 4; Børsen, s. 22; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Tusindvis af danske firmaer kan komme i Brexit-klemme
Jyllands-Posten skriver, at mange danske virksomheder fortsat mangler de eksport- og importtilladelser, som fremover er nødvendige for at handle med Storbritannien. Efter Brexit den 29. marts bliver Storbritannien nemlig til et tredjeland på linje med Kina og Brasilien, og derfor kræves der tilladelse til at eksportere eller importere. “Man kan godt se tiden an, men hvis vi får et ‘no deal’ pr. 29. marts, så kan man simpelthen ikke eksportere sine varer til Storbritannien på lovlig vis - eller importere derfra,” siger handelsdirektør Maren Holm Johansen fra Toldstyrelsen til Jyllands-Posten og fortsætter: “Vores appel til virksomhederne er: Bliv nu klar.” Berlingske skriver, at mens den samlede danske eksport fra i januar sidste år til januar i år er vokset med 11 procent, så ligger den danske eksport til Storbritannien i januar i år på samme niveau som for et år siden. Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder er det naturligt, at den danske eksport til det britiske marked har det svært. “Der er to elementer. Det ene er usikkerheden. Det er gift for al økonomisk aktivitet. Det andet element er pundets devaluering over for euroen efter Brexit-afstemningen i 2016. Devalueringen har gjort de danske varer dyrere i briternes øjne, og det gør det sværere for danske virksomheder at sælge på det britiske marked,” siger Philipp Schröder. Han mener, at den største udfordring for den danske eksport til Storbritannien er, hvis der kommer forskellige regler på det britiske marked og inden for EU.

I en analyse skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør: “Det kan være, at Storbritannien kan forlade EU på en ordentlig måde med den foreliggende skilsmisseaftale, men det er fortsat tvivlsomt, om man efterfølgende kan blive enige om en handelsaftale, der sikrer det tætte forhold, som de fleste uden for Storbritannien regner med. No-deal er derfor både en mulighed på kort sigt og i stigende grad på langt sigt. Resultatet er ikke til at tage fejl af. Erhvervstilliden er faldet. Erhvervsinvesteringerne er faldet. Og virksomhederne vil højst sandsynligt fortsætte med at sidde på hænderne, indtil de kender rammevilkårene for handel og ikke mindst adgangen til international arbejdskraft.” Altinget skriver, at der er potentiale for massivt bøvl på både det danske og det britiske arbejdsmarked, hvis briterne ender med no deal den 29. marts. “Der er en reel bekymring blandt mange lønmodtagere, som arbejder i eksporten til England, eller som er involveret som underleverandører til britiske produktionsvirksomheder. For eksempel ser bilindustrien i England ud til at have det rigtig skidt i øjeblikket, og det kan jo ikke undgå at få konsekvenser for de danske virksomheder, som er underleverandører til den industri,” siger Bente Sorgenfrey, som er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ifølge online-mediet.
Kilder: Altinget; Berlingske, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 3

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU-ministre giver grønt lys til dansk jagt på Eurojust-aftale
Altinget skriver, at de forsamlede europæiske finansministre i Bruxelles tirsdag forventes at godkende, at den danske regering påbegynder forhandlinger med Eurojust, som er samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder om grænseoverskridende kriminalitet, om en særaftale på linje med den, som er blevet indgået omkring politisamarbejdet i Europol. En særaftale vil tillade de danske myndigheder at bevare en tæt tilknytning til Eurojust-arbejdet, når Danmark i december i år bliver sendt uden for døren, når nye regler for samarbejdet træder i kraft, der får det danske retsforbehold til at slå ud.
Kilde: Altinget

Migration: Lindholm er en skamstøtte over vores magtesløshed
Altinget bringer et debatindlæg af Kuzma Pavlov Jensen (K), Europaparlamentskandidat. Han skriver blandt andet: “Mens fremmede lande nægter at tage deres egne afviste statsborgere hjem, modtager de selvsamme lande store summer i humanitær bistand, fuldkommen uden nogen modkrav. […] Danmark er naturligvis ikke det eneste land med disse problemer, og en stor del af den danske udviklingsbistand kanaliseres i forvejen gennem EU. Såfremt EU-landene går sammen om at kræve, at disse lande tager imod afviste asylansøgere til gengæld for støtten, vil det blive alt for dyrt at lade være. Undlader man at presse landene på pengepungen, vil det nuværende problem hobe sig op, og vi kan snart se frem til at skulle bygge både skamstøtte nummer fire og fem.”
Kilde: Altinget

Migration: Assad kan måske hjælpe EU-landene af med de syriske flygtninge
Berlingske skriver, at flere EU-lande - blandt andre Polen, Østrig og Ungarn og senest også Italien - angiveligt er klar til at genoptage diplomatiske forbindelser med den syriske regerings overhoved, Bashar al-Assad, for at kunne hjemsende de syriske flygtninge, der i de seneste mange år er kommet til Europa. “Hvis man vil have, at flygtningene tager hjem, hvis man vil bremse endnu en bølge af flygtninge, hvis man vil sætte en stopper for lidelserne blandt de internt fordrevne, hvis man vil tackle ISIS i Europa - og de er der - så bliver man nødt til at forholde sig til den syriske regering,” siger en unavngiven højtstående italiensk diplomat.
Kilde: Berlingske, s. 13

Retlige anliggender: Ulovlig masseovervågning af danskerne fortsætter
Berlingske skriver, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på tredje år tøver med at reagere på, at den danske praksis med lagring af tusindvis af detaljer om hver enkelt danskers kommunikation ifølge EU-Domstolen er ulovlig. På trods af at ministeren i marts 2017 erkendte, at masseindsamlingen af data om danskernes brug af telefoni og internet er ulovlig, har han således stadig ikke ændret loven, sådan som EU-Domstolen i december 2016 ellers afgjorde, at han skal. “Justitsministeriet arbejder fortsat på revisionen af reglerne om logning,” lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet. I november var de danske teleselskaber sammen med Dansk Erhverv og IT-Branchen i Bruxelles for at presse på for at få EU-Kommissionen til at indføre fælleseuropæiske regler. “EU-Kommissionens logningstaskforce lagde ikke skjul på, at dette er ufatteligt kompliceret på grund af de mange lande, forskellige signaler og systemer, og at de ikke regnede med at blive færdige i denne kommissions periode,” fortæller chefkonsulent Poul Noer fra Dansk Erhverv.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Nej, Venstre, EU skal ikke afgøre dansk skattepolitik
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Pape Poulsen, justitsminister og formand for de Konservative, og Pernille Weiss, spidskandidat ved EP-valget for de Konservative. De skriver blandt andet: “Vi har en vision om at afskaffe selskabsskatten. Men det er en beslutning, vi selv skal tage. […] I stedet burde vi fokusere på at styrke EU, hvor det giver mening. […] For det første skal vi gå efter maksimal indflydelse på EUs klima- og energipolitik. Vi har brug for i fællesskab at sætte og overholde ambitiøse klima- og energimål. For det andet skal vi styrke det indre marked og bidrage til skabelse af vækst og arbejdspladser. Mere end en halv million danske job afhænger af, at vi kan handle frit med hinanden. For det tredje skal vi styrke EU’s ydre grænse, få kontrol over migrationen og forbedre samarbejdet i sikkerhedspolitikken.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Institutionelle anliggender: KD før møde i EPP-gruppe: Vi stemmer for at smide Orbán ud
Altinget skriver, at det konservative, kristendemokratiske EPP-parti den 20. marts skal tage stilling til, om den kontroversielle ungarske premierminister, Viktor Orbán, og hans Fidesz-parti skal suspenderes eller helt ekskluderes fra EPP. Og står det til Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, er Orbáns dage talte: “Hvis vi smider ham ud, mister vi selvfølgelig noget dialog med ham. Men omvendt sender vi et signal om, at vi er et fællesskab med nogle samlende værdier. Hvis alle kan være med i vores fællesskab, så har vi jo ikke noget fællesskab længere," siger Grenov. Spørgsmålet om Orbáns tilhørsforhold til EPP er blevet aktuelt, efter han i februar lancerede en skattefinansieret smædekampagne mod EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der også er medlem af EPP. Jyllands-Posten bringer en kommentar af sin internationale korrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: “For Viktor Orbán selv vil et farvel til de konservative rækker betyde et smerteligt tab af indflydelse. Lederne fra Europas store partier mødes sædvanligvis med hinanden, når der er topmøder i Bruxelles. […] Orbán risikerer at stå alene. Set fra ungarsk perspektiv er det et skidt sted at stå op til de næste forhandlinger om EU-budgettet. Ungarn er ifølge EU-Kommissionen et af de EU lande, som økonomisk set får mest ud af medlemskabet.”
Kilde: Altinget; Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Vores Europa
Jyllands-Postens lederskribent skriver blandt andet: “Det her skal ikke være en debat for eller imod Europa. Det spørgsmål stiller de fleste borgere i EU slet ikke. Lederen af Tysklands konservative parti CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer, er forbilledlig klar i sit svar til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som i en henvendelse til alle borgere i Europa lægger op til, at pro-europæere skal stå sammen. Det forestående valg til Europa-Parlamentet er set fra præsidentpalæet i Paris et opgør mellem at ville Europa og ikke ville Europa, og dermed har Macron elegant nedgjort mange af sine politiske modstandere. […] Efter at have låst mange ressourcer på Brexit, er det tid til, at debatten om EU's fremtid slår over i et mere fremadrettet og konstruktivt spor. Men den vil hurtigt ende blindt, hvis den kun handler om EU’s overlevelse eller føres af en europæisk elite. Som Tysklands måske kommende kansler rigtigt påpeger: Vi kan kun skabe demokratisk legitimitet for vores nye Europa, hvis alle inddrages.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: Europa bør ikke være gidsel i techkrig
Politiken bringer en kommentar af Flemming Ytzen, journalist. Han skriver blandt andet: “Overalt i Europa er der bekymring over Huaweis voksende tilstedeværelse. Muligvis vil Europa-Parlamentet i dag vedtage en resolution, der afspejler denne bekymring. Kun symbolpolitik, som branchen ikke behøver rette ind efter, men en indikation om, hvor tæt it og europæisk sikkerhedspolitik aktuelt er forbundet, og hvor økonomiske og konkurrencemæssige hensyn er tungtvejende. Europa er klemt mellem titanerne. Ingen ansvarlige beslutningstagere, politikere, sikkerhedsmyndigheder eller branchefolk kan være i tvivl om, at Trump-administrationen har placeret Huawei i kikkertsigtet for at maksimere presset på Beijing i handelskrigen.”
Kilde: Politiken, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Tyske Anja Gallenkamp vil have mere social union, så vi kan identificere os med EU
Som led i dialogprojektet “Europe Talks” bringer Politiken et interview med Anja Gallenkamp, 39 år, jazzhistoriker og bosiddende i Berlin. Hun siger blandt andet: “En fælles mindsteløn i EU ville være en virkelig god ide. Vi har brug for et mere socialt Europa. Hvis man gerne vil knytte europæerne til EU, nytter det ikke noget at tale om en rent økonomisk og finansiel union. Det skal også være en social union, før vi kan identificere os helt med projektet. Satsningen på et EU for erhvervslivet er det, der har ført os til den situation, vi står i nu, hvor ekstremistiske partier med patriotiske ideer har så meget medvind. Det nye opsving for dem giver en ubehagelig stemning i hele Europa.”
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Danmark bør opgradere sit diplomati. Især i EU
Politiken bringer en kronik af Jens Nymand Christensen, tidligere vicegeneraldirektør i EU-Kommissionen, og Søren Toft, direktør i toft kommunikation og tidligere leder af Venstres Politisk-Økonomiske sekretariat. De skriver blandt andet: “Tiden er inde til, at Danmark kommer ud af busken og mere aktivt præger EU-samarbejdet - og dermed Europa - for at få befolkningens interesser varetaget. Befolkningens opbakning til EU slår nye rekorder i disse år, viser samtlige meningsmålinger. Det er ikke nødvendigvis grønt lys til at styrke integrationen i EU eller smide forbeholdene over bord - selv om vi begge ønsker dette personligt. Men i stedet for at gemme sig bør Danmark på netop de områder, hvor der er fælles fodslag, træde tydeligere frem. Danmark er i dag solidt forankret i Den Europæiske Union, og denne opbakning bør politikerne anvende til at få gjort så meget som muligt for at løse nogle af de vigtige udfordringer og problemer, som vi i DK ikke kan løse alene. Det gælder især miljø- og klimapolitikken, men også andre områder, som de mange nye cybertrusler m.fl.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: Danmark har vundet en midtvejssejr om EU’s drikkevandspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Jonas Fredsted Villadsen, vicedirektør og ansvarlig for international politik i Dansk Miljøteknologi. Han skriver blandt andet: “De europæiske miljøministre blev i sidste uge enige om, at store vandforsyninger i EU skal offentliggøre data om, hvor effektivt der performes i forhold til blandt andet vandspild og energiforbrug. Det er en vigtig dansk sejr og noget, som Dansk Miljøteknologi sammen med Vandvisionens parter i Dansk Industri, Danva og Miljø- og Fødevareministeriet har kæmpet for i mere end to år. Danmark har reelt stået alene i forhandlingerne og har mødt stor modstand fra store lande som Tyskland og England. Så det er en rigtig flot dansk miljødiplomatisk indsats, at man er kommet så langt.”
Kilde: Altinget