Tirsdag den 21. marts

EU i dagens aviser

21. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Nu tager Briterne springet
Premierminister Theresa May har meddelt, at Brexit nu skydes i gang og den britiske regering vil officielt meddele EU den 29 marts, at Storbrittanien forlader EU. Det skriver flere dagblade i dag. Der er kun to år til at nå en aftale og det forventes at blive en hektisk og dramatisk proces. Hundredvis af embedsmænd er ansat i et nyt Brexitministerium og May har også besluttet, at briterne skal melde sig ud af EU's indre marked. Efter oplysningen fra May's premierministerkontor kom om at den officielle udmeldelse vil finde sted d. 29 marts, kom der prompte et svar på Twitter fra EU-rådsmand Donald Tusk: “Inden for 48 timer, efter at Storbritannien har udløst artikel 50, vil jeg fremlægge de fælles Brexit-retningslinjer for EU's 27 medlemslande.” Det skriver Berlingske. Børsen's leder skriver, at Thatcher må vende sig i graven over May's Brexit, da hun var stor modstander af de flyvske tanker i EU og den politiske overbygning på aftalerne om frihandel. Det var den britiske regering, som den gang skubbede hårdt på for det indre marked og for at få fjernet handelsbarrierne imellem de europæiske lande. "Vi vil se, at Brexit vil give mulighed for, at man skal være til stede lokalt med etablerede organisationer og selskaber i Storbritannien," siger Glenda Napier, CEO, Offshoreenergy.dk i Børsen. ”Vi er klar til at begynde på forhandlingerne. Vi venter på brevet. Nu ved vi, at det kommer den 29. Og ja, alt er klar på denne side,” siger EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas i Information. Kristeligt Dagblad skriver, at det skotske parlament i morgen skal stemme om Skotland skal have en ny folkeafstemning om et selvstændigt Skotland. Det er SNP, det regerende skotske nationalistparti, som sammen med De Grønne er forhåndstalere for et selvstændigt Skotland og dermed mulighed for at forblive i EU. "Jeg vil være glad, hvis vi får en ny folkeafstemning. Jeg mener, at der med Brexit er sket en radikal forandring, så den status quo, vi havde, er ændret," siger Rachel Harkness, der førte kampagne for De Grønne ved afstemningen i 2014 og til dagligt er lektor i antropologi og kunst ved universitetet i Edinburgh.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 3; Børsen, s. 2, 6-7; Information, s. 13, Politiken, s. 2; MetroXpress, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Erdogans anklager presser Tyskland og truer Europa
Det er både oppositionen og regeringen i Tyskland, som ryster på hovedet af Erdogans anklager om Merkels ”Nazimetoder.” Det skriver Berlingske. Den diplomatiske krise kan komme til at belaste Merkels valgkamp. ”Når det gælder Europa, ser jeg en reel fare i den måde, hvorpå Erdogan virker splittende og isolerende på tyrkiske minoriteter i europæiske lande. Det gælder frem for alt Tyskland, Holland og Østrig, men også for Danmark. AKP og deres førende politikere har for længst talt imod assimilation. Nu overbetoner de tyrkisk identitet, såvel som det religiøse tilhørsforhold til islam,” siger Thorsten Hasche, der forsker i politisk islam ved Georg-August-Universität i Göttingen. Berlingske's kommentar skriver, at Erdogan er godt i gang med at save den gren over, som Tyrkiet sidder på. Tyrkiets økonomi er i krise og hovedparten af de udenlandske investeringer, som landet er afhængig af, kommer fra Europa. Dietrich Jung, professor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet mener i Kristeligt Dagblad, at Tyrkiets præsident tager alle midler i brug for at vinde folkeafstemningen. I næste måned er der folkeafstemning i Tyrkiet om en tyrkisk forfatningsreform, som i tilfælde af ja, vil styrke Erdogans magt drastisk. I Erdogans tale i Tyrkiet i torsdags, hævdede han, at der er tale om begyndelsen på et ”korstog”, da EU-Domstolen i tirsdags sagde god for, at europæiske virksomheder med religionsneutrale regler gerne må forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde og fyre dem, hvis de ikke retter ind. En debat i Kristeligt Dagblad skriver, at Tyrkiet-strid skaber tysk debat om dobbelt statsborgerskab. Angela Merkel har flere gange betonet, at hun ikke ønsker en ændring af de nuværende regler, som giver børn af EU-borgere ret til dobbelt statsborgerskab i Tyskland, men disse regler har fået heftig kritik af CDU og CSU. CDU har altså en anden holdning end partiets egen kansler, Angela Merkel.
Kilder: Berlingske, s. 6, s. 31; Kristeligt Dagblad, s. 1, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Tid til at tage den store gevinst
Siden sommeren 2016 har investorer vist stor tiltro til bankaktierne, og Donald Trump og rentestigninger har fået bankaktierne så højt op, at analytikere tvivler på fortsat tempo. ”Trods at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har hævet renten tre gange siden december 2015, er Europa stadig præget af ønsket om at understøtte væksten i en tid med stor politisk usikkerhed. Derfor er det ingen selvfølge, at Den Europæiske Centralbank, ECB, lader de korte renter stige hurtigt eller dropper minusrenten og den lempelige pengepolitik, der omfatter obligationsopkøb for milliarder af euro til udgangen af 2017," siger Mads Thinggard, bankanalytiker i Handelsbanken Capital Markets i Børsen. Lederen i Kristeligt Dagblad skriver, at nu hvor valutagælden er væk, så skal der investeres i en bedre fremtid. Nationalbankens valutareserver er så store, at staten ikke behøver at fylde pengekassen op med yderligere lån i andre landes valutaer og rigdommen skyldes blandt andet Nordsøolien, fastkurspolitikken siden 1982, EU, fornuftige økonomiske reformer, dygtige virksomheder, høj arbejdsmoral og et velfungerende arbejdsmarked. En klumme i Berlingske har fokus på den kløft, som hurtigt er ved at vokse op med USA på den ene side og en række af de andre toneangivende økonomier, herunder Tyskland, Japan og Kina. Mødet i Baden-Baden mellem en flok finansministre og nationaldirektører fra G20 gav ikke det resultat som man havde håbet på, da gruppen ikke kunne blive enige om en sluterklæring, der indeholdt den normale sætning om, at gruppen bekendte sig til og støttede frihandel og var imod protektionisme. Det var de amerikanske deltagere, som ikke kunne tilslutte sig erklæringen og i mandags slog EU-Kommisionsformand Jean-Claude Juncker fast, at siden Donald Trump blev indsat, er forholdet overfor blandt andet EU blevet fremmedgjort.
Kilder: Børsen, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 10; Berlingske, s. 2

Andre EU-historier

Interne anliggender: Officielle kandidater til præsidentvalget i Frankrig er fundet
Der er godt en måned til første valgrunde i Frankrig og kandidaterne er nu fundet, og samlende for favoritterne er deres nyskabelse af fransk politik. Information bringer en beskrivelse af de forskellige kandidater, som kan blive Frankrigs næste præsident. Lederen i Information skriver, at de europæiske socialdemokrater er i krise, med kun en undtagelse og det er de tyske socialdemokrater. Martin Schulz modtog 100 procent af stemmerne ved SPDs ekstraordinære partikongres. ”Han er drømmen om den europæiske socialdemokrat: 'autentisk', kompetent og passioneret. Erfaring fra lokalpolitik og autoritet i europæisk politik - uden at være belastet af sit partis indenrigspolitiske historie med de barske arbejdsmarkedsreformer, som mange i hans parti stadig hader. Han taler for en mere solidarisk version af det liberale demokrati og Den Europæiske Union,” skriver Informations leder.
Kilder: Information, s. 8-9, 10-11, 20

Handel: Europa langer ud efter kinesisk topstyring
Det europæiske handelskammer har indsamlet data fra dets 1600 medlemmer og samlet det i rapporten CM2025. Vurderingen er, at der er stor ubalance i handelsforholdet mellem Kina og Europa. Det skriver Børsen. "Det bliver mere og mere tydeligt, at der er et misforhold, og at investeringsmiljøet i Kina stadigt bliver mere problematisk og lukket. Det viser tallene da også med al tydelighed. Mens kinesiske investeringer i Europa nærmest er eksploderet, er det lige omvendt med investeringerne fra EU. De er faldet markant - fra 11 mia. euro i 2015 til 8 mia. sidste år. Og det til trods for, at over halvdelen af vores medlemmer siger, at de ville investere mere i Kina, hvis de ellers kunne få lov og blev sikret ordentlige betingelser," siger Jörg Wuttke, formand for EUCC, European Union Chamber of Commerce in China i Børsen.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Finansielle anliggender: Gennem Europas fattige baggård og ind i danske banker
Berlingske skriver, at en kæmpe sag om hvidvask af milliarder i Moldova trækker tråde til store danske banker, og mere end syv milliarder kroner er strømmet ind i Danske Bank og Nordea. Det er Berlingske, som har fået adgang til data, der rummer bankoverførslerne fra hvidvasksagen. Moldindconbank afviser at være involveret i hvidvask og mener, at oplysningerne er tendentiøse. Den anden bank er Trasta Komercbanka fra Letland, som i marts 2016 blev krævet lukket af den Europæiske Centralbank som følge af blandt andet alvorlige og vedvarende brud på hvidvaskreguleringen.
Kilde: Berlingske, s. 6

Migration: Vi har ikke løst flygtningekrisen. Vi har skubbet den sydpå
Tal fra organisationen IOM, Eurostat samt det danske Integrationsministerium viser, at den samlede tilstrømning af flygtninge er taget kraftigt af, men en ekspert mener ikke, at flygtningekrisen er ovre endnu. Det skriver Information. ”Men tallene fortæller ikke det fulde billede, og desuden kan billedet meget hurtigt ændre sig. Tværtimod kan det siges at være et skønmaleri, som kun kan opretholdes, fordi Europa er blind for den humanitære katastrofe i Grækenland, og så længe Europa lukker øjnene for store fremtidige usikkerheder - genopblusningen af konflikter og ikke mindst den tyrkiske præsident Erdogans trusler om at åbne for den nordlige landegrænse,” siger migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt ved Aalborg Universitet. En debat i Politiken skriver, at europæiske flygtningelejre i nærområder kan være en god idé, men uden et solidt budget kan det blive et mareridt. Der bliver diskuteret internt blandt Europas udlændingeministre om, hvorledes man kan etablere asyllejre i Afrika, men skepsissen er stadig stor.
Kilde: Information, s. 6-7, Politiken, s. 7

Handel: Styrelse undersøger, om fordærvet kød er havnet i danske kølediske
Fødevarestyrelsen var i mandags i kontakt med EU-Kommissionen og den danske ambassade i Brasilien for at få flere oplysninger, efter at to gigantiske brasilianske virksomheder, kom under anklage for at have sminket gammelt kød med kemikalier og solgt det til eksport. Det skriver Jyllands-Posten. Der er endnu ikke nogle af de ti danske virksomheder, der importerer kød fra Brasilien, som har fundet fordærvet kød i deres lagre.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Retlige anliggender: Grænser for priserne på teleservice
En ny dom fra EU-Domstolen slår fast, at taksten for en forbrugers telefonopkald til en kundeservicelinje, der drives af en erhvervsdrivende, ikke må overstige prisen for et opkald til et almindeligt fastnet- eller mobiltelefonnummer, når kunden ikke på forhånd har oplysning om merpris. Det skriver Jyllands-Posten. Det er første gang at EU-domstolen har haft lejlighed til at udtale sig om, hvad der skal forstås ved begrebet ”basistelefontakst”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Kræfterne skal bruges på det, vi står alene med
Efter den britiske folkeafstemning sidste år, nedsatte den danske regering en taskforce til at forberede forhandlingerne. Disse forhandlinger håndteres dog overordnet af EU-Kommissionen, men medlemslandene vil også blande sig i det komplicerede spil, skriver Jyllands-Posten i en analyse. Danmark skal kæmpe for danske særinteresser, men samtidig også holde sammen med de øvrige 26 forblivende EU-lande. Det er en balancegang og regeringen vil sandsynligvis have Dansk folkeparti i haserne, da DF ønsker en dansk folkeafstemning om den ordning, som briterne ender med at få.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Klima: Merkel og Putins gas
Tyskland bør ikke lade russisk gas splitte EU, skriver Politiken i dagens leder. Stærke amerikanske kræfter arbejder imod Nord Stream 2 og Washington har kraftigt opfordret Danmark og EU til at sige nej til projektet, men indtil videre har EU-Kommissionen meldt pas, da de ikke mener, at projektet vedrører EU's regler. Rusland vil gerne lægge endnu en rørledning på ruten, så det potentielt kan lukke for eksisterende rørledninger gennem Ukraine, men det vil få hårde konsekvenser for den ukrainske økonomi. Tyskland er varm tilhænger af Nord Stream 2, da projektet potentielt kan gøre Tyskland til den centrale distributør af gas i hele Vest- og Centraleuropa.
Kilde: Politiken, s. 1

Klima: Politikere kræver afklaring i grundvand-strid
Altinget skriver i dag, at Bæredygtigt Landbrug de seneste uger har rettet hård kritik mod de danske indberetninger til EU-Kommissionen om grundvand til EU. Det er EU-parlamentsmedlem Jørn Dohrmann, som på foranledning af Bæredygtigt Landbrug, har tilvejebragt oplysninger, som afslører, at de danske myndigheder har misinformeret EU-Kommissionen og Miljøministeriet har efterfølgende valgt at prøve at bortforklare sig. På onsdag skal Miljøstyrelsen redegøre for sagen i Miljø- og fødevareudvalget, og torsdag er det miljøminister Esben Lunde Larsen (V), som skal forklare sagen på et samråd.
Kilde: Altinget, mandag; Altinget

Klima: Grønt diplomati kan øge eksporten
Jonas Fredsted Villadsen, sekretariatschef i Dansk Miljøteknologi, skriver i en kommentar i Altinget i dag, at EU-lovgivning skaber øgede markedsandele for danske virksomheder. 1. april sender Miljø- og Fødevareministeriet en national ekspert ned til job i EU-Kommissionen. Dansk Miljøteknologi kvitterer for, at Miljø- og Fødevareministeriet viser vejen og der vil nu være tre nationale eksperter i EU-Kommissionen på miljøområdet.
Kilde: Altinget