Torsdag den 18. juni

Tophistorier

Hård kritik af Mettes EU-kurs
På fredag deltager statsminister Mette Frederiksen i det virtuelle topmøde for EU's stats- og regeringschefer om EU’s budget, hvor Danmark står til at skulle betale flere milliarder kroner ekstra om året. Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik og professor ved Københavns Universitet, mener, at Mette Frederiksen har kurs mod sit første store politiske nederlag som statsminister. ”Det er umuligt at finde ud af, hvad det er for en kurs, Danmark følger i EU-spørgsmålet. Det er, som om Danmarks europapolitik er små, sure opstød, og så bliver man alligevel trukket til truget, fordi man pludselig opdager: 'Gud, vi er kun fem millioner mennesker, vi er nødt til at rette ind',” siger Marlene Wind ifølge B.T. Lars Aslan Rasmussen, EU-ordfører for Socialdemokratiet, mener, at det er tydeligt, hvad regeringen vil med EU. ”Vores holdning er klar: Det er helt afgørende for Danmark at være i EU. Men for at bevare en folkelig opbakning skal vi kunne se, hvad de her penge går til. Vi skal holde en budgetansvarlig linje,” siger Lars Aslan Rasmussen. YouGov har lavet en rundspørge for B.T, som viser, at 48 procent er delvist eller helt uenige i, at Danmark skal betale op mod 6,7 milliarder kroner mere til EU-budgettet og kun 17 procent mener, det er en god idé at øge udgifterne til EU. På spørgsmålet om den hjælpepakke, der er lagt op til, hvor alle EU-lande låner 500 milliarder euro i fællesskab og deler ud til de mest nødlidende lande, synes 54 procent af danskerne, at det er en dårlig idé - kun 18 procent bakker op. Marlene Wind mener, at regeringen har et ansvar. ”Det betyder meget, at regeringen hele tiden taler EU ned og for eksempel lægger et budget frem, som ikke passer. Jeg forstår godt folks reaktion. Jeg undrer mig overhovedet ikke over de her tal,” siger Marlene Wind.

Jyllands-Posten skriver, at coronakrisen er et skræmmende deja-vu for Sydeuropa. På topmødet er det altdominerende punkt på dagsordenen EU-Kommissionens forslag om en storstilet økonomisk hjælp til især sydeuropæiske lande som Italien, Spanien, Frankrig, Portugal og Grækenland. EU-Kommissionen har foreslået en hjælpepakke på 750 mia. euro, hvor 500 mia. euro skal gives som direkte bidrag, men de resterende 250 mia. euro skal ydes som lån. Seneste nøgletal viser, hvorfor fokus vil være på de sydeuropæiske eurolande. ”Med det forbehold, at nøgletallene er behæftet med betydelig usikkerhed, har der, siden pandemien ramte, været en bemærkelsesværdig lighed i vækstmønsteret i Frankrig, Italien og Spanien, der tilsammen svarer for 45 procent af eurozonens bnp,” konstaterer Marco Valli, europæisk cheføkonom i UniCredit og fortsætter: ”De tre lande fremstår også som dem, hvor de økonomiske ødelæggelser har været størst. I april, sammenlignet med gennemsnittet for 1. kvartal, har alle tre lande haft et fald i industriproduktionen på 30-35 procent og 25-30 procent i detailsalget.” Citigroup vurderer i en ny analyse, at der ikke vil blive opnået enighed om hjælpepakken på dette topmøde, hvorfor det må vente, til Tyskland overtager EU-formandskabet den 1. juli. ”Det afgørende er, at endnu ingen lande har truet med at nedlægge veto. Det er også værd at have i erindring, at det tyske formandskab ikke kun vil skulle håndtere hjælpepakken, men også EU's budget for de kommende syv år samt den uafklarede situation omkring brexit,” siger Citigroups økonomer ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske bringer en kronik af statsminister Mette Frederiksen. Hun skriver blandt andet: ”Meget har ændret sig, men EU har stadig brug for et nyt budget. Vi bliver nok ikke enige med det samme, men på fredag tager jeg og mine europæiske kolleger for alvor hul på debatten. Det er også en anledning til at se på, hvad vi i Europa skal lære af krisen. Hvad vi skal ændre. Vi har behov for et stærkt Europa, så vi står bedre rustet til at håndtere fælles udfordringer. […] Europa skal i højere grad være selvforsynende. […] Det kræver, at vi finder nye svar på, hvordan vi i Europa får styr på vores forsyningskæder. […] Genopretningen efter coronakrisen skal udnyttes til et grønt sporskifte i Europa. […] Hvis vi gennemfører genopretningen på en klog måde, kan Europa komme styrket ud på den anden side - som verdens grønne leder. Det vil på alle måder række positivt ind i fremtiden. […] Vi skal værne om det indre marked og lykkes med en ordentlig proces om Brexit. Det har vi en fælles interesse i. […] Vi vil arbejde for, at solidariteten får bedre plads. Nogle lande er ramt hårdere end andre, og Danmark har både en moralsk forpligtelse og økonomisk interesse i, at vores nærmeste venner kommer hurtigt på fode igen. […] Man kan få det indtryk fra nogle debattører, at Danmark og nogle af vores ligesindede slet ikke vil bidrage til Europas genopretning. Lad os nu lige huske perspektiverne: Det er historisk store hjælpepakker, der allerede nu er besluttet på europæisk plan. Og de er besluttet historisk hurtigt. […] Regeringen vil arbejde videre på at skabe et mere humant og retfærdigt asylsystem. Og vi vil insistere på, at EU helhjertet støtter Afrika i den økonomiske genopretning. […] Europa er stærkest, når vi står sammen. Jeg vil kæmpe for, at vi i fællesskab bruger krisen som afsæt til at skabe et mere grønt, retfærdigt og økonomisk ansvarligt Europa.”

I en kommentar i Berlingske skriver Søren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus ved Københavns Universitet, blandt andet: ”Vi står ved en skillevej. Det er vigtigt, at vi får en debat om, hvilken vej vi skal gå. Vi ønsker alle et stærkt Danmark og et stærkt Europa. Det får man gennem et frivilligt samarbejde til fælles gavn i et Nationernes Europa. Samarbejdet skal være baseret på, at det er landene selv, der har ansvaret for den økonomiske politik. Er lande kommet ud i problemer, skal de andre bistå med, at disse lande gennem fornuftige initiativer selv kan komme igennem krisen. Det enkelte land skal selv forvalte sine ressourcer. Sker det på en fornuftig måde, vil ikke alene landet selv, men også de andre lande få glæde af det. Et stærkt Europa får vi ikke ved at udvikle et Europas forenede Stater i form af en gælds-, overførsels- og skatteunion.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”EU har brugt krisen til at gentænke Europas plads i verden. Det er ikke bare floskler fra Bruxelles, når kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen siger, at de forhandlinger, som finder sted lige nu, kommer til at definere Europa. Det er rigtigt. For kun tre måneder siden frygtede mange unionens sammenbrud. Under coronakrisen blev basale rettigheder for EU-borgere opgivet, menneskenes frie bevægelighed ophævet, og varernes fri bevægelighed blev obstrueret, da Tyskland og Frankrig indførte eksportforbud. Det var en trussel mod den europæiske konstruktion. Men også en mulighed for at genopfinde EU. Der var, som næstforkvinden i kommissionen, Margrethe Vestager, har udtalt, ingen grund til at genopbygge den gamle verden, hvis man ikke var tilfreds med den. Det var tid til give Europas bud på en ny verdensorden. Og den redningspakke for de lande, der er hårdest ramt af coronavirus, og det forslag til et syvårsbudget som kommissionen fremlagde for et par uger siden, er intet mindre end en ny og radikal strategi for globaliseringen. […] Danmark skal da være med til at bestemme, hvordan Europa igen bliver stærkt og solidarisk og grønt kan udnytte sin nye plads i verden.”

Politiken bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: ”Der levnes ikke meget plads til EU i de nationale krisefortællinger. Nogle synes da også at have konklusionen klar allerede: mere nationalstat, mindre Bruxelles! Men er det nu også så sikkert? […] På mindst fem områder er der slået små skår i fortællingen om den almægtige coronanationalstat. […] En ny undersøgelse fra tænketanken ECFR viser, at det øvrige Europa faktisk ydede en stor hjælpeindsats. Siden krisens start har ECFR identificeret 315 eksempler på solidariske handlinger mellem EU's medlemslande - f.eks. i form af sendinger med værnemidler, behandling af patienter eller direkte økonomisk hjælp på tværs af landene. […] For det andet er der grænsekontrollen, der af mange også bliver set som tegn på nationalstaternes handlekraft: Regeringerne handlede og smækkede grænserne i, mens EU-Kommissionen sov. Når historiebøgerne engang skal skrives, vil forskere givetvis med rette stille skarpt på, hvorfor det ikke lykkedes kommissionsformand Ursula von der Leyen at præsentere en fælles plan for Europas grænser. Kunne man f.eks. have undgået indre grænselukninger i EU, hvis man hurtigere havde lukket de ydre? […] Ganske tankevækkende har mange lande, inklusive Danmark, meldt ud, at de støtter en massiv stigning i midlerne til EU's sundhedsprogram EU4Health. Med andre ord: Pandemien og bekymringen for en anden bølge har markant ændret viljen til at samarbejde på sundhedsområdet. […] Uden tvivl har de nationale hjælpepakker spillet en vigtig rolle, men det har Den Europæiske Centralbanks krisehjælp og EU's fælles redningspakke på 500 mia. euro også. Uden dette sikkerhedsnet ville endnu flere virksomheder været gået konkurs, og lande ville have haft vanskeligere ved at låne. […] Sommerens forhandlinger om EU's genopretningspakke og budget, der alvor starter på topmødet fredag, vil give det første mere substantielle fingerpeg om, hvilken lære størsteparten af regeringscheferne - og vælgerne - drager af den verserende krise.”
B.T., s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 24-25; Information, s. 20; Politiken, s. 7 (18.06.2020)

Prioritede historier

Vestager vil have nye våben mod udenlandsk statsstøtte
Fra den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager lyder det, at hvis en virksomhed bruger fremmed statsstøtte og unfair metoder til at vinde markedsandele i Europa, har EU i dag ikke tilstrækkelige muligheder for at svare igen. Derfor åbner Vestager for nye redskaber mod unfair konkurrence udefra. “Vi ved, at der flyder mange penge ind i unionen, og at der er værdier på udenlandske hænder. Det er ikke kun teori. Vi har set en række sager, hvor reaktionen har været: Det er ikke muligt. Man kan ikke have så lavt et bud eller konkurrere med disse priser, uden at der er nogen, der støtter,” siger Vestager på et videopressemøde ifølge Børsen og fortsætter: “Men fordi vi ikke har haft et redskab, har vi ikke kunnet adressere det.” Udspillet kommer lige inden EU-lederne Charles Michel og Ursula von der Leyen skal holde videotopmøde med Kinas ledere på mandag, men Vestager understreger, at hun ikke har nogen specifikke lande i tankerne og afviser, at udspillet kan få betydning for den investeringsaftale mellem EU og Kina, som er på forhandlingsbordet i øjeblikket. “Vi går efter gensidighed og lige vilkår. Jeg kan ikke se, hvordan det på nogen måde kan være et problem i en forhandling. Vi siger bare, at vi ønsker det samme, som vi tilbyder. Det, mener jeg, er en fundamental værdi,” siger Vestager. Thierry Breton, kommissær for det indre marked, understreger, at formålet ikke er at slå ned på udenlandske investeringer - tværtimod: “Alle er velkomne hos os. Velkomne til at nyde godt af det indre marked, gøre forretninger og investere. Men når man kommer for at profitere og investere, må man også respektere reglerne. Det er vigtigt, at disse regler er klare, og det er vores opgave.”
Børsen, s. 18 (18.06.2020)

EU vil sikre vaccine på 18 måneder
Flere aviser skriver, at EU vil investere 2,7 mia. euro i op til seks virksomheder, som arbejder på at udvikle en coronavaccine, for at sikre en vaccine så hurtigt som muligt. Onsdag offentliggjorde EU-Kommissionen sin nye vaccinestrategi, hvor der står at EU skal sikre vaccine på 18 måneder. “Europa er på vej ud af krisen. Men vores økonomier kan kun komme tilbage til fuld kraft, når vi har en effektiv og sikker vaccine mod denne virus. Kernen er, at vi står sammen på EU-niveau for at forøge chancen for at finde en vaccine og sikre den nødvendige mængde til vores borgere til en god pris,” siger formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Altinget skriver, at der er dansk opbakning til europæsik vaccinejagt. "Jeg synes, det ser godt ud, og jeg tror, at Europa står bedre, når vi gør det på denne måde, end når de enkelte lande gør det hver for sig," siger formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum. På Christiansborg er både Radikale og Socialdemokratiet er positivt stemte. "Vi har presset meget på for et europæisk samarbejde om et vaccineprogram, og det er godt, at Kommissionen nu kommer med et udspil til det," siger Kasper Sand Kjær (S), forskningsordfører. Det største element i udspillet er, at der skal bruges EU-penge til at købe vacciner, selvom vaccinerne ikke er færdigudviklet og godkendt og det er en stor risiko, som Kommissionen er villig til at tage. "Det er som at købe en lotteriseddel. Man ved ikke, om det, man går efter, er en vinder. Men hvis man har valgt rigtigt, så står Europa bredt set bedre, end hvis hvert land selv havde prøvet det samme, og det er vel også det, man har EU til," siger Henrik Vestergaard, der er viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen. EU-Kommissionen er tidligt ude i forhold til at opkøbe vacciner, men tidligere på måneden gik Tyskland, Frankrig, Holland og Italien sammen i en alliance, der skal forhandle vaccinepriser sammen. Alliancen har allerede meldt ud, at den har lavet en aftale om køb mellem 300 og 400 millioner doser af en mulig vaccine, der arbejdes på i et samarbejde mellem et schweizisk selskab og Oxford Universitet. EU-Kommissionen mener ikke, at der skulle være en konflikt mellem de to tilgange.
Børsen, s. 16; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget (18.06.2020)

Mette Frederiksen samler klimatopcheferne i 11. time
Statsminister Mette Frederiksen (S) har efter pres fra erhvervslivet inviteret det grønne erhvervsråd med topchefer fra 13 forskellige brancher til et møde på Marienborg i september, hvilket fremgår af et brev, Berlingske har set. ”Står jeres anbefalinger uanfægtet, eller er der noget, der har ændret sig,” spørger Mette Frederiksen i brevet. Formændene for klimapartnerskaberne er tilfredse med, at Statsministeriet nu vil inddrage Grønt Erhvervsforum aktivt, selv om der er længe til september, og politikerne formentlig når at få afsluttet første runde af forhandlingerne om klimahandleplanen inden. ”Ideelt set havde der allerede nu været en tættere dialog mellem regeringen og klimapartnerskaberne. Men jeg har fuld forståelse for, at covid-19 har givet markant pres på alle. Det vigtigste er, at dialogen kommer, før de afgørende beslutninger træffes om vores vej og prioriteringer de kommende år,” siger Mads Nipper, koncernchef for Grundfos og formand for klimapartnerskabet for industriproduktion og fortsætter: ”Grøn genstart er afgørende. Og det er utroligt vigtigt, at Danmark fortsat går foran og viser resten af verden, at genstart af økonomien og en acceleration af indsatsen for specielt klimaet er mulig og rigtig.” Jais Valeur, topchef i slagterigiganten Danish Crown og formand for klimapartnerskabet for landbrug og fødevarer, har dog knap så travlt med den grønne genstart af økonomien. Han vil gerne have en bedre forståelse af krisens påvirkning på resten af verden, før man lægger fast, hvordan den grønne kickstart skal skrues sammen. Han lægger heller ikke skjul på, at han ikke er glad for presset fra flere sider på regeringen for at aftale en klimaafgift allerede i forbindelse med forhandlingerne inden sommerferien. ”Klimarådet foreslog inden coronakrisen en CO2-afgift. Det var jeg imod dengang, og det er jeg endnu mere imod nu. For det vil skade dansk konkurrenceevne og danske eksportarbejdspladser. Vi skal i stedet investere, så det styrker dansk konkurrenceevne, danske eksportarbejdspladser og den danske økonomi,” siger Danish Crown-topchefen.

Politiken skriver, at der ikke findes nogen lande, som har gennemført en så vidtrækkende CO2-afgift, som Klimarådet har foreslået. Den konkretet model går på, at en afgift skal gælde alle dem, der udleder CO2, sådan at man konsekvent følger princippet om, at det er forureneren, der skal betale. Den grundlæggende ide vinder indpas i flere lande. ”Når man kigger ud over Europa, ser man, at flere og flere lande indfører forskellige former for CO2-afgifter eller arbejder med det at gøre det. Som det seneste barsler Tyskland og Spanien også med nye CO2-afgifter,” siger professor i miljøvidenskab Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet. Klimaminister Dan Jørgensen har sagt, at regeringen er villig til at se på skatter og afgifter i den grønne omstilling, men selvom han aldrig fuldkommen har afvist ideen om afgift på CO2, så har han heller aldrig omfavnet den. ”Danmark har haft en CO2-skat i 30 år, og det samme har mange andre lande. Det er der intet nyt i. Det, der er en udfordring, og som der ikke findes en fiks og færdig løsning for, er forslaget fra Klimarådet om en bred skat for alle sektorer inklusive landbrug og transport. Det er der ingen lande, der har. Så når jeg har kaldt klimarådets model for George Gearløs, er det, fordi ingen reelt ved, hvordan den vil virke i praksis. I Holland har man arbejdet i tre år med at finde en løsning på en sådan model, men er ikke i mål endnu,” lyder det i en e-mail fra ministeren.

Politiken skriver også, at klimaordfører Mette Abildgaard (K) mener, at generelle CO2-afgifter kan omkalfatre afgifter og skatter i Danmark og derfor er det nødvendigt at sætte gang i det omfattende arbejde med at finde den rette model. Det Konservative Folkeparti har det seneste halvår arbejdet på et idekatalog med 100 forslag, der skal sætte skub i den grønne omstilling. Indtil nu har de konservative ikke været begejstret for ideen om en ensartet afgift på udledningen af CO2, men de har erkendt, at det er nødvendigt, hvis Danmark skal leve op til det nye klimamål i 2030. Mette Abildgaard håber, at flere borgerlige partier vil følge trop, fordi en ensartet afgift foruden at være en effektiv vej til at reducere udslippet også betyder, at det i højere grad er markedet, der driver den grønne omstilling. ”Vi skal bruge de kommende år til at få udarbejdet en model, som kan træde i kraft, og som kan nå at give CO2-reduktioner frem mod 2030. Det er på tværs af sektorer. Men selvfølgelig er vi nødt til at undgå en dobbeltregulering i forhold til, hvor der i dag er EU-kvoter og allerede er en pris på CO2. Men det skal være en ensartet CO2-pris, som ellers går på tværs, så det koster det samme at forurene, uanset hvor i samfundet du forurener henne. Og det er det, det er så ulogisk i dag, at der er sektorer, som stort set ingen CO2-beskatning har, hvor andre sektorer kan være underlagt afgifter på grøn strøm og andet. Det er ikke hensigtsmæssigt,” siger hun.

Politisk kommentator Helle Ib skriver blandt andet i en kommentar i Børsen: ”Da et bredt flertal bestående af alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance i december sidste år aftalte den nye klimalov, roste partierne sig selv for at have lagt målet om 70 procent reduktion i 2030 fast. […] I dag er status, at partierne holder fast i målsætningen - samtidig med at eksempelvis øgede CO2-afgifter som en hovedmotor i en omkostningseffektiv grøn omstilling holdes ud i strakt arm af både Socialdemokratiet og Venstre. Coronakrisen har ikke gjort det lettere at gribe ud efter dét redskab. […] Ugens aftale på affaldsområdet blev fremhævet som et pænt skridt på vej mod målet. Hvis aftalen overhovedet lever op til skønnet, er der imidlertid tale om få procent forbedringer med de forventede 0,7 mio. ton CO2-reduktion. […] Klimaminister Dan Jørgensen (S) har understreget vigtigheden af at understøtte jobskabelse som led i ambitionen om Danmark som grønt foregangsland. Selvom det grønne binder blokken bag S-regeringen sammen, er status lige nu, at regeringen bl.a. må satse på endnu ikke kendte virkemidler. Ingen har voldsom lyst til at sige det højt - at det er muligt, at målet ikke nås.”

I en kronik på Altinget skriver Jesper Holm, lektor, TekSam, RUC, blandt andet: ”Mulighederne for at genstarte samfundene efter coronatiden mod en grønnere fremtid er til debat i medierne, på Altingets Sommermøde og selv blandt erhvervslivets tunge aktører, og aftalen om den bindende klimalov og klimapartnerskabernes indspil til regeringens klimahandlingsplan har lagt fundamentet. Derudover er Concitos ”Grøn genstart” og flere iagttageres udspil har trukket på EU’s ”New Green Deal” og ”From Farm to Fork”. Her er fokus på at tænke i strategiske overblik for nylig bakket op af forslaget om en genopretningsfond med grøn omstilling. […] Her og nu kunne man for eksempel se på en målrettet anvendelse af de store midler, der stilles til rådighed til den økonomiske genopbygning. Helt konkret bør fortsat støtte kun målrettes virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling (certificeret miljøstyring, virksomheder med CO2-kvote og grønne iværksættere), og næste pulje af feriemidlerne bør kun frigøres til grønt forbrug som indkøb af produkter og serviceydelser med et troværdigt miljøcertifikat.”
Berlingske, s. 14; Politiken, s. 4; Børsen, s. 17; Altinget (18.06.2020)

Rejselystne danskere må vente lidt endnu
Berlingske skriver, at danskere må vente lidt endnu på at få at vide, hvilke lande der bliver adgang til at rejse til. Statsminister Mette Frederiksen sagde efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, at hun forventer at præsentere en model inden længe. ”Vores opgave er at genåbne Danmark forsvarligt. Vi skal lave en model, som er holdbar ind i et efterår, hvor vi må forvente, at smitten fortsat er i vores samfund og i andres. Vi forventer at præsentere en model med objektive kriterier for ind- og udrejse inden for kort tid,” lød det fra statsministeren. Ifølge Berlingske og B.T.s oplysninger er der indkaldt til ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag. Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, hat både kritiseret den danske regerings tilgang til grænseåbningerne og danske turisters ageren i forhold til coronaretningslinjer i Sverige. B.T. skriver, at regeringen agter at lave om på reglerne, som forhindrer kærester fra lande uden for EU i at komme til Danmark på grund af de lukkede grænser. Sådan lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S) under gårsdagens spørgetime i folketingssalen.

Jyllands-Posten skriver, at der er udsigt til grænseåbninger og ifølge to eksperter er det afgørende, at regeringen opstiller objektive kriterier for, hvilke lande det er sikkert at åbne grænsen til. ”Man er nødt til at se på, hvor udbredt smitten er i forhold til i Danmark. Hvis de to lande er ens, skal det i princippet ikke gøre nogen forskel, at man blander befolkningerne sammen. Man skal også se på, hvor effektivt et sporingssystem, man har, så tallet faktisk afspejler virkeligheden. Hvis man kun laver 10 test om dagen, er værdien nok ikke den samme, som hvis man laver 100.000 test,” siger Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor i folkesundhed, er enig og tilføjer: ”Jeg tænker primært, at det må handle om, hvor mange der er testet positiv inden for de seneste 7-14 dage. Det er det bedste mål for, hvor mange smitsomme personer, der er i et land. Et land, der ikke rigtig tester nogen, finder jo heller ikke nogen positive. Men hvis man tester relativt bredt og finder få, der er positive, tænker jeg egentlig, at det er relativt sikkert at åbne op for flere lande,” siger Christian Wejse.

Jyllands-Posten skriver også, at danske hotelejere i Sydfrankrig føler sig ladt i stikken af regeringen. I rue Forville i Cannes gamle bydel Le Suquet er Pascal Flemmings hotel Chanteclair ikke så afhængige af danske turister, men nedlukningen har også for ham været økonomisk hård. ”Det er mærkeligt, at Danmark ikke er med, når næsten alle EU-lande lukker op. Begrundelsen, som regeringen ikke siger højt, må være, at den vil styrke turistindustrien i Danmark. Det er en gammeldags tankegang i en global verden. Og i øvrigt er smittetrykket fra corona ikke højere her på den franske sydkyst end i Danmark,” siger den danske ejer.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Ulogiske rejseregler kan skade opbakning til coronaindsats. I diskussionen om håndteringen af hele coronakrisen er det ofte blevet kritiseret, at en stor del af nedlukningen var baseret på politiske beslutninger, ikke på sundhedsfaglige vurderinger. Det er en kritik, som kun giver delvist mening, for så centrale beslutninger, der vedrører både hver eneste danskers hverdag og hele samfundets økonomi, skal naturligvis i sidste ende vedtages politisk, da det gør det muligt at stille de konkrete politikere til ansvar, hvilket er et demokratisk værn mod et teknokratstyre. […] Lægges der ikke en klar linje i rejsereglerne, vil det uundgåeligt føre til, at flere vælger helt at ignorere reglerne. Allerede nu kan man eksempelvis høre om danskere, der trodser de danske rejserestriktioner og drager på ferie fra lufthavne i det nordlige Tyskland, og i går gav chefen for flyselskabet Norwegian udtryk for, at selskabet nu vil åbne flere flyvninger med en direkte forventning om, at flere vil trodse advarslerne og rejse mod sydens sol og varme. Man kan derfor kun opfordre regeringen til hurtigst muligt at fastlægge de objektive kriterier, der skal afgøre rejsereglerne. Sker det ikke, smuldrer tilliden til myndighederne, og det kan skade hele indsatsen mod corona.”
Berlingske, s. 11; B.T., s. 10; Jyllands-Posten, s. 2, 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 10 (18.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Byggearbejdere til minister: Grib chancen for et fair arbejdsmarked
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Juul Rasmussen, formand, Byggefagenes Samvirke. Han skriver blandt andet: ”Løn- og sundhedsdumping gennem vikarbureauer. Nu er det ikke bare os i byggeriet, der har mødt denne situation. Andre brancher kender også til problemet. Både her og i andre europæiske lande. Senest har vi set sagen om de tyske slagteriers brug af rumænske såkaldte 'kolonnearbejdere'. Gennem et net af vikarbureauer er lavtlønnede slagtere hentet til tyske slagterier. Her står de side om side ved slagtebåndet, uden tilstrækkelig beskyttelse og værnemidler, og de bor under smittefarlige forhold. Det er løn- og sundhedsdumping, der sætter liv på spil! […] Men de tyske slagteriarbejdsgivere har ikke tænkt sig at opgive adgang til billig arbejdskraft så let. De har annonceret, at de vil gå rettens vej mod lovindgreb, som pålægger dem at ansætte folk direkte og ikke via vikarnetværk. For det strider mod EU's principper for det indre marked, hvor blandt andet arbejdskraft skal kunne flyde frit mellem landene. Den europæiske fagbevægelse, EFS, har givet et klart bud på, hvordan man kan sætte en stopper for den situation: tilføj en social protokol til EU-traktaten. Den skal sikre, at hvis der er konflikt mellem EU-retten og landenes faglige regler og aftaler, så er det de sidste, der har forrang. […] Det samfund, vi kendte før coronakrisen, bliver på mange måder ikke det samme efter, sagde statsministeren. Klogt sagt. Meget i samfundet er under opbrud. Både i Danmark og i Europa. Det er derfor nu, vi har chancen for at tænke langsigtet. En social protokol til EU-traktaten vil skabe grundlaget for et retfærdigt arbejdsmarked, som ikke overlader det til vikarbagmænd og løntrykkere at bestemme, hvordan vores liv og helbred skal være.”
Kilde. Altinget (18.06.2020)

Nikolaj Villumsen: Padborg-hullet skal lukkes nu
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Hvis den længe omdiskuterede vejpakke bliver stemt igennem i EU-parlamentet, er der en række konkrete forbedringer på vej til chaufførerne på de europæiske landeveje. […] Nu er der kun den endelige og afgørende godkendelse i juli i det samlede EU-Parlament tilbage, før forbedringerne kan blive en realitet. Jeg vil gøre mit til, at den bliver stemt igennem. Der er ingen tvivl om, at pakken er blevet kompromisernes holdeplads, og det bærer den præg af. Pakken er en lap på et hul, som EU selv har skabt. Det er det hul, vognmænd som Kurt Beier - arbejdsgiveren bag Padborg-sagen - har benyttet sig af. Det er det hul, der har gjort, at tusindvis af motorvejenes mænd og kvinder har måttet lide under misbrug og grov social dumping og ingen ret til ordentlige hvil. Transportområdet har på grund af EU's regler været nærmest ureguleret område, hvor arbejdsgiverne kunne gøre præcis, hvad de ville uden konsekvenser. […] Chaufførerne har i forvejen ventet alt for lang tid på en smule retfærdighed. Derfor opfordrer jeg alle medlemmer af EU-Parlamentet til at stemme vejpakken igennem i juli.”
Kilde. Altinget (18.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

EU sylter særlig udsending for trosfrihed
Otte måneder efter udløbet af Jan Figels mandat som EU's særlige udsending for tros- og religionsfrihed har EU-Kommissionen endnu ikke udpeget hans efterfølger. Flere kritikere mener, at EU sender uklare signaler om forsvaret for religionsfrihed. ”Vi ved ikke, om EU-Kommissionen har besluttet helt at nedlægge stillingen, eller om man i stedet overvejer at finde andre måder at forsvare religionsfriheden på,” siger Adina Portaru, juridisk rådgiver ved Bruxelles-afdelingen hos organisationen ADF International, der forsvarer trosfriheden i verden. ”Jan Figels stilling var så værdifuld, for når EU forsvarer menneskerettighederne over for udenlandske regeringer, skal det være helt klart, at dette forsvar også gælder religions- og trosfrihed, og det var lige præcis det, Figel arbejdede med,” siger Maarten Dees, leder af den internationale organisation Åbne Døre i Holland, der overvåger overgreb på kristne. Posten hører under kommissær for internationale partnerskaber Jutta Urpilainen og i et svar til Kristeligt Dagblad bekræfter EU-Kommissionen, at der endnu ikke er truffet nogen beslutning om, hvorvidt dette mandat skal fornys eller ej. ”Beslutningen vil blandt andet afhænge af, hvilke af de forskellige muligheder som er mest effektive i beskyttelsen af trosfriheden inden for EU's generelle handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati,” skriver EU-Kommissionen. Europa-Parlamentets særlige arbejdsgruppe for religionsfrihed har skrevet til kommissionsformand Ursula von der Leyen og ”på det stærkeste” bedt hende finde en løsning snarest.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (18.06.2020)

Victor Orbán er Europas problem, Georg Floyd er USA’s
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Michael Kuttner, som blandt andet skriver: ”Hvordan kan det være, at europæere demonstrerer mod racisme i USA, men ikke mod halvtotalitære regimer henne om hjørnet? […] Kina har gennem 70 år perfektioneret sit diktatur og er i gang med at udvide det til Hongkong. Systemkritikere, herunder en nobelpristager, er smidt i fængsel eller helt forsvundet. Beijing truer åbent andre stater, hvis de ikke opfører sig, som regimet ønsker. Hvornår har det sidst ført til en protest i Europa? Når vi nu er i gang: Hvad med Ruslands annektering af Krim og deltagelse i krigsforbrydelserne i Syrien? Hvad med Saudi-Arabiens udslettelse af Yemen eller mordet på deres egen statsborger Jamal Khashoggi? […] Vi kan blive i vort eget nabolag. Polen og Ungarn har gennem adskillige år søgt at afmontere retsstaten, begrænse ytringsfriheden og udsende alskens falske påstande (f.eks. mod Tyskland eller finansmanden George Soros). Amnesty International og Transparency Internationals beretninger om landet er deprimerende læsning. Hvornår har der været en demonstration mod styrerne i disse to EU-lande? […] Mange i Europa håber, at USA slår fejl, men hvis det amerikanske demokrati slår fejl, går vi alle med ned. Det er, kynisk sagt, heldigt, at det sker under Trump, så folk kan skjule deres antiamerikanske følelser bag en mildt sagt lidt tosset præsident. Og om Ungarn: Jeg er rasende over, at Europa har ladet os i stikken. Ungarn er i en tidlig fase af halvfascisme, og Europa har en del af skylden. EU antydede, at det nok skulle holde Orbán (Ungarns leder, red.) i snor, men gjorde intet. Det var tomme ord. Orbán er Europas problem, George Floyd er USA's.”
Jyllands-Posten, s. 24 (18.06.2020)

Institutionelle anliggender

K: Det er naivt at være i sparebanden, når holdopstillingen er 4 mod 23
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Det skal anerkendes, at der i Danmark synes at være almindelig accept af, at EU og vores fælles marked - det indre marked - er de europæiske landes fælles muskel med hvilken, der pumpes liv i millioner af virksomheder og arbejdspladser. Med handel inden for EU og eksport til verden omkring os, hvorved vi kan påvirke både klima, demokrati og stabilitet rundt på kloden. Den muskel fungerer bedst, når alle lande bidrager positivt. Så når lande som Italien (verdens ottende største økonomi) og resten af de sydeuropæiske medlemslande, der gennem mange år har hængt i den samfundsøkonomiske bremse, med covid-19 har fået dolkestød tæt på hovedpulsåren, ja - så er det i alles egoistiske interesse at få musklen genoptrænet hurtigst muligt. Ellers kan vi godt glemme alt om at løse klimakrisen og undgå katastrofale konsekvenser for vores børnebørn. […] Jeg gerne indrømme en vis ærgrelse over, at mange ellers EU-positive eller EU-konstruktive kollegaer mere eller mindre bevidst har overladt EU's udfordringer i statsministerens lunkne hænder. Siden vinterens gak-gak-melding fra Mette Frederiksen (S) er Danmark blevet opfattet som nærmest ligeglad med coronakrisens omfang og alvor. Også i Europa-Parlamentet. […] Det er i de sidste mange år blevet alt for nemt med ego-nationalistisk EU-bashing for det, der ikke fungerer i eget land - og som for flere landes vedkommende er skyld i, at covid-19 væltede dem omkuld. Det har åbnet en ladeport for tjenstivrige føderalister, som med lidt for gode kort på hånden kan mene, at EU bør gøre det, landene ikke selv længere er i stand til. Det ville jeg rigtig gerne høre Danmarks statsminister sige meget mere om, så vi med vores sparebande-logik kunne vinde bedre gehør for det, der egentligt bare er sund og retfærdig fornuft. Jeg håber, hun kan nå det endnu.”
Altinget (18.06.2020)

Lægevalg: ”Der skal være færrest mulige ansatte i lægepraksis”
Altinget bringer et debatindlæg af Pedram Kazemi-Esfarjani, medlem af Yngre Lægers repræsentantskab og traumekirurg. Han skriver blandt andet: ”Jeg, Pedram Kazemi-Esfarjani, stiller op som formand for at reformere Lægeforeningen til at blive den danske lægestands tænketank i opposition til staten. Staten har været EU-loyalist siden 1993. Lægeforeningen skal som en oppositionstænketank for at virke og medvirke til løsninger, som passer til den danske grundlov. […] EU-staten er efter min frie politiske opinion utroværdig, illegitim og sundhedsskadelig. EU-staten i Danmark er voldelig. Den EU-loyale regering i Danmark gav ved dens kommandostruktur ordre til, at politi affyrede 113 skarpe skud mod civile demonstranter og forbipasserende den 18. maj 1993, timer efter at den danske stat blev overtaget af EU "med forbehold". Folkeafstemningen i 1992 for Danmarks nationale selvstændighed er fortsat gældende i henhold til min frie politiske fortolkning af Grundloven og konvention om folkeafstemninger. Jeg er af den holdning, at EU og FN har udvidet husarrest og berufsverbot til flertallet af danskere ved grundlovsstridig nedlukning og arbejdsretsstridigt lockout og Schalburgtage.”
Altinget (18.06.2020)

Tænketanken Europa: Ekstra penge til EU-budget er en investering, ikke et tab
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: ”Den danske regering fik tirsdag efter et temmelig opsigtvækkende forløb mandat fra Folketingets Europaudvalg forud for topmødet fredag 19. juni, hvor budgettet er på dagsordenen. […] Danmark er stærkt afhængig af udviklingen i EU, og har en generel interesse i at sikre et velfungerende indre marked. […] En stærkere især grøn omstilling i hele EU vil både gavne dansk erhvervsliv og danske ambitioner om, at EU bliver klimaneutral. Uden resten af EU vil de danske ambitioner være vanskelige at indfri, og heller ikke have stor effekt på Europas klima. De danske bruttomerudgifter ved Kommissionens budgetforslag er opgjort til 6,7 milliarder kroner af Finansministeriet, svarende til knap 0,3 procent af Danmarks BNI i 2019. Opgjort på basis af betalinger fra det nuværende budget til det nye budget kan Danmarks merudgifter beregnes til årligt gennemsnitligt 5,4 milliarder kroner, inklusive Danmarks rabat, som foreslået af Kommissionen. Det er mange penge, men kan stadig betragtes som en investering i en grøn og digital omstilling af EU.”
Altinget (18.06.2020)

Interne anliggender

Rigsfællesskabet er den bedste garanti for både grønlandsk, færøsk og dansk sikkerhed
Både historiker Bo Lidegaard og Aaja Chemnitz Larsen, folketingsvalgt i Grønland, mener, at USA's tilnærmelser i Nordatlanten og stormagternes øgede rivalisering betyder, at rigsfællesskabet er vigtigere end nogensinde. ”I Grønland har de fra Landsstyrets side givet udtryk for, at de gerne vil brede vores samarbejde ud. Til eksempelvis USA, men også til andre. Fra dansk side skal man være opmærksom på ikke at blive overhalet indenom af amerikanerne. Man kan blive bekymret for, hvad der er af skjulte dagsordener fra amerikansk side,” siger Aaja Chemnitz Larsen ifølge Information. Bo Lidegaard siger: ”Erfaringerne og den globale udvikling viser med al tydelighed, at vi ikke står stærkere alene, og at vi ikke samarbejder bedre hver for sig. Danmark ville ikke være stærkere uden for EU, og Danmark ville heller ikke være bedre stillet uden et rigsfællesskab med Grønland og Færøerne. Jeg har ingen fornemmelse af, at Grønland skulle stå på tærsklen til løsrivelse. Men det er en debat, der foregår, og som i mine øjne også skal foregå. Der er bestemt ting inden for rigsfællesskabet, der kunne være bedre.” Fra Jeppe Kofod lyder det, at det er hans ”klare ambition at styrke samarbejdet internt i rigsfællesskabet,”, men han vil ikke løfte meget af sløret for, hvordan et fremtidigt styrket samarbejde mellem rigsfællesskabets tre dele kommer til at se ud. ”Helt konkret handler det om at sikre et fælles syn på verden, men meget mere kan jeg ikke sige. Nu skal vi have en dialog om, hvordan arbejdet med at styrke rigsfællesskabet internt kan foregå,” siger han.
Information, s. 8-9 (18.06.2020)

Klima

Lad de fattigste udvinde den sidste olie
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: ” Med Klimarådets anbefaling om et stop for nordsøolien kan der ikke længere herske tvivl om, at det er det eneste rigtige for klimaet. Men faktisk er det også et spørgsmål om international solidaritet. Sagen er jo den, at verden kun kan udvinde og afbrænde en brøkdel af olie- og gasreserverne. Hvis ingen lande accepterer at lade olie ligge i undergrunden, kan vi godt vinke farvel til Paris-aftalen. […] Udviklingslandene har derfor desperat brug for penge til at forebygge ekstreme vejrforhold og investeringer i grøn energi - faktisk kan eksport af grønne teknologier vise sig at være et langt bedre marked for Danmark end at hive den sidste dråbe nordsøolie i land. Og helt ærligt: Hvis ikke et land som Danmark kan lægge sin fossile afhængighed på hylden, hvordan skulle vi så kunne bede udviklingslandene gøre det?”
Politiken, s. 8 (18.06.2020)

Konkurrence

Vestager sår tvivl om stor fusion mellem Fiat og Peugeot
Berlingske og Børsen skriver, at EU-Kommissionen mener, at en stor fusion mellem Fiat Chrysler og Peugeot kan skade konkurrencen på markedet for små varevogne. EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, peger på, at de to fabrikanter i forvejen er dominerende på markedet i EU-landene og fusionen vil pille en vigtig konkurrent ud af ligningen, hvilket kan koste på konkurrencen til skade for forbrugerne. ”Vi vil undersøge nøje, om den foreslåede sammenlægning kan påvirke konkurrencen negativt på dette marked. Vi vil sikre en sund konkurrence for alle de personer og virksomheder, som er afhængige af varevogne til deres aktiviteter,” siger Vestager i en skriftlig meddelelse.
Berlingske, s. 2; Børsen, s. 16 (18.06.2020)

Sikkerhedspolitik

RIKO: Derfor skal Danmark have et Freds- og konfliktløsningscenter
Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Boye Nielsen, næstformand, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO). Han skriver blandt andet: ”Danmark er en småstat med et velfærdssamfund - og vi er gode til internt at samarbejde i et tillidsbaseret og ikke hierarkisk samfund. […] Der er noget, vi er - og noget vi kan - men som ikke bliver brugt i dag udenrigs- og sikkerhedspolitisk set. Vi har i alt for høj grad underordnet os USA og har via dette land involveret os i krige, der blev fiaskoer, og som har ført os bort fra danske traditioner. […] Når repræsentanter for lande i EU eller de nordiske lande ikke har behov for at vise sig militært over for hinanden, er det fordi, de har tillid til hinanden og institutioner, der hjælper dem. Men det er ikke nok at samarbejde med vennerne. Internationale organisationer, hvor også "den anden side" er med, er vigtige: FN, FN's særorganisationer, Arktisk Råd, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Derudover må Danmark, Europa og Norden arbejde imod, at der startes nye typer kolde krige. I øjeblikket har præsident Trump gang i forstadierne til en ny type kold krig med Kina. Det skal Europa gøre alt for at forhindre og være en mæglende instans i konflikten. En ny kold krig mellem Kina og USA vil dele verden op og starte et våbenkapløb, der vil blive dyrt. […] Et Freds- og konfliktløsningscenter skal oprettes, og det skal gives konkrete opgaver i form af at levere analyser om udenrigs- og sikkerhedspolitik, og ikke mindst fokusere på anbefalinger i forhold til løsning og forebyggelse af konflikter.”
Altinget (18.06.2020)

Udenrigspolitik

Anders Foghs konference får Kina til at true Taiwan med krig
Politiken skriver, at i Beijing er det rykket op i toppen på den politiske dagsorden, at Taiwans præsident Tsai Ingwen skal tale på Anders Fogh Rasmussens konference om demokrati. Advarslen fremgår af en artikel anbragt på en fremtrædende plads i onsdagens netudgave af avisen China Daily, der fungerer som talerør for den kinesiske topledelse og artiklen henviser til, at ”visse udenlandske medier” de seneste dage har spekuleret over muligheden for, at Beijing bruger magt til at gennemføre en ”national genforening” med Taiwan. ”At Tsai vil deltage i en såkaldt demokratikonference i København, Danmark, og møde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og flere højt profilerede aktivister fra Hongkong som Joshua Wong, har udstillet hendes dagsorden med at søge amerikansk støtte til at skabe problemer for fastlandet,” skrives der i artiklen, som formelt er skrevet af en professor fra Xiamen University, men tonen i artiklen efterlader næppe tvivl om, at den kinesiske topledelse er den reelle afsender. Foghs konference, der går under navnet Copenhagen Democracy Summit 2020, vil finde sted torsdag og fredag, men på grund af corona vil den blive afviklet virtuelt. Formålet er at styrke kampen for demokratiet, og blandt talerne er ud over Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, Hongkongs mest kendte demokratiforkæmper, Joshua Wong, EU's vicepræsident, Vera Jourova, samt de to tidligere amerikanske udenrigsministre John Kerry og Madeleine Albright.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Taiwan fylder ikke alverden på en globus, faktisk mindre end Danmark. På den baggrund er det forbløffende, hvor meget Kina - altså regimet i Beijing - kan hidse sig op, hver gang nogen drister sig til at have kontakt til eller sige noget pænt om det lille land. I disse timer er det Anders Fogh Rasmussen, der får skældud. Den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær står for The Copenhagen Democracy Summit 2020, der holdes torsdag og fredag. På grund af coronapandemien er det en videokonference. På gæstelisten står fremtrædende navne fra den amerikanske udenrigsminister og et par af hans forgængere til EU-Kommissionens næstformand og Microsofts øverste chef. Og så er der de to, som bringer kinesernes blod i kog: Taiwans præsident Tsai Ing-wen og en af galionsfigurerne for protesterne i Hong Kong, Joshua Wong. […] Set fra Beijing er Taiwan en sten i skoen. Det er alt det, Fastlandskina ikke er. Regimet betragter desuden Taiwan som en af sine provinser, der blot midlertidigt ”agerer med en vis selvstændighed”, som der står i Den Store Danske Encyklopædi. Næsten alle andre lande anerkender denne såkaldte et-Kina-politik. Danmark har f.eks. diplomatiske forbindelser med Liechtenstein og Nordkorea, men ikke med Taiwan. […] Den kinesiske ambassade i København, der synes at leve i sin egen lille verden, beskylder invitationen til præsident Tsai og aktivist Wong for at være et brud på et-Kina-politikken. Den måtte gerne uddybes, for noget mere absurd er vanskeligt at forestille sig. I øvrigt: Et-Kina-politikken betyder jo ikke, at Taiwan skal blive som Fastlandskina. Hvorfor ikke omvendt?”
Politiken, s. 22; Jyllands-Posten, s. 22 (18.06.2020)

Tidligere ambassadør: USA giver Jeppe Kofod historisk spillerum, men regeringen har stadig ingen udenrigsstrategi
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, forhenværende ambassadør ved Europarådet. Han skriver blandt andet: ”I dag, hvor USA ikke bare vender ryggen til verden, men aktivt bidrager til at nedbryde de multilaterale organisationer, giver det et helt andet spillerum for en dansk udenrigsminister. Det bliver dermed endnu vigtigere at formulere klare målsætninger for dansk udenrigspolitik og fokusere på de langsigtede nationale interesser - i stedet for den kortsigtede indenrigspolitiske gevinst, som det skete under Danmarks formandskab for Europarådet i efteråret 2017 til foråret 2018. Her udgjorde Udenrigsministeriet ikke krumtappen, og Danmarks internationale anseelse led skade. Det er nu også endnu vigtigere at råde over de rette instrumenter til at nå sine udenrigspolitiske mål, herunder et stærkt forsvar og en effektiv, tilpasset global udenrigstjeneste og styrkelsen af alliancer (når USA nu ikke vil deltage, må EU, Europarådet og det nordiske samarbejde blive endnu vigtigere). […] Danmark bør være tilstede i samtlige EU-lande. Det er ikke størrelsen som sådan af bilaterale ambassader, der er afgørende, men målsætninger, deres aktive gennemførelse og motivation. […] Ved formandskabet 2017-2018 var det udsendte personale reduceret til en ambassadør og en juniordiplomat, tre lokalt ansatte og to praktikanter. I dag er ambassadøren den eneste udsendte. Der bliver fortsat færre danskere i internationale organisationer som Europarådet og EU.”
Altinget (18.06.2020)