Tophistorier
Berlusconi peger på sin næste regeringschef
Flere dagblade skriver i dag om det forestående parlamentsvalg i Italien. Børsen skriver, at når italienerne på søndag skal vælge et nyt parlament, så ønsker erhvervslivet stabilitet. Antonio Winteler, direktør i ISS siger: ”Fem år med stabilitet. Uanset hvilken regering, der leverer den. Centrum-højre eller centrum-venstre-, det kan være lige meget. Italiensk erhvervsliv har brug for stabilitet. Det er måske en drøm, men det vil være basis for økonomisk udvikling i landet.” Blandt økonomer er der bekymring for, hvilke konsekvenser valget får for Italiens økonomiske politik og dermed også for udviklingen i eurozonen. Børsen skriver yderligere, at ISS’ fravalg af forretningsmodellen i Italien udtrykker præcist, hvad der er problemet i eurozonens tredjestørste økonomi. En økonomi, der aldrig har været i nærheden af at bevæge sig ned mod EU-kravet om en offentlig gæld på højst 60 procent af bnp, har i årtier ikke været noget politisk emne eller genstand for andet end tam rygmarvskritik fra EU-Kommissionen. I en risikokommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, CEO i Lundgreens Capital: ”På søndag afholder Italien sit parlamentsvalg, og denne gang er det virkeligt spændende. Det euroskeptiske parti Femstjernebevægelse har været i spidsen i afstemningen i månedsvis. Men meningsmålinger er ikke, hvad de plejede at være, hvilket alene gør resultatet mindre forudsigeligt. Samtidig er den italienske økonomi i bedste fald i begyndelsen af et opsving. 10 år efter den globale finanskrise har Italien nået sin højeste bnp-vækst i den periode, hvilket er et gennemsnit på 1,5 procent i 2017. Dette er langt fra nok til at skabe en økonomisk fremgang, som en stor del af befolkningen reelt set kan mærke. Denne situation skaber en endnu større usikkerhed om resultatet på søndag.” Kristeligt Dagblad skriver i en nyhedsanalyse, at den tidligere premierminister Silvio Berlusconi styrer højrekoalitionen, der har den bedste chance for at vinde det italienske valg efter en valgkamp domineret af spørgsmålet om immigration. Berlusconi, der i 2011 trådte tilbage som premierminister, kan blive frontfigur for Europas mest populistiske regering i nyere tid. Det skriver Information. I sidste måned bød EU- Kommissionens formand Jean-Claude Juncker ham velkommen i Bruxelles, til en snak om blandt kravene i EU’s flygtningekrise. Her forsikrede Berlusconi Juncker om, at Italien vil efterkomme EU's finanspagt, og at landet ikke vil bryde EU's regler om budgetunderskud, hvis Forza Italia genvinder magten. Børsen skriver, at den nuværende formand for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, meget vel kan blive Italiens næste premierminister. Udmeldingen kommer på baggrund af, at Berlusconi officielt har peget på Antonio Tajani som premierminister. Silvio Berlusconi siger til Rai Radio: ”Alle kan forstå, han vil være en fremragende kandidat, fordi Italien ikke tæller for noget mere i hverken Europa eller i verden. Han vil betyde rigtig meget, fordi han er formand for en europæisk institution, der er direkte valgt af de europæiske borgere.” Kristeligt Dagblad skriver yderligere, at italienerne i stigende grad lytter til Matteo Salvini, lederen af det næststørste parti i koalitionen, La Lega, og til det andet populistiske parti, Femstjernebevægelsen M5S, ledet af Luigi Di Maio, der står til at få flest stemmer på søndag. Begge partier er skeptiske over for både EU og euro-samarbejdet og er gået til valg på en lang række løfter, som vil koste dyrt for det i forvejen gældsatte land. Jyllands-Posten skriver, at Femstjernebevægelsen spås et godt valg blandt syditalienerne. De har blandt andet fokus på immigration, og Robert Fico, som sidder i parlamentet og har været med Femstjernebevægelsen begyndelse, mener at: ”Migration er et europæisk problem, og alle EU-lande, ikke kun Italien, skal tage deres del af de migranter, som er sat over Middelhavet.”
Børsen, s. 20, 21; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 12-13, 14; Kristeligt Dagblad, s. 5 (01.03.2018)
Prioritede historier
EU må tage bestik af sine geopolitiske rivaler på Balkan
I en kommentar i Information skriver samfundsforsker Ivan Krastev, at EU gør ret i at stille landene på Vestbalkan et EU-medlemskab i udsigt. ”Således også på Vestbalkan, hvor EU’s evne til at tænke og agere som geopolitisk spiller nu sættes på prøve. EU har netop fremlagt sin nye strategi for regionen. Målet er at anspore til reformer i Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Makedonien og Albanien ved at lokke med unionsmedlemskab. At Bruxelles' institutioner, som selv er trængt af populistiske strømninger i de fleste EU-lande, har mod til at stille nye medlemskaber i udsigt, er ikke noget lille mirakel. […] Bruxelles gør ret i at markere, at status quo ikke holder. Men uden en politik for, hvordan EU vil følge op på medlemskabsløfterne, risikerer lokketonerne blot at skabe mere ustabilitet. Hvad EU især bør frygte, er en gentagelse af det ukrainske scenario, hvor støtte til europæiske aspirationer fremkalder en russisk orkestreret modreaktion hos modstandere af EU-udvidelse,” skriver Krastev. I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Michael Kuttner, korrespondent: ”For Bulgarien er det vestlige Balkans optagelse i EU vigtig. Man føler sig forbundet, omtrent som Danmark ser sig i et slægtskab til det øvrige Norden. Forberedelser til optagelse af disse lande er en prioritet for Sofia under formandskabet. […] Det nuværende EU støtter idéen om optagelse, men der er en betingelse: Alle krav netop omkring det nævnte skal være opfyldt. Derfor forekommer det oprindelige mål om medlemskab 2025 ganske urealistisk.”
Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 22 (01.03.2018)
Renten faldt efter Fed-tale
Jyllands-Posten skriver, at økonomien er på vej frem i Danmark. En udvikling der blandt andet hjælpes af fremgang i både Europa og USA. Ifølge interesseorganisationen DI, ligger tilliden til EU fortsat tæt på det højeste i 17 år. Forbrugerprisestimatet for februar for eurozonen var som ventet på 1,2 procent, hvilket var en spids lavere end tallet for januar, der lød på 1,3 procent. Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, siger: ”Den Europæiske Centralbank vil derfor utvivlsomt konkludere, at der er behov for negativ rente i lang tid endnu for at presse inflationen op mod målsætningen.” I en risikokommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, CEO i Lundgreens Capital: ”Præsident Macron står på spring for at overtage lederskabet af EU, men han behøver adgang til Tysklands finansbudget, og den kamp er interessant for obligationsinvestorer at følge. Der kan meget vel blive en del internt politisk kamp, specielt i eurozonen. Og når inflationen samtidig falder tilbage, som den gør i Tyskland, så kan Den Europæiske Centralbank (ECB) måske undgå at hæve renten.”
Jyllands-Posten, s. 10, 14, 16 (01.03.2018)
EU’s nødplan vækker britisk vrede
Briterne skal rubbe neglene, hvis der skal indgås en Brex-aftale inden deadline. Sådan lød budskabet fra Michel Barnier, EU’s Brexit-chefforhandler, da han onsdag præsenterede et 120-sider langt bud på en skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU. Det skriver Altinget. Politiken skriver, at både Storbritannien og de andre EU-lande er fuldkommen enige om, at man skal undgå at genindføre en synlig grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, når Nordirland sammen med resten af Storbritannien forlader EU. Men hvad man skal gøre for at undgå en synlig grænse, er der til gengæld ingen enighed om. Det står klart, efter at EU-Kommissionen onsdag publicerede et notat om briternes exit, hvor den britiske premierminister Theresa May afviste EU’s plan for grænsekontrol med Irland. Men hun har ikke selv et andet forslag. Jyllands-Posten skriver, at EU ikke vil vente på briterne mere og har lavet sit eget udkast til en Brexit-traktat. Et af forslagene er en toldgrænse i Det Irske Hav. EU-Kommissions forslag lød på, at enten skal Storbritannien love at knytte sig tæt op af EU’s reguleringer og toldregler, ellers skal der være en form for toldgrænse i Det Irske Hav mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien. Til det svarede Theresa May prompte: ”Ingen britisk premierminister kunne nogensinde gå med til det.”
Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 11; Altinget (01.03.2018)
Det digitale indre marked
Slaget om platformsøkonomi står i Bruxelles
I en kronik i Børsen skriver Malthe Munkøe, chefkonsulent, Dansk Erhverv, om udviklingen af online-platforme og on-demand tjenester. ”Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem, hvor digitalt et land er, og udbredelsen af deleøkonomi i samme land. Danmark og Finland regnes for meget digitale, men ligger under EU-gennemsnittet. Spanien og Frankrig er mindre digitale, men ligger over, så andre forhold spiller altså ind. […] EU har for alvor meldt sig på banen. […] Ser vi frem mod dette forår, har Kommissionen bebudet et tiltag om "unfair trading practices". […] Ligeledes har Kommissionen planer om et direktiv om "gennemsigtige og forudsigelige arbejdsbetingelser", som blandt andet skal være med til at adressere "opgaveøkonomien" med flere midlertidige job og kontrakter,” skriver Munkøe.
Børsen, s. 4 (01.03.2018)
Institutionelle anliggender
Brexit skaber usikkerhed om forskningssamarbejdet
Altinget skriver, at Brexit skaber usikkerhed i forskningssamarbejdet i EU. Onsdag udgav Sue Wright, professor ved Aarhus Universitet, sammen med en række andre forskere, en rapport, der sætter fokus på Brexits påvirkning af de nationale forskningsmiljøer og beslutningstagere på området i 10 europæiske lande, og sætter spot på strategier og tanker hos disse. Fremadrettet ved man ikke om og i hvilken form Storbritannien vil være en del af EU’s rammeprogrammer for forskning og innovation i fremtiden. For uanset om det er muligt at deltage i forskningssamarbejdet, selvom man ikke er medlem af EU, som eksempelvis Israel og Norge har deltaget i Horizon2020-programmet, så er det ikke helt enkelt at overføre det eksempel til Storbritannien.
Altinget (01.03.2018)
Klima
Putin afviser EU-bekymring for gasprojekt
Ruslands præsident, Vladimir Putin fremhævede onsdag, at gasledningen Nord Stream 2 ikke er et alternativ til den eksisterende forbindelse via Ukraine til Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Putin forsøger at nedtone de politisk problematiske sider af det store anlægsprojekt, som også søges placeret i dansk søterritorie. Flere lande i Østeuropa ser Nord Stream 2 som et svigt af det proeuropæiske styre i Ukraine.
Jyllands-Posten, s. 10 (01.03.2018)
Ulven er ikke en hellig ko
I et debatindlæg på Altinget skriver Claus Lind Christensen, formand, Danmarks Jægerforbund, om ulve. ”I oktober 2017 vedtog EU’s Miljøudvalg et udkast til en resolution som udløber af det såkaldte fitnesstjek af EU’s naturdirektiver. Resolutionen var en måned senere til afstemning i Europa-Parlamentet, der med stort flertal stemte for en mere pragmatisk tilgang til naturbeskyttelse i EU. Europa-Parlamentet opfordrede således EU-Kommissionen til at udvikle en procedure til ændring af beskyttelsesstatus for arter, der har nået en gunstig bevaringsstatus. Det ser vi som en positiv bevægelse i retning af, at man med tiden kan nedskalere beskyttelsesniveauet for for eksempel ulve. Det vil samtidig være en international anerkendelse af behovet for, at en dynamisk natur, der kræver dynamiske forvaltningsmekanismer, ikke som i dag skal være lagt i benlås af stive internationale regler, her i form af de to naturdirektiver,” skriver Christensen.
Altinget (01.03.2018)
Landbrug
Omdiskuteret sprøjtemiddel truer bierne
EU’s fødevareagentur, EFSA, konkluderer i ny rapport, at den nuværende brug af et af verdens mest udbredte grupper af insektmidler - neonicotinoider - udgør en risiko for bier. Det skriver Altinget. EFSA har undersøgt clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam, der alle hører til gruppen af neonicotinoider, der bruges til at bekæmpe insekter i landbruget. Sprøjtemidlerne er reguleret i nogen grad, men bliver stadig anvendt. EU-Kommissionen har lagt et forslag frem, der lægger op til yderligere regulering af pesticiderne, og analysen fra EFSA er et led i den proces. Information skriver, at EU-Kommissionen allerede i marts sidste år anbefalede et forbud mod enhver udendørs brug af neonikotinoider, men EU-landene udskød i december en afstemning, fordi nogle lande først ønskede EFSA's fornyede vurdering af sprøjtemidlerne.
Altinget; Information, s. 11 (01.03.2018)
Migration
Vi burde diskutere, at forslaget om at sende flygtninge til Afrika er ekstremt uetisk
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre: ”Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker indledte 2018 med at varsle en stigning i EU-medlemskontingentet på 10-20 procent i det næste budget, som skal forhandles til foråret. […] Samtidig lagde statsministeren ikke skjul på, at han mener, at EU skal bruge flere penge på nogle specifikke områder. Det gælder i forhold til Afrika og migration. Det gælder i forhold til investeringer i forskning og innovation. I forhold til sikkerhed, grænsekontrol og terrorbekæmpelse. […] Jeg er enig med statsministeren i det meste. Særligt hvis han mener, at han vil flytte penge fra fortidens EU ind i fremtidens EU. Fra tidligere tiders opgaver til de opgaver, som fællesskabet skal løse i dag,” skriver Petersen. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Carolina Magdalene Maier, folketingsmedlem og politisk ordfører for Alternativet, om hvor uetisk Socialdemokratiets forslag om at sende flygtninge til Afrika, er. ”Problemet er bare, at Socialdemokratiets udspil ikke løser netop dét problem. Det problem løses kun gennem en holdbar EU-baseret model med modtagecentre på begge sider af Middelhavet og med en solidarisk fordelingsnøgle. […] Og nej - selvfølgelig skal Danmark ikke åbne alle sluser, og selvfølgelig er der grænser for, hvor mange flygtninge vi kan integrere. Men i stedet for at gå enegang og lave bilaterale aftaler, burde vi gå foran i EU for at presse på et solidarisk fordelingssystem,” skriver Maier.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Altinget (01.03.2018)
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. marts 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark