Torsdag den 16. juli

Tophistorier

Apple-dommen svækker splittet EU over for USA og techgiganter
I en analyse i Politiken skriver Europakorrespondent Michael Seidelin blandt andet: ”Multinationale vil have frit spil uden nye EU-regler om selskabsskat - og der lurer en handelskrig med USA. Når vi skærer alle juridiske argumenter og teknikaliteter om beskatningsret og skatteregler i forhold til techgiganterne og multinationale selskaber væk, står især én ting tilbage efter EU-Domstolens frifindelse af Apple og Irland i EU-Kommissionens skattesag imod dem. Europæerne er de store tabere. Ikke kun i form af mistede skatteindtægter, men især politisk, for denne og andre sager dementerer alle festtaler om europæisk solidaritet. […] ”Realiteten er, at vi i flere måneder har oplevet en stadig hårdere linje fra USA i handelspolitikken, hvor USA truer alle, der ikke makker ret, med sanktioner,” lyder vurderingen fra en fransk diplomat. Diplomaten betegner EU-Domstolens afgørelse i Apple-sagen som et stort tilbageskridt: ”En række EU-lande er imod fælles afgifter på digitale ydelser og fælles regler for beskatning af multinationale. Nu får de nye argumenter og flere år til at fortsætte, mens EU er splittet.” […] EU-reglerne fungerer ikke i dagens digitale verden, og EU-Kommissionen vil gøre et forsøg på at lade beslutninger i sager om selskabsskat være flertalsafgørelser. Men en række lande siger på forhånd nej. Den europæiske magtesløshed vil vare ved, mens en regulær handelskrig med USA i tilfælde af genvalg af Donald Trump bliver stadig mere sandsynlig.”

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Bevisbyrden er tung. Set med lægmandsøjne og målt på flere parametre. Men for EU-dommerne er der åbenbart knapt nok tale om indicier. Derfor er bundlinjen på Margrethe Vestagers opgør med Apple og den irske regering, at særskilte aftaler om beskatning med en enkelt virksomhed ikke er ensbetydende med ulovlig statsstøtte. Uafhængige jurister må nu vurdere, om det betyder, at de specialiserede konkurrencejurister i EU-Kommissionen har været for dårlige til at argumentere for deres sag. […] Åbenbart har den lave skatteprocent betydning for at tiltrække virksomheder. Det kan OECD også levere indicier på - 65 procent af de irske selskabsskatter kommer fra udenlandske virksomheder. For EU's fire største lande er de tilsvarende tal under 10 pct. Det synes ikke at være fair i et fællesskab, hvor den økonomiske kerne er det indre marked, bygget på fælles regler. Blot ikke på skat, hvor kravet om enstemmighed i Ministerrådet i årtier har forhindret enighed om større fremskridt. En harmonisering er lysår væk. Og åbenbart også Vestagers forsøg på at vinde med statsstøttereglerne.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Det var langt mere end et nederlag for Margrethe Vestager, da EU-Domstolen onsdag underkendte EU-Kommissionen i den historisk store skattesag mod Irland og techgiganten Apple. Dommen var et nederlag for selve grundlaget under vores velfærdssamfund og dermed noget, der bør bekymre den danske regering mindst lige så meget, som den har afsky over for de coronahjælpepakker til nogle af EU's svageste lande, som EU-lederne skal diskutere på et topmøde i weekenden. […] EU-Kommissionen kan stadig appellere onsdagens afgørelse til en højere instans. Men allerede nu står én ting klart: Hvis de gældende regler tillader skattely som Irland og Holland at underløbe andre landes skattesystem, så er det ikke EU-Kommissionen, der er noget galt med, men reglerne. Og så må reglerne laves om, hvilket er op til de 27 EU-landes stats- og regeringschefer. Det kunne passende være den næste mærkesag for statsminister Mette Frederiksen og hendes østrigske og hollandske kolleger i EU's sparebande: ikke bare at kere sig om udgiftssiden i forhold til EU-venner, der oven i coronakrisen også har båret de største byrder under migrant og flygtningekriserne, men også om indkomstsiden.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”På fredag står statsminister Mette Frederiksen med bryllupshåret i postkassen. Hun skal til møde i EU, og hun skal ikke forvente, at mødet går hendes vej. Det går elendigt for unionen. Ikke alene er EU's lande ubønhørligt og massivt ramt af corona. Nu har Unionens 'Jeanne d'Arc', den ombejlede danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tillige tabt et stort slag. Vestager og Kommissionen har i fire år krævet, at irerne inddriver 100 milliarder kroner i manglende skat fra Apple, hvis europæiske hovedsæde ligger i Irland. EU-Domstolen har imidlertid nu underkendt kravet. Et fælt nederlag. […] Det eneste, den danske statsminister vil kunne rejse hjem med, vil i sig selv være en ironi. Danmark vil formentlig få en slags rabat. Siden danske EU-borgere i forvejen er dem, der betaler mest til EU, og Unionen er bedre til at spendere end inddrive penge, vil glæden over dette være til at overskue. Vi fodres med vores egen hale. Det kræver omfattende subsidier at komme igennem krisen, ja. Og Danmark drager fortsat stor nytte økonomisk af sit medlemskab, ja. Men visse EU-lande skal holde op med at opføre sig som kviklånere i 'Luksusfælden'. Og skat bør alle betale.”
Politiken, s. 1, 2; Børsen, s. 13; Ekstra Bladet, s. 24 (16.07.2020)

Apple tryner EU og Margrethe Vestager i gigantisk skattesag
I går faldt dommen i det, der er blevet kaldt historiens største skattesag, og techgiganten Apple vandt sammen med Irland over Margrethe Vestager og resten af EU-Kommissionen. EU-Domstolen annullerede et krav fra EU-Kommissionen om, at Irland skal opkræve yderligere 97 milliarder kroner i skat fra Apple, skriver flere aviser i dag. EU-Domstolens første instans underkender Vestagers afgørelse på alle punkter og i dommen lyder det, at EU-Kommissionen ikke har løftet bevisbyrden for, at den irske stats godkendelse af Apples skatteplanlægning udgør ulovlig statsstøtte. EU-Kommissionen har mulighed for at anke sagen, men det skal ske inden for to måneder og ti dage. I en pressemeddelelse skriver Margrethe Vestager, at kommissionen vil granske dommen ”nøje” og ”overveje de mulige næste skridt”. Vestager har dog ikke i sinde at stoppe armlægningen med de store selskaber. ”Kommissionen står fuldt ud bag det synspunkt, at alle selskaber skal betale en fair skat. Hvis medlemsstater giver udvalgte multinationale koncerner en skattefordel, som ikke er tilgængelig for deres konkurrenter, skader det den fair konkurrence i EU,” skriver Margrethe Vestager ifølge Jyllands-Posten.

Kristeligt Dagblad skriver, at i en skriftlig reaktion på EU-Domstolens afgørelse fra det irske finansministerium hedder det ifølge irsk stats-tv RTE: ”Irland har hele tiden klart sagt, at der ikke gives nogen form for særbehandling til Apples to selskaber ASI og AOE. Korrekt irsk skat er blevet opkrævet.” Fra Apple lyder det i en skriftlig kommentar, at Apple er ”stolt over at være den virksomhed i verden, der betaler mest i skat”, da Apple ”ved, hvor vigtig skat er for samfundet”. Børsen skriver, at der er udbredt harme over, at Apple og Irland frikendes i EU-domstol. Organisationer som Djøf og Oxfam Ibis er utilfredse med, at techgiganterne kan slippe uden om at betale skat til fællesskabet ved at bruge smuthuller i enkelte lande. “Realiteten er, at EU's våbenarsenal er begrænset, når det handler om at skabe ensartede vilkår, fordi medlemslandene ikke vil give mandat til en skatteharmonisering,” siger Oliver Bretz, partner i Euclid Law, til ft.com.

Flere aviser skriver også, at få timer efter at EU-Kommissionen havde tabt skattesagen mod Apple, trak EU-økonomikommissær Paolo Gentiloni en kanin op af hatten og foreslog, at EU-Kommissionen bruger den hidtil ubrugte artikel 116 i EU-traktaten om ”forstyrrelser af det indre marked”, som gør det muligt at stoppe aftaler, hvor store selskaber betaler meget lidt i skat. Derudover er det også muligt at træffe beslutning ved kvalificeret flertal - og ikke enstemmighed, hvilket betyder, at medlemslande ikke vil kunne nedlægge veto. ”I kan være sikre på, at en enkelt dom ikke tager modet fra os. Snarere tværtimod,” siger EU-økonomikommissær Paolo Gentiloni ved et pressemøde ifølge Politiken.

Jyllands-Posten skriver at flere eksperter vurderer, at nederlaget i sagen mod Apple først og fremmest viser, at EU er sin egen værste fjende på skatteområdet. Professor Peter Nedergaard fra Center for Europæiske Studier ved Københavns Universitet ser afgørelsen som et udtryk for, at de store selskaber har lov til at spille landene ud mod hinanden i bestræbelserne på at opnå flest mulige fordele. Chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisionshuset BDO, mener, at dommen viser, hvor svært det er at lovgive på området, fordi lande inden for EU kan tilbyde virksomheder favorable ordninger helt åbenlyst. ”Det er klart, at alle nederlag har det indbyggede element i sig, at taberne må revurdere deres sag og fremfærd. Så alt andet lige gør afgørelsen det sværere for Margrethe Vestager, hvis det ultimativt set også ender med et nederlag,” konstaterer Henning Boye Hansen.

Politiken skriver, at professor ved CBS, Poul Fritz Kjær, er overrasket over dommen, men han mener ikke, at slaget dermed er tabt for Margrethe Vestager. ”Domstolen siger, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for særbehandling af Apple. Der er altså tale om teknikaliteter. Princippet eller tankegangen, som EU-Kommissionen har fremlagt, afvises altså ikke. Det er detaljerne og benarbejdet, der ikke er godt nok,” siger Poul Fritz Kjær og fortsætter: ”Jeg tror godt, at man i EU-Kommissionen har vidst, at juraen er blevet strakt til det yderste, fordi man bruger konkurrenceregler til skattepolitiske problemer. Man har måske overvejet: 'Det kan godt være, at vi taber, men i det mindste sætter vi emnet højt på dagsordenen'. Nu ved hele verden, at Apple stort set ikke betaler skat. I den forstand har de brugt domstolen og selve retssagen til at politisere et problem, hvor juraen er brugt til at sætte skattely på den politiske agenda. Hvis det sker, hvilket det er, er det allerede en halv sejr for EU-Kommissionen.” Han tror derfor, at EU-Kommissionen vælger at appellere sagen til næste, og sidste, instans. Og ifølge Poul Fritz Kjær kan alt ske, fordi EU-Kommissionen har mulighed for at fremlægge yderligere materiale.
Politiken, s. 1, 2; Berlingske, s. 13; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 1, 10; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 1, 12-13; B.T, s. 8 (16.07.2020)

Prioritede historier

Topmøde bliver vigtig test for EU’s nye magtbalance
Slutspillet om EU's krisesvar er i gang og topmøde fredag bliver skelsættende - og det haster, skriver Børsen i sit sidste afsnit af Børsens Europa-serie. Margrethe Vestager er ikke i tvivl om, hvad der er den største udfordring de kommende uger og måneder: “At sikre hastighed i genopbygningen. For det er simpelthen milliarder værd at få hastighed på den opgave,” siger hun uden tøven og fortsætter: ”Hvis vi gør, hvad europæere nogle gange gør supergodt: Hvis vi diskuterer virkelig grundigt og længe og med meget stor uenighed, før vi bliver enige alligevel, så er Kina jo for længst løbet foran. Og amerikanerne skal også nok finde en måde at få hjulpet sig selv.” Vestager er i et praktisk mode: ”Jeg er meget imod det der, med at man siger: Nu skal vi bruge krisen til noget. Nej det skal vi ikke. Vi skal bruge os selv til at sætte handling bag ordene,” afslutter hun. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, mener, at den vigtigste opgave frem mod nytår bliver at finde praktiske løsninger og samtidig vise de europæiske borgere, at man har lært af krisen. “Når man hører, at 90 procent af de ingredienser, der er vigtige for at klare sig på det medicinske område, kommer fra Indien og Kina, så kan man jo selv regne ud, hvor sårbare vi er,” siger hun og fortsætter: “Det bliver man nødt til at finde nogle konkrete svar på - men selvfølgelig uden at forfalde til gammeldags protektionisme. At finde de balancer bliver en helt central udfordring.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, minder om, at danske lønmodtagere i de seneste 15 år har måttet sluge voldsomme forandringer, ikke mindst når det gælder pensionsalderen. Den italienske regering varsler til gengæld skattelettelser, når først corona-pakkerne er i hus. Det kan ikke være rigtigt, mener hun. Man har ikke hørt så meget til synspunktet i den danske debat. Den har været mere optaget af at tale om solidaritet med de sydeuropæiske lande. Men solidaritet er faktisk mere end et moderigtigt slagord. Solidaritet har en pris. Der er nogle, som skal betale for den solidaritet, som vises andre. Fredag skal et EU-topmøde forsøge at bugsere det ordinære EU-budget på plads. […] Topmødet må opstille meget klare regler for, hvad hjælpepakkerne må gå til, nemlig bekæmpelse af coronakrisen. De må ikke gå til at fylde huller på grund af gamle nationaløkonomiske forsømmelser. Der er i den senere tid kommet mere fokus på disse betingelser. Det er en oplagt triumf for den såkaldte sparebande. Topmødet kommer ikke uden om at definere reformkravene ret stramt. Lizette Risgaard står ikke alene med sit synspunkt om, at det i modsat fald kan være svært at sikre opbakningen til EU i hele EU.”

Politiken bringer et debatindlæg af Birthe Larsen, Morten O. Ravn, John Hassler, Per Krusell, Kjetil Storesleten, hhv. lektor, CBS, professor, University College London, professor, Stockholms Universitet, professor, Stockholms Universitet, professor, Universitetet i Oslo. De skriver blandt andet: ”Imorgen mødes Europas ledere for at diskutere EU's langsigtede budget og genopretningsplanen 'Next Generation EU'. Vi opfordrer den danske regering til at bidrage positivt og konstruktivt til planen. Vi er bekymrede for, at Danmarks forhandlingsstrategi vil gøre os til en bremseklods i stedet for den konstruktive kilde, som vi bør være i det europæiske samarbejde. […] Det er svært at blive enige om de nødvendige fælles tiltag - for slet ikke at tale om finansieringen af 'Next Generation EU'. Den danske forhandlingsstrategi synes at have været at holde igen, i forhold til hvor ambitiøs planen skal være, og argumentere for, at planen skal involvere lån. Vi mener ikke, at det er den rette strategi. Spørgsmålet om lån eller tilskud betyder ikke meget for de danske skatteydere. Forslaget er, at 500 milliarder euro bliver stillet til rådighed som støtte til de hårdest ramte lande. Den danske regering har fremstillet dette som en bekymrende gældsætning for fremtidige generationer. Dette er ikke et rimeligt argument. Det handler om en gældssætning, der svarer til 2,5 procent af EU's samlede bnp. […] EU-samarbejdet har meget stor betydning for Danmark. Vi skal ikke være blinde for, at vores velstand i betydelig grad kommer fra, at vi har været medlemmer af det europæiske samarbejde igennem snart 50 år. Vi er tæt forbundet med EU politisk, økonomisk og ofte også på det personlige plan.”

Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen og Halime Oguz, hhv. medlem af Europa-Parlamentet, medlem af Europa-Parlamentet og EU-ordfører. De skriver blandt andet: "Mens de fleste danskere er gået på sommerferie, har statsminister Mette Frederiksen (S) stadig travlt. På fredag mødes EU's lande til forhandlinger om det næste syvårsbudget og en coronagenopretningspakke. Danmarks fokus har hidtil været at få den samlede pris på pakken reduceret. Men hvor ville det dog være skønt, hvis statsministeren brugte sin resterende forhandlingskapital på at forbedre indholdet. Søndagens polske valg gør behovet for reformer endnu tydeligere. Hvis vi ikke sætter foden ned og kræver et fuldt stop for udbetaling af midler til medlemslande, som angriber uafhængige domstole, bekæmper frie medier og undertrykker mindretal, vil det vigtige retsgrundlag for vores del af verden erodere. Så kære statsminister: De umiddelbare udgifter er blevet reduceret. Pakken kan sælges på sit udseende, så vær nu med til at sørge for, at indholdet ikke bliver skuffende, når gavepapiret er kommet af. Brug Danmarks forhandlingskapital på grøn politik og retsstatsprincipper."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af J. Hartmann, Gl. Holmegårdsvej 7, Hillerød, som blandt andet skriver: ”Ak ja, så tilbød det store mægtige EU os en sutteklud, vi kan få en større rabat på vores tilskud, hvis vi tilslutter os det milliardstore lån – eller rettere tilskud - der foreslås for at rette op på de sydeuropæiske landes økonomi. […] EU er en stor statsmagt, hvor vi er blevet nulstillet som suveræn nationalstat. EU er nutidens pest over Europa. Ud af EU's klør nu, inden vi bliver helt magtesløse i EU's fangarme.”
Børsen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 7; Ekstra Bladet, s. 14; Altinget (16.07.2020)

Finansielle anliggender

Krisen har skubbet vigtige dagsordener i baggrunden
Børsen bringer et debatindlæg af Henrik Franck, investeringsdirektør og partner, Formuepleje. Han skriver blandt andet. ”Handelskrig mellem USA og Kina, præsidentvalgkamp i USA og svære forhandlinger med risiko for, at brexit ender uden aftale mellem EU og Storbritannien. Alle de ting ville under normale omstændigheder have givet anledning til hyppige og store overskrifter i første halvår, men alt har været overskygget af den globale coronapandemi, der brød ud i begyndelsen af året. […] Det er altså nogle væsentlige dagsordener, som den globale pandemi har fået skubbet bag i køen. Det siger naturligvis noget om situationens alvor, men også noget om, at der selv ved en tilbagevenden til en normaltilstand i verdensøkonomien uden præg af for meget corona fortsat findes en række risikofaktorer i de finansielle markeder. Risiciene er heldigvis suppleret af masser af muligheder, og som investor skal man være opmærksom på begge dele. Pointen er bare, at det går handelskrigen mellem USA og Kina ikke væk af, og det amerikanske præsidentvalg er af indlysende grunde heller ikke en begivenhed, man kan tillade sig at negligere."
Børsen, s. 2 (16.07.2020)

Institutionelle anliggender

Har coronakrisen været en fest for lobbyister
I Kroniken i Politiken skriver Anne Rasmussen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, blandt andet: ”Coronakrisen har budt på ændringer i styrkeforholdet mellem regeringen og Folketinget. […] Det er f.eks. påpeget, at flere erhvervsorganisationer har argumenteret for at udskyde beslutningsprocesser og frister for implementering af miljøregulering som følge af de økonomiske udfordringer, krisen stiller dem i. For eksempel har den europæiske arbejdsgiverorganisation Business Europe 10. april sendt et brev til næstformanden for EU-Kommissionen Frans Timmermans. Her argumenter den for, at krisens ekstraordinære omstændigheder bør få Kommissionen til at forlænge frister for gennemførsel af dele af EU-lovgivningen på miljøområdet, samt hvad den kalder ikkevæsentlige miljø- og klimarelaterede høringer om nye regelsæt. […] Kigger vi igen på mødeaktiviteten i EU-Kommissionen, er der noget, der tyder på, at organisationernes repræsentation i covid-19-møder varierer mellem dem, kommissionen har afholdt digitalt, og resten. Digitale møder er typisk afholdt som videomøder, men kan også have været afholdt pr. telefon. I gruppen af møderne, som kommissionen har registreret som værende afholdt digitalt, tegner erhvervsorganisationerne og virksomhederne sig for 70 procent af mødedeltagerne, mens de kun udgør 33 procent i restgruppen. […] Men antager vi, at der har været tale om fysiske møder, er der noget, der tyder noget på, at den digitale interessevaretagelse måske har styrket adgangen for erhvervsinteresserne til EU-Kommissionen i covid-19-møderne på bekostning af ngo'erne. […] Uanset hvad er det dog mere tydeligt end nogensinde, at en vigtig del af nøglen til, hvordan vi kommer igennem krisen, ikke alene ligger i regeringen og Folketinget, men i lige præcist det samspil, der kommer til at foregå mellem de folkevalgte og organisationerne i de kommende måneder.”
Politiken, s. 7-8 (16.07.2020)

Professor guider: Derfor er EU-topmødet vigtigt
Altinget giver sammen med professor i statskundskab Marlene Wind et overblik over det væsentligste på weekendens EU-topmøde set med danske briller. Marlene Wind siger blandt andet: "Ja, jeg tror, at det ender med at Danmark accepterer fonden, som EU-Kommissionen vil have den. Kommissionen med Tyskland, Frankrig og de sydeuropæiske lande, som selvfølgelig har en stor interesse i en større fond, får deres forslag igennem, hvor en mindre del er lån, og den store del er direkte tilskud. Men det er mod, at man så til gengæld skærer en lille smule i det syvårige budget. Mette Frederiksen og den øvrige sparebande har talt meget om, at man ønsker et mindre, mere moderniseret budget, som blandt andet bliver mere grønt.” Hun fortsætter: ”Det vil være en kæmpe præstation, hvis det kommer til at gå igennem. Både det nye syvårige budget og coronafonden, samt at man i Europa hæfter kollektivt for gælden. Alene tanken havde man aldrig troet mulig for bare tre måneder siden, selvom Kommissionen har udstedt obligationer før. Der er simpelthen på det idémæssige, intellektuelle plan sket en omsadling, hvor man i Europa ser sig selv mere udefra. Vi har opdaget, at Europa er en lille demokratisk enklave, som står over for meget store kræfter i Kina, Rusland og USA. Der er en tankegang om, at vi ikke må lade Brexit, corona og sparekurs vælte det unikke korthus, som vi har brugt 70 år på at bygge op efter Anden Verdenskrig". Hun afslutter: ”Hvis der ikke falder en aftale på plads i weekenden, vil det være en katastrofe. Tænk på alle de virksomheder, som står og har skrigende behov for her den saltvandsindsprøjtning. Det vil også udstille en impotens - i hvert fald, hvis det ikke kommer i hus før sommerferien den 1. august.”
Altinget (16.07.2020)

”Jamen, sådan er det: Europa styrer verden”
Information bringer et interview med den finsk-amerikanske professor Anu Bradford fra det anerkendte Columbia University, som står bag begrebet 'Bruxelles-effekten'. Hun mener, at stramme regler og en halv milliard forbrugere har gjort EU til en global supermagt. ”EU's kompetencer vokser generelt i kriser. Det tror jeg vil ske igen med coronakrisen, ikke kun på sundhedsområdet. Langt mere end de europæiske forhold afhænger Bruxelleseffekten og EU's reguleringsmagt af, hvor stærk afglobaliseringen bliver,” siger Bradford og fortsætter: ”Kun få globale virksomheder kan ignorere EU, og prisen for at komme ind på det europæiske marked er at leve op til de højere standarder. På mange områder bidrager EU til et globalt race to the top i stedet for et race to the bottom. Det er den globale afsmitning, jeg kalder Bruxelles-effekten.” Digitaliserings- og konkurrencekommissær Margrethe Vestager fremlagde i februar den ny EU-strategi for det digitale område: EU vil med på vognen inden for dataøkonomi og digitalisering og skabe en ”menneskecentreret udvikling” af Kunstig Intelligens (KI) inden for områder som transport, energi, sundhed og landbrug. Derudover vil EU skabe et ”indre europæisk datamarked”, som er afgørende for udviklingen af KI. ”Vestager har en enorm udfordring i forhold til KI. Desværre har EU hidtil meget lidt at byde på her sammenlignet med USA og Kina,” siger Anu Bradford. Hun mener ikke, at EU skal vælge side i handelskrigen mellem USA og Kina. ”Det er et falsk dilemma. EU skal samarbejde med Kina, hvor det giver mening, f.eks. inden for energi og klimateknologi. Og med USA inden for telekommunikation.” Vestagers udfordring bliver ikke lettere af, at hun har to hatte på, vurderer Bradford. ”Som konkurrencekommissær har Vestager været virkelig succesfuld som fortaler for europæiske værdier og konkurrencebetingelser. Men i modsætning til det industripolitiske område, hvor miljø- og forbrugerstandarder er relativt lette at definere, er det langt sværere at skabe en agenda i et så ukendt farvand som digitalisering og KI,” siger Bradford.
Information, s. 8-9 (16.07.2020)

Interne anliggender

Conte – fra marionetdukke til statsleder
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Det kan virke paradoksalt. Det har været på Giuseppe Contes vagt som premierminister, at katastrofen er væltet ind over Italien. Næsten 35.000 italienere er døde med COVID-19, landet har været paralyseret, hundredtusinder er kastet ud i arbejdsløshed, og man står nu foran den værste økonomiske recession siden Anden Verdenskrig. Og alligevel er 55-årige Conte i dag en yderst populær politiker. Langt mere populær, end før hele miseren ramte. Meningsmålinger viser, at 60 procent af italienerne har tillid til hans faste hånd på roret, nu hvor pandemien er ved at stilne af. […] Efter Europa i starten af krisen skamløst vendte Italien ryggen, står landet nu til at få en gevaldig og tiltrængt del af EU's genopretningsfond på 750 milliarder euro. En udvikling, der gav EU-skeptiske italienske politikere så stor en mavepuster, at de i hvert fald for en stund havde svært ved at sælge billetter til deres sædvanlige vredesudbrud mod unionen. […] Men italiensk politik er som altid eksplosiv, og den økonomiske krise, som Italien nu bevæger sig ind i - landets økonomi kan skrumpe med op mod 10 procent i år - er en bombe, der kan sprænge Contes popularitet i stumper og stykker. Contes politiske modstandere vil kunne nyde stor politisk fordel af den frustration og vrede, som næsten uundgåeligt vil sprede sig i befolkningen, når den økonomiske krise for alvor begynder at gøre ondt. Coronakrisen, der har været med til at give Conte politisk styrke, kan derfor endnu nå også at vælte ham.”
Information, s. 20 (16.07.2020)

EU-dramaets hovedperson minder mere om en CEO end en regeringschef
Når EUs regeringschefer i weekenden afholder et historisk dramatisk topmøde, vil øjnene være rettet mod hollandske Mark Rutte, skriver Berlingske. 53-årige Mark Rutte er hollandsk statsminister siden 2010 og leder af det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati. Mark Rutte har i de seneste ti år ikke haft noget stort ideologisk projekt. ”Det var klart fra begyndelsen, at han dengang ikke havde et stort projekt, der skal realiseres. Manglen på dogmatik og manglen på et klart politisk projekt har i virkeligheden gjort, at han har kunnet sidde i et årti, hvor hollandsk politik ellers har været i totalt opbrud. Han kalder det selv for aktieselskabet Holland. Han ser det at lede landet som at lede en virksomhed med en masse sociale interesser og forpligtelser,” siger Claes de Vreese, professor ved universitetet i Amsterdam med speciale i hollandsk politik. De seneste par uger har Mark Rutte haft travlt som uofficiel leder af ”The Frugal Four”, sparebanden. Mark Rutte har iscenesat sig som den ene yderpol i diskussionen om, hvordan EUs budget og økonomiske genopretning efter coronakrisen skal tage sig ud. I Danmark, Sverige og Østrig (de tre andre lande i sparebanden) har regeringscheferne de senere uger udtrykt en mere forsonlig tilgang til spørgsmålet, men Mark Rutte og hans regering har hidtil stået stejlt på deres position, hvillket også har gjort Mark Rutte upopulær i Sydeuropa.
Berlingske, s. 10 (16.07.2020)

Nordisk samarbejde er et fremmedord i EU
På EU-topmødet i Bruxelles i morgen står Danmark sammen med de øvrige medlemmer af ”sparebanden”, Sverige, Østrig og Holland, for at prøve at få løst den vanskelige kabale om EU's langtidsbudget og en gigantisk genopretningsplan efter coronakrisen. Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-ordfører og tidligere medlem af EU-Parlamentet, forstår ikke, at Danmark kigger mod syd, når man vælger at indgå i en alliance i EU. Han mener, at selvom Sverige er med i sparebanden, burde de fællesnordiske interesser prioriteres. ”I forhold til EU har det altid undret mig, hvorfor Danmark og de øvrige nordiske lande ikke koordinerer mere. Det gælder naturligvis især i forhold til Sverige og Finland, hvor vi ofte har sammenfaldende interesser - alligevel fremgår de to landes position nærmest aldrig af regeringens samlenotater i europaudvalget,” siger han og fortsætter: ”Hvis de tre EU-repræsentationer fra Norden satte sig sammen og lagde en fælles strategi for, hvordan man vil nå det, som vi i fællesskab synes er vigtigt, så vil man i sagens natur have langt større muskelkraft end nu. Jeg vil mene, at cirka 80 procent af det, de tre nordiske lande i EU arbejder for, er det samme, men alligevel formår man ikke rigtigt at koordinerer kræfterne.” Tidligere over for Kristeligt Dagblad har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) beklaget, at coronakrisen ”for en stund har begravet det ellers gode samarbejde”, men han holder fast i, at de nordiske lande deler fælles værdier og holdninger. ”Vi arbejder sammen. Og mange af de sager, som vi også diskuterer her, nemlig Kina, Hongkong og andet, står vi ret godt sammen om,” sagde Jeppe Kofod i mandags efter et EU-udenrigsministermøde i Bruxelles til Ritzau.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (16.07.2020)

Kultur

Bred kristen kritik af Erdogans Hagia Sophia politik
Det strømmer ind med kritik fra mange hjørner af den internationale kirke, efter at det i fredags blev besluttet i Tyrkiet, at den tidligere katedral Hagia Sophia igen skal bruges som en moské. En af kritikerne er The Conference of European Churches (CEC), en europæisk paraplyorganisation for kirker, som i breve til Europa-Kommissionen og Unesco opfordrer begge til at stå sammen med organisationen for at forhindre omdannelsen af Hagia Sophia. ”CEC vil gerne understrege, at en sådan handling (at gøre Hagia Sophia til en moské, red.) potentielt kan skabe grobund for religiøst had og efterfølgende vold,” lyder advarslen fra CEC ifølge Kristeligt Dagblad. The World Council of Churches, Kirkernes Verdensråd, skrev også et brev, men denne gang til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, hvor organisationen bad ham om at lave sin beslutning om. ”Siden bygningen begyndte at fungere som et museum i 1934, har Hagia Sophia været et sted for åbenhed, møder og inspiration for mennesker fra alle lande og religioner og et kraftfuldt udtryk for Tyrkiets forpligtelse over for sekularisme og inklusion og for dets ønske om at efterlade konflikter i fortiden,” står der i rådets brev. Pave Frans udtalte i søndags, at det ”smertede ham meget”, at Hagia Sophia omdannes til en moské. I 2014 besøgte han Istanbul og Hagia Sophia som et led i bestræbelser på at skabe tættere bånd mellem kristendommen og andre religioner.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Dansk sikkerhedspolitik handler om mere end Arktis: Problemer sydfra løses bedst ved at tænke som Rom
Berlingske bringer en kronik af Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet. ”Syddagsordenen er en væsentlig del de strategiske udfordringer Danmark står overfor nu og i de kommende årtier. Den stigende stormagtskonkurrence, som betyder øgede globale spændinger, vil også ramme skrøbelige stater mod syd. Og det udfordrer Europa til at tage mere ansvar for sit nærområde og tænke mere strategisk, som de gamle romere gjorde med deres grænser. Syddagsordenen er en samlebetegnelse for de problemer og dårligdomme, som Danmark og de andre europæiske lande sammen står overfor, når de kigger mod syd og sydøst. […] Det er en strategi, der ligesom det gamle Rom må tænke sin omverden langsigtet og meget bredspektret, som grænsearbejde med en 100-års horisont. […] Det er en uvant måde at tænke på for det gamle kontinents strateger. Den nye EU-Kommission under ledelse af von der Leyen er kun kommet et skridt ned ad denne vej. Danmark kan i princippet med sine erfaringer fra alle dele af syddagsordenen spille en rolle i at dagsordensætte en langsigtet tilgang. Imod det taler, at forsvarsforbeholdet er en klods om benet i forhold til EU. […] Syddagsordenen sammen med de andre verdenshjørners problemer viser, at rammerne for dansk sikkerhedspolitik og herunder forsvarspolitikken er præget af stor usikkerhed og komplekse forandringer. Det peger på øget behov for politisk og strategisk opmærksomhed i alle kompassets retninger og ikke mindst for, at Danmark kan skabe løsninger sammen med vores udenlandske allierede og partnere - mod øst med NATO og mod syd med EU og de store europæiske lande.”
Berlingske, s. 24-25 (16.07.2020)

Jamen, USA er jo ikke i Tyskland for tyskernes skyld
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Michael Kuttner. Han skriver blandt andet: ”Meget kan man sige om præsident Trump, men man kan ikke beskylde ham for ikke at overraske. Senest har han meddelt, at Amerikas 34.500 soldater i Tyskland skal beskæres med 9.500 mand. […] Hvis han ikke genvælges i november, lægges projektet på is. Og hvis han skal fortsætte fire år endnu, kan han have glemt det. Hans evne til at fastholde en tanke eller en idé i længere tid er ikke udpræget. Hvilket jo både er godt og skidt. Men derfor kan det være fornuftigt at tænke på, hvorfor der egentlig er amerikanske tropper i Tyskland overhovedet, og om det giver mening, ligesom det ikke mindst i en dansk sammenhæng kan være en god ting med mellemrum at tale om, hvorfor man er medlem af EU. Det gøres flittigt i kongeriget, og en meningsmåling sidste år viste, at 66 pct. af danskerne ville sige ja til at forblive i unionen, hvis der var en folkeafstemning. I betragtning af skiftende regeringers lunkne tilgang til fællesskabet, og tendensen til at lade EU få skylden for alskens dårligdomme, som man selv har et medansvar for, er det godt gået. […] Trump har kædet en mindskelse af tropperne i Tyskland sammen med en optrapning af amerikanske soldater stationeret i Polen. Det sidste kan der være megen mening i, også fordi det til en vis grad ophæver den tvivl, der har været udtrykt i Washington om, hvorvidt man vil komme f.eks. Baltikum til undsætning, hvis det skulle blive angrebet af Rusland. Men det ene bør intet have med det andet at gøre. America First, som Trump ville sige.”
Jyllands-Posten, s. 22 (16.07.2020)

”For Danmark er verden blevet et farligere og vanskeligere sted efter covid-19,” advarer FE-chef
Jyllands-Posten bringer et interview med Lars Findsen, chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Han mener, at den økonomiske recession både skabe nye trusler og drive lande ud i mere desperate handlinger eller nye konflikter, som også kan ramme Danmark. ”Mange af de lande, som i forvejen var svage og tæt på et sammenbrud, udgør en del af grobunden for radikalisering og terrorgrupper, som vi i forvejen har problemer med, og den udfordring bliver endnu større, fordi grobunden for at avle terrorister bliver endnu bedre, fordi landene er så hårdt ramt”« siger Lars Findsen, der tilføjer, at den dårlige økonomi og manglen på fremtidsudsigter skaber flere desperate unge mænd. ”De er nemmere at rekruttere for ekstremisterne. De får et tilhørsforhold, en mission og et formål. Det er faciliterende for nye generationer af terrorister. Samtidig kan den økonomiske recession give et skub til øget migration mod Europa. Jo hårdere de hårdt belastede lande bliver ramt, jo mere vil det kunne forstærke migrationen mod Vesten,” fortsætter han. På grund af coronakrisen skærper FE nu opmærksomheden på hele det økonomiske område, som ifølge Findsen i de seneste årtier ”nok ikke i tilstrækkelig grad har været inddraget i vurderingerne af truslerne”. ”Økonomisk recession kan drive lande ud i mere desperate handlinger eller konflikter. Derfor kan det få indflydelse. Her har coronakrisen været en øjenåbner, også fordi vi ser en kraftig økonomisk recession, og det er vi nødt til at tage med i billedet, når vi kigger på det samlede trusselsbillede, fordi det kan give et indblik i, hvad der kan udvikle sig af nye trusler,” siger Lars Findsen, der understreger, at FE selvfølgelig i forvejen har kigget på det økonomiske område. ”Men det er en lære af coronakrisen for os, at der skal mere fokus på det,” siger Findsen, som også har drøftet dén læring med sine internationale efterretningskolleger.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (16.07.2020)

Udenrigspolitik

Pompeo kommer til Danmark. Langt om længe
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ”USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, rejser ud, når der skal sendes et helt specielt signal fra amerikanerne. For man hører sjældent den tidligere chef for efterretningstjenesten CIA tale i tomgang. Nu kommer præsident Donald Trumps mest betroede mand til København med en mellemlanding i London, efter at briterne har lukket helt ned for den kinesiske telegigant Huaweis adgang til britisk infrastruktur. Den beslutning bliver belønnet med et lynbesøg af Pompeo, og så ligger Danmark som USAs meget trofaste allierede ikke langt væk, når man nu er i London. Hvad Pompeos budskab bliver, vides ikke. Formentligt et stærkt signal om Kina, men også om, at Danmark har en meget trofast allieret i USA. […] Jeppe Kofod siger i en pressemeddelelse, at handel, covid19-situationen og Arktis står højt på dagsordenen. Og handel - med god grund. Dansk samhandel med USA er nemlig eksploderet de senere år. […] Krisen er skærpet de seneste dage - både med USAs beslutning om at fjerne de særlige privilegier, som Hongkong har nydt i forhold til USA, og den øgede amerikanske flådetilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav. Det sidste kan betyde, at krisen skærpes med Kina, så Pompeo enten bliver nødt til at aflyse mødet eller bruge London- og København-møderne til yderligere at søge støtte til en hård amerikansk kurs over for Kina.”
Berlingske, s. 11 (16.07.2020)

Trump straffer Kina med frontalangreb på Hongkong
Sent tirsdag aften dansk tid sagde Trump i en tale foran Det Hvide Hus, at han havde udsendt en ordre om at ophæve Hongkongs særlige handelsstatus over for USA, skriver Politiken. Det er stadig uklart, præcis hvad det medfører, men beslutningen kan blandt andet komme til at betyde, at varer fra Hongkong til USA vil blive underlagt den samme straftold som varer fra det kinesiske fastland. Derudover bekendtgjorde Donald Trump, at han havde sat sin underskrift på en lov, der de seneste uger er blevet enstemmigt vedtaget i Senatet og Repræsentanternes Hus, så den nu kan træde i kraft øjeblikkeligt. Den nye lov vil indføre sanktioner mod personer og virksomheder, som efter den amerikanske regerings opfattelse bidrager til at fratage Hongkongs ret til selvbestemmelse og vil derfor kunne ramme topembedsmænd i Kina og Hongkong, der er involveret i gennemførelsen af den nye sikkerhedslov. De vil ikke længere kunne rejse til USA og kan desuden se frem til at få indefrosset værdier, de måtte have i USA. Onsdag morgen blev Trumps angreb på Kina gengældt med et lige så hårdt kinesisk angreb på Trump. ”De amerikanske bestræbelser på at hindre implementeringen af national sikkerhed i Hongkong vil aldrig lykkes. For at forsvare dets egne legitime interesser vil Kinas svare igen som nødvendigt og indføre sanktioner mod relevante amerikanske personer og virksomheder. Vi opfordrer USA til at rette sine fejl. Hvis USA hårdnakket fortsætter ad denne vej, vil Kina komme med et fast svar,” lød det fra en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium ifølge avisen The Guardian.
Politiken, s. 9 (16.07.2020)