Tirsdag den 29. maj

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Italiens krise udstiller EU's demokratiske problemer
De fleste af dagens aviser skriver om Italiens politiske krise. Berlingske bringer en analyse, hvor i der blandt står: ”Jovist, demokrati er vigtigt. Men ikke så vigtigt, at man kan overlade regeringsmagten til partier, der ønsker et frontalopgør med de gældende regler for det europæiske samarbejde. Sådan lød budskabet søndag aften fra den italienske præsident Sergio Mattarella. Efter lange forhandlinger mellem Femstjernebevægelsen og Lega nedlagde Mattarella veto mod indsættelsen af den 81-årige økonom Paolo Savona som finansminister. Paolo Savona er kendt som en barsk kritiker af Tyskland og ønsker blandt andet at gøre op med italiensk medlemskab af euroen. Udviklingen i Italien bør give anledning til dyb bekymring for både tilhængere og modstandere af EU.” Både i Berlin og Bruxelles frygter man, at en regering ledet af de to eurokritiske partier vil gennemføre skattelettelser og massive offentlige investeringer, der ikke blot vil kaste Italien ud i et økonomisk eksperiment, men også true den fælleseuropæiske valuta og dermed selve EU. Berlingske skriver også, at det vil få enorme konsekvenser for det europæiske samarbejde, hvis Italien kvitter den fælles valuta. Eksperter vurderer dog sandsynligheden som meget lille. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, mener, at uanset hvad vil den kommende regering stå i en meget svær situation. ”Italien har en voldsomt stor gæld og næsten ingen vækst. Hvis en ny regering forsøger at skabe mere vækst på kort sigt, vil det bare øge gældskrisen. Det er primært gammel gæld fra før Italien kom i euroen, men det er lån, der skal betales tilbage,” siger Las Olsen. Information skriver, at Italiens krise også er Tysklands – og dermed hele Europas – problem. ”Vinderne af årets valg i Italien er ikke fans af stabilitetskriterierne for euroen. De mener, at overdreven sparepolitik hæmmer Italiens vækst. Det er ingen ekstrem position, men et synspunkt, som ansete økonomer som Paul Krugman og Joseph Stiglitz deler,” skriver Jan Zielonka, der er professor i europæisk politik ved Oxford University i Die ZEIT ifølge Information. Politiken bringer en analyse, hvori der blandt andet står: ”Lige nu står EU over for to lurende finans- og valutakriser, der egentlig er meget forskellige, men som også giver en slags sandwichproblem. Den ene vedrører Italien og kan ende med en regulær eurokrise. Den anden vedrører Tyrkiet - et omdrejningspunkt for EU's kamp mod migration - og kan skabe ny international finansuro. […] EU kan kun håbe, at krisen driver over. For uagtet Erdogans stadig mere autoritære styre er den tyrkiske leder også et nøglekort i forsøget på at dæmme op for strømmen af migranter. Så den tyrkiske leder får lang snor, også selv om han givet vil skrue endnu mere op for nationalismen og - måske - prisen for at hjælpe EU, hvis den økonomiske storm tager til. Men situationen forværres af den politiske krise i et EU-kerneland som Italien, hvor de dominerende politiske strømme truer med at udløse en helt anden slags bombe under de finansielle markeder og - især - eurosamarbejdet.” Politiken skriver også, at et omvalg i Italien kan give endnu større støtte til partier, som vil blæse på EU's økonomiske regler og bruge løs. ”Italien er et meget større økonomisk problem end Brexit,” siger Steen Jakobsen, der er investeringsdirektør i Saxo Bank og følger italiensk økonomi og fortsætter: ”Hvis Den Europæiske Centralbank bruger alle midler til at begrænse smitten, kan euroen overleve Italexit. Men en exit vil ikke desto mindre bringe Italien, euroområdet og EU i dyb krise.” Børsen skriver, at de finansielle markeder reagerede prompte på weekendens kaos i Italien, og sendte aktierne ned og renterne op. Politikens Leder skriver blandt andet: ”Italiens politiske krise er en krise for hele Europa. Ingen kan bebrejde italienerne, at de ved det seneste valg forsøgte at gøre oprør mod deres politiske system. Italiens ledere har efter næsten enhver tænkelig målestok svigtet befolkningen i de seneste mange, mange år. […] Men også for resten af EU burde krisen i Italien føre til forandring. Alt for længe har resten af Vesteuropa set passivt til, mens Italien kæmpede med migranter og økonomisk krise. Begge udfordringer er, ikke mindst på grund af euroen, et meget langt stykke af vejen et fælles ansvar, som reelt kun kan løftes sammen med resten af Europa.”
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 5, 10, Information, s. 9; Politiken, s. 1, 2, 6, Børsen, s. 4, 21

Interne anliggender: Præsidentens dilemma: Finanskrise eller forfatningskrise
Berlingske skriver, at Lega-lederen Matteo Salvini ligner den foreløbige vinder af Italiens politiske krise. Præsident Mattarella har nedlagt veto mod en protestregering, og dermed får Salvini formentlig sit eftertragtede valg, hvilket bliver en direkte duel mellem EU-venlige og EU-skeptiske kræfter. I en analyse i Jyllands-Posten skriver internationale korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Italiens præsident, Sergio Mattarella, stod i et dilemma: Hvis han sagde ja til hele den ministerliste, som Giuseppe Conte havde lagt på bordet, var det med indbygget risiko for en finanskrise, som ville ryste landets økonomi. Sagde han nej, ville Italien blive kastet ud i en forfatningskrise, og præsidenten, som ellers skulle svæve over vandene som overdommer, ville blive en del af den. Mattarella valgte sidste mulighed, da han meddelte, at euro-modstanderen Paolo Savona var uønsket på posten. Conte smed håndklædet i ringen. Femstjernebevægelsens leder, Luigi di Maio, og lederen af Lega, Matteo Salvini, begyndte at mobilisere vælgere på pladser og sociale medier. Her blev Mattarella udråbt som direkte årsag til, at italienerne ikke ville få den “forandringens regering”, som de selv havde stemt ind i Parlamentet.” Information og Kristeligt Dagblad skriver, at Italien er i dyb politisk krise, og det fyger med anklager om forræderi og angreb på demokratiet. Mandag tog præsident Mattarella selv affære og udpegede en ny premierministerkandidat, 64-årige Carlo Cottarelli, der har en fortid i den internationale valutafond, IMF. Alt tyder dog på, at den vil blive stemt ned ved en tillidsafstemning i Parlamentet og derfor er der stor sandsynlighed for et valg senere i år. Politiken skriver, at udsigten til flere måneder med et forretningsministerium og et valg, hvor Matteo Salvini måske bliver sejrherren, giver kuldegysninger i flere europæiske hovedstæder og i EU-Kommissionen i Bruxelles. ”Situationen er fuldstændig uoverskuelig. På kort sigt er EU lammet, topmødet næste måned om migrantsituationen bliver reelt meningsløst, og på lidt længere sigt risikerer vi at skulle arbejde med en italiensk regering ledet af folk, som i årevis har ført kampagne mod euroen og vigtige dele af EU's politik,” siger en centralt placeret EU-funktionær til Politiken.
Kilder: Berlingske, 8-9, Jyllands-Posten, s. 8; Information, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; MX-MetroXpress, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: EU giver grønt lys for Postnord-plan
Flere aviser skriver i dag, at EU-Kommissionen har godkendt den dansk/svenske redningsplan for Postnord, som betyder, at Danmark gerne må støtte PostNord med op til 1,2 milliarder kroner frem mod 2019. ”Nem adgang til posttjenester er vigtigt for alle EU-borgere. Med dagens afgørelse kan Post Danmark fortsat opfylde sin befordringspligt og sin sociale og økonomiske rolle uden ulovligt at fordreje konkurrencen,” siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i en meddelelse ifølge Jyllands-Posten og MetroXpress. Jyllands-Posten skriver også, at finansminister Kristian Jensen (V) mener, at der også skal styr på den svenske del, ellers betyder mandagens EU-godkendelse af redningsplanen for Postnord ikke meget. Det svenske krav, at der først skulle afventes EU's statsstøttegodkendelse, har været en meget dyr ventetid. ”Vi vidste godt, det ville tage lang tid. Jeg er helt sikker på, at Margrethe Vestager og hendes kabinet har arbejdet med sagen så hurtigt som muligt, så det er ikke en kritik af EU. Men jeg synes, det havde været bedre, hvis vi havde sat det i gang før,” siger finansministeren. Børsen skriver, at Dansk Erhverv ønsker at få diskuteret om Postnord skal privatiseres. “Efter at udfordringen med tjenestemændene nu må betragtes som løst, må næste skridt være at få privatiseret 2/3 af den kapitaltilførsel, som Sverige og Danmark blev enige om, hurtigst muligt,” siger Jakob Tietge, fagchef i interesseorganisationen Dansk Erhverv.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8, Ekstra Bladet, s. 14; MX MetroXpress, s. 12; Børsen, s. 15

Klima: EU går til kamp mod plastik
Flere af dagens aviser skriver, at mandag foreslog EU-Kommissionen et nyt udspil til nye EU-regler. EU-Kommissionen ønsker at forbyde engangsbestik, tallerkner og sugerør i plastik i hele EU for at mindske mængden af affald i havet og naturen. Jyrki Katainen, EU-Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, mener, at da plastik kun bruges én gang, er det hverken økonomisk eller miljømæssigt et klogt valg. ”Jeg har totalt undervurderet effekten af direktivet om plastikposer. Det har været en stor succes, og jeg har undervurderet, hvordan befolkningen ville modtage det,” erkendte EU-kommissær Frans Timmermans ifølge Politiken. Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Mange års kampagne - ikke mindst fra SF - har omsider båret frugt, og man skal vist både være blind og døv for ikke at have opdaget at vi har et enormt plastikproblem. […] Om få uger begynder arbejdet med at forhandle om EU's nye direktiv om engangsplastik som jeg skal være Den Grønne Gruppes ordfører på. Kommissionen har forhalet offentliggørelsen, men heldigvis har de gjort brug af deres praksis med at lække deres forslag på forhånd og se hvad reaktionen er forud for offentliggørelsen, så vi har kunnet forberede os. […] Der er langt endnu før vi når i mål med reduktion, afskaffelse af plastaffald, effektiv genindvinding med ægte "cirkulær økonomi" så vi får plastik der kan genbruges som var det ny plastik. Men vi har intet alternativ - og når den danske regering står så hård på bremsen, er det et kæmpe held vi har EU til at sikre vores natur og sundhed.”
Kilder: BT s. 19, Politiken, s. 8, MX-MetroXpress, s. 5, Børsen, s. 20, 26, Altinget

Andre EU historier

Institutionelle anliggender: Tag ikke fejl – EU-bashing har sin pris
Børsen skriver blandt andet i sin Leder i dag: ”Det er glædeligt, at Venstre atter lader varme toner lyde om EU. Partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen har i en tale på Europadagen 9. maj erkendt, at man i en årrække i Venstre ikke har været gode nok til at kippe med det blågule flag, medmindre der skulle stemmes om noget, der havde med unionen at gøre. […] Europæernes tiltro til EU er ifølge Eurobarometer-målingerne nu tilbage på niveauet før migrantkrisen i 2015. Det kan tolkes som en reaktion på, at Brexit ser ud til at påføre Storbritannien helt uoverskuelige udfordringer. Den samme effekt kan den amerikanske præsident Trump tilskrives. Hans uforudsigelighed, når det kommer til det historisk tætte transatlantiske samarbejde, har fået et Europa, der har været vant til dovent at ligge under den amerikanske storebrors paraply, til at indse vigtigheden af et stærkt europæisk samarbejde - ikke kun økonomisk, men også forsvars og sikkerhedspolitisk. Der er meget at kritisere EU for. Unionen har endnu ikke fundet alle de tilfredsstillende svar på, hvordan migrantkrisen skal løses. Eurosamarbejdet virker fastlåst i en uholdbar konflikt, og der mange eksempler på pengespild og unødig regulering i EU. Men EU er stadig det bedste svar på, hvordan Danmark og andre europæiske lande skal løse en hel stribe af overnationale udfordringer.”
Kilde: Børsen, s. 28

Udenrigspolitik: EU kræver omvalg i Venezuela
På et møde i Bruxelles mandag lød meldingen fra EU's udenrigsministre, at EU kræver omvalg i Venezuela, efter at præsident Nicolás Maduro tidligere på måneden blev genvalgt ved et valg, der savner enhver troværdighed. ”Der var stærk enighed om at opfordre til et nyt præsidentvalg, der er frit og fair,” siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini, efter mødet ifølge Information.
Kilder: Information, s. 6; MX.MetroXpress, s. 4

Migration: Ny strøm af migranter fra Libyen
Jyllands-Posten skriver, at efter et markant fald steg strømmen af migranter, der krydser Middelhavet fra Libyen til Europa, dramatisk i weekenden. De seneste år har EU postet millioner af euro i projekter, der skal forhindre migranternes flugt over Middelhavet. Aftalen har været skarpt kritiseret, fordi de migranter, som bliver samlet op af den libyske kystvagt, bliver sendt tilbage i lejre, hvor de bliver udsat for vold og lever under umenneskelige forhold. Bedre vejrforhold og den fortsat kaotiske situation i Libyen fik i løbet af weekenden over 1.800 mennesker til at tage flugten over Middelhavet og de blev ifølge den italienske kystvagt reddet i land af dets fartøjer samt af hjælpeorganisationers skibe.
Kilde: Jyllands-Posten s. 9

Udenrigspolitik: EU accepterer den iranske atomtrussel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Poul Højlund, kandidat for Nye Borgerlige, Kjellerup. Han skriver blandt andet: ”Det islamiske præstestyre i Iran truer med at genoptage atomoprustningen, hvis Europa ikke garanterer Irans olieeksport og i det hele taget sørger for, at de amerikanske sanktioner ingen virkning får for Iran. Og Macron og Merkel tøver med at sige fra over for den iranske ayatollah Khamenei. […] USA har indført de skrappeste sanktioner i kataloget, sanktioner, der også rammer EU-virksomheder med samhandel med Iran. De europæiske ledere støtter derimod atomaftalen og vender sig imod Trump. Den tyske udenrigsminister siger, at Europa står "meget tæt sammen" om støtten til Iranaftalen. Det kan kun udlægges på en måde: EU's ledere er parate til at sælge både Israel og forholdet til Europas mægtigste allierede, USA, for at undgå enhver konfrontation med præstestyret. Der er Chamberlains appeasement politik om igen. Hvis det så bare var en enlig svale i den europæiske udenrigspolitik. Men se på EU's fatale eftergivenhed overfor en aggressiv Erdogan, der islamiserer Tyrkiet, mens han driver sin propaganda blandt de mindst 10 millioner tyrkere i EU. […] Og EU's ledere kan ikke snøvle sig sammen til at sige fra, hverken over for Tyrkiet eller over for Iran. Det er skammeligt, det er pinligt - og det er dødsensfarligt. EU's ledere har åbenbart intet lært af historien.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Det digitale indre marked: EU bremser USA-medier
Politiken skriver, at flere amerikanske nyhedssider for tiden er utilgængelige i Europa, da de ikke lever op til EU's nye databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft i fredags. De pågældende sites er blandt andet hjemmesider fra Tronc og Lee Enterprises media publishing group, hvor deres mest profilerede sider er LA Times, New York Daily News og Chicago Tribune.
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: EU vil rangere grønne investeringer efter klimaeffekt
EU-Kommissionen har sat sig for at gennemgå alle sektorer for at lave en klassifikation af forskellige typer tiltag, så det bliver tydeligt for private investorer, om deres penge går til projekter, der har en positiv effekt på klimaet. Det skriver Euractiv på baggrund af et pressemøde i Bruxelles torsdag ifølge Altinget. Næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, mener, at der er brug for 180 milliarder euro om året til grønne projekter frem mod 2030 i Europa og derfor vil han og EU-Kommissionen gøre deres til, at private investeringer går i en grøn retning.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Uafhængigt Skotland vil ikke med i euro
Børsen skriver, at den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, fortæller, at et uafhængigt Skotland ikke vil være med i euroen. Hun har over for EU's Brexitforhandler, Michel Barnier, tidligere mandag understreget, at Skotland ønske at forblive i EU's toldunion og indre marked.
Kilde: Børsen, s 20

Institutionelle anliggender: Britisk regering ikke forberedt på et hårdt Brexit uden aftale
Theresa May kan ikke længere realistisk true med at forlade forhandlingerne, da Storbritannien er så dårligt forberedt på et forhandlingskollaps. Det skriver avisen Financial Times ifølge Børsen. “Vores forberedelser på no deal er reelt ikke-eksisterende,” siger en af de britiske embedsmænd til avisen. I Dansk Erhverv glæder det EU-chef, Lasse Hamilton Heidemann, at det ikke længere er realistisk for den britiske regering at true med at forlade forhandlingerne. “For EU's forhandlingsposition er det super godt, at briterne ikke rigtigt har forberedt sig på no deal,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Holland beder om dansk hjælp til at åbne EU's sorte boks
Det hollandske parlamentsmedlem Pieter Omtzigt forsøger at få danskerne med på det hollandske åbenhedsinitiativ, der har til formål at kæmpe for mere åbenhed i Ministerrådet. "Den nuværende praksis betyder, at du har hemmelige dokumenter og stemmeafgivelse om lovgivning, der binder alle i Europa. Det er ikke et demokrati, vi burde acceptere i det 21. århundrede," siger Pieter Omtzigt til Altinget og tilføjer: "Hele idéen med et åbent demokrati er, at lovforslagene bliver offentlige, når de kommer frem til det besluttende organ, således at man har mulighed for at udtrykke enighed, uenighed eller finde fejl. Folk i Danmark, Holland og i Bruxelles begår af og til fejl, når de laver lovgivning. Men alt det er umuligt at se, når dokumenterne er hemmelige." Europaudvalget har tidligere på vegne af Folketinget skrevet under på det hollandske initiativs fire konkrete forslag, der er blevet sendt til blandt andre formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Men nu håber Holland altså på yderligere hjælp fra medlemslandene til at sikre sig, at forslagene bliver efterlevet.
Kilde: Altinget