Tirsdag den 18. juni

Tirsdag d. 18. juni 2019

Tophistorier

Den globale økonomi ser dyster ud
Børsen bringer i dag en række artikler om kampen om chefstolen i Den Europæiske Centralbank (ECB). Den globale økonomi ser “dyster” ud, og der kommer “alarmerende signaler” fra finansmarkederne. Advarslen kommer fra det franske medlem af direktionen i Den Europæiske Centralbank, Benoit Cœuré, en af kandidaterne til at overtage chefjobbet i centralbanken i Frankfurt fra 1. oktober. Han kan blive udpeget allerede på EU-topmødet torsdag og fredag i denne uge. ”Vi har lært på den hårde måde, at den økonomiske og monetære union var meget mere skrøbelig, end vi troede,” siger han. Han taler om at i ECB taler om planlægning for uforudsete begivenheder, fordi man i løbet af de kommende møder meget vel kan stå i en situation, hvor risici har materialiseret sig. Hvis det indebærer en form for global økonomisk og finansiel krise, så peger Benoit Cæuré samtidigt på, at det globale samarbejde er undermineret. Globale beslutningstageres kapacitet til at agere overfor chok i den globale økonomi er nu mindre, end den tidligere var. En tydelig reference til, at USA med præsident Donald Trump i spidsen på mange områder har meldt sig ud af det internationale samarbejde. Benoit Cæuré betragtes i vidt omfang som insidernes favorit til at afløse Mario Draghi til november. Fordi han i forvejen sidder bankens direktion, med seks medlemmer, og dermed i en endnu snævrere inderkreds end styrelsesrådet, hvor alle 19 eurolandes centralbankchefer deltager.

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Nogle argumenterer for, at det vigtigste job er formanden for EU-Kommissionen. Han eller hun har initiativretten i EU og skal præsentere udspil til eksempelvis en bankunion, en kapitalmarkedsunion eller måske endnu mere vidtgående, fælles finans- og arbejdsmarkedspolitik, der skal forstærke fundamentet under eurozonen. […] Tilbage er der brandmajoren. Den person, der som Mario Draghi i kraft af ECB's ubegrænsede midler har styrke til at modstå og stoppe markedet, når panikken breder sig. Med løftet om at gøre “whatever is takes” stoppede Draghi ilden fra at fortære ØMU-huset i 2012. […] I markedet spekuleres der nu i, at en ny ECB-chef til januar må sætte renten ned fra -0,40 pct. En frygt er ved at materialisere sig: En ny nedtur, mens ECB's våbenlager næsten er tømt. Derfor er jobbet i Frankfurt så vigtigt.” Børsen beretter også, at ifølge Jan von Gerich, chefanalytiker i Nordea, så er ECB-jobbet det vigtigste i de kommende år. “Navnet på den næste præsident for ECB vil få betydelig relevans for markedet. Efterfølgeren vil på kort sigt næsten udelukkende blive vurderet på, om vedkommende vil gå i Draghis fodspor eller forsøge at ændre pengepolitikken i en mere høgeagtig retning,” påpeger Jan von Gericht. Han henviser til, at hvis det bliver tyske Jens Weidmann, vil markedet begynde at bekymre sig om kommende opstramning af pengepolitikken. Jyllands-Posten skriver, at investorerne fokus rettet mod Portugal, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne uge holder sit årlige topmøde om pengepolitik. Her bliver der især set frem mod tirsdagens tale fra centralbankchef Mario Draghi, da hans tilsvarende tale i 2017 sendte rystelser gennem markederne. Dengang så økonomien ud til at være i bedring og inflationen på vej op, og Mario Draghis tale blev udlagt som, at det ville man snart reagere på med stramninger af pengepolitikken. I dag er udsigterne for økonomien mindre lyse og truet af bl.a. handelskrig og Brexit.
Børsen, s. 1, 16-17, 17, 29; Jyllands-Posten, s. 20 (18.06.2019)

Højt spil i Homuz
Politiken skriver om den eskalerende krise mellem USA og Iran i sin Leder i dag: ”Trump leger med ilden ved at presse Iran hårdt. I sidste uge blev to tankskibe ramt af eksplosioner ved det strategisk uhyre vigtige Hormuz-stræde i Mellemøsten. Hvem der står bag, vides ikke, men USA påstår, de har beviser for, at det er præstestyret i Iran. I denne uge erklærede Iran, at de vil øge berigelsen af uran. I næste uge vil det de overskride det, der er tilladt ifølge den store atomaftale, som Iran i 2015 indgik med USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina og EU. De to bekymrende begivenheder er ikke nødvendigvis direkte forbundet. Men begge peger i retning af en dødsensfarlig tilspidsning af konflikten mellem USA og Iran - en krise, der kan sætte hele Mellemøsten i brand og få Irak-krigen til at blegne. Bryder Iran grænserne for beriget uran, vil det være dødsstødet til atomaftalen fra 2015. Det vil være en tragedie. Aftalen skulle beskytte omverden mod, at Iran udviklede sin atomteknologi og fik atomvåben. Til gengæld skulle den befri Iran fra FN's økonomiske sanktioner. Aftalen var ikke perfekt, men Iran har faktisk overholdt den. Det har USA desværre ikke. Trump trak USA ud af den og har strammet sanktionerne mod Iran. USA har yderligere øget presset på præstestyret ved også at true andre lande og virksomheder med, at de vil miste adgangen til det amerikanske marked, hvis de handler med Iran. Det har Europa ikke kunnet modvirke, og nu har præstestyret mistet tålmodigheden. Det er dumt af dem, og de risikerer, at krisen kommer ud af kontrol. Men det er vigtigt at fastholde, at det var USA, der først brød aftalen. Den hastigt tiltagende politisk, økonomisk og militære spænding er derfor primært Trumps ansvar.

Information skriver blandet andet i sin Leder: ”Der trædes lige nu vande i nervekrigen mellem USA og Iran - eller mere præcist mellem præsident Donald Trump og Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Spørgsmålet er: Hvor længe endnu? Tydeligvis er ingen af parterne interesseret i en militær konflikt i større skala end den, der kontrolleres på lavt blus rundt omkring i Mellemøsten. Men de er heller ikke interesserede i at tale sammen. […] Det er evident, at Irans økonomi står og falder med daglig olieeksport på to millioner tønder, så nu, hvor der er helt lukket, bider sanktionerne hårdt. Og præsident Hassan Rouhani sagde allerede sidste år, at ”hvis Iran ikke kan eksportere olie fra Golfen, kan andre lande heller ikke.” […] Det er situationen, og den er dyster: Irans produktion af beriget uran vil efter 7. juli nå et niveau, der overskrider de afsatte mål i atomaftalen. Meget lidt - faktisk intet - tyder på, at hverken EU, kineserne eller russerne, der ligeledes er aftalepartnere, har råd til - endsige politisk mod på - at købe mere olie i Iran. Frygten for at komme i karambolage med den amerikanske økonomi overtrumfer den politiske moral, der ellers burde være en selvfølge i en civiliseret verden. Eksempelvis var EU's samlede eksport til Iran på knap ni milliarder euro i 2018, hvor eksporten til USA var på den gode side af 400 milliarder. Om situationen eskalerer til en egentlig militær konflikt, som alle parter siger, de vil undgå, er ikke desto mindre en mulighed. Der kan ske fejl og misforståelser, der udløser ragnarok, men de kan indkapsles - og er blevet det. Langt mere ildevarslende er Donald Trumps gentagne udmelding om, at han vil forhindre Iran i at nå til produktion af et kernevåben - ikke bare i overmorgen, men i al fremtid.”
Information, s. 20; Politiken, s.1 (18.06.2019)

Prioritede historier

Moralsk kritik bremser ikke Boris Johnsons vej mod magten
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at den britiske konservative premierministerkandidat Boris Johnson fortsætter sin vej mod magtens tinde. Som vand preller af på en gås, glider al moralsk kritik af på Boris Johnson. Den britiske konservative politiker er favorit til at vinde den interne partidyst om at blive ny partileder og premierminister efter Theresa May. På torsdag skal kandidatfeltet være reduceret fra seks til to, men allerede i første runde i sidste uge fik Boris Johnson nok stemmer blandt de konservative parlamentsmedlemmer til at være garanteret en plads blandt de to finalister. Det tidligere konservative parlamentsmedlem Matthew Parris er kommet med voldsom kritik af Boris Johnson i sin faste klumme i avisen The Times: "Han er en lystløgner, er utro, har konspireret med en kriminel ven for at brække ribbenene på en irriterende journalist, har brutalt svigtet de kvinder, han forfører, er en politiker, der forsøgte at få et forbud imod pressens omtale af en datter, han fik uden for ægteskab, været en nytteløs borgmester i London og den værste udenrigsminister i mands minde." Tim Bale, professor i Statskundskab ved Queen Mary University i London, mener at Johnsons flamboyante livsstil tiltaler mange i overklasen. ”Konservative kan godt lide flamboyante personer, selvom de ikke lever op til deres værdier. De Konservative har altid været partiet, hvor det var sjovt. Der er også en Toryideologi om, at ingen er perfekte,” forklarer Tim Bale. Brexit-tilhængeren Boris Johnson har i valgkampen lovet, at skilsmissen fra EU finder sted som planlagt med udgangen af oktober. ”Men Boris Johnson er lidt ligeglad med Brexit. Han er ikke en stormester i det politiske skakspil, som tænker flere træk frem, men er udelukkende fokuseret på at vinde dette parti og slå de øvrige kandidater til lederposten,” siger Tim Bale.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (18.06.2019)

Russisk gasledning er en møgsag for Danmark
Berlingske skriver, at den russiske gasledning Nord Stream 2 har i årevis spøgt i den danske debat. Nu åbner S for potentielt at lade ledningen gå gennem dansk farvand. Den radikale tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard mener, at sagen er så penibel, at den skal håndteres af EU. Gennem flere år har debatten raset om den russiske naturgasledning Nord Stream 2. Det 1.200 kilometer lange anlægsprojekt har fået danske og europæiske politikere på barrikaderne. Det samme gælder USAs præsident, Donald Trump, der for knap en uge siden luftede mulige sanktioner rettet specielt mod Nord Stream 2-projektet. ”Det er en rigtig møgsag. Vi er stor- og geopolitisk fanget mellem vores nærmeste allierede, USA, og Tyskland på den anden side. Samtidig står Rusland derude. Dem er vi ikke er allierede med, men vi er et lille land og har under alle omstændigheder ingen interesse i at blive uenige med dem,” siger Martin Lidegaard. Lidegaard understreger, at de Radikale mener, at projektet skal håndteres på EU-niveau. Derfor finder han det også glædeligt, at de europæiske regler for nylig blev udvidet til at gælde alle gasledninger - inklusive Nord Stream 2. ”Vi er principielt imod Nord Stream 2 - ikke kun fordi vi ikke vil styrke de segmenter i Rusland, men også fordi det klimamæssigt er i en forkert retning. Men da vi ikke kan blokere ledningen under nogle omstændigheder, er spørgsmålet, om vi kan få en tilstrækkelig høj pris, til at det giver mening, når vi har fået Europa-Kommissionen på vores side,” siger han.

Jyllands-Postens lederskribent skriver blandt andet: ”Ruslands præsident Vladimir Putin forstår tydeligvis kun magtens sprog, og derfor er det meningsløst at indgå i projekter som Nord Stream, der binder EU til russisk naturgas årtier ind i fremtiden, hvor flydende naturgas giver en ganske anden handlefrihed i valget af leverandører. USA har truet med at indføre sanktioner mod de virksomheder, der er involveret i Nord Stream 2, hvilket vil være et vidtgående skridt - især hvis de måtte ramme virksomheder i et Nato-land som Tyskland. Omvendt er den tyske ambivalens i forholdet til Rusland efterhånden så betændt, at amerikanske sanktioner desværre kan blive et nødvendigt skridt. Danmark har ingen grund til at fremskynde færdiggørelsen af Nord Stream 2, og det skal noteres med tilfredshed, at en kommende socialdemokratisk regering fastholder den hidtidige politiske linje.”
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 6 (18.06.2019)

Danmark gjorde sig igen bemærket i Europa
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Danmark gjorde sig igen bemærket i Europa, efter at stemmerne til europaparlamentsvalget var talt op. For fem år siden blev Danmark fremhævet som et af de lande, der kunne mønstre den største EU-modstand. Denne gang som et af de lande, hvor vælgerne havde sendt flest modstandere hjem. Hverken Dansk Folkeparti eller Folkebevægelsen mod EU fik noget godt valg. DF sidder nu på kun et mandat, og Folkebevægelsen mod EU fik ikke nogen valgt overhovedet. Summen er, at Danmark for første gang, siden de direkte valg til Europa-Parlamentet blev indført i 1979, stiller med et hold, som overvejende er EU-positivt, og som ikke vil bruge kræfterne på at nedbryde EU. […] Valgresultatet til Europa-Parlamentet tyder på, at danske vælgere har affundet sig med, at EU er kommet for at blive, og at debatten ikke kan reduceres til et hvorfor, men snarere til et hvordan. På den baggrund kunne man tro, at alt var godt, men valgresultatet andre steder i Europa tyder på, at "de fodslæbende danskere" er blevet til foregangsmænd. I Italien står over 40 pct. bag to partier, som er dybt, dybt kritiske over for EU, og som helt som i gamle dage i Danmark har brugt både Bruxelles og Tyskland som skræmmebilleder i de kampagner, som har rettet fokus på, hvor meget Italien har at miste i det europæiske samarbejde. Storbritannien opfylder den gamle drøm om at gå ud af EU. Det er så den virkelighed, Danmark møder, når vælgerne omsider synes at have forsonet sig med medlemskabet af EU. De fodslæbende var foregangsmænd og har inspireret andre til at følge i Danmarks fodspor.”
Jyllands-Posten, s. 14 (18.06.2019)

Handel

Dansk våbensalg til Saudi-Arabien får lov at fortsætte trods regeringens eksportstop
Information skriver, at selv om regeringen i november sidste år indførte et stop for eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, kan danske virksomheder fortsætte med at levere til de to lande i flere måneder fremover. Det står klart, efter at Rigspolitiet har afvist at tilbagekalde de eksisterende tilladelser til eksport af militært udstyr til de to lande, der er dybt involverede i krigen i Yemen. ”Efter en samlet vurdering har Rigspolitiet fundet det betænkeligt at tilbagekalde de midlertidige tilladelser til at udføre militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som fortsat er gyldige,” skrev Rigspolitiet den 29. marts i et brev til Udenrigsministeriet, som politiet nu har givet Information indsigt i. ”Eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater vurderes at kunne anvendes i forbindelse med konflikten,” skrev Udenrigsministeriet til Rigspolitiet i slutningen af januar og tilføjede, at EU's medlemslande i ministerrådet var blevet enige om at anbefale en stram fortolkning af de fælles EU-regler for kontrol med våbeneksport.
Information, s. 1, 6 (18.06.2019)

Huawei barberer 30 millioner dollars af forventningerne
Børsen skriver, at handelssanktioner fra USA og tabt terræn i flere lande gør, at den kinesiske techproducent Huawei må skrue markant ned for sine forventninger: Det ser ud til, at den kinesiske techkæmpe Huawei går en mere mager tid i møde, efter USA har indført handelssanktioner mod teknologiproducenten. Stifteren af Huawei, Ren Zhengfei, præsenterede mandag, hvad Huawei forventer, at den omfattende handelskrig mellem Kina og USA kommer til at koste selskabet. 30 milliarder dollar de næste to år. USA har ud over handelssanktionerne indledt en global kampagne for at overbevise vestlige allierede om, at de bør udelukke Huawei fra det kommende 5G-netværk. Det sker af frygt for, at selskabet vil blive brugt af Beijing til spionage. Kina har for nylig vedtaget en lov, som forpligter kinesiske virksomheder til at hjælpe regeringen med national sikkerhed. Det har øget bekymringen i Vesten. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Også EU-Parlamentet har opfordret til handling på EU-plan mod de sikkerhedstrusler, der kan være forbundet med Kinas voksende teknologiske tilstedeværelse i EU. Der er navnlig bekymring for, at kineserne ved etableringen af 5G-netværket kan have indbygget “bagdøre” med henblik på spionage og overvågning.
Børsen, s. 18 (18.06.2019)

Institutionelle anliggender

Macrons EU-frontkvinde må trække sig efter tilsvining af toppolitikere
Berlingske skriver, at den franske præsidents favorit til at lede en reformeret liberal gruppe i Europa-Parlamentet er blevet snuppet i at kalde en stribe europæiske toppolitikere grimme ting. Det var en af den slags samtaler, som ikke må slippe ud. Men det gjorde den. Og nu har Emmanuel Macrons tidligere europaminister og spidskandidat for hans parti, La République En Marche! (LREM), Nathalie Loiseau, inden for sine få første uger i Bruxelles gjort sig så uheldigt bemærket, at hun helt må trække sig fra ræset om at blive formand for en ny magtfuld gruppe i Europa-Parlamentet.
Berlingske, s. 12 (18.06.2019)

Interne anliggender

De Radikale kræver opgør med EU-forbeholdene
Ekstra Bladet kan blandt andet fortælle, at De Radikale kræver, at en ny regering skal arbejde for en ambitiøs Europa-politik, som har som mål at styrke Danmarks bånd til EU. EU-politikken kan ikke hvile på forbeholdene. Dog hersker der en voldsom irritation over Morten Østergaards (R) ageren under regeringsforhandlingerne. Morten Østergaard har mere travlt med at være på tværs end med at finde løsninger under regeringsforhandlingerne, lyder kritikken. ”Der er ved at samle sig en vis irritation hos de tre andre partier over, at de radikale gør tingene meget besværlige og forlanger meget hensyntagen. En af de centrale aktører sagde til mig, at det virker som om, at de radikale tror, de fik 55 procent af stemmer ved valget. De fik altså kun godt otte procent, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell. Flere kilder tæt på forhandlingerne bekræfter dette billede.
Ekstra Bladet, s. 14-15 (18.06.2019)

Polens stærke mand
Politiken skriver om Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski i anledningen af, at han fylder rundt. Jaroslaw Kaczynski er formand for det nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed, og var under politisk pres ved Europaparlamentsvalget i maj. Alligevel lykkedes det ham at få 45 procent af stemmerne. Selv om Jaroslaw Kaczynski ikke sidder i regering og ikke er præsident, er det i høj grad ham, som mange polakker er enten for eller imod. I forholdet til EU går Jaroslaw Kaczynski en balancegang mellem kritik og fremmaning af fjendebilleder på den ene side og medlemskab og økonomisk afhængighed på den anden. Han kritiseres sammen med Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, for at indskrænke demokratiet for at konsolidere deres egen magt, men Orbán beskrives som bedre til at undgå, at konflikten med EU løber fra ham. EU har indledt en sag mod Polen med en anklage om brud på samarbejdets fællesdemokratiske værdier. Til efteråret skal polakkerne igen til stemmeurnerne, og parlamentsvalget bliver udslagsgivende for hvilken retning Polen bevæge sig mod. Igen bliver hovedspørgsmålet, hvorvidt man er for eller imod Jaroslaw Kaczynski og hans Lov og Retfærdighed.
Politiken, s. 8 (18.06.2019)

Østrigsk politiker opgiver EU-mandat
Børsen beretter, at den tidligere FPÖ-leder Heinz-Christian Strache, opgiver det sæde, som de østrigske vælgere for tre uger siden gav ham i Europa-Parlamentet. Østrigeren forsikrer samtidig, at han ikke har planer om at forlade politik. “Mit politiske liv, som altid har været med fokus på Østrig og Wien, er helt afgjort ikke slut,” siger han. Heinz-Christian Strache blev i maj tvunget til at gå af som vicekansler og formand for FPÖ. Det skete i forlængelse af skjulte optagelser fra 2017 på ferieøen Ibiza. De afslørede, at eksformanden før det østrigske valg var klar til at tilbyde statslige kontrakter til en kvinde, som udgav sig for at være niece af en russiskoligark. Sagen væltede Østrigs regering i løbet af nogle uger.
Børsen, s. 16 (18.06.2019)

Klima

Inden afgørende EU-topmøde: Tysk kovending skaber nyt klimamomentum
Altinget skriver, at på torsdag skal EU's stats- og regeringschefer endnu engang forsøge at blive enige om en fælles ambition, der siger, at Unionen skal være klimaneutral i 2050. Det sker ved et EU-topmøde i Bruxelles. Ved det forrige EU-topmøde i slutningen af marts var ambitionen også oppe at vende. Men der kunne EU-lederne ikke blive enige, og så blev forhandlingerne udskudt til topmødet i juni. Det var især den tyske kansler, Angela Merkel, der satte bremsen i over for den i hendes øjne lidt for ambitiøse klimamålsætning, der især blev båret frem af Danmark, Holland, Sverige, Spanien og Frankrig. Men noget tyder på, at dynamikkerne i Det Europæiske Råd er under hastig forandring. Ifølge et dokument, som EU-mediet EURACTIV er kommet i besiddelse af, har tyskerne sammen med grækerne, italienerne og slovakkerne nu tilsluttet sig det efterhånden store flertal af lande, der støtter ambitionen om, at EU i 2050 ikke må udlede mere CO2, end de optager. Den magtfulde industrination i Europas midte har traditionelt været tilbageholdende på det grønne område. Men efter en voldsom fremgang til De Grønne ved europarlamentsvalget i maj føler Angela Merkel sig nu presset til at anlægge en mere progressiv linje i klimapolitikken. Sådan lyder vurderingen fra Christian Egenhofer, der følger tysk og europæisk klimapolitik for tænketanken European Policy Studies.
Altinget (18.06.2019)

Vestager: Ny EU-Kommission skal fremsætte forslag om grønt BNP-mål
Altinget beretter, at EU-Kommissionen skal fremsætte et forslag om et grønt bruttonationalprodukt, som kaster lys over, hvad vores forbrug af jordens ressourcer har af omkostninger og gevinster for klimaet og miljøet. Det siger EU-konkurrencekommissær og kandidat til formand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager. "Vi betaler ikke for de skadevirkninger, der er ved fossile brændstoffer. Og vi honorerer ikke de fordele, der er ved vedvarende energi," siger Margrethe Vestager og tilføjer: "Det er en af grundene til, at det vil være godt at have et grønt BNP-mål, så vi får en anden fornemmelse af vores ressourcebalancer og rent faktisk kan måle, hvad vi har med at gøre." Det er det arbejde, som Margrethe Vestager vil tage fat i på EU-niveau. Udmeldingen om at grønt BNP-mål på europæisk plan kom fra Margrethe Vestager, da hun fredag morgen blev interviewet af Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på Folkemødet i Allinge. Her kom de også ind på Margrethe Vestagers fremtidige karrieremuligheder. For nylig meldte den populære EU-kommissær sit kandidatur til at overtage efter Jean-Claude Juncker i spidsen for EU-Kommissionen.
Altinget (18.06.2019)

Konkurrence

Det er muligt at gøre op med skatteunddragelse
Børsen skriver, at 59.000 milliarder kroner Det er den samlede formue, der ifølge den 32-årige franskfødte Berkeley-adjunkt Gabriel Zucman på verdensplan er gemt i skattely som Schweiz, Luxembourg og Caymanøerne. Det svarer til mere end 25 gange Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Eller 10 procent af verdens samlede BNP. “Det er muligt at bekæmpe skattely og sikre, at alle betaler det, de skal. Det er et valg, at vi tolererer skatteunddragelse,” siger Gabriel Zucman. Han håber, at de europæiske statsledere er klar til at gå forrest med et EU-register, der kan kortlægge, hvem der investerer i europæiske virksomheder og sikre, at de betaler skat af deres afkast. Han mener, at EU har magt til at skabe forandringer. Hvis man eksempelvis er villig til at tage banklicensen fra dem, der hjælper med at skjule formuerne, vil det ændre grundlæggende på den globale finanssektor: “Ingen stor finansielinstitution kan holde til at blive udelukket fra det europæiske marked, som er så stort,” siger Gabriel Zucman.
Børsen, s. 14, 15 (18.06.2019)

Retlige anliggender

It-fejl kan have givet forkerte domme i syv år
Politiken fortæller, at Rigspolitiet har i begyndelsen af året konstateret en systemfejl i det it-program, som politiet anvender til at omdanne såkaldt rådata fra teleselskaberne i forbindelse med indhentning af historiske teleoplysninger og udvidede teleoplysninger i straffesager. Ifølge Rigspolitiet kan fejlen have medført, at der i nogle tilfælde er fremkommet mangelfulde teleoplysninger, som er indgået i straffesager. Myndighedernes anvendelse af borgernes teledata er i forvejen dybt kontroversiel. Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er således indstævnet af en borgergruppe for på ulovlig vis at opretholde logningen af alle borgeres teledata. Således har to afgørelser fra EU-domstolen sagt, at logningen af en hel befolknings teledata er for bred og udgør et for voldsomt indgreb i borgernes ret til et privatliv. Der er tale om såkaldt metadata om alle danske telekunders adfærd og færden i telenettet. Teleselskaberne er forpligtet til at gemme disse data i et år, og politiet kan med en retskendelse i hånden få dem udleveret.
Politiken, s. 2 (18.06.2019)

Udenrigspolitik

Ultimative krav til Nicaragua
Information fortæller, at forsøg på dialog mellem Nicaraguas regering og oppositionen er mislykkedes flere gange. Nu har oppositionen, med Organisationen af Amerikanske Stater og Vatikanet som mæglere, stillet et ultimatum med frist den 18. juni. Frigiver regeringen ikke alle politiske fanger inden fristens udløb, vil oppositionen ikke sætte sig til forhandlingsbordet. Og sker det ikke, er det sandsynligt, at Nicaragua udelukkes fra OAS, og at EU og USA indfører sanktioner mod landet. Det vil i så fald accelerere den negative økonomiske spiral, landet befinder sig i, og forværre den i forvejen spændte politiske situation, hvilket risikerer at destabilisere hele regionen. Som reaktion på oppositionens ultimatum vedtog regeringen 8. juni en kontroversiel amnestilov, som frifinder alle, som blev dømt eller mistænkt for forbrydelser i forbindelse med protesterne sidste år.
Information, s. 10-11 (18.06.2019)