Tirsdag den 22. september

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: EU-miniput blokerer for Hviderusland-sanktioner
I går mødtes EU's 27 udenrigsministre i et forsøg på at vedtage sanktioner mod Hviderusland, men EU-landene kunne ikke nå enstemmighed, da Cypern blokerede, skriver flere aviser. Cypern har sin egen dagsorden i forhold til Tyrkiet, og nu kræver den cypriotiske regering, at EU-landene først enes om sanktioner mod Tyrkiet, før cyprioterne vil stemme for sanktioner i Hviderusland. Det betyder, at spørgsmålet om sanktioner i første omgang er skubbet videre til, når EU’s regeringschefer mødes senere på ugen for netop at diskutere Tyrkiets boringer i Middelhavet. Cypern og Grækenland, hvis havterritorium er blevet besøgt af tyrkiske skibe, har i månedsvis forsøgt at få EU til at skærpe tonen over for Tyrkiet, og sagen står af samme grund øverst på dagsordenen. ”Jeg vil gerne sige, at fra min og Danmarks side er det totalt uacceptabelt, at et land blokerer i denne vigtige sag, på grund af noget der ikke har med sagen at gøre. Det burde ikke forekomme, og det blev også sagt meget klart. Det er simpelthen for ringe, at der ikke er det. Det er noget, der er med til at svække vores kamp, synlighed og troværdighed,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter mødet i går ifølge Berlingske. EU’s udenrigschef Josep Borrell virkede også småfrustreret efter mødet i går. ”På trods af at der er en klar vilje til at indføre disse sanktioner, har det ikke været muligt, eftersom den påkrævede enstemmighed ikke kunne nås,” sagde den spanske topdiplomat. Han lover dog ifølge Politiken, at der kommer en god løsning på problemet sidst på ugen. ”Vær tålmodig. Jeg er sikker på, at vi kan sætte sanktioner i gang efter Det Europæiske Råds møde. Det er jo vores troværdighed, der står på spil,” siger Borrell.

I sin unionstale i sidste uge opfordrede kommissionsformand Ursula von der Leyen medlemslandene til at droppe enstemmighedsproceduren, skriver Berlingske og Politiken. ”Når medlemslandene beskylder EU for at være for langsomme, vil jeg opfordre dem til at være modige og en gang for alle indføre kvalificerede flertalsafstemninger - i hvert fald i spørgsmål om menneskerettigheder og vedtagelse af sanktioner,” sagde Ursula von der Leyen ifølge Berlingske. Politiken spørger Kofod, om man ikke skal følge von der Leyen og gå efter kvalificeret flertal?” Til det svarer Kofod: "Det er ikke ukompliceret, men jeg er helt åben, hvis det er den vej, vi skal gå for at styrke menneskerettighederne. Jeg er ikke for kvalificeret flertal generelt i udenrigspolitikken. Men når vi specifikt taler om krænkelser af menneskerettighederne, kan der godt argumenteres for kvalificeret flertal. Når det gælder sådan en blokering, som vi ser lige nu fra Cypern, så synes jeg, det er helt rimeligt at diskutere, om ikke vi skal lave kvalificeret flertal, så vi kan handle på det,” sagde Jeppe Kofod og fortsatte: ”Det er bare ikke omkostningsfrit, for man vil ikke stå så stærkt, som hvis man står 27 lande samlet.”
Kilder: Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; Børsen, s. 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: EU’s migrationskommissær: Vi skal have meget større fokus på hjemsendelser
Onsdag præsenterer EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, sin nye asylpolitik, som skal lægge låg på de interne stridigheder mellem landene, skriver Altinget. ”Obligatorisk solidaritet” er konceptet, som skal få Unionens 27 medlemslande til at sige ja til en ny måde at håndtere asylansøgere, der ankommer til Europas grænser. "Min opfattelse er, at jeg har 27 medlemslande, som er klar til og gerne vil gå på kompromis og finde en aftale. Jeg tror også, at det er vigtigt at afdramatisere migrationspolitikken. Jeg har ikke nogen illusioner om, at alle medlemslandene skal have den samme holdning til migration, men jeg tror, at det er muligt at nå til en fælles enighed om de her forslag og til en fælles politik, selv om der er forskellige holdninger," lyder det fra Ylva Johansson inden fremlæggelsen imorgen. Migrationskommissæren mener, at et af de store problemer er den langsommelige asylbehandling, som betyder, at asylansøgere må vente år på at få deres sager behandlet. "Der kommer til at være et stærkt fokus på udsendelser i mit kommende forslag," understreger hun og fortsætter: "Hvis en person bor i et land i årevis, før de får besked, om at de skal hjemsendes, så er det meget sværere at sende dem hjem. Så har de haft tid til at forelske sig og til at blive en del af samfundet. Så mit mål er, at et afslag på asyl kommer sammen med en beslutning om udsendelse. Det kunne lede til en hurtigere proces." Ylva Johansson er dog afvisende over for idéen om at lægge asylbehandlingen uden for EU's grænser i såkaldte modtagecentre. "Det er vigtigt at samarbejde med tredjelande, og det er vigtigt at finde lovlige veje for flygtninge. Og den vigtigste måde at gøre det på er gennem genbosættelse, som vi bør arbejde mere med, fordi det er en sikker måde for flygtninge at komme til EU. Men det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl. Det er en grundlæggende rettighed, at man kan søge asyl, når man befinder sig på en medlemsstats territorium. Og den rettighed skal forsvares," siger hun.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Kritik: EU risikerer at udvande kamp mod trosfrihed
48 EU-politikere har skrevet et brev til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvori de opfordrer til at indarbejde EU's særlige fokus på religionsfrihed i indsatsen for menneskerettigheder, skriver Kristeligt Dagblad. Flere frygter dog, at det vil udvande EU's indsats mod religiøs forfølgelse i en tid, hvor problemet vokser globalt. ”Det er et klassisk argument fra modstandere af en specifik indsats for religions og trosfrihed at appellere til menneskerettigheder generelt for derved at udvande fokus,” lyder det fra Christof Sauer, professor i religionsfrihed og kristenforfølgelser ved Freie Theologische Hochschule i Gießen nord for Frankfurt og han fortsætter: ”Vi har brug for et særligt EU-mandat til at fokusere på sådanne overtrædelser. Det er i forvejen vanskeligt for den særlige udsendte som en eneste person at dække så komplekst et emne. I mellemtiden tager grusomhederne til.” Folketingsmedlem Naser Khader (K) har samme bekymring: ”Jeg frygter, at religionsforfølgelse bliver gemt væk og udvandet, hvis det her emne bare bliver en del af den generelle kamp for menneskerettigheder. Jeg er tilhænger af, at EU bevarer det som et eksplicit og selvstændigt emne, som skal være et fast punkt på dagsordenen, når EU mødes med lande, der forfølger religiøse mindretal, især kristne.” Pernille Weiss, som sidder i Europa-Parlamentet for De konservative og er medunderskriver af brevet, deler dog ikke bekymringen. ”Jeg ser ikke en fare for, at spørgsmålet om religionsfrihed bliver udvandet i EU. Jeg lægger vægt på at styrke sikringen af religionsfrihed, og jeg har skrevet under, fordi jeg snarere tror, at vi ved at integrere religionsspørgsmålet i den overordnede indsats for menneskerettigheder vil styrke det,” siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Konkurrence: Vestager vil kigge Danfoss-køb efter i sømmene
EU-Kommissionen oplyser i en pressemeddelelse, at den åbner en 'tilbundsgående' undersøgelse af Danfoss' overtagelse af irske Eaton, skriver B.T. og Børsen. EU-Kommissionen er bekymret for, at overtagelsen kan begrænse konkurrencen på markedet, da både Danfoss og Eaton er 'stærke aktører' på markedet for hydrauliske komponenter. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener, at producenter af maskiner har brug for adgang til komponenterne til rimelige priser, for ellers vil de ikke kunne udvikle sig. ”Vi har indledt en tilbundsgående undersøgelse for omhyggeligt at vurdere, om transaktionen kan føre til negative virkninger for konkurrencen og til færre valgmuligheder og højere priser for de europæiske kunder,” siger hun i pressemeddelelsen.
Kilder: B.T., s. 5; Børsen, s. 6

Andre EU-historier

Klima: Tyra blev sat ud af spil: Nu kommer halvdelen af vores gas fra Rusland
De seneste fem år har importen af russisk gas til Europa været stigende og det er blevet et politisk stridspunkt, skriver Berlingske. I årevis har danske regeringer advaret mod afhængighed af russisk energi, men nu flyder den russiske gas ind i Danmark som aldrig før. Russiske Gazprom ventes alene i 2020 at stå for halvdelen af Danmarks forbrug. Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet, mener, at den danske import er meget markant, også i europæisk perspektiv. ”Det bør understrege for os alle sammen, at energipolitik ikke kun er klimapolitik, men også geopolitik og forsyningssikkerhed,” siger han. Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener dog, at problemet er midlertidigt. ”Når Tyra i 2022 er oppe at køre igen, kommer vi tilbage til vante tilstande, hvor Danmark er nettoeksporterende,” skriver ministeren, som ikke ønsker at stille op til interview og han vil heller ikke svare direkte på spørgsmål om sine tidligere kritiske udtalelser om afhængighed af russisk gas. Han skriver derudover, at regeringen arbejder på at udfase fossile brændsler som gas og olie, og at Danmarks kobling til resten af det europæiske gasnet sørger for en høj forsyningssikkerhed. ”Det sikrer, at vi i den nuværende midlertidige situation kan få den nødvendige gas fra andre EU-lande,” skriver Dan Jørgensen.
Kilde: Berlingske, s. 4, 5

Interne anliggender: Luftkrig mellem fly og droner fører til ny sag om inhabilitet i Trafikstyrelsen
1. september godkendte Trafikstyrelsen, at en såkaldt dronekorridor, som er over 100 km lang på den nordvestlige del af Fyn, inddrages til droneflyvning. Kontorchef Per Schmock i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er øverste ansvarlige for luftfart, men han er også medejer og administrerende direktør i virksomheden Nordic Radar Solutions, som udvikler radarsystemer, der bl.a. skal kunne overvåge og opdage droner. Eksperter og kritikere mener, at Per Schmocks virksomhed kan have økonomiske interesser i, at droneaktiviteten i Danmark bliver styrket og samtidig er Schmock chef for det område i styrelsen, der godkender bedre vilkår for droneaktivitet. Trafikstyrelsen mener ikke, at Schmock er inhabil, hvilket Jesper Olsen, formand for Transparency International Denmark, er uforstående over for. ”Hvordan kan man i dagtimerne være chef i det offentlige for et område, som man også kan have økonomiske interesser i uden for arbejdstiden? Det forstår jeg simpelthen ikke. Der er en klar interessekonflikt,” siger Jesper Olsen ifølge Berlingske. AOPA DMU, foreningen for danske flyejere og piloter, skrev den 7. juli til styrelsen, at AOPA DMU ser ”meget store problemer” i forslaget om at etablere dronekorridoren. I hørringsvaret skriver AOPA DMU blandt andet, at de anser det for stærkt problematisk at indføre en så drastisk ændring af dansk luftrum med så kort varsel, som der er lagt op til. Derudover strider forslaget om at lukke luftrummet for bemandet luftfart for at imødekomme droner mod de principper, som EU-Kommissionen og EASA (Det Europæiske Luftfartsagentur, red.) har foreslået i forbindelse med droneflyvningsområder. I stedet lægger EU-Kommissionen op til, at fly ikke hindres adgang til områderne, men blot skal melde deres ankomst.
Kilde: Berlingske, s. 16-18

Interne anliggender: For 19 år siden stod vi skulder ved skulder med USA – holder sammenholdet?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af international korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: ”I denne uge, helt præcist på torsdag, er det 19 år siden, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udtalte de ofte citerede ord om, at Danmark vil stå skulder ved skulder med USA. Anledningen var et møde i Udenrigspolitisk Nævn, som skulle orienteres om, hvad Danmarks position var til de snarligt ventede amerikanske gengældelsesangreb efter terrorangrebet den 11. september. […] Prøv blot at tænke et par årtier frem, i første omgang bare fire år: Vil amerikanske udenrigspolitiske interesser flugte Danmarks? Og kan Danmark gøre sig bemærket ved at være den lille, men ihærdige allierede, der ”kæmper over sin vægtklasse”, som Barack Obama yndede at udtrykke det. Jyllands-Postens USA-korrespondent gennemgik søndag syv internationale kampzoner i duellen om Det Hvide Hus. Hvor vil Danmark være placeret? Den første, Kina, rummer i høj grad potentialet til, at Danmark vil blive klemt mellem amerikanske og europæiske, herunder egne interesser. Måske, men kun måske bliver konflikten en smule mindre, hvis Joe Biden vinder, fordi han ventes at række hånden ud til Europa, men betyder det, at USA og Europa vil være enige om linjen? […] Regeringen har besluttet, at EU-forbeholdene om ikke er kommet for at blive så i hvert fald at forblive en rum tid endnu. Når Europa ikke længere er det vigtigste omdrejningspunkt for USA, stiller det krav om, at europæerne skal finde deres egne ben. Danmark snubler over forsvarsforbeholdet. Det kommer til at stå klarere, hver gang Donald Trump indirekte truer med at trække støtten til sjette udfordring: Nato. Hvad enten det er den utænkelige udmeldelse eller en underminering af ”musketéreden”, Natos artikel fem: Danmark skal finde andre sikkerhedspolitiske partnere, som selv i større antal ikke kan præstere samme sikkerhed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Retlige anliggender: Ny EU-dom om tilbagebetaling af momsfradrag
En ny dom fra EU-Domstolen viser, at byggefirmaer, som opfører nye bygninger til salg, men efterfølgende udlejer bygningerne uden moms, kan have pligt til at tilbagebetale hele det momsfradrag, der er opnået i forbindelse med byggeriet. EU-Domstolen fastslår, at EU's momsdirektiv og reglerne om momsregulering ikke er til hinder for regler, hvorefter hele det oprindeligt foretagne momsfradrag reguleres på én gang, når det i forbindelse med den første ibrugtagning af en ny bygning mv. viser sig, at momsfradraget ikke svarer til den faktiske brug af bygningen. Konklusionen harmonerer med Skatterådets praksis, som før har været omdiskuteret og givet anledning til klagesager, men nu er princippet om fuld tilbagebetaling af købsmomsen altså blåstemplet fra EU-Domstolen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Det britiske rige knager i fugerne. Nu kræver Shetlandsøerne frihed
Storbritannien forlader EU, Skotland vil forlade Storbritannien og nu vil Shetlandsøerne forlade Skotland, skriver Jyllands-Posten. ”Westminster er for langt væk fra os. Det samme er Holyrood,” siger Steven Coutts, leder af byrådet på Shetlandsøerne med henvisning til netop parlamenterne i London og Edinburgh. Og så fortsætter han: ”Vi ser en øget centralisering, hvor man bestemmer mange ting, som har indflydelse på vores dagligliv her på øerne. Der er vores livline, færgerne, som vi ikke har bestemmelse over. Og så venter vi fortsat på investeringer, så vi har ordentlige digitale forbindelser. Det er blevet lovet, men ikke leveret.” Shetlandsøerne er blevet et brexit i miniformat, hvor den konservative regeringsleder i London, Boris Johnson, har kæmpet for, at Bruxelles ikke skal have indflydelse på, hvad der bestemmes i Storbritannien. Nu vil de lokale politikere på Shetlandsøerne stå til ansvar for, hvad der besluttes lokalt - og forsøge at sikre, hvad der er bedst for øboerne. Næste skridt at tage kontakt til regeringerne i Edinburgh og i London og den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, er i lidt af en knibe, da hendes politiske hovedmål er et selvstændigt Skotland og kan hun derfor tillade sig at afvise andre, der også har et ønske om løsrivelse?
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Kultur: Dansk EU-politiker: Tyrefægtning er tortur – ikke kulturarv
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet og næstformand for Parlamentets dyrevelfærdsgruppe. Han skriver blandt andet: ”Hvert år bliver et sted mellem 180.000 og en kvart million tyre såret og dræbt på globalt plan for at underholde os mennesker. Nu vil sammenslutningen af tyrefægtere forsøge at beskytte dyrplageriet ved at gøre det til verdensarv, hvor de kan få økonomisk støtte til at fortsætte deres etisk forældede forretning, hvis det bliver optaget på Unescos officielle liste. Derfor sender jeg sammen med en række kollegaer i Europa-Parlamentet et opråb til Unescos generaldirektør med et klart budskab: Tyrefægtning er tortur - ikke kulturarv. […] Den anakronistiske underholdning bliver heller ikke mere populær med tiden, da det især er de yngre generationer, der siger fra. Alligevel prøver tyrefægternes sammenslutning at finde en udvej og går desperat til Unesco for at beskytte deres forretning under dække af kulturbevarelse. Jeg håber dog, at Unesco i sidste ende lytter til mig og mine kolleger i Europa-Parlamentet og afviser tyrefægternes bøn.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Retlige anliggender: Ny dom kan få store konsekvenser for anerkendt graffitikunstner
Banksy er et navn, de fleste kunst- og kulturinteresserede er stødt på, men ingen ved, hvem Banksy er, da han insisterer på at være anonym. Nu slår en EU-dom fast, at Banksy ikke kan have ophavsret på sine værker, når han er anonym. Ifølge Politiken skriver Artnet News, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret har fældet dom i en to år gammel retssag, hvor Full Colour Black, der laver lykønskningskort, ville bruge et Banksy-motiv. ”Banksy har valgt at forblive anonym og maler for det meste graffiti på andre folks ejendom uden tilladelse, snarere end at male på et lærred eller sin egen ejendom,” lyder beslutningen: ”Det skal påpeges, at en anden faktor, der er værd at overveje, er, at han ikke kan identificeres som den ubestridelige ejer af sådanne værker, da hans identitet er skjult.”
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: Dansk undergrund kan bidrage til at indfri klimamål
Politiken bringer et debatindlæg af Flemming Larsen, administrerende direktør, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Han skriver blandt andet: ”Undersøgelser viser, at muligheden for at deponere CO2 i den danske undergrund er betydelig. […] I klimaaftalen er der fra 2024 en pulje til fangst og lagring, som skal resultere i en reduktion på 0,9 mio. tons CO2 i 2030. Vi har i Geus undersøgt CO2-lagringskapaciteten i den danske undergrund, og potentialet vurderes at være minimum 16.000 mio. tons CO2. Så muligheden for at deponere CO2 i undergrunden er betydelig. […] EU har for de kommende 10 år afsat betydelige beløb til modning af CCS-teknologien, og disse midler kan søges med udgangspunkt i velundersøgte lagringsstrukturer, hvorved økonomien i fremtidige danske anlæg kan forbedres betydeligt. Hermed kan der sikres en større deponering end de 0,9 mio. tons fastsat i klimaaftalen.”
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: To strategier kan føre til klimaneutralitet
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institut for Research and Rennovation Studies. Han skriver blandt andet: ”Er integration af klimavenlig energi og brint af så stor en betydning for den grønne dagsorden, at det ikke må køre under radaren? For bl.a. at besvare det spørgsmål leverede EU-Kommissionen i juli to vigtige oplæg -et om integration af energisektorer og -systemer og et om strategi for en europæisk brintøkonomi. For at opnå klimaneutralitet i 2050 er Europa nødt til at omdanne dets energisystemer, der tegner sig for ca. 75 pct. af EU's samlede CO2-emissioner. De to strategier vil udgøre en vigtig del af rammen for grøn omstilling og bane vej for en mere effektiv energisektor, idet den nuværende model - med fokus på elsektoren - ikke er tilstrækkelig til at levere klimaneutralitet. […] Gennemførelse af de to strategier er nu afgørende for grøn energisikkerhed. Europa kan ved hjælp af forskning og innovation understøtte europæiske og danske virksomheders globale konkurrenceevne og dermed blande sig i kapløbet om fremtidens energi. Målet er et åbent, internationalt marked med euro som benchmark.”
Kilde: Børsen, s. 4

Sundhed: Medicinalindustrien og EU i historisk pokerspil om vaccinemilliarder
I disse dage forhandler syv embedsmænd fra medlemslandene og EU-Kommissionen - ofte til langt ud på natten - med forskellige medicinalvirksomheder om at udvikle coronavacciner til 400 millioner europæere, skriver Altinget. Foreløbigt har EU afsat 20 milliarder kroner til indkøbene, det er dog fortroligt, hvor stor en del af pengene, som betales inden selve vaccinen bliver leveret. "Virksomhederne løber en kæmpe risiko med en coronavaccine. Selv under almindelige forhold er det ekstremt dyrt at udvikle og producere vacciner. Samtidig er flere af virksomhederne helt usædvanligt gået i gang med egentlig produktion af vaccinerne. Men risikoen er, at vaccinen ikke kan bruges, fordi den ikke er effektiv nok eller har for mange bivirkninger," siger Lægemiddelstyrelsens medicinske chef Nikolai Brun om baggrunden for, at Danmark via EU nu helt bevidst betaler penge for vacciner, som kan vise sig at være ubrugelige. "Man skal mere se det som et udtryk for, at EU-landene ønsker at bidrage til producenternes udviklings- og produktionsomkostninger," forklarer Nikolai Brun.
Kilde: Altinget

Klima: Steen Gade: Mette Frederiksen kan lære noget af Von der Leyens ambition
Altinget bringer en kommentar af kommentator Steen Gade. Han skriver blandt andet: ”Det blev EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, der for alvor bragte klima- og miljøalvoren frem i efterårets politiske debat - i onsdags, i Bruxelles i Kommissionens årlige State of the European Union tale. Hun bebudede systemiske moderniseringer både i økonomi, samfund og industri - altså helt grundlæggende ændringer i vores samfunds måde at fungere på. […] "Vi ved ændring er nødvendig, og vi ved også, at det er muligt", lød det fra forkvinden. I forhold til vores danske diskussion er det værd at bemærke, at hun lagde så megen vægt på, at det IKKE er projektet at genopbygge verden, som den så ud før Corona. Det skal være på nye præmisser. […] Og al snak om at den grønne omstilling ikke må koste noget, lukker reelt debatten ned, for selvfølgelig vil det koste noget. Det er ikke et spørgsmål om arbejdspladser contra klima og miljø. Tvært imod. At vi vinder en hel masse, og at det er investeringer i fremtiden, kunne man passende koncentrere sig om - ligesom EU-Kommissionen gør det, når Ursula von der Leyen taler om millioner af ekstra job og at halvere luftforureningen i samme åndedrag. Om et par uger åbner folketinget, så Mette Frederiksens taleskriver kan passende kopiere de overordnede tanker om ikke at gå tilbage til business som før, og behovet for grundlæggende forandringer i måden vores samfund fungerer på.”
Kilde: Altinget