Tirsdag den 9. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: DF i fælles front med Le Pen og Salvini
Ifølge flere meningsmålinger ligger de EU-skeptiske partier i EU til stærk fremgang ved valget til EU-Parlamentet næste måned. Politiken skriver, at der fra fire europæiske partier med EU-skeptiske holdninger lyder, at nu skal det være slut med splittelse. Mandag var der møde i Milano. Mødet var startskuddet til deres valgkamp, og midt i det dramatiske Brexit-kaos er budskabet til vælgerne meget klart. ”Målet er ikke udmeldelse af EU. Det handler om at reformere EU,” siger Dansk Folkepartis deltager i mødet, EU-parlamentarikeren Anders Vistisen. Værten for mødet i Milano var Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, hvis parti Lega ifølge meningsmålingerne kan få 30-35 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti blev i går præsenteret som nyt medlem af den italienske indenrigsminister Matteo Salvinis alliance af højrenationale partier. Børsen skriver, at ud over Dansk Folkeparti består kvartetten af det finske parti De Sande Finner, det tyske Alternative für Deutschland og italienske Lega. Berlingske skriver, at Salvini glædede sig over ”familieforøgelsen” i kampen mod migration og for beskyttelse den nationale identitet, som er blandt alliancens mærkesager. ”Vi går efter at blive den største gruppe i Europa-Parlamentet, så vi kan komme i gang med at arbejde for en europæisk drøm i stedet for det mareridt, EU har udviklet sig,” lød det fra den italienske indenrigsminister. For Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen er det væsentlige, at de EU-skeptiske partier ved at skabe en stærk alliance kan sikre, at EU bestemmer så lidt som muligt. ”Vores og Salvinis førsteprioritet er den samme, nemlig at få indført den australske model (om at sende migranterne tilbage, hvor de kom fra, red.) på europæisk plan,” udtaler Anders Vistisen til Berlingske. Det er ikke første gang, de EU-skeptiske partier har forsøgt at samarbejde, det oplyser den franske politolog og ekspert i de nationalistiske partier i Europa, Patrick Moreau til Politiken. I dag skaber forholdet til Rusland og præsident Vladimir Putin for eksempel spændinger mellem de Rusland-venlige politikere Matteo Salvini og Marine Le Pen på den ene side og finske, svenske og polske nationalister på den anden. Et andet stridspunkt er asylpolitikken, hvor alle er enige om stop for indvandring, men Matteo Salvini ønsker illegale migranter fordelt i EU inden udvisning, mens polakker og ungarere ikke vil have dem. Alligevel er en samling ikke helt umulig, mener professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard. ”De er fælles om EU-skepsis og forsvaret af nationalstaten,” siger Peter Nedergaard, som oplyser, at samtidig ser de nu chancen for at få indflydelse, idet de har udsigt til fremgang i flere lande. Partierne i den foreløbige samling under navnet European Alliance for People and Nations har som overordnet mål at værne om nationalstaternes suverænitet, bekæmpe illegal indvandring samt fjerne magten fra 'bureaukrater' i Bruxelles. ”Højrenationalister går nu efter reel indflydelse i EU-Parlamentet. Vejen frem er samling,” siger Anders Vistisen med henvisning til de mange EU-skeptiske partier, som i dag sidder i tre forskellige grupper i EU-parlamentet. Børsen skriver, at hvis de fire partiers vision om en ny gruppe i parlamentet skal gå i opfyldelse, skal der formelt set være 25 medlemmer fra en fjerdedel af EU's medlemslande. Gruppen skal dermed finde medlemmer fra yderligere mindst tre andre lande.

Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske fra Information skriver i en analyse også om Europas yderste højrefløj, som har taget et vigtigt skridt i retning af at blive en reel magtfaktor i EU med indgåelsen af en ny politisk alliance forud for valget til Europa-Parlamentet. Ambitionen er at føre det europæiske samarbejde i en helt ny retning, men intern uenighed kan bremse projektet. Martin Gøttske skriver blandt andet: ”Salvini har i længere tid uden det store held forsøgt at danne en nationalistisk internationale. Og mens han havde Dansk Folkeparti, Alternative für Deutschland og De Sande Finner med sig mandag, glimrede flere af den europæiske højrefløjs sværvægtere ved deres fravær. Der var ingen Marine Le Pen fra Frankrig, ingen Viktor Orbán fra Ungarn eller Jaroslaw Kaczynski fra Polen. De vil måske støde til senere, lyder det fra Salvini.” Ifølge Kristina Stöckl fra Innsbruck Universitet, som står i spidsen for et projekt for European Research Council, der undersøger religiøse aktørers indflydelse på den politiske arena samt politikeres brug af religiøs retorik, er målet at danne en paneuropæisk alliance mellem partier på den yderste højrefløj, som vil være dybt forankret i en kristen identitetspolitik, og som kan gøre sig gældende i Europa-Parlamentet. Og det er kommet tættere på at blive realiseret med alliancen indgået mandag mellem Lega, Dansk Folkeparti, Alternative für Deutschland og De Sande Finner. ”Sammensmeltningen af kristen fundamentalistisk retorik og højrefløjspartier er en udvikling som i høj grad støttes - og ovenikøbet i en vis udstrækning drives frem - af kristne højrefløjsprædikanter fra USA og ortodokse kristne fra Rusland. Begge grupper spiller en hovedrolle, både som ideologiske indpiskere og økonomiske støtter, ved konferencen i Verona - og blandt dem er russiske oligarker og ortodokse præster med tætte forbindelser til den politiske elite i Moskva,” forklarer Kristina Stöckl til Information og fortsætter: ”Det er tydeligt, at amerikanske prædikanter forsøger at eksportere deres værdikrig til Europa. De pumper penge ind i Europa i et forsøg på at mobilisere en kristen, konservativ græsrodsbevægelse. Og russerne samarbejder med dem.” Kristina Stöckl mener, at specielt Rusland er interesseret i denne udvikling, da det er et mål for den politiske top i Rusland at svække EU, og det at puste op under en værdikrig vil tjene det formål.
Kilder: Berlingske, s. 13; Information, s. 1; Politiken, s. 6; Børsen, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Libyens stærke krigsherre er ved at kaste landet ud i en ny borgerkrig
Søndag trak USA sine specialstyrker ud af Libyen, mens slaget om hovedstaden Tripoli eskalerede dramatisk med luftbombardementer over de sydlige forstæder. Evakueringerne er et klart tegn på, hvor alvorlig situationen er blevet, efter at Libyens krigsherre, general Khalifa Haftar, torsdag beordrede sine styrker til at indtage Tripoli. EU's udenrigsministre mødtes mandag i Bruxelles for at fordømme Haftars offensiv. Jyllands-Posten skriver, at formand for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, i fredags advarede om, at Haftars fremmarch 'kan føre landet ud i en kaotisk borgerkrig'. “Vi risikerer også, at den udløser en ny migrantkrise med en øget strøm mod især Italien og andre middelhavskyster,” lød det i en erklæring fra en bekymret Antonio Tajani. EU har ydet støtte til den libyske kystvagt, som er kontrolleret af regeringsloyale militser, til gengæld for at de stopper migranter, der søger mod Europa. En ny borgerkrig i Libyen risikerer at udløse en ny migrantbølge mod Europa, men også forsyningerne af olie og gas samt at give islamistiske militser en chance for at vinde terræn i ly af kaos. Storbritannien forsøgte søndag at få FN's sikkerhedsråd til at vedtage en erklæring, der fordømmer Haftars Tripoli-offensiv. Men Rusland blokerede. Information skriver, at den eneste fungerende lufthavn i Libyens hovedstad, Tripoli, mandag er blevet ramt af et luftangreb. Det oplyser en sikkerhedskilde i lufthavnen ifølge AFP. Både USA og EU er dybt bekymrede over den seneste tids kampe i Libyen. B.T. Metro skriver, at den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, opfordrer oprørsstyrken Libyens Nationale Hær til straks at indstille offensiven og de stridende parter bør i stedet indlede en politisk dialog under ledelse af en FN-mægler.
Kilder: Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 1, 9; B.T. Metro, s. 12

Institutionelle anliggender: May besøger Macron og Merkel inden krisemøde
Flere medier skriver, at Storbritanniens premierminister, Theresa May, tirsdag skal mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel for at tale om Brexit, dagen inden EU-lederne skal mødes ved et topmøde i Bruxelles. Jyllands-Posten skriver, at EU-lederne skal mødes til et krisemøde onsdag, arrangeret af EU-præsident Donald Tusk for at diskutere Brexit og Mays anmodning om at udsætte Brexit. May har anmodet om en yderligere udsættelse af Brexit for at undgå et Brexit uden en skilsmisseaftale. May ønsker at udsætte Brexit fra fredag den 12. april til den 30. juni. Ifølge Information arbejdede Theresa May mandag stadig på at få oppositionspartiet Labour med på en Brexitaftale. Der er fortsat ikke enighed mellem May og Labour om, hvorvidt en toldunion eller en bekræftende folkeafstemning skal være en del af en kompromisaftale, der kan få Labour til at støtte en Brexitaftale. Indtil videre har Mays regering ikke givet Labour nogen af de indrømmelser, partiet gerne vil have, lyder det fra partileder Jeremy Corbyn. Han tilføjer, at de vil mødes igen tirsdag: “Jeg har foreslået en toldunion med EU, adgang til markedet og især beskyttelse af forbrugernes rettigheder, miljøet og arbejdstagere, men indtil videre har vi ikke fået nogen løfter på de områder,” siger Corbyn. Ingen ved endnu, hvad der kommer til at ske til mødet onsdag, men flere virksomheder har fortsat stor eksport af stoffer og gulvtæpper til Storbritannien trods uro på markedet. Det skriver Jyllands-Posten, som dog oplyser, at Brexit kan komme til at koste den danske designvirksomhed Kvadrat op mod 20 procent af indtjeningen. ”Vi er derfor meget eksponeret på det britiske marked og har arbejdet med en plan, uanset om det bliver en ren, hård Brexit-løsning eller andet. Vi må tage det, som det kommer. Men hvis der kommer et toldregime på import af varer fra Storbritannien til EU, koster det os. Det kan nok på kort sigt over 12-24 måneder skære 20 procent af indtjeningen,” lyder det fra Kvadrats administrerende direktør, Anders Byriel til Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8, 11; Information, s. 7; Børsen, s. 36

Udenrigspolitik: Stort drama om erklæring før topmøde med Kina
Tirsdag mødes Kinas premierminister Li Keqiang med lederne af EU's institutioner til et topmøde. EU's medlemslande oplever en stigende grad af utålmodighed med den manglende gensidighed. Tirsdag er forholdet mellem EU og Kina på dagsordenen på et topmøde i Bruxelles. Op til mødet har parterne forhandlet om den vigtige fælles erklæring, der skal underskrives efter mødet. Ifølge Børsen var der mandag ikke enighed mellem EU og Kina om en erklæring for tirsdagens topmøde. Tirsdagens topmøde markerer et umiddelbart klimaks på flere måneders debat om EU's tilgang til Kina. Fra Margrethe Vestagers afvisning af en stor europæisk togfusion over et EU-topmøde til Kinas præsident Xi Jinpings turné i Europa. EU's tålmodighed med Kina er tilsyneladende brugt op, og flere stats- og regeringschefer efterlyser en hårdere linje. Ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ønsker EU på tirsdagens topmøde at sende to klare signaler til Kina. “For det første vil vi have mere lige konkurrencevilkår. Og for det andet skal vi fortsætte med at udvikle vores samarbejde til gavn for både EU og Kina. Det gælder f.eks. i forhold til Kinas egne løfter om en mere markedsbaseret økonomi og mere fair vilkår for udenlandske virksomheder på det kinesiske marked,” skriver udenrigsministeren i en mail til Børsen. EU-Kommissionen fremlagde i marts sit strategiske udspil for forholdet til Kina. En af de mest iøjnefaldende ting i udspillet er, at Kina ikke længere blot beskrives som en strategisk partner, men også som en “alvorlig konkurrent”. De mange forhandlinger forud for topmødet kan måske være med til at understrege det toneskift hos EU, som Michael Bremerskov Jensen, chef for international handel hos Dansk Erhverv. bifalder. “Det vigtige er, at EU er robuste og kontante overfor kineserne, fordi man alt for længe har set igennem fingrene med vestlige virksomheders mangelfulde markedsadgang i Kina, mens vi omvendt har behandlet dem efter reglerne. Hvis en manglende erklæring indikerer, at EU har været robuste, så er det positivt,” siger Michael Bremerskov Jensen til Børsen. Mens mange europæiske virksomheder efter eget udsagn holdes udenfor og risikerer intellektuel kopiering, har kinesiske virksomheder, nogle af de største af dem med statsstøtte i ryggen, nemmere adgang til europæiske markeder. I den kinesiske 2025-plan “Made in China 2025” ønsker Kina at øge den nationale produktion til at omfatte mere end bare lavprisprodukter. “Jeg kan være bekymret for konsekvenserne for danske og europæiske virksomheder, af at Kina gennem sin “Made in China”-strategi målrettet arbejder på at blive verdensførende i adskillige højteknologiske sektorer. Vi skal forholde os til den skærpede konkurrencemæssige udfordring fra Kina nu, inden det er for sent,” lyder det fra Anders Samuelsen. EU-korrespondent Morten Buttler skriver i en analyse i Børsen blandt andet: ”Kinas store forkromede infrastrukturprogram hedder Belt and Road med henvisning til de store mængder jernbane og vej, som kineserne ønsker at investere i for at forbinde Kina og Europa. Den moderne silkevej. Men silkevejen kan vise sig at blive en skillevej for parterne, der forud for tirsdagens topmøde har mere end almindeligt svært ved at blive enige om, hvordan fremtidens forhold skal se ud. I Europa har de politiske ledere og erhvervslivet tydeligvis mistet tålmodigheden med Kinas praksis, når det kommer til samhandel, markedsadgang og teknologikopiering for at nævne et par af de steder, hvor Kina ifølge EU er på afveje. Efter et ret frugtbart topmøde mellem parterne i juli 2018 var håbet for et succesfuldt strategisk partnerskab ellers lysegrønt, men siden er de opløftende ord ikke blevet vekslet til nødvendig handling. […] Der er milliarder af euro og afgørende teknologi på spil, når forholdet mellem EU og Kina skal fremtidssikres. Foreløbigt ser tirsdagens topmøde ud til at markere et afgørende skifte i Europas Kina- politik. De kommende måneder vil vise, om skiftet giver pote, eller om EU og Kinas forhold er endt i en blindgyde.”
Kilder: Børsen, s. 1, 20-21

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-kandidater efterlyser nordisk stemme i EU
Når Storbritannien træder ud af EU, mister Danmark, Sverige og Finland en vigtig allieret i mange spørgsmål. Kunne det få de nordiske lande til at finde tættere sammen i EU, end de har gjort indtil nu? Det var omdrejningspunktet for tre temadebatter mandag med kandidater til det kommende europa-parlamentsvalg i regi af Nordisk Råd. Kristeligt Dagblad skriver at tre centrale spørgsmål var til debat, nemlig et nordisk bud på Europas fremtid efter Brexit, klimapolitik og forsvars- og sikkerhedspolitik. "Vi har fælles værdier, fælles historie, fælles gods i de nordiske lande. Uanset om vi er medlem af Nato, om vi er medlem af EU eller står udenfor. Vi har fælles gods. Det har været trukket lidt i baggrunden på grund af at EU har fyldt så meget i de senere år. Hvis vi skal have en stemme i EU, bliver vi nødt til at arbejde tættere sammen i de nordiske lande," sagde Liberal Alliances spidskandidat til parlamentsvalget, kultur- og kirkeminister Mette Bock, som var en af dem, der fremhævede behovet for et tættere nordisk samarbejde i det europæiske.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Konkurrence: Vestager: Europa må føre an med digital skat
EU's danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager mener, at Europa må lægge sig fast på en digital skat og må føre an, hvis der ikke er bred enighed om det i verden. Berlingske skriver at især Frankrig kæmper for at få den digitale skat indført. Den går specifikt efter at sikre, at teknologigiganterne Google, Apple, Facebook og Amazon får betalt skat af deres indtjening i de lande, hvor indtjeningen sker, i stedet for at overføre indtægterne til deres europæiske hovedsæde, som typisk er i Irland eller Luxembourg, hvor selskabsskatten er lavere. ”Vi bliver i stigende grad en digital verden, og det vil være et stort problem, hvis vi ikke finder en måde at hæve skatten på,” siger Margrethe Vestager som oplyser at giganterne til stor kritik fra mange lande slipper med for lav en samlet skatteregning. Ifølge Berlingske forsøgte den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, i sidste uge under et møde at overbevise sin franske kollega, Jean-Yves Le Drian, om, at den digitale skat skader amerikanske teknologivirksomheder. Men den franske finansminister, Bruno Le Maire, som har ført an i bestræbelserne, afviser kritikken.
Kilde: Berlingske, s. 9

Konkurrence: Amerikanske GE får EU-bøde efter køb
Flere medier skriver, at General Electric (GE) gav urigtige oplysninger til EU, da virksomheden ville købe danske LM Wind, der fremstiller vinger til vindmøller. Det koster nu det amerikanske konglomerat en bøde på 52 millioner euro. EU's kommissær for konkurrence Margrethe Vestager oplyser, at EU har brug for korrekte oplysninger for at kunne vurdere en fusion. Børsen skriver at kommissionen oplyser, at når EU vurderer om en fusion opfylder de fælles regler, skal virksomhederne indsende nogle oplysninger. EU's eksperter undersøger også disse på egen hånd. I januar 2017 meddelte GE et ønske om at ville købe LM Wind. I den forbindelse blev det oplyst, at virksomheden ikke var i færd med at udvikle en havvindmølle med en større generatoreffekt end virksomhedens eksisterende mølle på seks megawatt. Men EU-Kommissionen kunne via oplysninger fra en tredjepart konstatere, at GE på samme tid tilbød potentielle kunder en havmølle på 12 megawatt.
Kilder: Berlingske, s. 2, 12; Jyllands-Posten, s. 5; B.T. Metro, s. 12; Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Derfor er Salvinis hede EU-drøm langt fra at gå i opfyldelse
Berlingskes korrespondent i Sydeuropa Martin Tønner skriver i en analyse følgende om Salvini: “Matteo Salvinis masterplan var klar, da hans højrenationale Lega i juni sidste år blev partner i en EU-skeptisk regering i Italien: Først indtager vi Rom, derefter erobrer vi Bruxelles. I går tog den italienske indenrigsminister endnu et skridt til at føre den ud i livet, da han præsenterede Dansk Folkeparti, Alternative für Deutschland og De Sande Finner som medlemmer af en alliance, der skal forvandle EUs nuværende »mareridt« til en »ny europæisk drøm«. Der er næppe tvivl om, at drømmens hovedpunkter - kamp mod migration og for et nationernes Europa med respekt for de enkelte landes identitet - er populær overalt på kontinentet. […] Europas højrenationale er alt andet end enige om den økonomiske politik. Mens nogle er tilhængere af et »socialdemokratisk« velfærdssamfund, har andre minimalstaten som ideal. Konfliktpotentialet er endnu større, når det handler om synet på nøjsomhedspolitik og reglerne for eurosamarbejdet. Bl.a. De Sande Finner har tidligere svoret, at de under ingen omstændigheder vil være med til at finansiere sydeuropæisk skørlevned. […] Det er et mindre problem, så længe tilstrømningen holder sig på det nuværende lave niveau. Men hvis migranterne igen begynder at hobe sig op i Italien, kan stemningen i Europa-Parlamentets højrenationale gruppeværelse hurtigt blive mere end anstrengt.”
Kilde: Berlingske, s. 13

Grundlæggende rettigheder: EU vil presse på for kvinders rettigheder i Afghanistan
Ekstra Bladet skriver at EU's udenrigsministre i en erklæring opfordrer til, at kvinder skal have en 'meningsfuld rolle' i fremtidige fredsforhandlinger i Afghanistan. Der har i den senere tid været adskillige møder mellem amerikanske forhandlere og repræsentanter fra den militante gruppe Taliban. Ifølge nyhedsbureauet AFP er det kommet frem, at der senere i april, er planer om et møde mellem Taliban og afghanske embedsfolk i Qatars hovedstad, Doha. Afghanistan skulle have afholdt præsidentvalg i april, men grundet uro og optrappet vold er det foreløbigt blevet udskudt til september.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 23

Migration: Tre grunde til, at migration ikke har nogen betydning for EU-valget
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Mark Leonard, direktør, tænketanken European Council on Foreign Relations blandt andet: ”EU-valget er blevet fremstillet som en magtkamp om Europashjerte. Viktor Orbán, Matteo Salvini og Steve Bannon tror, at valget bliver en folkeafstemning om migration. De mener, at migrationskrisen i 2015 vendte op og ned på europæiskpolitik - den fik de traditionelle partier til at gå i defensiven og gik helt ind til kernen af den europæiske identitetskrise. De har til hensigt at bruge denne krise til at mobilisere en suveræn koalition, der vil flække EU indefra. Det vil ikke lykkes dem. Resultaterne af en ECFR-meningsmåling på tværs af Europa viser, at de politiske problemer i 2019 er fundamentalt anderledes end problemerne i 2015. Der er tre grunde til, at kampagnen for en "Fæstning Europa" ikke vil være en vindende strategi denne gang. […] For det første viser vores meningsmåling, at Ungarn er det eneste land, hvor man stadig ser migration som den største trussel mod EU, hvilket ikke er så underligt i betragtning af den endeløse strøm af propaganda, som den ungarske statsminister, Victor Orbán, udsender via statskontollerede medier. […] For det tredje er det ikke sandsynligt, at migration vil inspirere europæerne til at gå til stemmeurnerne. Vores undersøgelse viser, at det er langt mere sandsynligt, at frygten for en genopblussende nationalisme vil få borgerne til at stemme, snarere end bekymringer over migration.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Interne anliggender: Gavner EU virkelig dansk erhvervsliv?
Rasmus Thomsen, PR-rådgiver og klummeskribent skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten følgende: ”Direktøren, jeg talte med i januar, valgte meget symptomatisk at være anonym. Det siger desværre en del om den ofte alt for polariserede debat, vi har om EU. Men de problemer, han oplever, er både substantielle og grelle. Der er alt mulig grund til at lytte til hans nuancerede EU-skepsis. Det drejer sig i første omgang om standardisering. Det lyder umiddelbart ganske tiltalende. Reglerne gør, at et produkt skal leve op til en række EU-standarder, så det kan bruges over hele unionen. Det giver et større marked for udbyderne, og gør det nemmere for den enkelte forbruger. Det lyder som et paradis for alle parter. […] Dansk erhvervsliv er ikke ubetinget bedst tjent med EU. Derfor skylder vi os selv i forbindelse med Brexit og det kommende valg til parlamentet at stille os langt mere kritisk over for projektet.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: EU er fyldt med kompromiser, men vi kan ikke leve uden unionen
I et debatindlæg i Politiken skriver Marie Konge Villemoes, økonomi og medlem af Radikale Venstre følgende: Mange har næsten per automatik en kærlighed for eller had til EU. Eller mere præcist det europæiske samarbejde, som er formaliseret i Den Europæiske Union, herefter kaldet EU. Ofte kan jeg selv komme til kort, hvis jeg skal forklare de fordele, der er ved EU - specielt når jeg kan se, at jobmulighederne bliver presset af lavtlønsarbejdere fra andre EU-lande. Når jeg ser på EU's fordele, så er det først og fremmest et fællesskab på godt og ondt. EU har power til at forhandle med USA's Donald Trump og Kinas Xi Jinping. EU er deres ligemand. EU sætter europæiske standarder, som alle producenter skal overholde, hvis de vil være på det europæiske marked. […] Jeg har meget at takke EU for, og mange ting i EU kunne blive bedre, men det er netop derfor, jeg glæder mig til at stemme til EU-valget 26. maj - så mit kryds kan være med til at sætte retningen for EU fremover.”
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Vi er nu en del af det kinesiske pandadiplomati
Erik Boel, tidligere landsformand for Europa bevægelsen, skriver i et debatindlæg i Politiken, at når Danmark modtager to pandabjørne, sker det som tak for vores tavshed omkring kinesiske menneskerettighedsbrud. Erik Boel skriver blandt andet: “København Zoo modtager to kinesiske pandaer - Xing Er og Mao Sun. Men vi må ikke være naive. Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, har ret, når hun henviser til, at pandaerne er den kinesiske tak for, at Danmark makker ret. Mest markant ved at Folketinget tilbage i 2009 gjorde det klart, at vi fra dansk side modsætter os tibetansk selvstændighed. Danmark bidrager dermed i disse år aktivt til at tegne et positivt billede af Kina. Vi har dæmpet kritikken af krænkelserne af menneskerettighederne, undertrykkelsen af den åndelige bevægelse Falun Gong, nedkæmpelsen af uighur-mindretallet i Xinjiang-provinsen og massakren på Tiananmen-pladsen i 1989. […] Naturligvis har Danmark en interesse i et fornuftigt forhold til Kina. Politikerne bør åbent sige, at der, ikke mindst for et lille land, er begrænsninger for vore muligheder for at forfølge hensynet til menneskerettighederne. Det vil befolkningen udmærket kunne forstå: Kina en vigtig global spiller, landet er en økonomisk supermagt, og dansk erhvervsliv vil naturligvis gerne have adgang til det enorme og voksende kinesiske marked. Men glem ikke, at Kina bruger pandaerne aktivt i udenrigspolitikken: Da præsident Obama mødtes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, i 2010, blev et par pandaer kaldt hjem fra USA to dage senere. […] Derfor bør Danmark arbejde aktivt for fælles EU-fodslag i Tibet- politikken. Så får vor politik større gennemslagskraft, og det bliver vanskeligere for Kina at spille de europæiske lande ud mod hinanden. Uanset om de nuttede pandabjørne dermed bliver hjemkaldt til Kina, bør vi insistere på, at der trods alt er et spillerum for en selvstændig dansk stillingtagen i kampen for de menneskelige rettigheder. Vi skal ikke bare bukke og skrabe for kineserne og slet ikke på bekostning af grundloven.”
Kilde: Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Tid til et mere fredeligt alternativ end NATO
Eva Flyvholm, udenrigs- og forsvarsordfører, MF, Enhedslisten, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “I forsvars- og udenrigskredse er det ikke en udpræget populær holdning at være NATO-kritisk. [...] På verdensplan bliver der brugt absurde summer på våben, og hvis det var den gode løsning, så stod vi næppe nu i en situation, hvor der er så ulykkeligt meget krig og konflikt i verden. Efter konfliktniveauet med Rusland er vokset, er der også sket en genaktualisering af NATO, som ikke er uforståelig, men som jeg finder bekymrende, fordi hovedfokus er den militære oprustning. […] De fleste europæiske regeringer følger nu Trumps oprustningslogik og køber ind på, at alle NATO-lande skal hæve deres militærudgifter til to procent af BNP. I Danmark har vi set, hvordan milliarderne ruller til kontroversielle og ufærdige kampfly, og hvordan forsvarsbudgetterne stiger. Det er jo ret åbenlyst, hvordan det er en kontant fordel for den amerikanske våbenindustri og Trump. Men det er sværere at se, hvordan det gavner os og verdensfreden. […] Anders Samuelsen synes, Danmark skal være i kernen af NATO. Det mener jeg bestemt ikke. Jeg så hellere, at Danmark sammen med de andre nordiske lande igen lagde sig i spidsen for FN-arbejdet. Og at vi i lighed med vores nabolande får opbygget et institut for freds- og konfliktforskning og kan spille en særlig rolle her. […] Lad os i stedet i fællesskab prioritere FN i stedet for NATO og dermed sikre en mere fredelig udvikling i verden. Og vigtigst af alt, så skal Danmark være et foregangsland for en fredelig og bæredygtig udvikling globalt.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Mette Frederiksen vil gøre op med hjørnesten i EU
Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går på samme tid for langt og ikke langt nok i sine overvejelser om en lovbestemt mindsteløn i Danmark. “Vi skal tage et langt større opgør, end det statsministeren lægger op til. Nemlig et opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed, som vi kender den i dag,” siger Mette Frederiksen til Børsen og fortsætter: ”Det er det, der er problemet. EU er blevet en ramme, hvor markedet kan bevæge sig frit på bekostning af lønmodtagerrettigheder.” Dermed lægger hun op til et opgør med en af de største grundpiller i EU, nemlig at arbejdstagere uden større problemer kan tage job i et andet land inden for unionens grænser.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Intern e-mail: Britisk deltagelse i EU-valget
Næsten tre år efter at de stemte sig ud af EU og efter længe at have forsvoret, at vælgerne skulle stemme til europaparlamentsvalget satte den britiske regering mandag fuld fart på forberedelserne til: Et valg til Europa-Parlamentet. Ifølge Jyllands-Posten oplyste en talskvinde for regeringen dog, at valget ikke er ”uundgåeligt”, da valgmaskinen stoppes, hvis Brexit sker før den 23. maj.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: EU-parlamentarikere nikker ja til dansk deltagelse i Europols lillebror
Det danske forsøg på at få lov at blive i EU's samarbejde mellem anklagemyndigheder om bekæmpelse af hvidvask, narkokriminalitet, menneskesmugling og andre former for grænseoverskridende kriminalitet går den rigtige vej. Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg sagde mandag ja til en særaftale med Eurojust, der lader Danmark forblive tæt knyttet til samarbejdet, selv om Danmark fra 12. december officielt overgår til at være et tredjeland. Eurojust, der ofte beskrives som lillebror til det mere praktiske politisamarbejde i Europol, bistår anklagere og dommere med blandt andet ransagninger, beslaglæggelser og afhøringer EU-landene imellem.
Kilde: Altinget