Tirsdag den 13. juni

EU i dagens aviser

Tirsdag den 13. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit forhandlinger skal i gang nu
Den traktatfæstede deadline er inden to år, så hvis forhandlingerne skal lykkes, er der ikke tid til at spilde flere uger og måneder på politiske slagsmål i det konservative britiske regeringsparti. Det skriver Jyllands-Posten i Indblik. ”Min bekymring er, at tiden går. Den går hurtigere, end nogen tror. Det, vi skal håndtere, er ekstraordinært komplekst. Derfor er vi nødt til at begynde hurtigt. Og jeg kan ikke forhandle med mig selv,” siger EU's chefbrexitforhandler Michel Barnier til Jyllands-Posten. Planen er, at forhandlingerne skal starte for alvor mandag den 19. juni, hvor EU vil lægge sit udspil på bordet og det britiske forhandlingsteam skal komme med sit udspil. Brexit træder i kraft ved udgangen af marts 2019. ”Jeg forstår ikke, hvad hård og blød Brexit betyder. I går læste jeg også om åben Brexit. Men Brexit er en udmeldelse fra EU. Det er Storbritanniens beslutning. Vi gennemfører det,” siger Barnier i Jyllands-Posten. Altinget, mandag skriver, at EU nu skal forholde sig til en kraftig vingeskudt britisk premierminister som partner i forhandlingerne om briternes exit fra EU. Konservatives Theresa May tabte sit flertal i det britiske Underhus og må nu sætte sin lid til det nordirske Democratic Unionist Party (DUP) for at få sin politik igennem. ”May har hidtil været fortaler for en såkaldt hård Brexit, hvilket betyder et Storbritannien uden for både EU's indre marked og toldunion. Men med et papirstyndt flertal vil den britiske premierminister ikke længere have lige så frie hænder til at forfølge den kurs,” siger Birger Riis-Jørgensen, der er tidligere dansk ambassadør i London og nu seniorrådgiver for blandt andre Anders Fogh Rasmussens public affairs-bureau, på Altinget. Berlingske skriver, at DUP-leder Arlene Foster skal møde Theresa May tirsdag og redde den britiske regering. May skal ikke regne med en blanko-check for EU-udmeldelsen, selv om DUP går ind for Brexit, da en topprioritet for Foster er at bevare den åbne grænse til Irland, da det betragtes som en afgørende faktor for at bevare freden og giver åbenlyse økonomiske fordele for Nordirland. DUP vil have meget svært ved at acceptere de britiske konservatives dogme om, at ”ingen aftale er bedre end en dårlig aftale” med EU, da en udmeldelse uden aftale vil lukke grænsen mellem Irland og Nordirland øjeblikkeligt. Politiken skriver, at Ruth Davidson, leder af de skotske konservative, kan komme til at ændre Brexit og afspore May's planer om en hård afsked med EU. Jyllands-Posten skriver også, at May er under pres for at bløde Brexit op efter sin valgfiasko fra både nordirere, konservative skotter og sine egne ministre. Flere konservative toppolitikere mener, at May nu skal skrue ned for sit fokus på indvandring og i stedet fokusere på at samarbejde med EU om job og økonomi. ”At møde EU med en samlet front er i landets og økonomiens bedste interesse,” skriver Anne McIntosh, et konservativt overhusmedlem på Twitter. En analyse i Information skriver, at Theresa May regerer på lånt tid efter et valg, hvor partiet mistede sit flertal. Ifølge Information passer det partiet at lade May sidde ved roret lidt endnu, indtil et mere gunstigt tidspunkt indfinder sig og flere partifæller har allerede ytret sig om, at May's premierministerrolle er på lånt tid.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Altinget, mandag; Berlingske, s.8; Information, s.8-9; Politiken, s.7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Historisk lov om at beskytte dine data gennemføres af svagt tilsyn
Den 25. maj 2018 tvinges myndigheder og virksomheder til at tage datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse langt mere alvorligt, da kravene fra EU bliver skærpet i den nye persondatalov. Politiken skriver, at regeringen har undladt at styrke Datatilsynet i strid med egne løfter, Folketingets ønsker og krav fra EU. En styrkelse af datatilsynene er afgørende for de nye regler og det bør ske allerede i den kritiske transitionsfase, understreger EU-Kommissionen. ”Udfordringerne kan kun blive løst, hvis alle EU's datatilsyn, uden undtagelse, har opbakning bag sig i form af de nødvendige ressourcer,” oplyser en talsperson til Politiken. I en debat på Altinget, skriver Frederik Gjerulff Madsbjerg og Verner Rylander-Hansen, henholdsvis HR-teamleder hos Danske Fragtmænd og formand for HF & VUC, at Danmark skal gå forrest ind i en digital, global fremtid, hvor 87 milliarder kroner er på spil ifølge regeringens Digitale Vækstpanel. De mener, der er brug for et massivt løft af voksen og efteruddannelsen, samtidig med at for mange danskere mangler grundlæggende it-kompetencer. Danmark har gjort fremskridt på digitaliseringen og Digitalt Vækstpanel konkluderer, at Danmark er EU's mest digitale samfund, men potentialet kan ikke udnyttes, hvis arbejdstyrken ikke følger med.
Kilder: Politiken, s. 1, 9; Altinget

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU åbner for SAS-angreb på Golf-giganter
Efter europæiske og amerikanske anklager om massiv statsstøtte til Emirates, Qatar Airways og Etihad Airways, lægger Europa-Kommissionen op til at ændre reglerne, så både EU-stater og deres flyselskaber kan gå til modangreb mod især de tre førnævnte Golf-selskaber. Det skriver Børsen. Forslaget fra EU-Kommissionen giver øget klageadgang og det betyder, at udenlandske luftfartsselskabers rettigheder i EU-lufthavne kan begrænses, og at deres statslige ejere kan blive pålagt afgifter. "Indtil nu har EU-reglerne været et bovlamt regime; instrumenterne har aldrig virket. Men nu får vi måske et slagkraftigt værktøj," siger Lars Wigelstorp Andersen, direktør i SAS. Børsen skriver også, at Trump og Saudi-Arabien sender luftfartselskaber i knæ, allerede inden EU er klar med en forstærkning af våbenarsenalet overfor statsstøttede udenlandske luftfartselskaber.
Kilde: Børsen, s. 16, 17

Administration: Ekstra Bladets chef til Pia Kjærsgaard: Du er blevet for ømskindet
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mener, at Ekstra Bladet har krydset en grænse med den måde, avisen har skrevet om Morten Messerschmidts (DF) mulige misbrug af EU-midler på, men det er Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen dybt uenig i. ”Jeg er helt med på, at der pustes til politikerleden hele tiden, men der er jeg nødt til at sige, at det gør politikerne sådan set selv. Det er ikke Ekstra Bladet, der har skabt den her skandale. Det er Messerschmidt, der har skabt den med den måde, han har forsøgt at malke EU's fonde på,” siger Poul Madsen i Berlingske. EU's antisvindelenhed er stadig i gang med at udarbejde en redegørelse over forløbet, og efter at Europa-Parlamentets ledelse afgjorde, at EU-midler var brugt i strid med reglerne, indvilligede Dansk Folkeparti i at betale 2,6 millioner kroner tilbage.
Kilde: Berlingske, s. 22

Klima: Forurening fra havbrug vil ramme beskyttede kyster
Miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen (V) mener, at der er et 'miljømæssigt råderum' i Kattegat, som fiskeproducenter kan udnytte til at udlede mere forurening, men beregninger, som Information har lavet på baggrund af modeller fra DHI, viser at næsten halvdelen af forureningen vil strømme ind til vandområder, som er beskyttet af EU's miljøregler. Karen Timmermann, biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet kan ikke vurdere, om udledningen vil være i strid med EU's miljøregler, men påpeger at alt andet lige, vil en merudledning af 379 tons kvælstof øge risikoen for en forringelse af miljøstanden. Den danske regering har ikke oplyst EU-Kommissionen om sine planer om at tillade 800 tons ekstra kvælstof i Kattegat og EU-Kommissionen har skrevet til Information, at de nu vil holde øje med de danske planer. Også tre lokalpolitikere fra SF har indsendt en klage til EU-Kommissionen for at få dem til at forholde sig til sagen.
Kilde: Information, s. 1, 4, 5

Institutionelle anliggender: Der er ingen ende på Europa
I en debat i Jyllands-Posten, skriver Henrik Jensen, historiker, lektor og forfatter, at der i disse år er en strøm af bøger, som ser en ende på Europa, men det er han ikke enig i. ”Først og fremmest må EU's beslutningstagere tage tidens såkaldt populistiske strømninger alvorligt og ikke bilde sig ind, efter valgene i Holland, Frankrig og England, at nu kører vi igen,” skriver han og fortsætter: ”Klar tale. Det betyder, at der må skabes plads til en sund nationalfølelse - en patriotisme, der kan hindre, at skyldfølelse over fortidens synder svækker Europa moralsk i al fremtid. Det gælder om at genfinde meningen med os, og den findes i nationerne, ikke i Bruxelles. Så vi må tre felter tilbage til den nationale identitet i et Europa, hvor EU, som Fogh også siger, koncentrerer sig om handelspolitik, det indre marked og grænsekontrol og lader resten ligge.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: Politisk kaos sender højrenationalt parti ud af finsk regering
Det højrenationale parti De Sande Finner er fortid i den finske regering, da Statsminister Juha Sipilä ikke kunne tolerere den nyvalgte racismedømte formand, Jussi Halla-aho. Ved urafstemningen sejrede Jussi Halla-aho, der er valgt til Europaparlamentet. Ifølge professor Gdran Djupsund viste urafstemningen klart, at partibaglandet har ønsket en langt mere kritisk linje i udlændingeog EU- politikken, end det nuværende regeringssamarbejde har lagt for dagen. Regeringen er dog ikke gået af og Sipilå er sammen med finansminister Petteri Orpo fra det liberal-konservative Samlingspartiet i gang med forhandlinger med de øvrige partier i den finske rigsdag i et forsøg på at danne en alternativ regering og på den måde undgå et valg i utide. ”Samlingspartiet kan kun være i et regeringssamarbejde, som værner om menneskerettigheder. Vi tolererer ikke hadretorik eller diskrimination. Vi er åbne om, at vi ønsker at høre til i EU. Finland er et land med flere kulturer og flere sprog”, siger Petteri Orpo til YLE.
Kilde: Politiken, s.6

Klima: Energirenovering udfordres af priser på vedvarende energi
Der er behov for at se på, hvordan bygningsrenovering og energirenovering kan effektiviseres, så prisen på at realisere energibesparelser kan reduceres, skriver Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, i en debat på Altinget. EU og Danmarks omstilling frem mod et samfund fri af fossile energikilder i 2050 er et vigtigt politisk pejlemærke, som har stor betydning for innovation og udvikling og i byggeriet er der særlig fokus på, hvorledes energisparepotentialet i den bestående bygningsmasse kan realiseres.
Kilde: Altinget